Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 11 - 20 of 196Results Per Page: 10 20 50

O kjære Sjæl, frygt aldrig mer

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #558 (1919) Topics: Second Sunday in Advent; Second Sunday in Advent Lyrics: 1 O kjære Sjæl, frygt aldrig mer, Om al Ting surt i Verden ser, Og Herrens store Domme For Syndens Skyld vil falde ind, Vær dog frimodig udi Sind, Lad, hvad der vil, kun komme, Gud kjender dog de Fromme! 2 Jeg gruer ei, om jeg end saa, Al Verden vilde undergaa, Og ei, om Himlens Vrede I Luft og Hav og Jorden skjød Fordærvelse og giftig Død, Min Jesus skal dog lede Mig ud, og for mig bede. 3 Thi jeg ved Herrens gode Aand Beseglet er, og i Guds Haand Indtegnet udaf Naade; Han aldrig mig forglemme kan, Det trot jeg vist, og beder, han Vil ene for mig raade I Velstand og i Vaade. 4 Og, mens jeg er en Vandringsmand Paa Jorden, og til Himlens Land Meg Hu og Hjerte stunder, Jeg een udaf Guds Helgen er, Som udi Stride-Kirken her paa Jesu Død og Vunder Min Tro og Frelse grunder. 5 Imidlertid jeg frygte maa, Og idelig bevæbnet staa Mod Satan, Synd og Laster, Indtil min sidste Fiende faar Ved Jesu Død sit Banesaar, Som Døden fuldt omkaster, Hvor hart den mod mig haster. 6 Hvad Møie, Trængsel mig har mødt Fra første Dag, at jeg blev født, Det skal jeg nok forglemme, Naar jeg i Seier-Kirken skal Blandt Englenes og Helgens Tal Guds evig' Ære fremme Med Engle-Maal og Stemme. 7 Min Kjortel tor min Jesus hvid Udi sit Blod i Naadens Tid; Han vil mig ogsaa give Den lange, hvide Kjortel paa Hvormed jeg skal for Thronen staa, Der Engle lig at blive Og al min Sorg fordrive. 8 Da skal jeg faa i Hænde fat Den Seiers-Palme, som er sat til stor Triumf og Ære For Seieren, som Jesus lod Mig vinde ved sin Død og Blod: Den skal min Glæde være Som Seiers-Tegn at bære. 9 Da skal jeg for den Salighed, Som ved Guds Lam er mig bered, Gud Fader Ære sige, Hvortil Guds Helgen stemme vil, Og lægge deres Amen til, Som udi Himmerige Al Sans skal overstige. 10 Min Sjæl alt fuld af Længsel er, Og længes, mens jeg lever her, O Jesus, til den Glæde, Hvor alle Helgen tjene dig, Udi dit søde Himmerig: O, naar vil du tilstede Mig did henop at træde! 11 Hvor Modgang, Sygdom, Sorgers Kval Til Glæde sig forandre skal, Og mig ei mer omspende, Men al min Graad skal tørres af; Saa gaar jeg trøstig til min Grav Fra denne Tids Elende, Og faar en salig Ende. Languages: Norwegian

Det snart forvist paa Tiden er

Author: Thomas of Celano; Bart. Ringwald; Ukjendt Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #573 (1919) Topics: Second Sunday in Advent; Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Det snart forvist paa Tiden er, At Krist Guds Søn, skal komme I Skyerne med Engle-Færd Til Frelse for de Fromme; Stor Skræk skal være du forsand, Naar al Ting smeltes bort i Brand, Som Peder derom melder. 2 Basunen skal man høre gaa Med Engles Raab og Stemmer, De Døde skulle da opstaa Med Legem og med Lemmer, Som hver har havt i Verden her; Men hvo enda i Live er, Skal i en Hast forandres. 3 Dernæst de Bøger lades op, Hvorinden staar beskrevet, Hvad som enhver med Sjæl og Krop Paa Jorden har bedrevet; Der ingen da sin Skyld fragaar, Samvittigheden alle slaar Og hver sin Synd beviser. 4 O Ve da den, i syndig Id Sit Levnet har forkæret, Og ikke her i Naadens Tid Guds Ord og Lemmer æret! Den meget ilde da bestaar, Til Helvede med Satan gaar Fra Gud til evig Plage, 5 O Jesus, hjælp i samme Stund Alt for din Død og Pine, Drag mig herud af Syndens Bund, Og sæt mig der blandt Dine! Derpaa jeg tror og Tvil er bær, Thi du selv, min Gjenløser kjær, Har al min Skyld betalet. 6 Bær derfor du min Talsmand god, Min Synd mig ei tilregne, Og rens mig med dit dyre Blod, Din Værdskyld mig tilegne, At jeg samt alle Kristne maa I Himmelen med dig indgaa Til Gud i evig Glæde! 7 O Jesus, for din bitre Død Og for din Angst og Smerte, Hjælp mig udi min sidste Nød, Giv Troen i mit Hjerte, At jeg herfra maa skilles saa, Jeg Salighed maa hisset faa Hos dig i Himmerige! 8 Hvi tøver du, Herre Jesus kjær, At komme hid til Dommen, De sande Kristne plages her Og vente paa din Kommen! Kom dog, kom dog, o Dommer blid, Gjær Ende paa al syndig Id Og paa al Jammer! Amen. Languages: Norwegian

Løft Hoved op al Kristendom

Author: Søren Palludan; Grundtvig Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #104 (1897) Topics: Second Sunday in Advent High Mass; Second Sunday in Advent For Evening Lyrics: 1 Løft Hoved op, al Kristendom, Vaag flittig nu, og tænk dig om, Og hør Guds Ord og Lære! Skik deg derefter af al Magt, Staa op af Søvne og giv Agt, Om du vil salig være! 2 I Himlen er dit Hjertes Skat, Derfra med Ære kommer bradt Den Ven, du ei kan glemme. O vær ham tro! saa er du glad Og venter snart og stunder ad, At være hos ham hjemme. 3 Du gruer ei for Domme-Dag, Du veed, han selv har ført din Sag, Og den med Ære vundet; Thi længes du hvert Morgengry, Til Herren kommen selv i Sky, Naar Natten er udrundet. 4 Naar under hver en Himmel-Egn Du skuer da din Konges Tegn, Ja Tegn i Sol og Maane, Da lyser salig Øiet dit; Da reiser du dit Hoved frit, Mens stjerner dø og daane. 5 Men, skjønt du længes, Kristenhed, Saa glem dog ei, at godt du veed, Hvad Herren bier efter, Og bed ham ei, før Timen kom, Til Jordens Gru og Verdens Dom At røre Himlens Kræfter! 6 Du veed, du har en Herre mild, Som nødig kun med Himlens Ild Hjemsøger Jordens Lyder, Som "Vennen" hist fra Sodom bad, Saa bed du for den store Stad, Til selv han Staven bryder! 7 Ja bed for Babel, til du ser, At Bøn og Suk ei baade meer Mod Undergangens Bølger. Da raaber han: Jeg kommer snart! Og Bruden svarer: Kom! Med Fart Jeg dig i Skyen følger. Languages: Norwegian

Den Tro, som Jesus favner

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #275 (1919) Topics: Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Den Tro, som Jesus favner, Og Hjertet rense kan, Den Tro, hvormed man havner I Himlens Frydeland, Den Tro er stærk, og maa Al Verden undertræde, I Sorger og i Glæde Sin Prøve kumme staa. 2 En Kristen bærer Sværdet, Og ud i Striden gaar, Mod Satan uforfærdet I Herrens Rustning staar. Det gjælder Liv og Død, Han stride maa og vinde, Saa sandt han og vil finde Sin Fred i Jesu Skjød. 3 Den Tro, som vil med Lempe Og uden Møie frem, Dem Tro, som ei vil kjæmpe Sig gjennem Verden hjem, Den Tro er død og kold, Ei værd en Tro at nævne, Har ingen Kraft og Evne Mod Satans Pil og Skjold. 4 Den Tro, som ham har funden, Der heder Sjælens Skat, Er den end skjult i Grunden Og synes ganske mat, Saa sandt den er kun der, Saa har den Kraft at kjæmpe, At drive og at dæmpe Den hele Satans Hær. 5 Den kan vel ogsaa slukkes I Hjertet ganske ud, Naar Viljen den forrykkes, Og viger fra sin Gud, Men vil den kun sin Stav, Sin Jesus, ikke slippe, Saa staar den som en Klippe I det oprørte Hav. 6 Vor Tro, er den end liden, Saa er den dog af Gud, Og derfor stærk i Striden Mod alle Satans Skud; Vor Tro er dog den Seir, Som Verden overvinder, Som alle Lyster binder, Og spotter Satans Leir. 7 Frisk op, I svage Hjerter, Og fatter freidigt Mod! Lad det kun koste Smerter, Ja Ære, Liv og Blod! O holder eder nær Til Jesu Blod og Vunder, Saa ligger Satan under Med al sin Helved-Hær. 8 Det er en Sag at merke Til Trøst i Kampens Tid, De Svage blive stærke I allerstørste Strid, Jo værre det gaar til, Des vissere du vinder, Des større Kraft du finder, Naar du kun stride vil. 9 O du min Lyst og Ære, Min Gud og Frelser sød, Din vil jeg evig være, Det gjælde Liv og Død! Lad komme, hvad der vil, Jeg vil det overstride Og intet andet vide, End høre Jesus til! Languages: Norwegian

Med Sorg hver Dag vi ser

Author: Kingo; Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #281 (1919) Topics: Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Med Sorg hver Dag vi ser, Her vokser mer og mer Af Laster og af Lyder, Udsmykkede som Dyder, De sagte sig indsniger, Og høit i Veiret stiger. 2 Hvor er vor Kristendom, Naar vi os tænker om? Vi har kun Stilk og Blade, Dog frit af Troen sprade, Tør og med Blomster prale, Om Frugt er ikke Tale. 3 Hvor er nu Ret og Skjel, Som fordum vokste vel? Hvor Kjærlighed og Dyder, Som Kristendommen pryder? Hvor er og nu Guds Ære, O hvor mon den dog være? 4 O Gud, vor Fader, du Arbeider indtil nu, Og Jesus med stor Naade Arbeider lige Maade, Men vi Guds Miskund ilde Og store Møie spilde. 5 Det er kan høie Tid, O gjører eder Flid, Og kommer, Kristne, stræver Med Frygt, saa Hjertet bæver, Ved Aandens Hjælp at føres Til Gud, at helliggjøres! 6 Og viser overalt Hans Dyder, som har kaldt Os ud af Mørkets Fare Til Lyset sit det klare, Paa det vi ham til Ære Skal Lysets Børn sa være! 7 O give Gud, det sker Med mig og mange fler, Ja rundt i Verden vide I disse Naadens Tide, Nyt Liv i os maa tændes Og klarlig hos os kjendes. Languages: Norwegian

Hvor ser det ud i Verdens Ørk

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #474 (1919) Topics: Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Hvor ser det ud i Verdens Ørk, Hvad er den fæl og sur og mørk! Had, Vrede og Miskundelse Har dækket Verden som en Sne. Man neppe mer at nævne veed Den broderlige Kjærlighed. 2 Hvor gaar dog Bitterheden vidt! Man ser og træffer altfor tidt, At En er paa den Anden vred, Dog de i slig Uenighed Sig rose af Guds Naades Favn, Og trodse paa sit Kristen-Navn. 3 Hvo agter Jesu egne Ord, At Had i Hjertet er et Mord, At den, som ei tilgive vil, Kan aldrig høre Jesus til; At man sin Fiende sætte skal I medforløste Brødres Tal. 4 Da det er nu saaledes fat Blandt denne Verdens Torn og Krat, Saa har dog Gud i Himlen her Paa Jorden dem, som har ham kjær, Et Gosen i Ægyptens Land, Som intet Mørke dæmpe kan. 5 Det er Guds sande Israel, Som baade tror og lever vel, En Slægt af Gud ved Ordet fødd, En deilig Brud i Naadens Skjød, Paa Jorden en forborgen Skat, Og dog et Lys i Verdens Nat. 6 Men det er ret det Tegn, hvorpaa De ufeilbarlig kjendes maa, At de indbyrdes og især Hverandre have hjertekjær, Paa dette visse Merke man Vor Jesu Brødre kjende kan. 7 Man føler vel det onde Sind, Men dæmper det, og trænger ind I Jesu søde Kjærlighed, Saa synker Hjertets Taage ned, At mellem dem des mer og mer I Gud en nær Forening sker. 8 Hver Gren af Jesus har sin Kraft, Dog ikke lige megen Saft, Som Forskjel er paa Sted og Tid, Paa hvers Forfarenhed og Flid; Dog ere alle Et i Gud, Og følge Kjærlighedens Bud. 9 I Bygning sættes Sten paa Sten, De blive alle som til een, De store jevnes med de smaa, At de mod Ild og Vand bestaa; Saa samles alle Frommes Sind, Og vies til Guds Tempel ind. 10 De Stærke med de Svage gaa, De Rige med de Arme staa, Forfarne med Lemfældighed Veivise den, som lidet veed, At Alting passer sig saa net, Naar alles Kræfter samles ret. 11 Naar dette himmel-stærke Baand I Verden tager Overhaand, Da vokser Kjærlighed til Gud, Da bredes Jesu Rige ud Og drager daglig Andres Sind I dette Himmel-Selskab ind. 12 Des mindre kan man undres paa, At Satan derimod vil staa, Bevæger al den Del, han kan, At saa Fortræd og Misforstand Iblandt Guds Søns udvalgte Flok, Saa veed han, han har vundet nok. 13 I da, som føre Aandens Sverd, Staar sammen, ak, staar sammen nær! Forbindes ret i Kjærlighed, Og tænker paa vor Daabes Ed! Det er den allerstørste Sag, Saa har dit Fienden tabt sit Slag. 14 Forbinder eder nær i Gud, Og tænker paa det søde Bud, Som Jesus har os alle sagt, Og hver især paa Hjerte lagt, At hvo der er i eders Tal, Af Kjærligheden kjendes skal. 15 O Jesus, du, som kom herned At stifte Fred og Kjærlighed, Udbred dit Rige vidt og bredt, Forbind os alle ret til Et, At vi med dig og Dine maa Til evig Tid i Samfund staa! Languages: Norwegian

Taalmodighed behøves

Author: Paul Gerhardt; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #211 (1919) Topics: Second Sunday in Advent; Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Taalmødighed behøves, Naar Tro og Haab de skal Ved megen Trængsel prøves I denne Jammerdal, Du Guds udvalgte Flok! Taalmodighed maa læres, Om Kronen din skal bæres, Det kan ei siges nok. 2 Tallmodighed at lære Er ei saa let en Sag, Man vil en Kristen være, Men i sin gode Mag. Man har Frimodighed I Fred og gode Dage, Men kommer Kors og Plage, Da synker Modet ned. 3 Taalmodigheden gives Af Gud den Helligaand, Naar Hjertet ret oplives I hans Forenings Baand; Den søde Himmel-Gjæst Formilder al vor Plage, Og vender Kjødets Klage Til Aandens Fryde-Fest. 4 Taalmodigheden tændes I Troen paa Guds Ord, Naar Herrens Naade kjendes Mod dem, som paa ham tror, Saa Hjertet al sin Sorg Ham trøstig overlader, Og raaber: Abba Fader, Du er vor faste Borg! 5 Taalmodigheden helder Sig op til Korsets Fod, Naar Fristeren sig melder, Hun mister ei sit Mod, Ei, tænker hun, hvad vil Den knuste Slange gjøre, Trods, oh han mig kan røre, Jeg hører Jesus til. 6 Taalmodighed er stille, Naar ingen Hjælp hun ser, Og tænker Herrens Vilje Dog aldrig ilde sker; Hun siger: lad det gaa! Hvem kan ham Veien spærre, Er han dog Husets Herre, Hans Vilje gjælde maa. 7 Taalmodighed er rede At følge Herrens Bud, Kan taale andres Vrede, Og glæder sig i Gud! Lad fnyse, hvem der vil, Jeg bliver ei til Skamme, Gud skal mit Bedste ramme, Jeg slaar min Lid dertil. 8 Taalmodgihed kan bie, Og bliver Tiden lang, Hun lindrer Sjælens Svie Og trøstes ved en Gang I Ordets Urtegaard, Der sagtner hendes Sukke, Der kan hun Urter plukke For alle sine Saar. 9 Taalmodigheden viger Ei fra vor Herre bort, Om Nøden daglig stiger, Og alting bliver fort, Vær stærk! hun raaber blot, Med Gud jeg al Ting vover, Og ham i Korset lover, Saa smager det dog godt. 10 Taalmodigheden glæder, Gjør Sjælen frydefuld, Hun gaar i Brudeklæder Med Kronen paa af Guld Og Palmegren i Haand, Hun Frygten har til Fange, Og trøster aller Bange, Og løser alle Baand. 11 Taalmodighed jeg ærer Og lyder hendes Bud, En Kjærlighed jeg bærer Til hende som en Brud. Gud, giv Taalmodighed Mig følger til det Sidste, Til mine Øine briste, Og jeg gaar bort i Fred! Languages: Norwegian

Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #283 (1919) Topics: Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar; Min Sjæl skal altid tænke, At Satan allevegne staar I Veien med sin Lænke; Hans skjulte Helved-Brand Mig let forvilde kan, Naar jeg ei paa min Skanse staar; Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar. 2 Jeg gaar i Trængsel, hvor jeg gaar; Mod Synden skal jeg stride, Om Gud med Korsets Ris mig slaar, Det skal jeg taalig lide, Tidt ingen Vei jeg ser, Hvor jeg kan vandre mer, Naar Modgangs Taage om mig staar; Jeg gaar i Trængel, hvor jeg gaar. 3 Jeg gaar til Døden, hvor jeg gaar, Og veed mig ikke sikker, Ei nogen Dag og Time, naar Han har mig alt i Strikker. Et lidet Aandefang Kan ende al min Gang, At jeg i Evigheden staar; Jeg gaar til Døden, hvor jeg gaar. 4 Jeg gaar blandt Engle, hvor jeg gaar; De skal mig vel bevare, Slet intet Satans Magt formaar I saadan Himmel-Skare. Bort Verdens Suk og Sorg! Jeg gaar i Engleborg, Trods nogen rører mig et Haar! Jeg gaar blandt Engle, hvor jeg gaar. 5 Jeg gaar med Jesus, hvor jeg gaar, Han har mig ved sin Side, Han skjuler mig med sine Saar. Og hjælper mig at stride, Hvor han sit Fodspor lod, Der sætter jeg min Fod; Trods al den Del, mig ilde spaar, Jeg gaar med Jesus, hvor jeg gaar. 6 Jeg gaar til Himlen, hvor jeg gaar; Frimodig da mit Hjerte! Kun did, hvor du en Ende faar Paa al din Synd og Smerte! Bort Verdens Lyst og Pragt, Til Himlen staar min Agt! Al Verdens Eie jeg forsmaar, Jeg gaar til Himlen, hvor jeg gaar. Languages: Norwegian

Dage komme, tider skride

Author: Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #572 (1919) Topics: Second Sunday in Advent; Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Dage komme, Tider skride, Ingen kjender Herrens Stund, Maaske Verden end skal lide Nød og Trængsel mangelund; Maaske snart det nu er nok? Agt paa Tiden, Kristi Flok! Se, de Tordenskyer drage Over Kirkens Taarn og Tage! 2 Giv, o Gud, naar Trængslen stiger, Og du fører Domme frem Over Verdens Land og Riger, At vi være maa blandt dem, Som du har et Øie paa! Jesus, bed, at vi maa gaa Fri fra Synde-Straffens Vaade, Handle du med os i Naade! 3 Der, hvor Aadslet er, desværre, Samles graadig Ulv og Ørn; Hav Langmodighed, o Herre, Med os arme Syndens Børn! Giv os tid og far med Taal, Før du tænder Vredens Baal, Og, naar hele Verden brænder, Ræk imod os begge Hænder! Languages: Norwegian

Hvor blev Guds Jord et deiligt Sted

Author: Casper Boye Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #670 (1919) Topics: Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Hvor blev Guds Jord et deiligt Sted At bygge paa, naar Broderfred Var overalt at finde; Naar Tvedragt maatte mødig gaa Fra Hus til Hus, og danke paa, Og fik ei Ly derinde! 2 Der klages vel med Suk og Sorg, At Lykken ei sin gyldne Borg Paa Jorden ret vil bygge; Men hor der Fred i Hyttens Vraa, Da slumrer Armod sødt paa Straa, Guds Engle den betrygge. 3 Se, alle Nattens Stjerner smaa Sandrægtelig paa Himlen staa Og til hverandre smile; O, vandred' Alle saa i Fred, Naar Sorgens Skygger falde ned, Da fandt vel Hjertet Hvile! 4 Bøi selv mit Hjerte, du min Gud, At Fristeren jeg viser ud, Naar Vredens Tanker stige; Paamind mig om din Kjærlighed, Paamind mig, kristens, om din Fred, At jeg maa se Guds Rige! Languages: Norwegian