1 Du Livsens Brød, Immanuel,
Maa dig en Synder have,
Som kommer med en hungrig Sjæl,
Og trænger til din Gave,
Saa beder jeg ydmygelig,
Du vilde selv berede mig
En værdig Gjæst at blive!
2 Paa grønne Enge lede du
Idag min Sjæl til Føde,
Indgyde i min Aand og Hu
De Livsens Strømme søde!
Her er jeg, syndig, arm og træt,
Kom, vederkvæg mig med en Ret
Udaf din Naades Fylde!
3 Du hjertesøde Himmel-Brød,
Tilsted, at jeg maa skrige
Til dig i Hungers haarde Nød,
Jeg finder ei din Lige;
Ret Bryllups-Klædning skjænk du mig,
At jeg maa sidde værdelig
Tilbords blandt dine Venner!
4 Driv bort alt Had og Bitterhed,
O Jesu, af mit Hjerte,
Og lad al Synd og Ondskab leed
Mig dybt i Sjælen smerte;
Du Paaskelam, som med dit Blod
Min Sjæls Fordærver stod imod,
Hjælp, jeg dig ret kan nyde!
5 Jeg ussel, syg og saaret er,
Din Haand lad mig helbrede,
Oplys de Øine, som ei ser,
Min Mund til Lov berede!
Jeg er fordømt, miskunde dig,
Jeg er fortabt, opleed du mig,
Hjælp mig af al min Vaade!
6 Min Brudgom sød, kom ind til mig,
Og bo udi mit Hjerte,
Lad mig i Troen favne dig,
Det lindre kan min Smerte;
Ak, lad din søde Kjærlighed
Saa føles, at jeg ikke veed
Af anden Sag at sige!
7 Du Livsens Brød, o Jesu Krist,
Kom, giv mig dig at smage,
Kom blodig Kilde, som forvist
Al Vanmagt kan borttage!
Jeg er i dig og du i mig
Immanuel, evindelig
Skal vi tilsammen blive!