Hymnary Friends,

As our fall/winter fund drive winds down, please consider a gift today to support the work of Hymnary.org. We're behind where we have been in past years with this drive, and we are hoping to catch up a little between now and January 1, 2019!

Please know that we want to keep Hymnary (the most complete database of North American hymnody on the planet) going for many years to come. Your donations help us do that. Even small amounts help, and they also let us know you're behind us and support what we do.

Click the Donate button below to be taken to a secure giving site. Or you can make your tax-deductible contribution by sending a check to Hymnary.org at 3201 Burton SE, Grand Rapids, MI 49546.

On behalf of the entire Hymnary.org team, our thanks.
Harry Plantinga

18. Jeg arme Synder træde maa

1 Jeg arme Synder træde maa
Med høitbedrøvet Hjerte
Til Naadens Dør, at banke paa
Og klage der med Smerte:
At jeg med Synd og Ondskabs Dynd
Fra Top til Fode-Saale
Har smitter mig, og jeg for dig,
Har Intet med at prale.

2 De Synder er foruden Tal,
Som jeg med Sorrig finder,
Og mig med bitter Hjerte-Kval
I Sind og Tanke rinder;
Din Søn det Alt har vel betalt,
Der Ynk hans Hjerte rørte;
Men jeg har ei søgt ad den Vei,
Som hen til hannem førte.

3 Min Utaknem'lighed er stor,
Som dølges ingenlunde,
Jeg kun med blotte Læbers Ord
Og ei af Hjertens Grunde
Din Trofasthed, din Kjærlighed,
Din rige Naades Gaver,
Som jeg hos mig fandt rundelig,
Rost og bekjendet haver.

4 Du har jo med Langmodighed
Min Bod og Bedring ventet,
Du har en Faders Hjerte ted,
Og tidt med Hevnen lentet;
Din store Flid fra Nød og Strid
Mig ofte har udrevet,
Din Hjælpe-Haand har Fiendens Baand
Saa ofte fra mig drevet.

5 Naar jeg tillukte Hjertets Dør,
Du da med Ordets Hammer
Tidt banked' paa og sagde: hør,
Din Ven staar for dit Kammer;
Din Brudgom saa Sted og Rum!
Du Haanden tidt indrakte,
Og rørte mig hel haardelig:
Sligt burde jeg vel agte.

6 Men jeg for dig opkukte ei,
Hvor stærkt du vilde banke,
Og ud om Ørets lukte Vei
Lod jeg din Tale vanke;
Hjemføgelsen o store Ven,
Mig ei til dig omvendte,
Men jeg fra dig haardnakkelig
Flux frem i Synden rendte.

7 Nu kunde du med Billighed
Forkorte mine Dage,
Og støde mig med Vrede ned
Til bitter Helveds Plage;
Skam burde mig, som skammelig
Lod Synen Hjertet krænke,
Dog giver du mig Tid endnu
Mit Bedste at betænke.

8 Naar Hjertet dette pønser paa,
Samvittigheden minder,
Jeg hartad fra mig selv vil gaa,
Min Styrke da forsvinder;
Hvad Helved' er, hvad Helveds Hær
Af Pine, Nød og Plage
I Evighed at skjænke ved,
Jeg billig burde smage.

9 Dit Kreatur ei sømmer mig
At jeg mig vilde nævne,
Saa plat vanslægted' jeg fra dig,
At al Naturens Even
Sig burde vred mod mig beted;
Jeg rent ud ma bekjende:
Om Gunst ei maa for Retten gaa,
Bør jeg vist evig brænde.

10 Men du, al Godheds Kilder-Væld,
Give Naadens Lædske-Draaber!
Her finder du en tørstig Sjæl,
Som trænger, beder, raaber:
O Naade-Sol! jeg for din Stol
Og høie Himmel-Throne
Nedkaster mig i Stov for dig
Med Jammers Græde-Tone.

11 I Brystet er der jo paa dig
En Naddens Springe-Kilde,
O milde Jesu, den du mig
I Døden aabne vilde;
Af den mon Fred, Trøst Rolighed
Til Sjælene udflyde;
Lad mig det her og Æere der
Hos dig omsider nyde!

Text Information
First Line: Jeg arme Synder træde maa
Language: Norwegian
Publication Date: 1890
Topic: Psalmer ved Skriftemaal; Confession; Bodspsalmer (1 more...)
Notes: Mel. Mit Haab og Trøst og al Tillid; Author/Translator from index: J. Heermann. S. Jonæson
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us



Advertisements