1 Herren han er min Hyrde god,
Min Vægter go min Nærer,
Thi falder alting mig til Fod,
Alt Godt han mig beskjærer:
Mig sjal ei fattes Sjælens Mad,
Og hvad der gjør mig Hjerte glad;
Vel mig vor saadan Herre!
2 Som Hyrden driver sine Faar
Paa deilig Græsgang grønne,
Og fører dem til rindend' Aa'r,
Og til Vandstrømme skjønne,
Saa gjør min Hyrde, Jesus Krist,
Han føder Sjæl og Legem vist,
Hver faar sin Mad og Drikke.
3 Om jeg faar Lyst til syndig Ting,
Min Sjæl skal han omvende,
Og føre mig derfra omkring,
Selv tage mig ved Hænde,
Og lede mig saa tryg og fri
Ved Ordet paa Retvisheds Sti
For sit Navns Skyld og Ære.
4 Hvi skulde jeg da frygte mig,
Mens du gaar mig til Haande,
Og leder mig saa tryggelig
Alt med dit Ord og Aande?
Traads Modgang og al Verdens Nød,
Traads Helved og den evig' Død,
Din Kjep og Stav mig trøster.
5 Du er min Vært, jeg er din Gjest,
Din Dug du for mig breder,
Og mætter mig med Føden bedst,
Og intet Ondt tilsteder;
Du sparer ingen Salve god,
Fra Hoved flyder den til fod,
Mit Bæger og gaar over.
6 Jeg skal saa nyde mangeleed
Din Godhed her i Live,
Og din den store Miskundhed
Hos mig skal stedse blive,
Derpaa skal jeg evindelig
Bo i dit Hus og Himmerig,
Ei Ende faa de Dage!