1 Vreden din afvend, Herre Gud, af Naade,
Riset, det blodig', som os overmaade
Plage med Rædsel af din Vredes Brynde,
Fordi vi synde!
2 Thi om du efter vore Synder onde
Os straffed, som du med rette kunde,
Da maatte Alting gaa til Grund og falde,
Ja En og Alle.
3 Vor Sund forlad os, gode Gud og Herre!
Lad over os din Naad' igjen regjere!
Thi af din Gunst du altid pleier skaane,
Det er din Vane.
4 Støv, arme Orme, Muld og Aske alle
Er vi, ja svage, go vi daglig falde.
Nød og Gjenvordighed og Død os plage,
I alle Dage.
5 Se til di Søns den blodig' Død og Pine,
Som han paa Korest led for Synder mine,
Da i hans Legem Spyd og Nagler stode
Verden til Gode.
6 Derfor, o Fader, ikke os fordærve,
Ved Christum lade din Naade os forhverve,
At stedse vi i Himmeriges Glæde
Med dig maa leve!
Text Information | |
---|---|
First Line: | Vreden din afvend, Herre Gud, af Naade |
Language: | Norwegian |
Publication Date: | 1890 |
Topic: | Psalmer ved Skriftemaal; Confessions; Bodspsalmer(1 more...) |
Notes: | Author/Translator from index: Latin (G. Klee? Melanchton). B. Ringwaldt |