Instance Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 61 - 70 of 269Results Per Page: 10 20 50

Den yndigste Rose er funden

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #153 (1919) Topics: Second Sunday in Advent; Second Sunday in Lent; Marias Bebudelses Dag Til Aftengudstjeneste; Annunciation; Seventeenth Sunday after Trinity Sunday; Arvesynd; Original Sin; Guds Frelsesraabflutning; God's Salvation; Hengivelse til Jesus; Devotion to Jesus; Jesus, vort Liv; Jesus, Our Life; Ydmyghed; Humility; Second Christmas Day; Anden Juledag Til Høimesse; Anden Søndag I Advent Til Aftengudstjeneste - Til Tredje Tekstrækkes Lektie; Anden Søndag I Faste Til Høimesse -Til Anden Tekstrækkes Evangelium; Syttende Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Aftengudstjeneste - Til Anden Tekstrækkes Epistel Lyrics: 1 Den yndigste Rose er funden Blandt stiveste Torner oprunden, Vor Jesus, den deiligste Pode, Blandt syndige Mennesker grode. 2 Alt siden vi tabte den Ære, Guds Billedes Frugter at bære, Var Verden forvildet og øde, Vi alle i Synden bortdøde. 3 Som Tidsler ei mere kan due End kastes i brændende Lue, Saa tjente ei Verden til andet, End vorde til Ilden forbandet. 4 Da lod gud en Rose opskyde, Og Sæden omsider frembryde, At rense og ganske forsøde Vor Vekstes fordærvede Grøde. 5 Saa blomstrer Guds Kirke med Ære, Og yndige Frugter kan bære, Thi Jesus dens Grøde opliver, Og Vædske i Veksterne giver. 6 Al Verden nu burde sig fryde, Med Salmer mangfoldig udbryde, Men Mangen har aldrig fornummet, At Rosen i Verden er kommet. 7 Forhærdede Sjæle, som blive Som torner og Tidsler saa stive, Hvi holde I eder saa ranke I Stoltheds frodærvede Tanke? 8 Ak, søger de nederste Steder, I Støvet for Frelseren græder! Saa faa I vor Jesus i Tale, Thi Roserne vokse i Dale. 9 Nu, Jesus, du stedse skal være Mit Smykke, min Rose og Ære, Du ganske mig Hjerte indtager, Din Sødhed jeg finder og smager. 10 Min Rose mig smykker og pryder, Min Rose mig glæder og fryder, De giftige Lyster den døder, Og Korset saa liflig forføder. 11 Lad Verden mig al Ting fratage, Lad Tornene rive og nage, Lad Hjertet kun daane og briste, Min Rose jeg aldrig vil miste. Languages: Norwegian

O hvilken Ære

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #166 (1919) Topics: Søndag efter Jul Til Aftengudstjeneste; Sunday after Christmas; Second Sunday in Christmas; Søndag efter Nyaar Til Aftengudstjeneste - Til Tredje Tekstrækkes Lektie; Sunday after New Years; Første Søndag efter Hellig 3 Kongers Dag Til Aftengudstjeneste - Til Sekund Tekstrækkes Epistel; First Sunday after Epiphany; Third Sunday in Lent; Third Sunday after Easter; Trinity Sunday; Første Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Aftengudstjeneste - Til Sekund Tekstrækkes Epistel; First Sunday after Trinity Sunday; Åttende Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Aftengudstjeneste; Eighth Sunday after Trinity Sunday; Niende Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Aftengudstjeneste - Til Sekund Tekstrækkes Epistel; Ninth Sunday after Trinity Sunday; Fjortende Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Aftengudstjeneste - Til Sekund Tekstrækkes Epistel; Fourteenth Sunday after Trinity Sunday; Syttende Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Aftengudstjeneste - Til Tredje Tekstrækkes Epistel; Seventeenth Sunday after Trinity Sunday; Tjuetredje Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Høimesse -Til Tredje Teksxtækkes Evangelium; Twenty third Sunday after Trinity Sunday; Barnekaaret; Adoption; Døden; Death; Glæde og Hvile I Herren; Joy and Rest in the Lord; Anden Juledag Til Høimesse -Til Tredje Teksxtækkes Evangelium; Tredje Søndag efter Paaske Til Høimesse -Til Anden Tekstrækkes Evangelium; Tredje Søndag I Faste Til Høimesse -Til Anden Tekstrækkes Evangelium; Trefoldigheds-Fest Til Aftengudstjeneste - Til Anden Tekstrækkes Epistel Lyrics: 1 O hvilken Ære, For Tanken alt for stor, Hans Barn at være, Som i det Høie bor! Naar man er bleven Til Herren ret omvendt, Fra Verden reven, Med Jesus ret bekjendt, I Himlen skreven Med Lammets røde Prent! 2 O hvilket Smykke Fra Himlene er det, O hvilken Lykke Er denne Barneret! Naar, hvad os skader, Vi kan for Thronen gaa, Og sige: Fader, dit Barn du hjælpe maa! O Gud, hvor lader Det deilig der at staa! 3 Hvo kan udsige, Hvad Kristi Kraft formaar, Naar Himlens Rige I Sjælen ret opgaar! Naar i mig brænder Men Jesu Kjærlighed, Og mig omspender Som Himlen selv saa bred, Hvor jeg mig vender Og tænker op og ned! 4 O, jeg har fundet Lyksalighedens Stand, Og sødt forvundet Min første Jødsels Band! O hvor fornøiet Er nu min arme Sjæl, Før dybt nedbøiet Til Jorden som en Træl, Nu høit ophøiet Med sin Immanuel! 5 O surt fortjente Min Sjæles Frydestund! O søde Rente Af Jesu Pinsels Pund! Er Førstegrøden Saa meget sød og kjær, Hvad Engle-Føden, Som mig skal times der, Naar efter Døden Jeg rigtig hjemme er! 6 Naar jeg skal tage Mod Dødens sidste Bud, Da kan jeg drage Med Glæde til min Gud, Hans Haand skal lindre Mig Dødens Kamp og Sved, Hvad kan det hindre, At Støvet falder ned, Hist skal det tindre I evig Herlighed! Languages: Norwegian

O hvilken Ære

Author: Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #166 (1897) Topics: Søndag mellem Jul og Nyaarsdag Til Aftensang; Sunday between Christmas and New Years Day For Evening; Evangelium; The Gospel; Kjærlighed til og Længsel efter Gud; Love to and Longing for God; Frimodighed og Glæde; Mercy and Joy; Første Søndag efter Hellig Tr0Kongers Dag Til Aftensang; First Sunday after Holy Three Kings Day For Evening; Tredie Søndag i Faste Til Hoimesse; Third Sunday in Lent High Mass; Tredie Søndag efter Paaske Til Hoimesse; Third Sunday after Easter High Mass; 1 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; First Sunday after Trinity Sunday For Evening; 8 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; Eighth Sunday after Trinity Sunday For Evening; 9 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; Ninth Sunday after Trinity Sunday For Evening; 17 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; Seventeenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 O hvilken Ære, For Tanken alt for stor, Hans Barn at være, Som i det Høie bor! Naar man er bleven Til Herren ret omvendt, Fra Verden reven, Med Jesu ret bekjendt, I Himlen skreven Med Lammets røde Prent! 2 O hvilket Smykke Fra Himlene er det, O hvilken Lykke Er denne Barneret! Naar, hvad os skader, Vi kan for Thronen gaa, Og sige: Fader, dit Barn du hjælpe maa! O Gud, hvor lader Det deilig der at staa! 3 Hvo kan udsige, Hvad Kristi Kraft formaar, Naar Himlens Rige I Sjælen ret opgaar! Naar i mig brænder Men Jesu Kjærlighed, Og mig omspender Som Himlen selv saa bred, Hvor jeg mig vender Og tænker op og ned! 4 O jeg har fundet Lyksalighedens Stand, Og sødt forvundet Min første Jødsels Band! O hvor fornøiet Er nu min arme Sjæl, Før dybt nedbøiet Til Jorden som en Træl, Nu høit ophøiet Med sin Immanuel! 5 O surt fortjente Min Sjæles Frydestund! O søde Rente Af Jesu Pinsels Pund! Er Førstegrøden Saa meget sød og kjær, Hvad Engle-Føden, Som mig skal times der, Naar efter Døden Jeg rigtig hjemme er! 6 Naar jeg skal tage Mod Dødens sidste Bud, Da kan jeg drage Med Glæde til min Gud, Hans Haand skal lindre Mig Dødens Kamp og Sved, Hvad kan det hindre, At Støvet falder ned, Hist skal det tindre I evig Herlighed! Languages: Norwegian

Vor Gud han er saa fast en Borg

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #171 (1890) Topics: Første Søndag i Faste; First Sunday in Lent; Kamp; Struggle Lyrics: 1 Vor Gud han er saa fast en Borg, Han er vort Skjold og Bærge, Han hjælper os af Nød og Sorg Og veed os vel at bjerge; Den gamle Fiende led Er nu for Alvor vred, Stor Magt og Argelist Hans rustning er forvist, Paa Jord er ei hans Lige. 2 Vor egen Magt er Intet værd, Vi vare snart forlorne, Men for os slaar med herrens Sværd den af Gud selv Udkaarne; Spør du, hvad Navn han bær, Det Jesus Christus er, Hærskarers Herre purd, Der er ei anden Gud, Han Marken vil beholde. 3 Om Verden fuld af Djævle var, Som os opsluge vilde, Vor Frygt er dog slet ei saa svar, De maa sin Vrede spilde; Ei Verdens Fryste mer Hvor grum han end sig ter, Skal krumme os et Haar, Som dømt og lænket gaar, gaar, Et Guds Ord kan ham fælde. 4 Og Ordet skal de lade staa, Og dertil Utak have, Thi Gud vil selv frem med os gaa Alt med sin Aand og Gave; Og tage de vort Liv, Gods, Ære, Børn og Viv, Lad fare i Guds Navn, Det bringer dem ei Gavn; Guds Rige vi beholde. Languages: Norwegian

Fromme Gud! for dig jeg klage

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #172 (1890) Topics: Første Søndag i Faste; First Sunday in Lent; Kamp; Struggle Lyrics: 1 Fromme Gud! for dig jeg klage Maa min Sjæls Elendighed, Skjønt dit Øie selv min Plage Bedre, end jeg, ser og ved; Jeg stor Afmagt føle maa, Naar min Tro kal Prøve staa, Og den grumme Helvedløve Vil mig den af Hjertet røve. 2 Du, min Gud, som Alting kjender, Ved, jeg Intet selv formaar, Men fra dine Almagtshænder Venter alle Naadekaar; Findes noget Godt i mig, Det alene er af dig, Ja din Naade maa mig give, Udi Naadens Stand at blive. 3 O, min Gud, jeg dig opleder Nu udi min store Nød, Hør, hvor hjerteklemt jeg beder: Fri mig fra al Storm og Stød. Gjør til Intet Satans Værk, Gjør min svage Tro saa stærk, At jeg ei mistrøstig bliver, Men mig Christo overgiver. 4 Jesu, du al Godheds Kilde, Som ei nogen Sjæl forsmaar, Der er svag og lider ilde, Men forbinder Hjertets Saar: Om den Tro, som Dine har, Som et Senepskorn kun var, Vilde du dem dog forjætte Store Bjerge at forsætte. 5 Lad mig Naade for dig finde, Nu jeg er saa sorrigfuld, Hjælp mig selv at overvinde, Ellers kastes jeg omkuld; Styrk min Tro i denne Færd, Og forlen mig Aandens Sværd, Dermed kan jeg Fienden dræbe, Som min Sjæl vil efterstræbe. 6 Hellig-Aand, dig altid være Med Gud Fader og Guds Søn Lige Magt og lige Ære! Bøi dit Øre til min Bøn, Du, som haver selv antændt Al den Tro i mig er kjendt, Du fremdeles mig regjere, Og dit Værk i mig formere! 7 Du din Hjælp mig ville sende, O du ædle Sjælegjæst! Og den Gjerning selv fuldende, Hvis Begynder du dog est; Pust selv op den liden Gnist, At jeg efter Livets Frist Langer Troens Maal med Ære, Og kan Seierskronen bære! 8 Gud, den alle guder vige, Hellige Treenighed! Jeg ei ved af Hjælp at sige Uden den, du sender ned, Stat mig bi, naar Satan sig Nærmer at bestorme mig, Vil mig Svage undertvinge Og mit Sind til Mishaab bringe. 9 Drag mig af hans Garn og Lænker, Som han ser mig haver fat; Lad ham feile i de Rænker, Han opfinder Dag og Nat; Giv mig Styrke, Mod og Lyst At udholde hver en Dyst, At jeg troligen maa kjæmpe Og min Fiende kraftig dæmpe! 10 Ræk dit svage Barn, som glider Og paa trætte Fødder staar, Naadens Haand den Stund jeg lider, Indtil Nøden overgaar, Led mig varlig som e Smaa, Saa ei Fienden rose maa, At han har et Hjerte fældet, Som til dig sig have hældet. 11 Du er ene al min Styrke, Klippe, Slot og faste Borg, Som jeg vil af Hjertet dyrke, Som kan lette al min Sorg; Kom til Hjælp, til Trøst, til Fryd, Stans Pile sønderbryd, Ja ham selv lad gaa med Skamme Til sit Sted i Helveds Flamme! 12 Jeg i alle mine Dage Rose vil din stærke Arm, At du haver endt min Plage Og afvendt min Sjæleharm; Ei alene vil jeg her, men og evig hos dig der I dig Englechor udsjunge, Gud, din Lov med Røst og Tunge. Languages: Norwegian

Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #173 (1890) Topics: Første Søndag i Faste; First Sunday in Lent; Kamp; Struggle; Frimodighed; Boldness; Døden; Death Lyrics: 1 Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar; Min Sjæl skal altid tænke, At Satan allevegne staar I Veien med sin Lænke; Hans skjulte Helvedbrand Mig let forvilde kan, Naar jeg ei paa min Skandse staar; Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar. 2 Jeg gaar i Trængsel, hvor jeg gaar; Mod Synden skal jeg stride, Om Gud med Korsets Ris mig slaar, Det skal jeg taalig lide; Tidt ingen Vei jeg ser, Hvor jeg kan vandre mer, Naar Modgangs-Taage om mig staar; Jeg gaar i Trængel, hvor jeg gaar. 3 Jeg gaar til Døden, hvor jeg gaar, Og veed mig ikke sikker, Ei nogen Dag og Time, naar Han har mig alt i Strikker: Et lidet Aandefang Kan ende al min Gang, At jeg i Evigheden staar; Jeg gaar til Døden, hvor jeg gaar. 4 Jeg gaar blandt Engle, hvor jeg gaar, De skal mig vel bevare, Slet intet Satans Magt formaar I saadan Himmelskare. Bort Verdens Suk og Sorg! Jeg gaar i Engleborg, Trods nogen rører mig et Haar; Jeg gaar blandt Engle, hvor jeg gaar. 5 Jeg gaar med Jesu, hvor jeg gaar, Han har mig ved sin Side, Han skjuler mig med sine Saar. Og hjælper mig at stride; Hvor han sit Fodspor lod, Der sætter jeg min Fod, Trods al den Del, mig ilde spaar; Jeg gaar med Jesu, hvor jeg gaar. 6 Jeg gaar til Himlen, hvor jeg gaar; Frimodig da, mit Hjerte! Kun did, hvor du en Ende faar Paa al din Synd og Smerte! Bort Verdens Lyst og Pragt! Til Himlen staar min Agt; Al Verdens Eie jeg forsmaar, Jeg gaar til Himlen, hvor jeg gaar. Languages: Norwegian

Vor Tro kan gjennem alle Baand

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #174 (1890) Topics: Første Søndag i Faste Aftensang; First Sunday in Lent Evening; Kamp; Struggle Lyrics: 1 Vor Tro kan gjennem alle Baand Og Mur og Klipper trænge, Hun har Guds Almagt selv i Haand Til Satans Magt at sprænge, Kan du slet Intet? Kan du tro, Saa skal du alting tvinge, Og al din Modgand skal i to, Som Traad for Ilden springe. 2 I Sandhed, vilde Jesu Hær Kun gjøre, hvad de kunde, I Troen ret forbindes nær, Gik Fienden snart tilgrunde; Vil Fienden komme dem for nær, Skal det sig selv befinde, At Enighed i Herrens Hær Er ei at overvinde. 3 Velsignet er din Tapperhed, Du Folk i Naadens Rige! Den Fiende er forvoven vred, Men skal med Skamme vige, Hvor sikkert tjenes vor Monark; Hvor liflig er hans Skygge, Som kan i Øieblik en Ark Mod alle Vande bygge. 4 Og naar Guds Sandheds Vidner se, At Liv og Blod skal voves, Saa lade de det gjerne ske, Naar Jesus kun kan loves; Da vil de ikke være fri Og Christi Sandhed svige, Da gaa de deres Kirkesti I Blod til Himmerige. 5 Man fandt jo dette Himmelsind Hos hine gamle Helte, Der gik omkring i Faareskind Og ringe Læderbelte, I Ørken de led Nød og Trang, Som vare Verdens Ære, Ja, tænk paa Livets Fyrstes Gang, Som Korset vilde bære! 6 Saa følge vi da Troens Flok, Hvem vilde ønske bedre! Lad Satan spotte længe nok, Vi tro med vore Fædre; Skal vi da her i Torne gaa, Som det er let at vide, Det gik vor Jesum ligesaa, Saa lad os med ham lide! Languages: Norwegian

Jesu, du min glæde

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #175 (1890) Topics: Første Søndag i Faste Aftensang; First Sunday in Lent Evening; Kamp; Struggle; Kors og Trængsel; Cross andTribulation Lyrics: 1 Jesu, du min Glæde, Du, min Sjæles Føde, Jesu, alt mit Haab! Ak, hvor længe, længe Skal mig daglig trænge Længsel, Suk og Raab? Guds Lam kom, kom min Brudgom! Uden dig skal her i Live Intet kjært mig blive. 2 I din Skjul og Skygge Jeg mod Vold kan bygge Trøstig, tryg og fri, Vil meg Satan knuse Vil al Verden bruse, Jesus staar mig bi, Om idag et Tordenslag, Om mig Helved forstrækker, Han mig Haanden rækker. 3 Trods den gamle Drage, Trods a Dødsens Plage, Trods al Rædsel med! Raser Verdens Vrede, Jeg vil staa og kvæde Udi Jesu Fred. Jesu Magt har mig i Agt, Jord og Afgrund maa forstumme, Naar de mest vil brumme. 4 Bort med Guld og Penge, Jeg vil Hjertet hænge, Jesu, fast ved dig! Bort, du verdslig Ære, Jeg vil dig undvære, Bliv kun langt fra mig! Jammer, Nød, Kors, Spot og Død Skal ei, hvad jeg end skal lide, Mig fra Jesu slide. 5 Bort, du Verdens Væsen, Med din Vellyst kræsen, Dig jeg nu vil sky; Farer vel, I Synder, Eder jeg forkynder Nu en Krig paany; Farvel Pragt med Hofmods Dragt! Jeg aftakker aller Laster, Og til Jesum haster. 6 Tungsinds Aander, viger, Thi til mig indstiger Jesus glæderig; Dem, som Gud paakalde, Bliver Modgangs Galde Sød og glædelig. Møder mig end Spot og Svig, Jeg dog midt i Sorg vil kv"de: Jesus er min Glæde. Languages: Norwegian

Falder paa dig Modgangs Hede

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #176 (1890) Topics: Sekund Søndag i Faste; Second Sunday in Lent; Kors og Trængsel; Cross andTribulation; Aarvaagenhed og Bøn; Awareness and Prayer Lyrics: 1 Falder paa dig Modgangs Hede, Nød og Jammer, Spe og Spot, O, da maa du flittig bede, Bønnem er for Alting godt; Midt igjennem Korsets Ve Kan du da i Ordet se, Hvordan Jesu milde Hjerte Ser og føler al din Smerte. 2 Ingen bliver dog til Skamme, Som forlader sig paa Gud; Lad der, hvad der vil, dig ramme, Bed og tro og hold kun ud! Synes det, han ser dig ei, O, han kjender al din Vei; Al din Brøst du ham skal klage, Og i ingen Nød forsage. 3 Bede, banke, raabe, græde Er de Cristnes største Kunst; Trøstig frem for Gud at tr"de Finder Frelse, TrOst og Gunst; Hvo kun tror vor Herre vel, Er den allerbedste Sjæl, Han skal altid Redning finde, Intet kan ham overvinde. 4 Lær vor Herres Vei og Maaden, Som ham fører sine paa, Han vil styrke dem i Naaden, Naar han fanger til at slaa; Lever ei vor Gud endnu? Tier han, saa tal kun du, Storm med Magt til Himlens Volde, Gud kan Intet dig forholde. 5 Tro, hvad du i Ordet hører, Bliv paa Sandheds visse Sti, Satan, som saa mange fører, Skal vel lade dig gaa fri; Al din Lid og Love sæt Paa Guds Sandheds Lys og Ret, Tro kun Gud, han kan i svige, Ved, saa skal din Kummer vige. 6 Gud ske Lov for al sin Naade, Som mig giver saadan Magt, At jeg tør i ingen Vaade Gaa bedrøvet og forsagt! Derfor vil jeg daglig paa Herrens Lovsangs Harpe slaa, Og i baade Sorg og Glæde Halleluja lystig kvæde. Languages: Norwegian

O Gud, Fornuften fatter ei

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #177 (1890) Topics: Sekund Søndag i Faste; Second Sunday in Lent; Kors og Trængsel; Cross andTribulation Lyrics: 1 O Gud, Foruften fatter ei Dit forsyns skulte Naade, Din ubegribelige Vei Og underlige Maade At fOre dine Helgen' paa, Dem bære og ledsage Alle Dage Og altid med dem staa, Helft naar de findes svage. 2 Naar du os vil ophøie, maa Vi fOrst til Jorden segne; Naar vi dit Naadeskin skal faa, Saa lader du det regne; Du tager os vor Fordel hen, Naar du os rig' vil gjøre, For at føre Vor Sjæl til dig igjen Og dine Bud at høre. 3 Du lader os med Helvedfrygt I vore Synder plage, At Naaden ret kan blive søgt Og desto bedre smage; Du truer os med Nød og Død, Naar du vil os oplive, Trøsten give, Der er langtmere sød, End Nogen kan beskrive. 4 Og naar vi da din Kjærlighed Og milde Hjerte finde, Saa mange Glædestaarer ned Af vore Øine rinde, Naar den afvendte Sjæl igjen I Jesu Skjød kan havne, Ham at favne Saa svinger Verden hen Som DrOmme, Røg og Avne. 5 Du fører os i Kamp og Strid Mod Satans hele Skare, Vi synes tidt i saadan Tid I alt for stor en Fare; Da lære vi, hvor lidt vor Leir Formaar mod Satans Pile, Til dig ile, Og efter vunden Seir I dig alene hvile. 6 I saadan Kamp vi føres ind Til vores egen Nytte, I Gud et uforandret Sind At faa til Del og Bytte; Naar vi vor Jammer, Synd og Nød Ved Aanden saa bekrige, At de vige, Det bringer Kjødet Død, Men Aanden Kraft og Rige. 7 Du gjør til idel Daarlighed De Vises høie Sinde, Og den, for Verden intet ved, Kun dine Veie finde; De arme Synd're Vaade faa, Men de, sig selv behage, Maa tilbage Med Skam og Blusel gaa, Som Verden ei forsage. 8 Det, som er for Fornuften stort, Det agter du ei meget, Men det, som Verden kaster bort, Det kalder du dit eget; Din Gjerning fører ingen Pragt; Hvad Ros og Gunst vil vinde Maa forsvinde; Hvad som er slet og svagt, Det kan din Naade finde. 9 Og dette er din Godheds Vis Med dem, som dig behage, Der maa saa ofte Tugtens Ris Og megen Trængsel smage; Du fOrer os is Mulm og Mørk, Hvor ingen Vei og Ende Er at kjende, Før vi fra Verdens Ørk Mod Himlen Hjem os vende. 10 Naar Sjælen sidder kold og svag I stor Anfægtnings Mørke, Da just i Hendes Ve og Ak Du selv er hendes Styrke; Vi tænke ofte i vor Ve, At du os slet forstøder, Knuser, døder, Ved Enden kan vi se, Dit Hjerte mod os bløder. 11 Hvo mærker, søde Gud, din Daad Og vise Forsyns Veie? Hvo overgiver sig dit Raad Og faderlige Pleie? Vi tro dit milde Hjerte ei Og kan vor onde Vilje Ikke stille, Naar du fra Glædens Vei I Korset os vil skille. 12 O Fader, vær taalmodig mod Os Arme her i Live, Og lad vort Hjertes onde Rod Din Naade ei fordrive! Du kjender jo vort onde Sind, Hvor let vi slev os plage, Og forsage Naar Korset trænger ind I vore Glædesdage. 13 Saa brug din gode Faderret Og vise Tugtemaade, Det vilde gaa os alt for slet, Om Kjødet skulde raade; Grib Hjertet an, og lad os ei I Verden nogen Hvile, Før vi ile Til dig paa Troens Vei Fro Korsets Jammerpile. 14 Lær os det falske Hykletrin Fra Christi Gang at skille, Og ikke med det bare Skin Os selv og Andre drille, Ei følge vore egne Spor, Thi vor Fornuft de rette Ei kan gjette, Men dine Veie for Vort Øie altid sætte. 15 Saa før os ved din egen Haand, Som du det bedst kan finde, Og lad din gode Hellig-Aand Os alletider minde, At hvordan du os føre vil, Saa er din Vei og Maade Os at raade, Hvor haardt det end gaar til, Dog idel Naade, Naade! Languages: Norwegian