Text Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 71 - 78 of 78Results Per Page: 10 20 50

Fly Away, Swallow

Author: Christina G. Rossetti Appears in 2 hymnals Topics: Nature Songs Autumn First Line: Fly away, fly away over the sea Used With Tune: [Fly away, fly away over the sea]

Author: Theodore Roethke, 1908-1963 Meter: 10.10.10.10 Appears in 1 hymnal Topics: Transcending Mystery and Wonder Autumn First Line: Now light is less; moon skies are wide and deep Used With Tune: SURSUM CORDA

All My Memories of Love

Author: Anna Akhmatova, c. 1888-1966; Mark L. Belletini, 1949- Meter: 7.5.7.5 D Appears in 1 hymnal Topics: Autumn and Harvest Lyrics: 1 All my memories of love hang upon high stars. All the souls I’ve lost to tears now the autumn jars; and the air around me here thickens with their song; sing again their nameless tunes, sing again, and strong. 2 Willows in September touch the water clear, set among the rushes tall of the flowing year. Rising up from sunlit past comes the shadowed sigh running toward me silently, love to fortify. 3 Many are the graceful hearts hung upon this tree. And it seems there’s room for mine on these branches free; and the sky above the tree, whether wet or bright, is my ease and comforting, my good news and light. Used With Tune: ADORO TE DEVOTE

Chant for the Seasons

Author: Mark L. Belletini, 1949- Meter: Irregular Appears in 1 hymnal Topics: Autumn and Harvest First Line: Summertime has turned the starwheel Used With Tune: PRAHA

Hvor godt er det i Jesu Arme

Appears in 7 hymnals Topics: Psalms at Autumn Festival Lyrics: 1 Hvor godt er det i Jesu Arme Som Skjødebara at sove ind Og ved hans Naadebryst sig varme Med et fra Sorg befriet Sind! Hvad vil du dig med Frygt besvære? Gud kan din Sorg alene b"re, Hans Trofasthed omskiftes ei; Han er dig altid tro forbleven Og har sig med sit Blod forskreven At fOre dig den rette Vei. 2 Hvo vilde som en Hedning fare I alle Kummers Torne ind? Du kunde jo den Møie spare Og favne Jesum i dit Sind, Da skulde Sorgen selv sig glemme, Og du en liflig Ro fornemme At se, hvad han fra Evighed For Kjærlighed har til dig baaret, Som jon nu indnu er ubeskaaret Og evig, evig bliver ved. 3 Hvad vil du græmme dig for Livet, Og hvad der hører Livet til? Gud, som dig har det Første givet, Dig og det Andet give vil; Den, Sjælen Himmelspise rækker Og med sin Jesu Purpur dækker, Som er saa hjertehuld og tro, Skal ogsaa legemet betænke, At du dig derfor ei tør krænke, Men lade det paa Gud bero. 4 Umælende dig det kan sige, Naar du dig dem kun stiller for, Da ser du i Guds Almagts Rige Hans Forsyns Vei og klare Spor; Den lille Fugl, vor Herre nærer, Sig aldrig over Trang besværer, Er altid lystig, mild og vel, Gjær Mark og Skov til Paradiser Og mer end vi vor Herre priser. O, skam dig dog, bekymret Sjæl! 5 Se Lilien i grønne Dale, Hvo har vel smykket denne Brud? Den skulde, om den kunde tale, Dig skjelde for en Tidsel ud; Blandt torne ser du Rosens Ynde, At den dig vil til Troen skynde, Og alle blomstres fagre Top I Tal og Skjønhed uden Ende, Som alle sig mod Himlen vende Og vise dig til Gud hen op. 6 Der ser man dem i deres Smykke Til alle tider mildt at le, Saa Salomon i al sin Lykke Mod dem kun ringe var at se; KanGud et græs saa høit begave, Hvad skal da du, min Sjæl, vel have For Prydelse og Herlighed, Som har den bedste Skjønhed arvet, Og er med Blodet purpurfarvet, Som flød af Jesu Vunder ned? 7 Den Del, vi bruge her ilive, Er ikke megen Kummer værd, En Ting er nødig ret at drive Og tage sig af Hjertet nær; Hvor Mangen gaar med Suk og Klager For det, som Gud sig selv antager, Og bærer Sorgen i sit Bryst, Da tidt, nar ingen Redning kjendes, Ved hannem al vor Jammer vendes Til Hjerteglæde, Fryd og Lyst. 8 Saa hvil, min Sjæl, foruden Plage Saa stille i din Jesu Skjød! Lad dig den Glæde ei betage, Men glæd dig derved til din Død, At Gud i Christo dig udvalgte Og alle dine Taarer talte, Har maalet al din Gang og Vei. O, lad dig det dog engang sige: Din Gud, han kan dig aldrig svige, Nei, Gud alene sviger ei!

Hvor skal jeg Synder hen

Appears in 2 hymnals Topics: Psalms at Autumn Festival Lyrics: 1 Hvor skal jeg Synder hen, Som nu paany igjen Med Synden er besværet, Af Satan hart besnæret? Al Verden, om hun vilde, Kan ei min Nød formilde. 2 Det er det bedste Raad, At jeg med Suk og Graad Mig til min Jesum vender, Hans Naades Slot berender, O, giv mig i min Vaade En Draabe af din Naade! 3 Jeg kaster al min Synd I Salighedens Brønd, Din Sides aabne Vunde, Saa gaar min Straf tilgrunde, Saa drukner al min Vaade, Saa staar jeg i din Naade. 4 Bed dit uskyldig; Blod, Den skjønne rOde Flod, Lad al min Synd forsvinde, Og mig i Sjælen flyde, At al den Del mig krænked', Til Havets Grund er sænket. 5 Du har min Synd og Last Til Korset naglet fast, Og i din Grav i Haven, Der ligger hun begraven I evig Mørkheds Gjemme, Hvi vil jeg mig da græmme? 6 Er end min Ondskab stor, Dog naar jeg mig kun toer I Jesu Blode-Strømme, Hvem vil mig da fordømme? Hvo sig hos dig indfinder, Hans Angest snart forsvinder. 7 Jeg meget har behov, Dag Gud ske evig Lov, Alt hvad jeg vil begjære, Det kan jeg faa og mere I Jesu Saar og Side til Satan at bestride. 8 Om Satans hele Magt Sig havde mod mig lagt, Vil jeg dog ei forsage, Med dig jeg dem kan jage, Dit Blod vil jeg kun vise, Saa faar jeg Ro og Lise. 9 Du Blod, den ædle Saft Har saadan Fynd og Kraft, At og den mindste Draabe Al Verdens Folk tilhobe Kan frelse og bekrige Al Satans Magt og Rige. 10 Jeg derfor skynder mig, O Frelsermand til dig, Forladelse at hente; Thi hvad du mig fortjente, Der du dit Blod lod flyde, Det vil jeg ogsaa nyde. 11 Men bøi, o Sjæleven! Mit Hjerte alt derhen, At jeg maa plat forsage, Hvad mig fra dig kan drage, Og stedse her i Live Dit Legems Lem forblive.

Nu har jeg fundet det, sig grunder

Appears in 6 hymnals Topics: Psalms at Autumn Festival Lyrics: 1 Nu har jeg fundet det, sig grunder Mit Salighedens Anker paa, Den Grund er Jesu Død og Vunder, Hvor den før Verdens Grundvold laa. Det er en Grund, der evig staar, Naar Jord og Himmel selv forgaar. 2 Det er Guds Naades Ly og Varme, Som overstiger al Forstand, Det er hans Naades aabne Arme, Som alle hjælpe vil og kan; Hans Længsel efter Alle staar, Skjønt mange aldrig til ham gaar. 3 Vi skulle ei fordømte blive, Derfor Guds Søn til Verden kom, Os Saligheds Forstand at give Og bære selv Guds Vredes Dom, Og vække os ed Livsens Ord At sandse ret paa denne Jord. 4 O Afgrund, hvilken alle Synder Har flugt og dræbt ved Jesu Død, Og os kun alt til Bedring skynder, Saa skal vi finde naaden sød. Her raaber Jesu blodig' Sved: Barmhjertighed! Barmhjertighed! 5 Deri vil jeg mig Sjæl nedsænke, Og drukne al min Nød og Ve, Og, naar mig mine Synder krænke, Kun altid til Guds Hjerte se, Der ser jeg i en Afgrund ned Af idel Guds Barmhjertighed. 6 Skal jeg paa alting Skade lide, Som Liv og Sjæl fornøie kan, Skal jeg af ingen Glæde vide Udi mit Korses Jammerstand, Og her slet ingen Redning veed, Dog har jeg Guds Barmhjertighed. 7 Om det paa alle Sider trykker, Og Ingen vil tilhaande gaa, Og jeg udi saa mange Stykker Med Jordens Ting mig plage maa, Gud har en dyb, en lang, en bred Og himmelhøi Barmhjertighed. 8 Er alt det Bedste, jeg udretter, Kun fuldt af Ufuldkommenhed, Og derfor dybere mig sætter I daglig Bedrings-Aske ned, Dog ved jeg, Gud er ikke vred, Men øver kun Barmhjertighed. 9 Saa lad det gaa, som ham behager, Af Visdom er hans Øie fuld; Jeg ved, han giver eller tager, Saa er hans Hjerte tro og huld, Lad ham mig føre op og ned, Hans Vei er alt Barmhjertighed. 10 Ved denne Grund jeg fast vil blive, Saalænge jeg paa Jorden gaar, Det vil jeg tænke, tale drive, Saalænge mig en Aare slaar, Hist synger jeg i Englechor: Barmhjertighed, hvad er du stor!