Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 51 - 60 of 326Results Per Page: 10 20 50

O min Sjæl, du gaar og vanker

Author: Ambr. Stub Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #240 (1897) Topics: Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 O min Sjæl, du gaar og vanker Blandt de mange Verdens Ting, Samle dine vilde Tanker, Se dig oventil omkring! Ak, hvad nytter Kedars Hytter, Pillegrim, hvor er dit Hjem? Lad dit Øie Agte nøie Paa det ny Jerusalem! 2 Hele Verden gaar til Grunde Af den lille Jordens Bold, Af den store Himlens Runde Bliver intet i Behold. Agt i Tide, Du kan vide, Naar du selv af Verden gaar, At du hisset Er forvisset Om den Stad, som evig staar! 3 Siig mig dog, hvad er vel dette Tabernakels jordisk' Hus? Siig mig dog, tør nogen sette Lid paa smuldret Leer og Grus? Dette ældes, Dette feldes, O, saa maa man dog herud! Men en Bolig Evig rolig Er beredt for Lammets Brud. 4 Kast med Længsel Troens Øie Op til hiin den fagre Stad, Agt paa Evighedens Høie! Traads al Satans Harm og Had, Er den fundet Fast og grundet, Murens Grundvold er saa rar, Thi af rene Ædelstene Er den glimrende og klar. 5 Stadens Porte og dens Gade er af Perler og af Guld, Hør, der ere alle glade, Hør den Sang af Sødhed fuld! Hør dem kvæde I den Glæde, Som er fri for Nag og Nød, Fri for Plage, Suk og Klage, Fri for Graad og fri for Død! 6 Der er ingen Sol og Maane Paa hin evig' Himmel sat, Der er ingen Sky og Blaane, Ingen Aften, mindre Nat. Der maa være Glans og Ære, Se, den hellig' Gud er Sol! Al Ting frydes, Se, der skydes Straaler ud fra Lammets Stol! 7 O min Sjæl, du gaar og vanker Blandt de arme Verdens Ting. Samle dine vilde Tanker, Se dig oventil omkring! Herre, led mig, Og bered mig Til din Himmel, til mit Hjem! Gjør mig værdig, Gjør mig færdig Til det ny Jerusalem! Languages: Norwegian

Herre! jeg hjertelig ønsker at fremme din Ære

Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #232 (1897) Topics: Fourth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Herre! jeg hjertelig ønsker at fremme din Ære, Dertil du skabte mig, at jeg din Tjener skal være. Hvor er jeg sæl, Som kan med Liv og med Sjæl Tjene saa naadig en Herre! 2 O, at jeg kunde i Gjerning saa gjerne, jeg vilde, Prise dig Fader, al Miskunds og Kjærligheds Kilde! Til alt dit Verk Gjær mig lærvillig og sterk, Lad mig dit Venskab ei spilde! 3 Væk selv mit Sind, og opmuntre mig flittig at sjunge, Til din Taksigelse løsne min stammende Tunge! Immanuel, Du bør i Legem og Sjæl Prises af Gamle og Unge! 4 Du er den Første og Sidste, som alle Ting bærer, Du er den Vise og Gode, alt Levende nærer, Intet bestaar, Ingen sit Endemaal naar Uden ved dig, som regjerer. 5 Du er den kjærlige Fader, som Sønnen udsendte, For os Fortabte fra Døden til Livet at hente; Din Miskund gjør, At vi, Dødskyldige, tør Livet og Salighed vente. 6 Du lader Naade ved Aanden i Hjertet nedflyde, Du giver Kraft udi Trængsler til gjennem at bryde; DiN søde Trøst Salver det saarede Bryst, Naar vore Klagemaal lyde. 7 Naade – ak hellige, søde Guds Rørelsers Glæde! Forsmag paa det, som deroppe i Herligheds Sæde Øses skal ud, Naar for vor Saligheds Gud Vi skal i Lyset fremtræde! 8 Naaden, ak kan den saa liflig om Hjerterne lette, Hvad vil da Herligheds Fylde i Himlen udrette! Sødeste Gud! Hvo kan vel tænke det ud? Hvo kan dig takke for dette? Languages: Norwegian

Hvi skulde nogen være

Author: Joh. Beckh.; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #462 (1919) Topics: Fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Hvi skulde nogen være Begjærlig efter det, han veed Os ene kan besvære Og hindre fra vor Salighed? Den Verdens Ære fange, Som kan saa snart forgaa, Og hjertebunden gange Deri med ond Attraa, Det volder Angst og Pine For baade Sjæl og Krop, Vil du til Ære trine, Da søg til Himlen op! 2 Hvad kan os Vellyst nytte, Der er saa ondt og hastig endt? Kan Rigdom os beskytte, Naar Døden har sin Bue spændt? Min Jesu Æresæde Har uforgjængligt Guld, Af Hjertens Lyst og Glæde En ganske Himmel fuld, Mod hvilken Verdens Rige Er kun som Skum paa Vand; Kom, Hjerte, lad os stige Til Himlens Fryde-Land! 3 Det kan jeg frit bekjende, Og glædes Dag og Nat dertil, Et Rige uden Ende Gud mig i Himlen unde vil. Lad Verden sig fornøie I det, som snart forgaar, Min Krone i det Høie Alt færdig til mig staar; Jeg skal med Gud regjere I evig Herlighed, Hvem vilde sørge mere, Imens jeg dette veed! 4 O Jesus, al min glæde! Naar kommer dog den blide Stund, At jeg derop kan træde Og prise dig med Engle-Mund? Naar skal jeg brudesmykkes, Naar skal den Vending ske? Naar skal det for mig lykkes, At jeg dig faar at se? O, und mig snart den Ære I Glædens Paradis Min Æres-Krans at bære Dig selv til evig Pris! Languages: Norwegian

Skal Kjærlighed sin Prøve staa

Author: H. A. Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #516 (1897) Topics: Fourth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Skal Kjærlighed sin Prøve staa Da maa den til din Fiende naa, At du er mild, naar han er vred, Det er en kristen Kjærlighed. 2 Den Lærdom er saa beesk og sur Som Døden selv for vor Natur, Det synes alt for tungt og svart For Adams flintehaarde Art. 3 Dog gjelder her slet intet Nei, Saa sandt du vil den rette Vei; At elske dem, som elske dig, Det kan en Hedning magelig. 4 Men Jesus taler rene Ord, At Had i Hjertet er et Mord, Undskyldning gjelder ikke her, Din Fiende skal du have kjær. 5 Vil nogen side da: Jeg kan Ei elske ret min Avindsmand, Han vidner, at han ei forstaar, Hvad Jesu Kjærlighed formaar. 6 Men siger du: Jeg gjerne vil, Men finder ingen Kraft dertil, Da løb til Jesu Vunder hen, Saa tendes Kjærlighed igjen. 7 Lad Hjertet komme ind i Bod, Og smelte hen i Jesu Blod, Da bliver Kristi milde Sind I Sjælen deilig prentet ind. 8 Naar vi med aandsoplyst Forstand Vor Jesu Hjerte skue kan, Hvor han for sine Fiender bad, Da de kun stod og lo derad, 9 Naar vi betænke, hvor han gik, Vor Sjæle-Hyrde, før han fik Os ud af Dødens Fare rykt, Hvor tidt og længe han har søgt; 10 Naar vi bese i Hjertets Grund De mange svare Syndens Pund, Som Gud saa gjerne os forlod For Jesu Pine, Død og Blod; 11 Naar Aanden gjør os dette klart, Da tendes udi Sjælen snart Den sterke Kjærlighedens Brand, At man sin Fiende elske kan. 12 Saa luesterk er Kjærlighed, Den slaar al Verdens Ilske ned, Og drager Sjælen ind til Gud, Da lære vi der femte Bud. 13 O lad mig hjertens-inderlig, Min søde Jesu, elske dig, Og komme dig i Troen nær, Saa faar jeg nok min Fiende kjær. Languages: Norwegian

Naar Tid og Stund den er for Haand

Author: Nik. Herman; Hans Thomissøn Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #569 (1919) Topics: Twenty fourth Sunday after Trinity Sunday; Twenty fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Naar Tid og Stund den er for Haand, At jeg min Vei skal fare, Herre Jesus Krist, min Frelsermand, Du vilde mig bevare! Udi din Haand jeg giver dig Min arme Sjæl, forlad ei mig, Frels mig fra Dødsens Snare! 2 Min Synd med Sorg mig tynger svær, Samvittighedens Pile Som Havets Sand mangfoldig er, Dog vil jeg ikke tvile, Men tænke trolig, Jesus sød, Paa dine Saar og paa din Død, Paa dem saa vil jeg hvile. 3 Dit Legems Lem er jeg forsand, Det er min Hjertens Glæde, Fra dig jeg ikke skilles kan, Er end min Død tilstede; Om jeg end dør, da dør jeg dig, Det evig' Liv du vilde mig Dyrt ved din Død berede. 4 Fordi at du opstanden est, I Graven jeg ei bliver, Din Himmelfart mig trøster mest, Og al Døds-Frygt fordriver, Og der, du er, jeg kommer did, At bo hos dig til evig Tid, Thi dør jeg glad'lig, Amen. Languages: Norwegian

Skal Kjærlighed sin Prøve staa

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #516 (1919) Topics: Fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Skal Kjærlighed sin Prøve staa Da maa den til din Fiende naa, At du er mild, naar han er vred, Det er en kristen Kjærlighed. 2 Den Lærdom er saa besk og sur Som Døden selv for vor Natur, Det synes alt for tungt og svart For Adams flintehaarde Art. 3 Dog gjelder her slet intet Nei, Saa sandt du vil den rette Vei; At elske dem, som elske dig, Det kan en Hedning magelig. 4 Men Jesus taler rene Ord, At Had i Hjertet er et Mord, Undskyldning gjelder ikke her, Din Fiende skal du have kjær. 5 Vil nogen side da: Jeg kan Ei elske ret min Avindsmand, Han vidner, at han ei forstaar, Hvad Jesu Kjærlighed formaar. 6 Men siger du: Jeg gjerne vil, Men finder ingen Kraft dertil, Da løb til Jesu Vunder hen, Saa tændes Kjærlighed igjen. 7 Lad Hjertet komme ind i Bod, Og smelte hen i Jesu Blod, Da bliver Kristi milde Sind I Sjælen deilig prentet ind. 8 Naar vi med aandsoplyst Forstand Vor Jesu Hjerte skue kan, Hvor han for sine Fiender bad, Da de kun stod og lo derad; 9 Naar vi betænke, hvor han gik, Vor Sjæle-Hyrde, før han fik Os ud af Dødens Fare rykt, Hvor tidt og længe han har søgt; 10 Naar vi bese i Hjertets Grund De mange svare Syndens Pund, Som Gud saa gjerne os forlod For Jesu Pine, Død og Blod; 11 Naar Aanden gjør os dette klart, Da tændes udi Sjælen snart Den stærke Kjærlighedens Brand, At man sin Fiende elske kan. 12 Saa luestærk er Kjærlighed, Den slaar al Verdens Ilske ned, Og drager Sjælen ind til Gud, Da lære vi der femte Bud. 13 O lad mig hjertens-inderlig, Min søde Jesus, elske dig, Og komme dig i Troen nær, Saa faar jeg nok min Fiende kjær. Languages: Norwegian

O tænk, naar engang samles skal

Author: Wexels Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #94 (1919) Topics: Fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O tænk, naar engang samles skal De Frelstes Menighed Af alle Folkeslegters Tal I Himlens Herlighed! I Himlens Herlighed! 2 O tænk, naar Herrens Vidnehær, Hans Tjenere paa Jord, De Milioner møde der, Som hørte deres Ord! Som hørte deres Ord! 3 O tænk dog, hvilken Jubellyd– En Strøm af Kjærlighed! Tænk, hvilken Tak og Pris og Fryd Og Salighed og Fred! Og Salighed og Fred! 4 O Gud, hvad er din Naade stor! Os alle til dig drag, At vi kan staa blandt Frelstes Kor Paa denne Høitidsdag! Paa denne Høitidsdag! Languages: Norwegian

O vaagner op af Verdens Drømme

Author: Ludvig Gotter; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #110 (1919) Topics: Twenty fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O vaagner op af Verdens Drømme, I lunkne Kristne, op med Magt! Vor Jesus, som skal Verden dømme, Han raaber høit: herud paa Vagt! Herud af Syndens Søvn og Slum, Mens der endnu er Tid og Rum! 2 O vaagner op, at Nattens Vaade Ved Lysets Komme viger bort, Og skatter høit Guds store Naade, Som han mod Adams Kjøn har gjort! Thi ellers har vi ingen Gavn Og Glæde af vort Kristen-Navn. 3 O vaagner! Er end Aanden villig, Saa er dog Kjødet alt for svagt, Derfor skal sande Kristne billig Sig tage desto mer i Agt. O bruger hellig Varsomhed, Og følger ham, som Veien veed! 4 O vaagner! Thi den gamle Slange Os ellers er for stærk og snild, Han agter mig og dig at sange Og slæbe hen i Helveds Ild; Hvo her vil ikke mandig staa, Han maa i Sandhed med ham gaa. 5 O vaagner, førend Døden kalder Os i en ubeleilig Stund, Se, snart den Gamle for ham falder, Og snart den Unge, sterk og sund; Sin tid og time ingen veed, Vel den, som altid er bered! 6 O vaagner! Vi skal hen at svare For Herrens store, strenge Dom, Ret længe vil det ikke vare, For Gud vil gjøre Verden tom; Indretter saadan eders Sag, Som hver Dag var den sidste Dag! 7 O vaagner! Det er Jesu Stemme. Herop af Søvne, ud paa Vagt! Naar Sjælen er i evig Klemme, Da er det altfor sent dig sagt. Nu kan vi søge Sjælens Gavn– Saa vaagner da i Jesu Navn! Languages: Norwegian

Herre! jeg hjertelig ønsker at fremme din Ære

Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #232 (1919) Topics: Fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Herre! jeg hjertelig ønsker at fremme din Ære, Dertil du skabte mig, at jeg din Tjener skal være. Hvor er jeg sæl, Som kan med Liv og med Sjæl Tjene saa naadig en Herre! 2 O, at jeg kunde i Gjerning saa gjerne, jeg vilde, Prise dig Fader, al Miskunds og Kjærligheds Kilde! Til alt dit Værk Gjær mig lærvillig og stærk, Lad mig dit Venskab ei spilde! 3 Væk selv mit Sind, og opmuntre mig flittig at sjunge, Til din Taksigelse løsne min stammende Tunge! Immanuel, Du bør i Legem og Sjæl Prises af Gamle og Unge! 4 Du er den Første og Sidste, som alle Ting bærer, Du er den Vise og Gode, alt Levende nærer, Intet bestaar, Ingen sit Endemaal naar Uden ved dig, som regjerer. 5 Du er den kjærlige Fader, som Sønnen udsendte, For os Fortabte fra Døden til Livet at hente; Din Miskund gjør, At vi, Dødskyldige, tør Livet og Salighed vente. 6 Du lader Naade ved Aanden i Hjertet nedflyde, Du giver Kraft udi Trængsler til gjennem at bryde; DiN søde Trøst Salver det saarede Bryst, Naar vore Klagemaal lyde. 7 Naade–ak hellige, søde Guds Rørelsers Glæde! Forsmag paa det, som deroppe i Herligheds Sæde Øses skal ud, Naar for vor Saligheds Gud Vi skal i Lyset fremtræde! 8 Naaden, ak kan den saa liflig om Hjerterne lette, Hvad vil da Herligheds Fylde i Himlen udrette! Sødeste Gud! Hvo kan vel tænke det ud? Hvo kan dig takke for dette? Languages: Norwegian

Naar Verden med sin Glæde sviger

Author: Dorotea Engelbretsdatter Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #472 (1919) Topics: Fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Naar Verden med sin Glæde sviger, Naar Lykken ikke altid ler, Naar Kors af alle Hjørner kiger, Og stirrende ind til mig ser, Da veed jeg ingen bedre Naad, End fly til Jesus med min Graad. 2 Han skjønner bedst min ringe Evne, Og ser, jeg er af vek Natur, Langt mere, end jeg selv tør nævne, Jeg skrøbelige Kreatur; Jeg er dog kun som bare Støv, Og bævrer ofte som et Løv. 3 Sit Løfte vil han aldrig rygge, Om han iblandt end bøier mig, Des krummer' Træ, des bedre Krykke, Des mere han saa faderlig Vil kue Kjøbets syndig Kvist, Des bedre naar jeg Himlen hist. 4 Thi vil jeg mine Tanker svinge Til dig, som i det Høie bor, At mine Sukke lydt skal klinge Hen op i Helligdommens Kor; Til Paradis jeg længse bær, Og jeg er træt af Livet her. 5 Men Verdens Pile mig ei skræmme, Hvor hart den Buen spænde vil, Hvad kan al Verdens Pine klemme Mod Glæden, som er oventil? Een Dag hos dig er bedre Kaar, End snæve her i tusind Aar. 6 Der skal min Tro med glæde lønnes, Og alle Taarer tørres af, Og mine døde Ben skal grønnes Som Arons Kjep og Mandel-Stav; Da kan jeg Herrens Aasyn se, Og veed af ingen Verdens Ve. 7 Mit Hjerte du, o Jesus, lede Til dig, som jeg begjærer helst! For Jakob var din Trøst tilrede, Han saa dig, og hans Sjæl blev frelst; Hvo dig maa se et Øieblik, Forglemmer snart al Verdens Skik. 8 Paa Berget skued ikkun Peder Et Glimt af denne Fryde-Færd, Straks ønsker han og trolig beder At maatte gjøre Bolig der, Hvad mon han synes nu derved, Hvis Sjæl er i den Herlighed? 9 Hvor ypperlig har Moses glimret, Saa snart han dig i syne fik? Stor Klarhed af hans Aasyn tindred, Da du hos ham paa Berget gik, Thi af din glans blev han opfyldt Som Aftensky af Solen gyldt. 10 O, kunde Moses da saa skinne, Som saa dig kun den korte Tid, Langt mere jeg, naar jeg skal trine I Himlen for dit Aasyn blid, Og se dig, Livsens klare Sol, At sidde paa din Ærestol! 11 Mod alle Sorger kan det trøste, At du er mig en naadig Gud, Om da mit Hjerte vilde briste, Om Livets Lys ret nu gik ud, Saa er dog Sjælen fuld af Fryd, Og venter paa Basunens Lyd. 12 Hvor sødt skal mine Øine blunde I Graven med god Ro og Mag Fra alle Verdens Kvide-Stunde, Og hvil indtil Dommedag, Til Røsten sører mig det Bud: Staa op, du Døde, kom herud! Languages: Norwegian