Instance Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 91 - 100 of 110Results Per Page: 10 20 50

Vel den, der veed i Jesu Navn

Author: Brorson; L. Laurenti Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #404 (1897) Topics: Tillid Lyrics: 1 Vel den, der veed i Jesu Navn At løbe ret vor Gud i Favn! Han faar i Sandhed, hvad han vil, Som Jesus selv har sagt ham til. 2 Naar Barnet til sin Fader gaar, Hvor gjerne det en Gave faar! Og skriger det i Hungers Nød, Saa faar det jo et Stykke Brød. 3 Er Gud din Fader, tro ham til, At han dig hjælpe kan og vil, Men den, som gaar paa Syndens Vei, Den hører Gud, vor Fader, ei. 4 Kun den, som Naaden fandt attraar, Og Jesus i sit Hjerte faar, Han kan alene bede smukt I Jesus Navn med salig Frugt. 5 Saa beed ei med den bare Mund, Men ret af ganske Hjertens Grund Med Tro, og tvil saa ikke paa Den Ting, du beder om, at faa! 6 Men, søde Jesu, selv mig lær, Din Fader ret at komme nær, At jeg kan altid faa ved dig, Min Jesus, hvad der baader mig! Languages: Norwegian

Skulde jeg min Gud ei prise

Hymnal: Kirkesalmebog #459 (1893) Topics: Tillid Lyrics: 1 Skulde jeg min Gud ei prise, Og ham takke hjertelig, Som i al Ting lader vise, Han det mener godt med mig? Af hans frommer Hjerte flyde Kjærlighedens Strømme frem, Hvormed han opholder dem, Som hans Ord og Bud adlyde. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 2 Som en Ørn med sine Vinger Skjuler sine Unger smaa, Saa har og Guds Almagts Finger Sig mit Forsvar taget paa, Mig i Moders Liv bevaret, Fra det første Øieblik, Da jeg Liv og Aande fik, Ja til denne Time sparet. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 3 Sin enbaarne Søn han ikke Sparede, men ofres lod, At han mig af Satans Strikke Kunde frelse ved hans Blod. O hvorledes skal jeg kunne Med min Aand og svage Sind, Udi Mørkhed viklet ind, Saadant Naade-Dyb udgrunde! Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 4 Han sin Aand mig gi'r til Eie, Og ved Ordet fører han Frem mig paa de trange Veie Ind til det forjætted' Land. Aanden og mit Hjerte fryder Med en salig Troes-Pagt, Som forstyrrer Satans Agt, Ja selv Dødens Magt nedbryder. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 5 Alt det, som min Sjæl kan gavne, Har han sørget for med Flid, Lader ei mit Legem savne Raad og Hjælp i Nødens Tid; Naar min Kraft, min Magt, min Styrke Intet mægter, intet kan, Tager Gud mig ved min Haand Og begynder selv at virke. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 6 Jorden med alt, hvad den eier, Himlen med sin ganske Hær, Hvor mit Øie hen sig dreier, Alt til gode dannet er. Dyr og Urter, Sædens Grøde, Skove, Fjelde, Mark og Lund, Ferske Vand, med Havets Grund Skulle rekke mig min Føde. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 7 Naar jeg sover, Herren holder Vaagent Øie over mig, Og ved hver Dags Morgen volder, Naaden den fornyer sig. Havde Gud ei taget vare, Og mig trolig staaet bi, Var jeg ikke sluppen fri Fra saa megen Nød og Fare. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 8 Som en Faders Hjerte ikke Straks tillukker Naadens Dør For sit Barn, som ei vil skikke Sig saa lydigt, som det bør, Saa min fromme Gud og Fader Gjor mod mig paa samme Vis, Straffer mine Feil med Ris, Og sit Sværd ei raade lader. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 9 Omendskjønt den Straf og Plage, Som af Gud min lægges paa, Noget bitter monne smage, Bør jeg derom tænke saa, At han som min Ven vil gjøre Mig fra Verdens Strikker fri, Som jeg end gaar hildet i, Og ved Korset til sig føre. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 10 Det i Sandhed jeg erfarer, Som mig ei af Minde gaar, Kristnes Kors det længe varer, Men omsider Ende faar; Naar den kolde Vinter endes Følger bliden Sommer paa, Saa til Glæde Korset maa For en taalig Kristen vendes. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 11 Som da ingen kan udgrunde Herrens store Kjærlighed, Saa vil vi med glade Munde Ret som Børn i Ydmyghed Bede dig, vor Gud og Fader, At vi her maa timelig Takke og velsigne dig, Indtil du tilsidst tillader, At vi maa evendelig Love, ære, elske dig. Languages: Norwegian

Vor Jesus over os nu staar

Hymnal: Kirkesalmebog #470 (1893) Topics: Tillid Lyrics: 1 Vor Jesus over os nu staar, Og Fred og Frelse lyser, Os rører Satan ei et Haar, Hvor heftig han end snyser; Thi Jesus ned har lagt Hans hele Vold og Magt. Prøv al den Kunst, du veed, Vor Jesus slaar dig ned Med al di List og Velde. 2 Du bruger baade Magt og Svig, Snart viser dine Tænder, Snart er du Lysets Engel lig For den, dig ikke kjender; Du skræmmer os med Nød. Synd, Helvede og Død, Snart er du fag'r og fin, Og skjænker sødest Vin Af Verdens syndig' Glæde. 3 Er nogen tryg paa Syndens Vei, Ham kan du overvinde, Ham gjøre ræd og lad og leid, Ham tage fast og binde; Hvo Verden kun har kjær, Maa falde for dit Sværd; Den dovne Kristenflok, Som ei vil stride nok, Den kan du let besnære. 4 Men den, som følger frisk og fri, Som Ordet ham ledsager, Og altid ad den snævre Sti Fra Verdens Lyster drager, I Troen festet staar, Den falske Fred forsmaar, Og al sin Agt har sat Til Himlen Dag og Nat, Ham skal du ei forføre. 5 Thi Gud ved Ordets klare Glans Oplyser os herinde, At du vor arme Sind og Sans Ei mere skal forblinde. Guds Ord og Aandens Ild Vi har, og følge vil, At lyses til det Sted, Hvor du os vel i Fred Til evig Tid skal lade. 6 Tag med dig al din Helved-Magt, Og slaa til begge Sider, Med os er Herrens sterke Vagt, Vor Jesus for os strider; Han vender helt vort Sind, Og tager Hjertet ind; Den Deel, du stoler paa, Vort Hjertes mørke Vraa, Oplyser han med Naade. 7 O Jesu, som er kommen at Forstyrre Satans Rige, Hjælp, at vi aldrig Dag og Nat Fra Ordets Veie vige! Og gjør os alle fri Fra Satans Tyranni, Vær hos os, hvor vi gaa, Staa med os, nar vi slaa, Og lad os altid vinde! Languages: Norwegian

Vor Jesus over os nu staar

Author: Brorson; Ukj. Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #470 (1897) Topics: Tillid Lyrics: 1 Vor Jesus over os nu staar, Og Fred og Frelse lyser, Os rører Satan ei et Haar, Hvor heftig han end snyser; Thi Jesus ned har lagt Hans hele Vold og Magt. Prøv al den Kunst, du veed, Vor Jesus slaar dig ned Med al di List og Velde. 2 Du bruger baade Magt og Svig, Snart viser dine Tænder, Snart er du Lysets Engel lig For den, dig ikke kjender; Du skræmmer os med Nød. Synd, Helvede og Død, Snart er du fag'r og fin, Og skjænker sødest Vin Af Verdens syndig' Glæde. 3 Er nogen tryg paa Syndens Vei, Har kan du overvinde, Har gjøre ham ræd og lad og leid, Ham tage fast og binde; Hvo Verden kun har kjær, Maa falde for dit Sværd; Den dovne Kristenflok, Som ei vil stride nok, Den kan du let besnære. 4 Men den, som følger frisk og fri, Som Ordet ham ledsager, Og altid ad den snævre Sti Fra Verdens Lyster drager, I Troen festet staar, Den falske Fred forsmaar, Og al sin Agt har sat Til Himlen Dag og Nat, Ham skal du ei forføre. 5 Thi Gud ved Ordets klare Glans Oplyser os herinde, At du vor arme Sind og Sans Ei mere skal forblinde. Guds Ord og Aandens Ild Vi har, og følge vil, At lyses til det Sted, Hvor du os vel i Fred Til evig Tid skal lade. 6 Tag med dig al din Helved-Magt, Og slaa til begge Sider, Med os er Herrens sterke Vagt, Vor Jesus for os strider; Han vender helt vort Sind, Og tager Hjertet ind; Den Deel, du stoler paa, Vort Hjertes mørke Vraa, Oplyser han med Naade. 7 O Jesu, som er kommen at Forstyrre Satans Rige, Hjælp, at vi aldrig Dag og Nat Fra Ordets Veie vige! Og gjør os alle fri Fra Satans Tyranni, Vær hos os, hvor vi gaa, Staa med os, nar vi slaa, Og lad os altid vinde! Languages: Norwegian

Brødre! vender eders Blikke

Hymnal: Kirkesalmebog #504 (1893) Topics: Tillid Lyrics: 1 Brødre! vender eders Blikke Hen til Jøde-Folkets Brøst, Og forhærder Hjertet ikke, Naar I høre Herrens Røst! Der det hed til dem: idag, De foragtede Guds Sag,– Se! han lader sig ei spotte, Sjunkne ere Zions Slotte. 2 O hvor blind, og hvor forhærdet, Arme Israel, du var! Dybt bedrøvet og forfærdet, Staar enhver, som Hjerte har; Tungt at tænke, saart at se Er vor Herres Jesu Ve, Blodig Kors og Tornekrone Der, hvor han til Synd forsone. 3 Men der ere svundne Tider, Lange, tunge Tider hen, Maaske, Herre, nu omsider De modtage dig som Ven! Kom ihu den gamle Pagt, Kom endnu i Aandens Magt, Skab af Salems haarde Stene En bodfærdig Magdalene! 4 Blodig var den Vantros Brøde, Syndeskaalen meer end fuld, Var de end som Purpur røde, Kan du to dem hvid' som Uld. O, min Frelser og min Gud, Gak endnu i Ørken ud, Bær det tabte Faar tilbage, Himlens Glæde dig ledsage! Languages: Norwegian

Brødre! vender eders Blikke

Author: M. B. Landstad Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #504 (1897) Topics: Tillid Lyrics: 1 Brødre! vender eders Blikke Hen til Jøde-Folkets Brøst, Og forhærder Hjertet ikke, Naar I høre Herrens Røst! Der det hed til dem: idag, De foragtede Guds Sag,– Se! han lader sig ei spotte, Sjunkne ere Zions Slotte. 2 O hvor blind, og hvor forhærdet, Arme Israel, du var! Dybt bedrøvet og forfærdet, Staar enhver, som Hjerte har; Tungt at tænke, saart at se Er vor Herres Jesu Ve, Blodig Kors og Tornekrone Der, hvor han til Synd forsone. 3 Men der ere svundne Tider, Lange, tunge Tider hen, Maaske, Herre, nu omsider De modtage dig som Ven! Kom ihu den gamle Pagt, Kom endnu i Aandens Magt, Skab af Salems haarde Stene En bodfærdig Magdalene! 4 Blodig var den Vantros Brøde, Syndeskaalen meer end fuld, Var de end som Purpur røde, Kan du to dem hvid' som Uld! O, min Frelser og min Gud, Gak endnu i Ørken ud, Bær det tabte Faar tilbage, Himlens Glæde dig ledsage! Languages: Norwegian

Hvor lystelig og yndig

Hymnal: Kirkesalmebog #517 (1893) Topics: Tillid Lyrics: 1 Hvor lystelig og yndig Er deres Fødders Lyd, Som i Guds Ærind syndig Udraabe Fred og Fryd For dem, som er i Vaade Og føle Syndens Byld, At Gud dem byder Naade For Jesu Pines Skyld! 2 Den Lov, som Gud har givet, Er vel et helligt Bud, Men giver ingen Livet, Gjenføder ei til Gud. Naar vi den Gift fornemmer Af Kjødets onde Lyst, Og Satan Hjertet klemmer Veed Loven ingen Trøst. 3 Den vil, at Sjælen efter Guds Vilje fuldt skal gaa, Dog dertil ingen Kræfter Hos Loven er at faa; Den siger, vi skal høre Den Gud, som os har skabt, Men Evne det at gjøre, Har Sjælen ganske tabt. 4 Den Syndere kan vække Med sine Tordenslag, Samvittigheden skrække Med Dommens store Dag, Hvordan Guds Vrede brænder, Naar den er overtraad; Men naar man dette kjender, Veed Loven ingen Raad. 5 Saa tager da, I Arme, Det Ord i Hjertet ind, At Gud vil sig forbarme Med meer end Faders Sind, Og gjøre eder rene I Jesu dyre Blod, Og Livets Kraft forlene I eders Hjerte-Rod! 6 Gud, som os skulde straffe, Har selv udi sin Søn Os Redning villet skaffe, Da Syndens beeske Løn Blev lagt paa Jesu Hjerte, Da han for Verdens Flok Leed Dødens haarde Smerte, Det var Betaling nok. 7 Nu er vor Gud forsonet Og al vor Skyld forladt, Vor Jesus han er kronet Og Gud ved Siden sat, Og Satan han maa høre Den Sag med Skjæmsel paa, Hvad vil han os nu gjøre? Ham kan han ikke naa. 8 I Kristo fri vi blive Fra Lovens Torden-Sky, Gud vil i Hjertet give Sit eget Sind paany; Hans Aand vil Hjertet sette I Kjærlighedens Brand, Og al vor Vandring rette Til Himlens Frydeland. 9 Den Naade vil jeg prise Til Døden inderlig, I Gjerning vil jeg vise, Hvad Gud har gjort mod mig; Jeg vil ham evig tjene, Og den Retfærdighed, Han vilde mig forlene, Er al den Pryd, jeg veed. Languages: Norwegian

Hvor lystelig og yndig

Author: Brorson; J. W. Petersen Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #517 (1897) Topics: Tillid Lyrics: 1 Hvor lystelig og yndig Er deres Fødders Lyd, Som i Guds Ærind syndig Udraabe Fred og Fryd For dem, som er i Vaade Og føle Syndens Byld, At Gud dem byder Naade For Jesu Pines Skyld! 2 Den Lov, som Gud har givet, Er vel et helligt Bud, Men giver ingen Livet, Gjenføder ei til Gud. Naar vi den Gift fornemmer Af Kjødets onde Lyst, Og Satan Hjertet klemmer Veed Loven ingen Trøst. 3 Den vil, at Sjælen efter Guds Vilje fuldt skal gaa, Dog dertil ingen Kræfter Hos Loven er at faa; Den siger, vi skal høre Den Gud, som os har skabt, Men Evne det at gjøre, Har Sjælen ganske tabt. 4 Den Syndere kan vække Med sine Tordenslag, Samvittigheden skrække Med Dommens store Dag, Hvordan Guds Vrede brænder, Naar den er overtraad; Men naar man dette kjender, Veed Loven ingen Raad. 5 Saa tager da, I Arme, Det Ord i Hjertet ind, At Gud vil sig forbarme Med meer end Faders Sind, Og gjøre eder rene I Jesu dyre Blod, Og Livets Kraft forlene I eders Hjerte-Rod! 6 Gud, som os skulde straffe, Har selv udi sin Søn Os Redning villet skaffe, Da Syndens beeske Løn Blev lagt paa Jesu Hjerte, Da han for Verdens Flok Leed Dødens haarde Smerte, Det var Betaling nok. 7 Nu er vor Gud forsonet Og al vor Skyld forladt, Vor Jesus han er kronet Og Gud ved Siden sat, Og Satan han maa høre Den Sag med Skjæmsel paa, Hvad vil han os nu gjøre? Ham kan han ikke naa. 8 I Kristo fri vi blive Fra Lovens Torden-Sky, Gud vil i Hjertet give Sit eget Sind paa ny; Hans Aand vil Hjertet sette I Kjærlighedens Brand, Og al vor Vandring rette Til Himlens Frydeland. 9 Den Naade vil jeg prise Til Døden inderlig, I Gjerning vil jeg vise, Hvad Gud har gjort mod mig; Jeg vil ham evig tjene, Og den Retfærdighed, Han vilde mig forlene, Er al den Pryd, jeg veed. Languages: Norwegian

O kjære Sjæl, frygt aldrig mer

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #558 (1919) Topics: Tillid Lyrics: 1 O kjære Sjæl, frygt aldrig mer, Om al Ting surt i Verden ser, Og Herrens store Domme For Syndens Skyld vil falde ind, Vær dog frimodig udi Sind, Lad, hvad der vil, kun komme, Gud kjender dog de Fromme! 2 Jeg gruer ei, om jeg end saa, Al Verden vilde undergaa, Og ei, om Himlens Vrede I Luft og Hav og Jorden skjød Fordærvelse og giftig Død, Min Jesus skal dog lede Mig ud, og for mig bede. 3 Thi jeg ved Herrens gode Aand Beseglet er, og i Guds Haand Indtegnet udaf Naade; Han aldrig mig forglemme kan, Det trot jeg vist, og beder, han Vil ene for mig raade I Velstand og i Vaade. 4 Og, mens jeg er en Vandringsmand Paa Jorden, og til Himlens Land Meg Hu og Hjerte stunder, Jeg een udaf Guds Helgen er, Som udi Stride-Kirken her paa Jesu Død og Vunder Min Tro og Frelse grunder. 5 Imidlertid jeg frygte maa, Og idelig bevæbnet staa Mod Satan, Synd og Laster, Indtil min sidste Fiende faar Ved Jesu Død sit Banesaar, Som Døden fuldt omkaster, Hvor hart den mod mig haster. 6 Hvad Møie, Trængsel mig har mødt Fra første Dag, at jeg blev født, Det skal jeg nok forglemme, Naar jeg i Seier-Kirken skal Blandt Englenes og Helgens Tal Guds evig' Ære fremme Med Engle-Maal og Stemme. 7 Min Kjortel tor min Jesus hvid Udi sit Blod i Naadens Tid; Han vil mig ogsaa give Den lange, hvide Kjortel paa Hvormed jeg skal for Thronen staa, Der Engle lig at blive Og al min Sorg fordrive. 8 Da skal jeg faa i Hænde fat Den Seiers-Palme, som er sat til stor Triumf og Ære For Seieren, som Jesus lod Mig vinde ved sin Død og Blod: Den skal min Glæde være Som Seiers-Tegn at bære. 9 Da skal jeg for den Salighed, Som ved Guds Lam er mig bered, Gud Fader Ære sige, Hvortil Guds Helgen stemme vil, Og lægge deres Amen til, Som udi Himmerige Al Sans skal overstige. 10 Min Sjæl alt fuld af Længsel er, Og længes, mens jeg lever her, O Jesus, til den Glæde, Hvor alle Helgen tjene dig, Udi dit søde Himmerig: O, naar vil du tilstede Mig did henop at træde! 11 Hvor Modgang, Sygdom, Sorgers Kval Til Glæde sig forandre skal, Og mig ei mer omspende, Men al min Graad skal tørres af; Saa gaar jeg trøstig til min Grav Fra denne Tids Elende, Og faar en salig Ende. Languages: Norwegian

O kjære Sjæl, frygt aldrig meer

Hymnal: Kirkesalmebog #558 (1893) Topics: Tillid Lyrics: 1 O kjære Sjæl, frygt aldrig meer, Om al Ting surt i Verden ser, Og Herrens store Domme For Syndens Skyld vil falde ind, Vær dog frimodig udi Sind, Lad, hvad der vil, kun komme, Gud kjender dog de Fromme! 2 Jeg gruer ei, om jeg end saa, Al Verden vilde undergaa, Og ei, om Himlens Vrede I Luft og Hav og Jorden skjød Fordærvelse og giftig Død, Min Jesus skal dog lede Mig ud, og for mig bede. 3 Thi jeg ved Herrens gode Aand Beseglet er, og i Guds Haand Indtegnet udaf Naade; Han aldrig mig forglemme kan, Det trot jeg vist, og beder, han Vil ene for mig raade I Velstand og i Vaade. 4 Og, mens jeg er en Vandringsmand Paa Jorden, og til Himlens Land Meg Hu og Hjerte stunder, Jeg een udaf Guds Helgen er, Som udi Stride-Kirken her Paa Jesu Død og Vunder Min Tro og Frelse grunder. 5 Imidlertid jeg frygte maa, Og idelig bevæbnet staa Mod Satan, Synd og Laster, Indtil min sidste Fiende faar Ved Jesu Død sit Banesaar, Som Døden fuldt omkaster, Hvor hart den mod mig haster. 6 Hvad Møie, Trængsel mig har mødt Fra første Dag, at jeg blev født, Det skal jeg nok forglemme, Naar jeg i Seier-Kirken skal Blandt Englernes og Helgens Tal Guds evig' Ære fremme Med Engle-Maal og Stemme. 7 Min Kjortel tor min Jesus hvid Udi sit Blod i Naadens Tid; Han vil mig ogsaa give Den lange, hvide Kjortel paa Hvormed jeg skal for Thronen staa, Der Engler lig at blive Og al min Sorg fordrive. 8 Da skal jeg faa i Hænde fat Den Seiers-Palme, som er sat Til stor Triumf og Ære For Seieren, som Jesus lod Mig vinde ved sin Død og Blod: Den skal min Glæde være Som Seiers-Tegn at bære. 9 Da skal jeg for den Salighed, Som ved Guds Lam er mig bered, Gud Fader Ære sige, Hvortil Guds Helgen stemme vil, Og lægge deres Amen til, Som udi Himmerige Al Sans skal overstige. 10 Min Sjæl alt fuld af Længsel er, Og længes, mens jeg lever her, O Jesu, til den Glæde, Hvor alle Helgen tjene dig, Udi dit søde Himmerig: O, naar vil du tilstede Mig did henop at træde! 11 Hvor Modgang, Sygdom, Sorgers Kval Til Glæde sig forandre skal, Og mig ei meer omspende, Men al min Graad skal tørres af; Saa gaar jeg trøstig til min Grav Fra denne Tids Elende, Og faar en salig Ende. Languages: Norwegian