Instance Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 111 - 120 of 149Results Per Page: 10 20 50

Nearer, my God, to Thee

Author: Mrs. Sarah Flower Adams, 1805-1848 Hymnal: Methodist Hymn and Tune Book #447b (1917) Topics: Aspiration After God; Bethel; The Christian Life Aspiration and Prayer; Nearness of God To God ; Longing For God; Grief; Responsibility Lyrics: 1 Nearer, my God, to Thee, Nearer to Thee; E'en though it be a cross That raiseth me; Still all my song shall be, Nearer, my God, to Thee, Nearer to Thee. 2 Though, like the wanderer, The sun gone down, Darkness be over me, My rest a stone; Yet, in my dreams, I'd be Nearer, my God, to Thee, Nearer to Thee. 3 There let the way appear Steps unto heaven; All that Thou sendest me In mercy given; Angels to beckon me Nearer, my God, to Thee, Nearer to Thee. 4 Then, with my waking thoughts Bright with Thy praise, Out of my stony griefs Bethel I'll raise; So by my woes to be Nearer, my God, to Thee, Nearer to Thee. 5 Or if on joyful wing Cleaving the sky, Sun, moon, and stars forgot, Upwards I fly; Still all my song shall be, Nearer, my God, to Thee, Nearer to Thee. Languages: English Tune Title: BETHANY

Vor Gud er idel Kjærlighed

Hymnal: Kirkesalmebog #458 (1893) Topics: 1 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; First Sunday after Trinity Sunday For Evening; Kjærlighed til og Længsel efter Gud; Love to and Longing for God; Guds Lov og Pris; Særlige Salmer Graven; Special Hymns The Grave Lyrics: 1 Vor Gud er idel Kjærlighed; I hannem vil jeg blive, Jeg og i hannem bliver ved, I mig vil han og give Fuld Tro og Trøst, Basunens Røst Den gjør mig ei forstrækket Paa Dommedag, Fordi min Sag Er alt med Naade dækket. 2 Jeg vil Gud elske inderlig, Og vil for intet frygte, Og ei med Sorgen pine mig, Om mig al Verden trykte. Op, Sjæl, og beed, At Kjærlighed Til Gud i dig kan brænde, Og at du saa Din Næste maa Al Gunst og Godt tilvende! 3 Thi hvo, som siger dette, at Han elsker Gud af Hjerte, Og har sin Broder dog forladt I Armod, Rød og Smerte, Han lyver slemt, Og har forglemt, At Gud han elskes ikke, Hvor Arme maa Utrøsted' gaa Sin' Øines Graad at drikke. 4 O Gud, din Kjærlighed optend Og lad din Aand det gjøre, Og kraftig Naade til mig send, Jeg saa mit Liv kan føre, At naar jeg maa Til Graven gaa, Jeg dør da til mit Bedste I Hjertens Fred Og Kjærlighed Til dig og til min Næste. Languages: Norwegian

Vor Gud er idel Kjærlighed

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #458 (1897) Topics: Første Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; First Sunday after Trinity Sunday Evening; Kjærlighed til og Længsel efter Gud; Love to and Longing for God; Guds Lov og Pris; Trefoldigheds Fest Til Aftensang; Trinity Sunday For Evening; Særlige Salmer Graven; Special Hymns The Grave Lyrics: 1 Vor Gud er idel Kjærlighed; I hannem vil jeg blive, Jeg og i hannem bliver ved, I mig vil han og give Fuld Tro og Trøst, Basunens Røst Den gjør mig ei forstrækket Paa Dommedag, Fordi min Sag Er alt med Naade dækket. 2 Jeg vil Gud elske inderlig, Og vil for intet frygte, Og ei med Sorgen pine mig, Om mig al Verden trykte. Op, Sjæl, og beed, At Kjærlighed Til Gud i dig kan brænde, Og at du saa Din Næste maa Al Gunst og Godt tilvende! 3 Thi hvo, som siger dette, at Han elsker Gud af Hjerte, Og har sin Broder dog forladt I Armod, Rød og Smerte, Han lyver slemt, Og har forglemt, At Gud han elskes ikke, Hvor Arme maa Utrøsted' gaa Sin' Øines Graad at drikke. 4 O Gud, din Kjærlighed optend Og lad din Aand det gjøre, Og kraftig Naade til mig send, Jeg saa mit Liv kan føre, At naar jeg maa Til Graven gaa, Jeg dør da til mit Bedste I Hjertens Fred Og Kjærlighed Til dig og til min Næste. Languages: Norwegian

Skulde jeg min Gud ei prise

Hymnal: Kirkesalmebog #459 (1893) Topics: 1 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; First Sunday after Trinity Sunday For Evening; Kjærlighed til og Længsel efter Gud; Love to and Longing for God; Tillid; Trust; Særlige Salmer Graven; Special Hymns The Grave Lyrics: 1 Skulde jeg min Gud ei prise, Og ham takke hjertelig, Som i al Ting lader vise, Han det mener godt med mig? Af hans frommer Hjerte flyde Kjærlighedens Strømme frem, Hvormed han opholder dem, Som hans Ord og Bud adlyde. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 2 Som en Ørn med sine Vinger Skjuler sine Unger smaa, Saa har og Guds Almagts Finger Sig mit Forsvar taget paa, Mig i Moders Liv bevaret, Fra det første Øieblik, Da jeg Liv og Aande fik, Ja til denne Time sparet. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 3 Sin enbaarne Søn han ikke Sparede, men ofres lod, At han mig af Satans Strikke Kunde frelse ved hans Blod. O hvorledes skal jeg kunne Med min Aand og svage Sind, Udi Mørkhed viklet ind, Saadant Naade-Dyb udgrunde! Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 4 Han sin Aand mig gi'r til Eie, Og ved Ordet fører han Frem mig paa de trange Veie Ind til det forjætted' Land. Aanden og mit Hjerte fryder Med en salig Troes-Pagt, Som forstyrrer Satans Agt, Ja selv Dødens Magt nedbryder. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 5 Alt det, som min Sjæl kan gavne, Har han sørget for med Flid, Lader ei mit Legem savne Raad og Hjælp i Nødens Tid; Naar min Kraft, min Magt, min Styrke Intet mægter, intet kan, Tager Gud mig ved min Haand Og begynder selv at virke. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 6 Jorden med alt, hvad den eier, Himlen med sin ganske Hær, Hvor mit Øie hen sig dreier, Alt til gode dannet er. Dyr og Urter, Sædens Grøde, Skove, Fjelde, Mark og Lund, Ferske Vand, med Havets Grund Skulle rekke mig min Føde. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 7 Naar jeg sover, Herren holder Vaagent Øie over mig, Og ved hver Dags Morgen volder, Naaden den fornyer sig. Havde Gud ei taget vare, Og mig trolig staaet bi, Var jeg ikke sluppen fri Fra saa megen Nød og Fare. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 8 Som en Faders Hjerte ikke Straks tillukker Naadens Dør For sit Barn, som ei vil skikke Sig saa lydigt, som det bør, Saa min fromme Gud og Fader Gjor mod mig paa samme Vis, Straffer mine Feil med Ris, Og sit Sværd ei raade lader. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 9 Omendskjønt den Straf og Plage, Som af Gud min lægges paa, Noget bitter monne smage, Bør jeg derom tænke saa, At han som min Ven vil gjøre Mig fra Verdens Strikker fri, Som jeg end gaar hildet i, Og ved Korset til sig føre. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 10 Det i Sandhed jeg erfarer, Som mig ei af Minde gaar, Kristnes Kors det længe varer, Men omsider Ende faar; Naar den kolde Vinter endes Følger bliden Sommer paa, Saa til Glæde Korset maa For en taalig Kristen vendes. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 11 Som da ingen kan udgrunde Herrens store Kjærlighed, Saa vil vi med glade Munde Ret som Børn i Ydmyghed Bede dig, vor Gud og Fader, At vi her maa timelig Takke og velsigne dig, Indtil du tilsidst tillader, At vi maa evendelig Love, ære, elske dig. Languages: Norwegian

Skulde jeg min Gud ei prise

Author: Fr. Rostgaard; P. Gerhardt Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #459a (1897) Topics: Første Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; First Sunday after Trinity Sunday Evening; Kjærlighed til og Længsel efter Gud; Love to and Longing for God; Særlige Salmer Graven; Special Hymns The Grave Lyrics: 1 Skulde jeg min Gud ei prise, Og ham takke hjertelig, Som i al Ting, lader vise, Han det mener godt med mig? Af hans frommer Hjerte flyde Kjærlighedens Strømme frem, Hvormed han opholder dem, Som hans Ord og Bud adlyde. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 2 Som en Ørn med sine Vinger Skjuler sine Unger smaa, Saa har og Guds Almagts Finger Sig mit Forsvar taget paa, Mig i Moders Liv bevaret, Fra det første Øieblik, Da jeg Liv og Aande fik, Ja til denne Time sparet. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 3 Sin enbaarne Søn han ikke Sparede, men ofres lod, At han mig af Satans Strikke Kunde frelse ved hans Blod. O hvorledes skal jeg kunne Med min Aand og svage Sind, Udi Mørkhed viklet ind, Saadant Naade-Dyb udgrunde! Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 4 Han sin Aand mig gi'r til Eie, Og ved Ordet fører han Frem mig paa de trange Veie Ind til det forjætted' Land. Aanden og mit Hjerte fryder Med en salig Troes-Pagt, Som forstyrrer Satans Agt, Ja selv Dødens Magt nedbryder. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 5 Alt det, som min Sjæl kan gavne, Har han sørget for med Flid, Lader ei mit Legem savne Raad og Hjælp i Nødens Tid; Naar min Kraft, min Magt, min Styrke Intet mægter, intet kan, Tager Gud mig ved min Haand Og begynder selv at virke. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 6 Jorden med alt, hvad den eier, Himlen med sin ganske Hær, Hvor mit Øie hen sig dreier, Alt til gode dannet er. Dyr og Urter, Sædens Grøde, Skove, Fjelde, Mark og Lund, Ferske Vand, med Havets Grund Skulle rekke mig min Føde. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 7 Naar jeg sover, Herren holder Vaagent Øie over mig, Og ved hver Dags Morgen volder, Naaden den fornyer sig. Havde Gud ei taget vare, Og mig trolig staaet bi, Var jeg ikke sluppen fri Fra saa megen Nød og Fare. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 8 Som en Faders Hjerte ikke Straks tillukker Naadens Dør For sit Barn, som ei vil skikke Sig saa lydigt, som det bør, Saa min fromme Gud og Fader Gjor mod mig paa samme Vis, Straffer mine Feil med Ris, Og sit Sværd ei raade lader. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 9 Omendskjønt den Straf og Plage, Som af Gud min lægges paa, Noget bitter monne smage, Bør jeg derom tænke saa, At han som min Ven vil gjøre Mig fra Verdens Strikker fri, Som jeg end gaar hildet i, Og ved Korset til sig føre. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 10 Det i Sandhed jeg erfarer, Som mig ei af Minde gaar, Kristnes Kors det længe varer, Men omsider Ende faar; Naar den kolde Vinter endes Følger bliden Sommer paa, Saa til Glæde Korset maa For en taalig Kristen vendes. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 11 Som da ingen kan udgrunde Herrens store Kjærlighed, Saa vil vi med glade Munde Ret som Børn i Ydmyghed Bede dig, vor Gud og Fader, At vi her maa timelig Takke og velsigne dig, Indtil du tilsidst tillader, At vi maa evendelig Love, ære, elske dig. Languages: Norwegian Tune Title: [Skulde jeg min Gud ei prise]

Skulde jeg min Gud ei prise

Author: Fr. Rostgaard; P. Gerhardt Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #459b (1897) Topics: Første Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; First Sunday after Trinity Sunday Evening; Kjærlighed til og Længsel efter Gud; Love to and Longing for God; Særlige Salmer Graven; Special Hymns The Grave Lyrics: 1 Skulde jeg min Gud ei prise, Og ham takke hjertelig, Som i al Ting, lader vise, Han det mener godt med mig? Af hans frommer Hjerte flyde Kjærlighedens Strømme frem, Hvormed han opholder dem, Som hans Ord og Bud adlyde. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 2 Som en Ørn med sine Vinger Skjuler sine Unger smaa, Saa har og Guds Almagts Finger Sig mit Forsvar taget paa, Mig i Moders Liv bevaret, Fra det første Øieblik, Da jeg Liv og Aande fik, Ja til denne Time sparet. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 3 Sin enbaarne Søn han ikke Sparede, men ofres lod, At han mig af Satans Strikke Kunde frelse ved hans Blod. O hvorledes skal jeg kunne Med min Aand og svage Sind, Udi Mørkhed viklet ind, Saadant Naade-Dyb udgrunde! Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 4 Han sin Aand mig gi'r til Eie, Og ved Ordet fører han Frem mig paa de trange Veie Ind til det forjætted' Land. Aanden og mit Hjerte fryder Med en salig Troes-Pagt, Som forstyrrer Satans Agt, Ja selv Dødens Magt nedbryder. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 5 Alt det, som min Sjæl kan gavne, Har han sørget for med Flid, Lader ei mit Legem savne Raad og Hjælp i Nødens Tid; Naar min Kraft, min Magt, min Styrke Intet mægter, intet kan, Tager Gud mig ved min Haand Og begynder selv at virke. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 6 Jorden med alt, hvad den eier, Himlen med sin ganske Hær, Hvor mit Øie hen sig dreier, Alt til gode dannet er. Dyr og Urter, Sædens Grøde, Skove, Fjelde, Mark og Lund, Ferske Vand, med Havets Grund Skulle rekke mig min Føde. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 7 Naar jeg sover, Herren holder Vaagent Øie over mig, Og ved hver Dags Morgen volder, Naaden den fornyer sig. Havde Gud ei taget vare, Og mig trolig staaet bi, Var jeg ikke sluppen fri Fra saa megen Nød og Fare. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 8 Som en Faders Hjerte ikke Straks tillukker Naadens Dør For sit Barn, som ei vil skikke Sig saa lydigt, som det bør, Saa min fromme Gud og Fader Gjor mod mig paa samme Vis, Straffer mine Feil med Ris, Og sit Sværd ei raade lader. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 9 Omendskjønt den Straf og Plage, Som af Gud min lægges paa, Noget bitter monne smage, Bør jeg derom tænke saa, At han som min Ven vil gjøre Mig fra Verdens Strikker fri, Som jeg end gaar hildet i, Og ved Korset til sig føre. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 10 Det i Sandhed jeg erfarer, Som mig ei af Minde gaar, Kristnes Kors det længe varer, Men omsider Ende faar; Naar den kolde Vinter endes Følger bliden Sommer paa, Saa til Glæde Korset maa For en taalig Kristen vendes. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 11 Som da ingen kan udgrunde Herrens store Kjærlighed, Saa vil vi med glade Munde Ret som Børn i Ydmyghed Bede dig, vor Gud og Fader, At vi her maa timelig Takke og velsigne dig, Indtil du tilsidst tillader, At vi maa evendelig Love, ære, elske dig. Tune Title: [Skulde jeg min Gud ei prise]

Guds salige Godhed og Naade

Hymnal: Kirkesalmebog #475 (1893) Topics: 4 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; Fourth Sunday after Trinity Sunday High Mass; Helliggjørelse og Fornyelse; Sanctification and Renewal; Kjærlighed til og Længsel efter Gud; Love to and Longing for God; 18 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; Eighteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening; Alle Helgens Dag Til Aftensang; All Saints Day For Evening; 24 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Guds salige Godhed og Naade, Som haver ei Maal eller Maade, Sig alle tilkjende har givet, Indbyder os alle til Livet. 2 Den driver os alle og tugter, At bære Omvendelsens Frugter, Og Synden at sky og forlade, Som Helvede selv den at hade; 3 Al verdslig Begjæring forsage, Paa det vi maa Herren behage, Og lever vort høie Kald værdig, Gudfrygtig og tugtig, retfærdig. 4 Og efter hans salig Vilje Og Velbehag stedse os stille, Samt altid med inderlig Længsel At løses og løftes af Fængsel; 5 Den store Guds Komme forvente, Naar han de Udvalte vil hente Med Aander og Englernes Skare, Sin Helligheds Kraft aabenbare; 6 Som leed for os Pine og Smerte, At rense vort syndige Hjerte, Al Ondskab fra os at bortskjære, At vi maa hans Eiendom være; 7 Og stedse i Sind og Aand rene Af Hjertet ham troligen tjene, Den Helligaand ikke bedrøve, I alt Godt os idelig øve. 8 Det giv os, o naadige Fader, Som, ei dine Venner forlader, Paa det vi saa evig dig kunde Lovsynge med Hjerter og Munde! Languages: Norwegian

Guds salige Godhed og Naade

Author: J. Brunsmand Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #475 (1897) Topics: Fjerde Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; Fourth Sunday after Trinity Sunday High Mass; Helliggjørelse og Fornyelse; Sanctification and Renewal; Kjærlighed til og Længsel efter Gud; Love to and Longing for God; 1 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; First Sunday after Trinity Sunday For Evening; 4 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Hoimesse; Fourth Sunday after Trinity Sunday High Mass; 12 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Hoimesse; Twelfth Sunday after Trinity Sunday High Mass; 12 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; Twelfth Sunday after Trinity Sunday For Evening; 18 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; Eighteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening; Alle Helgens Dag Til Aftensang; All Saints Day For Evening; 24 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Guds salige Godhed og Naade, Som haver ei Maal eller Maade, Sig alle tilkjende har givet, Indbyder os alle til Livet. 2 Den driver os alle og tugter, At bære Omvendelsens Frugter, Og Synden at sky og forlade, Som Helvede selv den at hade; 3 Al verdslig Begjæring forsage, Paa det vi maa Herren behage, Og lever vort høie Kald værdig, Gudfrygtig og tugtig, retfærdig. 4 Og efter hans salig Vilje Og Velbehag stedse os stille, Samt altid med inderlig Længsel At løses og løftes af Fængsel; 5 Den store Guds Komme forvente, Naar han de Udvalte vil hente Med Aander og Englernes Skare, Sin Helligheds Kraft aabenbare; 6 Som leed for os Pine og Smerte, At rense vort syndige Hjerte, Al Ondskab fra os at bortskjære, At vi maa hans Eiendom være; 7 Og stedse i Sind og Aand rene Af Hjertet ham troligen tjene, Den Helligaand ikke bedrøve, I alt Godt os idelig øve. 8 Det giv os, o naadige Fader, Som, ei dine Venner forlader, Paa det vi saa evig dig kunde Lovsynge med Hjerter og Munde! Languages: Norwegian

Sankt Peder faldt for Kristo ned

Hymnal: Kirkesalmebog #480 (1893) Topics: 5 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; Fifth Sunday after Trinity Sunday High Mass; Kjærlighed til og Længsel efter Gud; Love to and Longing for God; Jesu Efterfølgelse og Verdens Fornægtelse; Followers of Jesus and teh World's Forgiveness; Femte Søndag efter Paaske Til Hoimesse; Fifth Sunday after Easter High Mass; Særlige Salmer Missionen; Special Hymns Mission Lyrics: 1 Sankt Peder faldt for Kristus ned, Sit Skriftemaal han gjorde, Hans Hjerte skjalv af Skamfuldhed, Se op han ikke torde. Herre, gak fra mig paa Stand! Fordi jeg er en syndig Mand, Uværdig for dit Øie. Herre Jesu! 2 Men Jesus mildeligen stod, Og saa den arme Synder, Som gjorde Skriftemaal og Bod, Og Naade ham forkynder: Ikke frygt! fra denne Stund Du Mennester af Dødsens Bund Skal fange til Guds Rige. Herre Jesu! 3 Da stod sankt Peder op, og kom Fuldglad og rig til Lande: Her gangen var en Naade-Dom, Det maatte han vel sande. Fangen var han bleven selv Ved Herrens Ord af Tviler-Elv, I Troen var han bunden. Herre Jesu! 4 Hvad var ham nu al Verdens Skat, Og hine Fiske mange? Hvad var den tunge Tvilens Nat Og Arbeids-Timer lange? Straks han alle ting forlad, Og fulgte Krist med trøstigt Mod, Det gjorde og de andre. Herre Jesu! 5 Saa stander op, og følger fort Den Herre Krist, som kalder, Og kaster alt, som hefter, bort, Selv det, som tungest falder! Kristus byder gode Kaar, Og paa hans Ord, om und du gaar, Saa skal alt vel dig lykkes. Herre Jesu! 6 O Kriste Jesu, vær os god, Naar i dein Fangst her stræves! Vi sidde ofte træt og mod, Det tykkes os forgjæves; Viis os rette Tid og Sted, Den Trætte styrk, de Bange glæd; Vær med os selv om Borde! Herre Jesu! 7 Og gjør os Alle, Store, Smaa, Til dine Følgesvende, Som hjerteglade med dig gaa, Om Jorden skulde brænde! Tag os med til Himmerig, Der vil vi evig takke dig, Og Naaden din velsigne! Herre Jesu! Languages: Norwegian

Sankt Peder faldt for Kristo ned

Author: M. B. Landstad Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #480 (1897) Topics: Femte Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; Fifth Sunday after Trinity Sunday; Kjærlighed til og Længsel efter Gud; Love to and Longing for God; Jesu Efterfølgelse og Verdens Fornægtelse; Followers of Jesus and teh World's Forgiveness; Søndag Septuagesima Til Hoimesse; Septuagesima High Mass; Særlige Salmer Missionen; Special Hymns Mission Lyrics: 1 Sankt Peder faldt for Kristus ned, Sit Skriftemaal han gjorde, Hans Hjerte skjalv af Skamfuldhed, Se op han ikke torde. Herre, gak fra mig paa Stand! Fordi jeg er en syndig Mand, Uværdig for dit Øie. Herre Jesu! 2 Men Jesus mildeligen stod, Og saa den arme Synder, Som gjorde Skriftemaal og Bod, Og Naade ham forkynder: Ikke frygt! fra denne Stund Du Mennester af Dødsens Bund Skal fange til Guds Rige. Herre Jesu! 3 Da stod sankt Peder op, og kom Fuldglad og rig til Lande: Her gangen var en Naade-Dom, Det maatte han vel sande. Fangen var han bleven selv Ved Herrens Ord af Tviler-Elv, I Troen var han bunden. Herre Jesu! 4 Hvad var ham nu al Verdens Skat, Og hine Fiske mange? Hvad var den tunge Tvilens Nat Og Arbeids-Timer lange? Straks han alle ting forlad, Og fulgte Krist med trøstigt Mod, Det gjorde og de andre. Herre Jesu! 5 Saa stander op, og følger fort Den Herre Krist, som kalder, Og kaster alt, som hefter, bort, Selv det, som tungest falder! Kristus byder gode Kaar, Og paa hans Ord, om und du gaar, Saa skal alt vel dig lykkes. Herre Jesu! 6 O Kriste Jesu, vær os god, Naar i dein Fangst her stræves! Vi sidde ofte træt og mod, Det tykkes os forgjæves; Viis os rette Tid og Sted, Den Trætte styrk, de Bange glæd; Vær med os selv om Borde! Herre Jesu! 7 Og gjør os Alle, Store, Smaa, Til dine Følgesvende, Som hjerteglade med dig gaa, Om Jorden skulde brænde! Tag os med til Himmerig, Der vil vi evig takke dig, Og Naaden din velsigne! Herre Jesu! Languages: Norwegian