Text Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 231 - 240 of 316Results Per Page: 10 20 50

Her løber jeg i Blinde

Author: Brorson Appears in 4 hymnals Topics: First Sunday after Epiphany; Første Søndag efter Hellig 3 Kongers Dag Til Høimesse; Tredje Søndag i Advent Til Høimesse; Third Sunday in Advent; Septuagesima Sunday; Second Sunday after Trinity Sunday; Second Sunday after Trinity Sunday; Tiende Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Aftengudstjeneste; Tenth Sunday after Trinity Sunday; Ansegtelse og Trøst; Occupation and Comfort; Efterfølgelse, Jesu; Obedience of Jesus; Jesus, vor Brudgom; Jesus, our Bridegroom; Jesus, vor Vei; Jesus, Our Way; Jesus, vor Ven; Jesus, Our Friend; Anden Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Høimesse -Til Anden Tekstrækkes Evangelium; Anden Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Høimesse -Til Tredje Teksxtækkes Evangelium; Søndag Septuagesima Til Høimesse -Til Anden Tekstrækkes Evangelium Lyrics: Bruden: 1 Her løber jeg i Blinde, Og veed ei selv hvorhen, Jeg kan ham ikke finde, Som heder Syndres Ven; Jeg kan ham ikke miste, Jeg kan ham ikke faa, Saa Hjertets Baand maa briste, Og Livets Kraft forgaa. 2 Jeg mindes nok de Dage, Der gik med Fryd og Lyst, Jeg glemte let min Plage Ved Jesu søde Bryst; Da kunde jeg vel smile Ad al min Trang og Nød, Thi Sjælen fandt sin Hvile I Jesu Favn og Skjød. 3 Nu gaar jeg her med Klage, For Gud han er mig vred, At jeg maa plat forsage I al min Usselhed; Des mere jeg vil raabe, Des større er min Nød, Hvad skal jeg mere haabe, Min Hjertens Lyst er død! 4 O Hjertens Jesu milde, Jeg er saa hart omspendt! Er Naadens søde Kilde Udtørret og forvendt? Har solen ingen Varme, Har Ordet ingen Grund? Vil Gud sig ei forbarme, At gjøre Sjælen sund? Jesus: 5 Min Elskede, min Glæde, Udvalgte Hjertens Brud, Hvad volder dig at græde, Og se saa bange ud? Kom, hør og lad dig sige! Hvem blider dig do ind, At jeg dig kunde svige, Er da mit Ord kun Vind? 6 Til søde Himmerige Er Veien altid trang, Dog ei for alle lige Besværlig, tung og lang; En kan for Torner grue, En anden derimod Maa gjonnem Trængsels Lue Og Dødens sorte Flad. 7 Man skal dig ikke kalde En Enke og Forladt Men Zion, den Udvalgte, Guds egen Brud og Skat; At du det ei kan kjende, Det gjør den svare Strid, Men den skal snart faa Ende Paa sin bestemte Tid. 8 Lad Jordens Grundvold slippe, Og Verden helt forgaa, Min Naade er en Klippe, Som evig skal bestaa. Hvi frygter du den Skade, Du aldrig faar at se? Jeg vil dig ei forlade, Det kan umulig ske. 9 Paa Roser kun at træde I Verdens jevne Gang, Det kan jeg ei tilstede, Der kommer Kors og Trang, Saa er det, du maa lide, Din Arvedels Bevis, Thi de Udvalgte stride Sig ind i Paradis. 10 Din Jesus er din milde Trofaste Sjæleven, Tro kun, min Naades Kilde Skal aldrig tørres hen! Jeg skal i Himmerige Dig gjøre Engle lig, Vil Satan andet sige, Da er det Løgn og Svig

I prægtige Himle og Jorden tillige

Author: Brorson Appears in 4 hymnals Topics: First Sunday after Epiphany; Første Søndag efter Hellig 3 Kongers Dag Til Høimesse; Fourth Sunday in Advent; New Years Day; Second Sunday in Lent; Fifteenth Sunday after Trinity Sunday; Hengivelse til Jesus; Devotion to Jesus; Jesus, vor Brudgom; Jesus, our Bridegroom; Anden Paaskedag Til Aftengudstjeneste - Til Anden Tekstrækkes Epistel; Anden Søndag I Faste Til Høimesse -Til Anden Tekstrækkes Evangelium; Femtende Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Høimesse -Til Anden Tekstrækkes Evangelium; Fjerde Søndag I Advent Til Aftengudstjeneste - Til Anden Tekstrækkes Epistel; Nyaarsdag Til Aftengudstjeneste - Til Anden Tekstrækkes Epistel Lyrics: 1 I prægtige Himle og Jorden tillige Skal samstemme med mig og vidne og sige, At alt det, et Hjerte kan glæde og gavne, Er Jesus at eie og elske og favne. 2 Lad Verden kun true og Tænderne vise, Jeg vil min livsaligste Jesus dog prise, Lad buldre og lyne og tordne tillige, Jeg tænker fra Jesus dog aldrig at vige. 3 Lad Luften omspændes af giftigste Buer, Og Jorden og Havet staa begge i Luer, Saa skal dog min Jesus mig altid behage, Ham intet skal kunne mit Hjerte fratage. 4 Thi Jesus har Øie til ængstede Hjerter, Forsøder med Glæde de bitreste Smerter, Det veed jeg, thi vil jeg ham aldrig forsage, Men steste hans Liflighed søge og smage. 5 Al Gjerning og Tanke paa hannem kun sigter, Til ham jeg mig ganske og evig forpligter Ham har jeg udvalgt mig for alle at have, Den sødeste Rose og yndigste Gave. 6 Naar Læber og Kinder i Døden skal blegne Da vil jeg til Slutning med Sukke betegne, At Jesus, kun Jesus, min Jesus skal være, Ham ene og evigt at elske og ære. Text Sources: Ukjendt tysk Forfatter

Hvor saligt var det Ægte-Par

Author: Kingo Appears in 6 hymnals Topics: Second Sunday after Epiphany; Første Søndag I Advent Til Aftengudstjeneste - Til Tredje Tekstrækkes Lektie; First Sunday in Advent; Jesus, vor Ven; Jesus, Our Friend; Anden Søndag efter Hellig 3 Konges Dag Til Aftengudstjeneste Lyrics: 1 Hvor saligt var det Ægte-Par I Kana overmaade, Hvor Jesus selv indbuden var Til dere Fryd og Baade! Den Bryllupsdag og Glædesfest Blev herlig af den Bryllupsgjest, Som giver evig Naade. 2 Men aldrig nogen Dag gaa frem Af gylden Morgenrøde, Paa hvilken ingen Modgangs Klem Guds kjære Børn kan støde; Saa ren ser ikke Himlen ud, At ei en Sky med Storm og Slud Kan Middags-Solen møde. 3 Saa gik det her de unge To I deres Bryllups Glæde, Dog Jesus, Verdens Sol og Ro, Personlig var tilstede, Alligevel slap Modgang ind, Som trykked deres kjærlig' Sind Paa deres Brude-Sæde. 4 Den gode Vin før Tiden slap, Men Vandet blev tilbage, Saa bliver Glæden ofte knap I bedste Fryde-Dage; Men om der findes kjærlig Bøn Og Tro til Jesus Krist, Guds Søn, Da stilles Trang og Klage. 5 Naar, Jesus, du kun inde er, Lad da paa Døren banke En ganske Nøds og Modgangs Hær Lad Sorgens Vand sig sanke, Til alle Kar de fulde staa, Dog skal din Trøst dem overgaa, For du har Haand i Hanke. 6 Den Time kommer, naar du ser, Vort Kar vil overflyde, Naar alle Ting sig ilde ter, Da skal din Hjælp frembryde, Da vil du vende Korsets Stand, Og Glædens Vin for Sorgens Vand I vore Hjerter gyde. 7 O Jesus, du, som Hjerter kan Alene sammenbinde I Gud til kjærlig Ægestand, O lad din Hjælp sig finde Hos alle dim, som i din Frygt Har deres Løfter paa dig bygt, Lad Fryd for dem oprinde! 8 Giv Ære, Held og gode Raad, Giv tusindfoldig Lykke, Stadfæst du selv al deres Daad Udi dit gode Tykke! Velsigne deres Sjæl og Liv, Og efter Dødens Dag dem giv Din Himmels Ære-Smykke!

Er Gud for mig, saa træde

Author: Paul Gerhardt; Brorson Appears in 6 hymnals Topics: Fjerde Søndag efter Hellig 3 Kongers Dag Til Høimesse; Fourth Sunday after Epiphany; Tredje Søndag I Advent Til Aftengudstjeneste - Til Tredje Tekstrækkes Epistel; Third Sunday in Advent; Fourth Sunday in Advent; Sunday after Christmas; Søndag efter Nyaar Til Høimesse -Til Tredje Teksxtækkes Evangelium; Sunday after New Years; Første Søndag i Faste Til Aftengudstjeneste; First Sunday in Lent; Second Sunday in Lent; Palmesøndag Til Aftengudstjeneste - Til Tredje Tekstrækkes Lektie; Palm Sunday; Femtende Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Aftengudstjeneste - Til Sekund Tekstrækkes Epistel; Fifteenth Sunday after Trinity Sunday; Tjueførste Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Aftengudstjeneste; Twenty third Sunday after Trinity Sunday; Hengivelse til Jesus; Devotion to Jesus; Jesus, vor Brudgom; Jesus, our Bridegroom; Jesus, vor Forsoner; Jesus, Our Atonement; Tillid; Trust; Fjerde Søndag I Advent Til Høimesse -Til Anden Tekstrækkes Evangelium; Anden Søndag I Faste Til Høimesse -Til Anden Tekstrækkes Evangelium; Søndag efter Jul Til Aftengudstjeneste - Til Anden Tekstrækkes Lektie; Tjuetredje Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Aftengudstjeneste - Til Anden Tekstrækkes Epistel Lyrics: 1 Er Gud for mig, saa træde Mig, hvad der vil, imod, Jeg kan i Bønnens Glæde Det trine under Fod; Vil Gud mig gjerne høre, Har Faderen mig kjær, Hvad kan mig Satan gjøre Med al sin Helvedhær? 2 Det kan jeg trøstlig sige, Det tror jeg fast og veed, At Gud i Himmerige Er ikke mere vred; Hans Kjærlighed mig følger, Hvor jeg gaar ud og ind, Og dæmper alle Bølger, Som bruse mod mit Sind. 3 Den Grund, hvorpaa jeg bygger, Er Kristus og hans Død, I Jesu Pines Skygger Er Sjælens Hvile sød; Der har jeg fundet Livet, Selv er jeg intet værd, Hvad Jesus mig har givet, Gjør mig for Gud saa kjær. 4 Min Jesus er min Ære, Han gjør mig smuk og sin, Men vilde han ei være Den milde Frelser min, Da turde jeg og kunde For Himlen ei bestaa, Jeg sank med Et til Grunde I Vredens dybe Aa. 5 Han, han har rent udslettet Alt, hvad mig var imod; Men Syndeskyld aftvættet Med sit uskyldig' Blod; Til ham i Troen kommen, Et freidigt Mod jeg faar, Og frygter ei for Dommen, Som over Synden gaar. 6 Hans Aand er i mit Hjerte, Og styrer selv mit Sind, For driver al min Smerte, Og bringer Lys derind, Befæster der sit Rige Og Naadens stærke Pagt, At jeg kan Abba skrige Af ganske Sjæle-Magt. 7 Naar Frygt og Fare pukke I Sorgens mørke Stand, Da virker Aanden Sukke, Som ei udsiges kan, Som Munden ei kan finde, Og ingen Sans forstaa, Kan Gud dog overvinde, Som ser sin Lyst derpaa. 8 Hans Aand til Sjælen taler Saa mangt et Trøstens Ord, Hvorledes Gud husvaler Og hjælper, den, som tror; Hvor sødt er Himmerige Gud sine har bered, Hvor godt det er at stige Nu snart derind i Fred. 9 Der er for Guds Udvalgte Den Rigdom, som bestaar, Lad mig kun dø og falde, Min Himmel ei forgaar; Skal jeg med Taarer væde Min Vei i Verdens Land, Min Jesus Lys og Glæde Det alt forsøde kan. 10 Lad hele Verden briste, Min Jesus er ved Magt, Hvo vil hans Haand opvriste Og bryde Himlens Pagt? Ei Hunger, Sværd og Lue, Ei Pine, Ve og Værk Fra Jesus mig skal true, Det Baand er alt for stærkt. 11 Ei Englekraft og Evne, Ei Fyrstendømmes Magt, Ei hvad man veed at nævne Af Skjændsel og Foragt, Ei Stort og ei det Ringe, Ei Skade eller Gavn, Ei nogen Ting skal tvinge Mig ud af Jesu Favn. 12 Mit Hjerte lystig springer I Salighedens Trin, Og Frydesangen klinger Ved naadens blide Skin; Den Sol, som Sjælen fryder, Min Jesus straaler frem, Og al min Sang den tyder, At Himlen er mit Hjem.

Ak Fader, lad dit Ord, din Aand

Author: Brorson Appears in 7 hymnals Topics: Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Ak Fader, lad dit Ord, din Aand Dog ret saa Overhaand! Og se, hvor fuld din Urtegaard Af Torn og Tidsel staar! Din Vekst du har vel her, Men, ak, hvor tynd den er! Hvor lidet er dog Kraften kjendt Af Ord og Sacrament! 2 O Jesus, Jesus, kom dog snart At se din Vingaards Art! Af Døbte vrimler Stad og Land Men hvor er Troens Brand? Hvad hjælper det, vi veed, Du Døden for os led, Naar vi ei staa mod Satans Værk I Troen frisk og stærk? 3 O Helligaand, for dig, vor Skat Vi græde Dag og Nat, Kom, giv os samme Lys og Kraft, Vor' Formænd før har havt. Da Kristendommen stod Som Træ med stærkest Rod Og Krone fuld af Frugters Sne Og Purpur! Lad det ske!

Med Straale-Krans om tinde

Author: Grundtvig Appears in 4 hymnals Topics: Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Med Straale-Krans om Tinde Forklaret Jesus stod, Det varmer os herinde Ved dybest Hjerterod. 2 Thi naar han aabenbares I Støvets Egn paany, Skal vi med ham forklares, Ham møde Høit i Sky. 3 Han stod paa Tabors Høie, Den Guds og Davids Søn, Som Solen var hans Øie, Som Lys hans Klædning skjøn. 4 Med Venner fra Guds Bolig Vor Frelser skifted Ord Om Kors og Død fuld rolig, Om Seng i forten Jord. 5 O hør mig, Herre kjære, Udbrød da Peder glad, Her er saa godt at være, Ei mer vi skilles ad! 6 Vi sidde i det Lave, Vor Frelser over Sol, Vi sidde mellem Grave, Han paa sin Kongestol. 7 Dog godt er her at være, Det volder Herrens Ord, Som Aanden til hans Ære Os trøster med paa Jord. 8 Som Venner i Guds Bolig Med ham vi skifte Ord Om Kors og Død fuld rolig, Om Seng i forten Jord. 9 Vort Kors er uden Jammer, Vor Død er uden Braad, Vor Grav et Sovekammer, Vor Herres Liv vor Lod. 10 Hans Aand er her tilstede, Hans ord er i vor Mund, Ham selv vi se med Glæde Nu om en liden Stund. 11 Til Jesu Kristi Ære Det tone høit i Sky: O her er godt at være I Herrens Kirkely!

Verdens Ørken mørk og taaget

Author: Dorotea Engelbretsdatter Appears in 5 hymnals Topics: Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Verdens Ørken mørk og taaget Er saa fuld af pinlig Tvang, At en Kristen under Aaget Nær fortviler mangen Gang; Korset trykker tungt paa Bryst, Hjertet fatter ei Guds Trøst, Vil for Angest ofte briste, Det fik selv Guds Helgen friste. 2 Ingen blandt den syndig' Skare Kan paa Roser vandre did, Hvor der ikke mer er Fare, Ikke længer Sorg og Strid. Her maa kjæmpes uforfærd', Paradiset er det værd, Her maa hver paa Tro og Love Alt for Seiers-Prisen vove. 3 Nød bør lære folk at bede, Og at bruge Troens Skjold, Men i Korsets kval og Hede Aandens Iver tidt blir kold, Bønnen lunken, Haabet svagt, Hjertet trodsigt og forsagt, Ret som Gud os foruretter, Naar han Hjælpen lidt udsætter. 4 Altid gad man vel i Glæde Med ham op paa Tabor gaa, Men ugjerne stundom træde Ned i Haven, hvor han laa Fuld af Vaande, angst og mod, Raabte, bad og svedte Blod For at frelse mig og andre, Den Vei vil man nødig vandre. 5 Trang er Veien, Porten snever, Megen Trængsel falder der, Synde-Hjertet det udkræver, Skal det komme Himlen nær. Tungt og tornet mangeled Lindres ved Taalmodighed, Men den Urt og Himmelgave vokser ei hver Mands Have. 6 Gud tilgive mig min Dvælen! Jeg vil med min Frelser gaa; O, miskund dig over Sjælen! Der staar Saligheden paa; Tidens Pinsel endes dog Under et Ligkiste-Laag, Naar kun Ro hos dig mig rester, Jesus, Jesus, kjære Mester!

O min Sjæl, du gaar og Vanker

Author: Ambr. Stub Appears in 4 hymnals Topics: Second Sunday in Advent Lyrics: 1 O min Sjæl, du gaar og vanker Blandt de mange Verdens Ting, Samle dine vilde Tanker, Se dig oventil omkring! Ak, hvad nytter Kedars Hytter, Pilegrim, hvor er dit Hjem? Lad dit Øie Agte nøie Paa det ny Jerusalem! 2 Hele Verden gaar til Grunde Af den lille Jordens Bold, Af den store Himlens Runde Bliver intet i Behold. Agt i Tide, Du kan vide, Naar du selv af Verden gaar, At du hisset Er forvisset Om den Stad, som evig staar! 3 Sig mig dog, hvad er vel dette tabernakels jordisk' Hus? Sig mig dog, tør nogen sætte Lid paa smuldret Ler og Grus? Dette ældes, Dette fældes, O, saa maa man dog herud! Men en Bolig Evig rolig Er beredt for Lammets Brud. 4 Kast med Længsel Troens Øie Op til hin den fagre Stad, Agt paa Evighedens Høie! Trods al Satans Harm og Had, Er den fundet Fast og grundet, Murens Grundvold er saa rar, Thi af rene Ædelstene Er den glimrende og klar. 5 Stadens Porte og dens Gade er af Perler og af Guld, Hør der ere alle glade, Hør den Sang af Sødhed fuld! Hør dem kvæde I den Glæde, Som er fri for Nag og Nød, Fri for Plage, Suk og Klage, Fri for Graad og fri for Død! 6 Der er ingen Sol og Maane Paa hin evig' Himmel sat, Der er ingen Sky og Blaane, Ingen Aften, mindre Nat. Der maa være Glans og Ære, Se, den hellig' Gud er Sol! Al Ting frydes, Se, der skydes Straaler ud fra Lammets Stol! 7 O min Sjæl, du gaar og vanker Blandt de arme Verdens Ting. Samle dine vilde Tanker, Se dig oventil omkring! Herre, led mig, Og bered mig Til din Himmel, til mit Hjem! Gjør mig værdig, Gjør mig færdig Til det ny Jerusalem!

Staa som en Klippe

Author: Brorson Appears in 4 hymnals Topics: Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Staa som en Klippe, Du lille Herrens Flok! Lad alting flippe, I Ordet har du nok! Skin uden Kraften Er Kirkens største Pest, Du smage Saften, Og holde Frydefest, Mod Verdens Aften Bør Bruden pyntes bedst. 2 Glad vil jeg sige, O Verden, dig Farvel, Til Himmerige Bered dig nu, min Sjæl; Syng Frydesange, Og glæd dig mer og mer, Da nu ei mange Af Maaneskifter sker, Før man dig prange For, Lammets Throne ser! 3 O, uden Lige Forønskte Zions Slot! O, Himmerige, Der har min Sjæl det godt! Naar faar jeg Foden Paa Salems egen Grund? Naar Vand af Floden, Og Lammets Sang i Mund? Naar er jeg moden Til salig Afgangs Stund?

Halleluja, jeg har Min Jesus fundet!

Author: Brorson Appears in 4 hymnals Topics: Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Halleluja, jeg har Min Jesus fundet! Hans Naades Glans er klar I mig oprundet; Nu ser jeg Veien til Guds Fryde-Bolig Nu kan, nu skal, nu vil, Nu kan, nu skal, nu vil, Jeg vandre trolig. 2 Fremad! min Tid er knap, Jeg faar at rende, Hvor løbe de omkap, Som Kronen kjende! Al Verden vil jeg først Bort fra mig kaste, Og som,en Hjort i Tørst, Og som er Hjort i Tørst, Til Himlen haste. 3 Kun fort paa Livets Vei, Oplyste Sjæle! I maa i Sandhed ei Ved Verden dvæle; Enhver for Gud sig til Den Sag forpligte, At vi til Himlen vil, At vi til Himlen vil, Alene sigte. 4 Kun fort, og strider mod De ande Tanker, Som sig i Kjød og Blod Om Sjælen sanker! Endog den mindste Lyst Ret at bekrige, Det løfter Haabets Trøst, Det løfter Haabets Trøst, Til Himmerige. 5 Det er en liden Tid, Saa har jeg vundet, Saa er den ganske Strid Med Et forsvundet, Saa kan jeg hvile mig I Rosendale, Og uafladelig Og uafladelig, Med Jesus tale. 6 Mig tykkes, at jeg ser, Hvor Gud sig fryder, Naar Jesu Stridsmænd mer Igjennem bryder, At det kan Ende faa Med deres Plage Og hver sin Krone maa, Og hver sin Krone maa, Af Jesus tage. 7 Jeg ser dig nok, min Krans I Himmerige! For dine Perlers Glans Maa Solen vige, Og naar jeg tænker paa, Hvo dig fortjente, Saa veed jeg, at jeg maa, Saa veed jeg, at jeg maa, Dit vist forvente.