Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 31 - 40 of 321Results Per Page: 10 20 50

Udi min Angst og Nød

Author: Ukj.; Hans Ravn Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #224 (1897) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Udi min Angst og Nød Til dig, o Herre sød, Jeg søger hen og haster, Min Sorg paa dig jeg kaster, Ulykken af du vender, Det staar i dine Hænder. 2 Bedrøver mig min Synd, Som er saa mangelund, Jeg vil dog ei forsage, I alle mine Dage, Paa Kristum vil jeg haabe, Til hannem al Tid raabe. 3 Og kommer snart min Død, Det Vinding er i Nød, Mit Liv mon Kristus være, Jeg vil mig ham forære; Jeg dør i Dag, i Morgen, Mig frelser Gud af Sorgen. 4 O Herre Jesu Krist, Du bar min Pine vist Paa Korset, der du døde For mig med største Møde, Mig Salighed at hente, Thi maa jeg Himlen vente. 5 Amen i allen Stund Jeg syng'r af Hjertens Grund; Den Helligaand os føre, Og vore Hjerter røre, At vi her allesammen Dig prise altid! Amen! Languages: Norwegian

Er Gud for mig, saa træde

Author: P. Gerhardt; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #225 (1897) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Er Gud for mig, saa træde Mig hvad der vil imod, Jeg kan i Bønnens Glæde Det felde under Fod; Vil Gud mig gjerne høre, Har Faderen mig kjær, Hvad kan mig Satan gjøre Med al sin Helvedhær? 2 Det kan jeg trøstlig sige, Det tror jeg fast og veed, At Gud i Himmerige Er ikke mere vred; Hans Kjærlighed mig følger, Hvor jeg gaar ud og ind, Og dæmper alle Bølger, Som bruse mod mit Sind. 3 Den Grund, hvorpaa jeg bygger, Er Kristus og hans Død, I Jesu Pines Skygger Er Sjælens Hvile sød; Der har jeg fundet Livet, Selv er jeg intet værd, Hvad Jesus mig har givet, Gjør mig for Gud saa kjær. 4 Min Jesus er min Ære, Han gjør mig fagr og sin, Men vilde han ei være Den milde Frelser min, Da turde jeg og kunde For Himlen ei bestaa, Jeg sank med Et til Grunde I Vredens dybe Aa. 5 Han, han har reent udslettet Alt, hvad mig var imod; Men Syndeskyld aftvættet Med sit uskyldig' Blod; Til ham i Troen kommen, Et freidigt Mod jeg faar, Og frygter ei for Dommen, Som over Synden gaar. 6 Hans Aand er i mit Hjerte, Og styrer selv mit Sind, For driver al min Smerte, Og bringer Lys derind, Befester der sit Rige Og Naadens sterke Pagt, At jeg kan Abba skrige Af ganske Sjæle-Magt. 7 Naar Frygt og Fare pukke I Sorgens mørke Stand, Da virker Aanden Sukke, Som ei udsiges kan, Som Munden ei kan finde, Og ingen Sans forstaa, Kan Gud dog overvinde, Som ser sin Lyst derpaa. 8 Hans Aand til Sjælen taler Saa mangt et Trøstens Ord, Hvorledes Gud husvaler Og hjælper, den, som tror; Hvor sødt er Himmerige Gud Sine har bered, Hvor godt det er at stige Nu snart derind i Fred. 9 Der er for Guds Udvalte Den Rigdom, som bestaar, Lad mig kun dø og falde, Min Himmel ei forgaar; Skal jeg med Taarer væde Min Vei i Verdens Land, Min Jesu Lys og Glæde Det alt forsøde kan. 10 Lad hele Verden briste, Min Jesus er ved Magt, Hvo vil hans Haand opvriste Og bryde Himlens Pagt? Ei Hunger, Sværd og Lue, Ei Pine, Ve og Værk Fra Jesu mig skal true, Det Baand er alt for sterkt. 11 Ei Englekraft og Evne, Ei Fyrstendømmes Magt, Ei hvad man veed at nævne Af Skjændsel og Foragt, Ei Stort og ei det Ringe, Ei Skade eller Gavn, Ei nogen Ting skal tvinge Mig ud af Jesu Favn. 12 Mit Hjerte lystig springer I Salighedens Trin, Og Frydesangen klinger Ved Naadens blide Skin; Den Sol, som Sjælen fryder, Min Jesus, straaler frem, Og al min Sang den tyder, At Himlen er mit Hjem. Languages: Norwegian

Vær i Korset tro og stille

Author: B. Praetorius; J. K. Schade; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #270 (1897) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Vær i Korset tro og stille, Tænk, hvad Jesus for dig leed, Lad dig ingen Jammer skille Fra hans store Kjærlighed! Tænk, hvor mangen Vei han gik, Før han dig tilbage fik! Da fra ham du vendte Hjertet, Om det ikke ham har smertet! 2 Vær dog tro i Troens Stride, Uforandret, uforsagt, (Fast paa Jesus kan du lide) At du fra den visse Pagt, Som du har i Daaben gjort, Aldrig, aldrig viger bort, Men arbeider alle Dage Til din Jesus at behage! 3 Vær dog tro i Kjærligheden Til din Gud af ganske Sjæl, Elsk din Næste, og isteden For hans Brede und han vel! Tænk, hvor Jesus bad for dem, Som ham pinte hvert et Lem! Tænk, Gud vil din Synd tilgive! Saadan maa du ogsaa blive. 4 Vær dog tro i Haab at vinde! Kon du ingen Udgang se, Gud kan snart et Middel finde Til at ende al din Ve. Haab kun stadig, Gud er her, Som dig har af Hjertet kjær, Haab, at Gud din Sag vil fremme, Haabet skal dig ei beskjæmme! 5 Vær dog tro i Dødsens Dale, Det er dog den sidste Strid, Det er dog saa kort en Dvale, Og saa stor en Seiers Tid! Hvo med Gud i Kampen gaar, Og med Jakob mandig staar, Han er evig Seier vinder, Og den Livsens Krone finder. 6 Vær dag tro til sidste Ende, Før til Seier hver en Kamp, Lad det bide, lad det brænde, Koste blodig Sved og Damp; Al vor Trængsel er dog her Ikke Herligheden værd, Som dig Jesus hisset giver, Naar du hans Medarving bliver. 7 I Guds Navn saa vil jeg lide, Elske, tro og haabe fast, Jesus hjælper mig at stride, Aldrig har han den forkast', Som i Korset stødig stod, Og paa ham sig fast forlod; Ham vil jeg mig overgive, Han skal al min Nød fordrive. Languages: Norwegian

Min Jesus, du min Sjæletrøst

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #379 (1919) Topics: First Sunday after Trinity Sunday; First Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Min Jesus, du min Sjæletrøst, Mit Liv, min Sol min Glæde! Vil du dog i min Sorg og Brøst Bort fra mit Aasyn træde? Vil du mig ensom lade gaa I Verdens Sorg og Møie, At dit Øie Jeg ikke skue maa, Hvor kan jeg dette døie? 2 Skal for min Modgangs Vintervei Mai-Maaned aldrig dages? Skal og ved Himlens Straaler ei Min Grædesky bortjages? Skal ingen Honningdraabe mig Udi mit Bæger falde For den Galde, Som skjænkes idelig For alle Guds Udvalgte? 3 O kjære Sjæl, dit Korsets Pund Saa tungt du ei bør tegne, Du har et Ord af Jesu Mund, Derefter kan du regne: "En liden Stund" det vare skal, Saa haver din Elende En god Ende, Og skal i Himlens Sal Til evig Fryd sig vende. 4 Lad da kun Verden glæde sig, Og sine Børn opamme I deres korte Himmerig, Lad dem af Ære bramme, Af Høihed, Magt og hvad som mer Dem Lykken her kan skjænke. Jeg vil tænke: Naar Jesus til mig ser, Kan Resten mig ei krænke. 5 Lad Verdens Børn i Hjertet le, Naar mine Klager lyde, Og for min Sjæles Sorg og Ve De falte Taarer flyde, Lad Verden trykke mig idag Med al sin Magt og Evne Gud skal hvene, Thi han vil selv min Sag For sig i Rette stevne. 6 Kom Kors og Kummer, kom da, hvad Den onde Verden giver, Vi gladelig skal skilles ad; Thi Jesus han indliver Udi min Sjæl saa kraftig Trøst, At med hver Øie-Draabe Jeg kan raabe: Gud høre skal min Røst, Det kan jeg tro og haabe! Languages: Norwegian

I arme Synd're kommer hid

Author: B. K. Aegidius; L. Laurenti Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #467 (1897) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 I arme Synd're kommer hid, Ak, kommer snart i Naadens Tid, I ere i stor Vaade! Se, Jesu Hjerte aabner sig For alle dem, som inderlig Paakalde ham om Naade. 2 Se, Syndere modtager han, Kom! Jesus frelse vil og kan, Du skal ei gaa til Grunde; Kom med din Hjerte-Graad og Bod, I Troen hannem fald til Fod, Han vil sig vist miskunde! 3 Sit Faar forlader Hyrden ei, Naar det gaar paa den vrange Vei, Med Hjertens Flid han leder; De andre Faar han lader staa, Ja fra sig ud i Ørken gaa, At han det ene redder. 4 Saa søger Krist, vor Herre kjær, Det Faar som tabt og borte er, Indtil at han det finder; Lad finde dig, du arme Faar, Fly til hans Favn, som aaben staar, Før Naade-Dagen svinder! 5 Gid jeg maa være al min Tid Dit Faar og du min Hyrde blid I Liv og Dødsens Fare! Vend mig fra Syndens Skum og Skarn, Og lad mig, som et sandt Guds Barn Paa dit Bud tage vare! 6 Fra denne Stund jeg siger af Al Syndens Lyst indtil min Grav, Nu vil jeg din forblive, I Hellgihed med største Flid At tjene dig i Naadens Tid, Den du mig vilde give! Languages: Norwegian

Ak, mon min Vei til Kanaan

Author: Olai Skullerud Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #688 (1919) Topics: First Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Ak, mon min Vei til Kanaan Endnu er meget lang? Mon jeg kan naa det glade Land, Som snubler Gang paa Gang? Som snubler Gang paa Gang? 2 Min Fod er træt af Løvet her, Jeg staar saa tidt forsagt; Men Kanaan jeg dog har kjær, Men her maa bruges Magt, Men her maa bruges Magt. 3 Naar ene jeg paa Veien gaar, Da rinder tidt min Graad; Jeg tænker: "Mon jeg Landet naar?" Og ved mig intet Raad, Og ved mig intet Raad. 4 Mit bange Sind er ræd i Strid, Jeg er saa tidt forsagt Og tror, hvad nytter vel min Flid, Vil bort fra Bønnens Vagt, Vil bort fra Bønnens Vagt. 5 Man naar jeg smager Landets Frugt Og kjænder, den er god, Da er det mig en livets Lugt, En himmelsk Længsels Flod, En himmelsk Længsels Flod. 6 Her er ei Hvile nogen Gang; Thi Striden er saa svar; hvor var det godt, om den med Sang Hos Herren endt nu var! Hos Herren endt nu var! 7 O Kanaan, du skjønne Land! O, kunde jeg dig naa! Met Hjerte staar i Længsels Brand, O, kunde jeg dig faa! O, kunde jeg dig faa! 8 Kun fort, min Sjæl, bliv ikke træt! Du Kanaan kan naa! Kun fort, kun fort, Klenodiet Du foran ser jo staal, Du foran ser jo staal. Languages: Norwegian

Vor Gud han er saa fast en Borg

Author: Luther; Landstad Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #266 (1897) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Vor Gud han er saa fast en Borg, Han er vort Skjold og Bærge, Han hjælper os af Nød og Sorg, Og veed os vel at berge. Vor gamle Fiende haard Til Strid imod os staar, Stor Magt og arge List Han bruger mod os vist, Paa Jord er ei hans Lige. 2 Vor egen Magt er intet værd, Vi vare snart nedhugne, Men En gaar frem i denne Ferd, For ham maa al ting bugne. Vil du hans Navn saa vidst? Han heder Jesus Krist, Den Høvding for Guds Hær, I ham kun Frelse er, Han Marken skal beholde. 3 Om Verden fuld af Djævle var, Der vilde os opsluge, Vi frygte ei, vi med os har Den Mand, som den kan true; Er Verdens Fryste vred, Og vil os støde ned, Han ingen Ting formaar, Fordi alt dømt han gaar, Et Guds ord kan ham binde. 4 Det Ord de skal vel lade staa, Og Utak dertil have, Thi Gud han vil selv med os gaa Alt med sin Aand og Gave; Og tage de vort Liv, Gods, Ære, Børn og Viv, Lad fare hen, lad gaa! De kan ei mere faa, Guds Rige vi beholde. Languages: Norwegian Tune Title: [Vor Gud han er saa fast en Borg]

Hjælp mig, o sødeste Jesus, at vinde!

Author: Filip Sinold; Nils Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #551 (1919) Topics: First Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Hjælp mig, o sødeste Jesus, at vinde! Ofte jeg strider med skrøbelig Magt; Se dog, hvor Synden kan Hænderne binde, At jeg i Kampen er svag og forsagt! Frelsermand blid! Før du min Strid! At jeg kan vinde i Trængselens Tid! 2 Hjælp mig, o sødeste Jesus, at vinde! Lidet formaar kun min skrøbelig' Tro, Om ei din Naade som Solen vil rinde, Op i mit Hjertes formørkede Bo; Mørket fordriv, Styrke mig giv, Gudsfrygt opvarme mit Hjerte og Liv! 3 Hjælp mig, o sødeste Jesus, at vinde! Gjør dog min Kristendom renset og ren, Lad alt, hvad Hedensk er hos mig, forsvinde, Borttag af Veien Forargelsens Sten! Rens i sin Grund Hjerte og Mund, Gjør mig i Troen retsindig og sund! Languages: Norwegian

Skulde jeg min Gud ei prise

Author: Paul Gerhardt; Fr. Rostgaard Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #459 (1919) Topics: First Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Skulde jeg min Gud ei prise, Og ham takke hjertelig, Som i al Ting, lader vise, Han det mener godt med mig? Af hans frommer Hjerte flyde Kjærlighedens Strømme frem, Hvormed han opholder dem, Som hans Ord og Bud adlyde. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 2 Som en Ørn med sine Vinger Skjuler sine Unger smaa, Saa har og Guds Almagts Finger Sig mit Forsvar taget paa, Mig i Moders Liv bevaret, Fra det første Øieblik, Da jeg Liv og Aande fik, Ja til denne Time sparet. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 3 Sin enbaarne Søn han ikke Sparede, men ofres lod, At han mig af Satans Strikke Kunde frelse ved hans Blod. O hvorledes skal jeg kunne Med min Aand og svage Sind, Udi Mørkhed viklet ind, Saadant Naade-Dyb udgrunde! Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 4 Han sin Aand mig gi'r til Eie, Og ved Ordet fører han Frem mig paa de trange Veie Ind til det forjætted Land. Aanden og mit Hjerte fryder Med en salig Troes-Pagt, Som forstyrrer Satans Agt, Ja selv Dødens Magt nedbryder. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 5 Alt det, som min Sjæl kan gavne, Har han sørget for med Flid, Lader ei mit Legem savne Raad og Hjælp i Nødens Tid; Naar min Kraft, min Magt, min Styrke Intet mægter, intet kan, Tager Gud mig ved min Haand Og begynder selv at virke. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 6 Jorden med alt, hvad den eier, Himlen med sin ganske Hær, Hvor mit Øie hen sig dreier, Alt til gode dannet er. Dyr og Urter, Sædens Grøde, Skove, Fjelde, Mark og Lund, Ferske Vand, med Havets Grund Skulle række mig min Føde. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 7 Naar jeg sover, Herren holder Vaagent Øie over mig, Og ved hver Dags Morgen volder, Naaden den fornyer sig. Havde Gud ei taget vare, Og mig trolig staaet bi, Var jeg ikke sluppen fri Fra saa megen Nød og Fare. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 8 Som en Faders Hjerte ikke Straks tillukker Naadens Dør For sit Barn, som ei vil skikke Sig saa lydigt, som det bør, Saa min fromme Gud og Fader Gjor mod mig paa samme Vis, Straffer mine Feil med Ris, Og sit Sværd ei raade lader. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 9 Omendskjønt den Straf og Plage, Som af Gud min lægges paa, Noget bitter monne smage, Bør jeg derom tænke saa, At han som min Ven vil gjøre Mig fra Verdens Strikker fri, Som jeg end gaar hildet i, Og ved Korset til sig føre. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 10 Det i Sandhed jeg erfarer, Som mig ei af Minde gaar, Kristnes Kors det længe varer, Men omsider Ende faar; Naar den kolde Vinter endes Følger bliden Sommer paa, Saa til Glæde Korset maa For en taalig Kristen vendes. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 11 Som da ingen kan udgrunde Herrens store Kjærlighed, Saa vil vi med glade Munde Ret som Børn i Ydmyghed Bede dig, vor Gud og Fader, At vi her maa timelig Takke og velsigne dig, Indtil du tilsidst tillader, At vi maa evendelig Love, ære, elske dig. Languages: Norwegian

Hvor salig er den lille Flok

Hymnal: Kirkesalmebog #82 (1893) Topics: First Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Hvor salig er den lille Flok, Som Jesus kjendes ved! I ham, sin Frelser, har den nok Nu og i Evighed. I Kjærlighed, i Haab og Tro Den vandrer her og hist skal bo Med ham, naar Haab og Tro forgaar, Men Kjærlighed bestaar. 2 Min Jesus, er jeg en af dem? Vil du mig kalde din? Staar jeg for dig som hine Fem Med Lys i Lampen min? O lad mig ei til Hvile gaa, Før jeg herom kan Vished faa, Før du kan faa det Svar af mig: Du ved, jeg elsker dig. 3 Og maatte det med Graad end ske, At saadant Svar jeg gav, Saa vil du naadig til mig se, Og tørre Taaren af! Ja, naar kun du, som al Ting veed, Hos mig kan finde Kjærlighed, Og kjende mig iblandt din Flok Som din, saa har jeg nok. Languages: Norwegian