119. Et trofast Hjerte, Herre min

1 Et trofast Hjerte, Herre min,
Skal dig tilrede være,
Du mig forløste, jeg er din,
Des bør dig Pris og Ære!
Det ter sig selv,
Du vil os vel,
Paa Korset slages du ihjel,
Vor Synd du vilde bære.

2 Den Kjærlighed, du har til mig,
Har os tilsammen bundet,
Nu kommer Djæv'len med sin Svig,
Og han vil have vundet.
Du er dog ei
Den falske Vei,
Jeg veed det vist, du sviger ei,
Din Hjælp saa stor er fundet.

3 Elendig, Herre, gjør du mig,
Om du vil fra mig skilles,
Men jeg forlader mig paa dig,
Mit Hjertes Angst da stilles.
O Hjertens Tvang,
Og stor Modgang!
Mig Nat og Dag de gjøres lang,
Saa al min Glæde spildes.

4 Du lover godt med Aand og Mund
Og holder visselige,
At være huld i allen Stund,
Du vil mig aldrig svige;
Du agter selv
Med fuld godt Skjel,
Om mig gaar ilde eller vel,
Fra dig vil jeg ei vige.

5 Der ingen er i Verden til,
Som kan min Sorg fordrive,
Foruden Gud, naar han saa vil,
Han kan mig Trøsten give.
O Jesus sød,
Hjælp mig af Nød!
Du tog for mig den bitre Død,
Thi lad mig salig blive!

Text Information
First Line: Et trofast Hjerte, Herre min
Author: Hans Sthen
Language: Norwegian
Publication Date: 1919
Topic: Advent 3: Evening Service; Tredje Søndag i Advent: Til Aftengudstjeneste; Second Sunday in Lent (3 more...)
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us