1 Jeg er en Fremmed her i Landet,
Min Fardag ligger i mit Sind,
Min Levetid er jammerblandet,
Angst-Bølgen driver jevnlig ind;
Sent stilles Verdens Trængsel dog,
Jeg løses af det Plage-Aag.
2 Min Sjæl, din Uro skal vel lettes,
Gud glemmer ikke gammel Pagt,
Han lader dig alene trættes
Paa denne Vei og Natte-Vagt,
At skynde dig med haarde Kaar
Fra fremmed Egn til Faders Gaard.
3 Langt borte blidelig han vinker,
Hans Ord det søde bud mig bær,
Brud'salen fuld af Stjerner blinker,
Ak, var jeg allerede der!
Ret smart saa ender han min Nød
Og Sorg ved en sødsagte Død.
4 Kom, Jesus, naar min Tro er prøvet,
Kom hent, hvad dit er, tag imod!
Det skal ei blive dig berøvet,
Du fæstet mig jo med dit Blod,
Jeg længes, naadig Herre, hart,
Min Elskede, du kommer snart!
Text Information | |
---|---|
First Line: | Jeg er en Fremmed her i Landet |
Author: | Dorotea Engelbretsdatter |
Language: | Norwegian |
Publication Date: | 1919 |
Topic: | Sjette Søndag efter Hellig 3 Kongers Dag: Til Aftengudstjeneste; Sixth Sunday after Epiphany; Kristi Himmelfarts Dag: Til Høimesse -Til Sekund Tekstrækkes Evangelium(9 more...) |
Notes: | Som: Hvo veed, hvor nær mig er min Ende |