403. De Ord, som du mig lader høre

1 De Ord, som du mig lader høre,
Dem kysser jeg i Hjertets Grund,
At du, o store Gud, dit Øre
Vil bøie til min Betler-Mund;
Jeg frit min Sag skal sige frem,
Og bære Hjælpen fra dig hjem.

2 Dit Raad jeg da vil trøstig følge,
Til Naadestolen træde ind,
Jeg vil den mindste Ting ei dølge,
Som tynger mig udi mit Sind,
Skjønt du tilforne veed saa vel
Min Tarv og Trang til Liv og Sjæl.

3 Dog, at min ringe Tale-Maade
Dig, store Konge, tækkes maa,
Saa giv mig dertil Aand og Naade,
At Bønnen kan af Hjertet gaa,
At jeg, som er kun Støv og Jord,
Kan staa med himmelskikked' Ord!

4 O Helligaand, du vil ei tage
Din Bolig der, hvor Synder ske;
Men kom, mit Hjerte at ransage,
Og mine Tanker gjennemse,
Driv alt det Onde straks paa Dør,
Som i din Virkning Hinder gjør!

5 Saa skal mit Abba lifligt klinge,
Naar du har Hjertets Harpe stemt,
Saa skal jeg Gud mit Offer bringe,
Som ham er kjært, og ei bli'r glemt,
Naar du har samlet Hu og Sind,
Og viet dig dit Tempel ind.

6 Ved dig i Jesu Navn jeg vover
At bære frem til Gud min Bøn;
Min Fader, giv mig, hvad du lover
At skjænke mig udi din Søn!
Og lad det blive mig tilkjendt,
Hvad Jesus haver mig fortjent!

Text Information
First Line: De Ord, som du mig lader høre
Translator: Brorson
Author: Henriette v. Gersdorf
Language: Norwegian
Publication Date: 1897
Topic: Femte Søndag efter Paaske: Til Høimesse; Fifth Sunday after Easter: High Mass; Helliggjørelse og Fornyelse (8 more...)
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us



Advertisements


It looks like you are using an ad-blocker. Ad revenue helps keep us running. Please consider white-listing Hymnary.org or subscribing to eliminate ads entirely and help support Hymnary.org.