Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 91 - 100 of 197Results Per Page: 10 20 50

Her udi Synd at dvæle

Author: Berthe Aarflot Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #640 (1919) Topics: Sjette Søndag efter Hellig 3 Kongers Dag Til Aftengudstjeneste Lyrics: 1 Her udi Synd at dvæle, Det inte hjælpe kan. Ak, dyrekjøbte Sjæle, Ak griber Sagen an! Kort Tid her er tilbage, Hvo, som vil Maalet naa, Han maa i Naadens Dage Ei længer ledig staa. 2 Hvor Meget er at gjøre, Som angaar Sjælens Sag, Det Gamle at afføre Og døde Dag for Dag; Skal Sjælen smykket blive Til Lammets Bryllupsfest, Da maa den her i Live Berede sig som bedst. 3 Hvad Løn kan den vel vente, Naar Dagen er forbi, Som Mørkets Fyrste tjente Og gik den brede Sti? Hvo Naadens tid misbrugte Og spildte Jesu Blod Han høster bitre Frugter Af Syndens onde Rod. 4 Hvor godt det er at være En Jesu kristi Brud, Og daglig Længsel bære At komme til sin Gud, Og skjønt man maa omvanke En Stund i Graadens Dal, Dog have Sind og Tanke henvendt til Himlens Sal. 5 O Jesu, Frelser kjære Ak gjør mig snart bered! Hos dig er godt at være, O, und mig der et Sted! her finder jeg ei Hvile For mit bekjemte Sind; thi vil jeg til dig ile; O, tag din Due ind! 6 I søde Himmerige Er Kronen alt bestemt For dem, som lovlig stride Og har sin lampe trændt Som agte det for Ære At blive Jesus tro' De skulle hos ham være I evig Fryd og Ro. 7 Hvad er al Verdens Glæde Og jordisk Herlighed Imod det Æresæde, I Himlen er bered! O, gid jeg maatte vinde Og faa den Glæde fat, Da fik jeg se og finde Min søde Sjæleskat! 8 Nu er det Tid at vaage, Snart kommer Dødens nær; Bort Sikkerhedens Taage! hvo, som sin Sjæl har kjær, Han maa ei længer dvæle I saadan vigtig Sag; Ak, redder eders Sjæle, Mens det er naadens Dag1 Languages: Norwegian

Hos Gud er idel Glæde

Author: Joh. N. Brun Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #666 (1919) Topics: Sjette Søndag efter Hellig 3 Kongers Dag Til Aftengudstjeneste Lyrics: 1 Hos Gud er idel Glæde, Men før jeg kommer der, Jeg sukke maa og græde Og gaa nedbøiet her; Her trykker mange Plager, Her strider Jesu Brud, Her blandes Fryd med Klager, Kun Glæden er hos Gud. 2 De Fromme have Sorger, Naar Verdens Daarer ler, En værdig Himlens Borger Hver Dag sin Møie ser, Og kjæmvende sig nærmer Til Glædens faste Borg, Dog Naaden ham beskjærmer, Og let han bær sin Sorg. 3 Jeg bytter ei med Daarer, Som have Glæden her, Jeg heller mellem Taarer Og Sukke Sæden bær; Naar jeg med Fryd kan høste Ved Enden af min Vei, Lad Daaren sig forlyste, Med ham jeg bytter ei. 4 Jeg Jesus skal beskue, Det er mit Haabes Grund, Lad Korset underkue, Det er en liden Stund; Snart Intet mig bedrøver, Snart ingen Modgang mer Min Glæde mig berøver, Snart jeg min Jesus ser. Languages: Norwegian

O, at jeg vel var kommen hjem

Author: Nils J. Laache Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #687 (1919) Topics: Sjette Søndag efter Hellig 3 Kongers Dag Til Aftengudstjeneste Lyrics: 1 O, at jeg vel var kommen hjem Fra disse Ørkenen Hytter. O, var jeg lyk'lig naaet frem, Hvor Vandredragten jeg bytter; Staven og Spærdet lægges ned, Palmen jeg faar i deres Sted! O, hvor jeg stunder derefter. 2 Sjælen gaar træt og syg sin Gang, Trykket af Møie og Længsel, Veien er farlig, tung og trang, Teltet et Dødningefængsel; Men, o derhjemme, der er godt; Kjærlighed, Liv og Glæde blot Nydes i Himmelens Sale. 3 Synden den trykker tug og haard, Satan han ligger og lurer, Verden idag er som igaar, Frister og trænger og skurer. Kulden den vil i Sjælen ind, Giften i Tidens Veier og Vend Truer at røve mig Livet. 4 O, du Guds Isra'ls Fædreland! Er du end langt i det Fjerne? Staar du ei stille nu paa Stand Kongernes ledende Stjerne? Ser jeg ei nu i Stadens Rand? Jo, men det mørke Dødens Vand,– O–se, det ligger imellem! 5 Var jeg dog over–Mine med Og alle Guds Venner kjære! Var vi dog ind ad Landets led, O hvor jeg glad skulde være! Ofte jeg stunder hart derpaa, Gyser dog ved at skulle gaa Gjennem de iskolde Vande. 6 Men, naar vi engan ere der, Da skal vel Jublen begynde; Da skal vi i en samlet Hær Frem til Guds Throne os skynde; Da er jeg evig frelst og fri, Møie og Kamp er da forbi, Der er ei andet end Glæde. 7 Ja, jeg maa vinde Veine frem, Palmen at faa paa det sidste! Kampen maa være haard og slem, Kronen jeg ikke vil miste! Langt eller kort_og tungt at gaa, Lidet det er at regne paa, Intet–mod Himmelens Glæder. Languages: Norwegian

Ak, mon min Vei til Kanaan

Author: Olai Skullerud Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #688 (1919) Topics: Sjette Søndag efter Hellig 3 Kongers Dag Til Aftengudstjeneste Lyrics: 1 Ak, mon min Vei til Kanaan Endnu er meget lang? Mon jeg kan naa det glade Land, Som snubler Gang paa Gang? Som snubler Gang paa Gang? 2 Min Fod er træt af Løvet her, Jeg staar saa tidt forsagt; Men Kanaan jeg dog har kjær, Men her maa bruges Magt, Men her maa bruges Magt. 3 Naar ene jeg paa Veien gaar, Da rinder tidt min Graad; Jeg tænker: "Mon jeg Landet naar?" Og ved mig intet Raad, Og ved mig intet Raad. 4 Mit bange Sind er ræd i Strid, Jeg er saa tidt forsagt Og tror, hvad nytter vel min Flid, Vil bort fra Bønnens Vagt, Vil bort fra Bønnens Vagt. 5 Man naar jeg smager Landets Frugt Og kjænder, den er god, Da er det mig en livets Lugt, En himmelsk Længsels Flod, En himmelsk Længsels Flod. 6 Her er ei Hvile nogen Gang; Thi Striden er saa svar; hvor var det godt, om den med Sang Hos Herren endt nu var! Hos Herren endt nu var! 7 O Kanaan, du skjønne Land! O, kunde jeg dig naa! Met Hjerte staar i Længsels Brand, O, kunde jeg dig faa! O, kunde jeg dig faa! 8 Kun fort, min Sjæl, bliv ikke træt! Du Kanaan kan naa! Kun fort, kun fort, Klenodiet Du foran ser jo staal, Du foran ser jo staal. Languages: Norwegian

O Helligaand, kom til as ned

Author: Michael Schirmer; Søren Jonassøn Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #19 (1919) Topics: Tredje Søndag efter Hellig 3 Kongers Dag Til Aftengudstjeneste Lyrics: 1 O Helligaand, kom til os ned, Din Bolig du i os bered Ved Ordets Lys og Stjerne! Du Himmel-Lys, som mørknes ei, Giv, at vi Sandheds Himmelvei Ved dig maa følge gjerne! Dit Skin Hvert Trin Os ledsage, Og forjage Mørkets Tanker, Som i vore Hjerter vanker! 2 Giv Kraft og Virkning ved dit Ord, Som Gud os sendte ned til Jord, Lad det som Luset brænde, At vi Gud Fader og Guds Søn Og Aanden, vores Del saa skjøn, I hellig Enhed kjende! Giv Tro, Giv Ro! Lær at haabe, Hjælp at raabe, Giv vi alle Kunde Jesus Herre kalde! 3 Du Visdoms rige Kildervæld, Som fylder hver gudfrygtig Sjæl, Lær os det her i Live, At vi ved Troens Enighed Med sand indbyrdes Kjærlighed Maa godt Eksempel give! Bøi du Vor Hu Til din Lære, Dig til Ære Hjælp at prise Gud, og hver Mand godt bevise! 4 Staa du os paa vor Vandring bi, Før os selv paa den rette Sti, Lad Foden ikke glide! Giv i vort Løb Bestandighed, Lær os dit Kors med Taalighed I Troens Kraft at lide! Trøst selv Vor Sjæl! I al Sorgen Vær du Borgen, Hvor vi trygge Kan i Nødens Tider bygge! 5 O byre Balsam, ædle Saft, Du os al overflødig Kraft Og Hjerte-Styrkning give, Naar vore Fienders Pileskud Bil os i Striden fordre ud, At vi mag stærke blive! Vor Sjæl Fuld vel, At de Plager, Som den nager, Kan forsvinde, Og vi Lægedom maa finde! 6 Lad os i Troens Hellighed Opnaa vort Lives Maal og Med, Og giv os denne Naade, At vi herefter kjende maa, Hvor vi umulig kan bestaa, Om Kjødet selv maa raade. Drag du Vor Hu, Sjæl og Grunde, At vi stunde Til det Høie, Og vort Hjerte til dig føie! Languages: Norwegian

Herre! jeg hjertelig ønsker at fremme din Ære

Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #232 (1919) Topics: Femte Søndag efter Hellig 3 Kongers Dag Til Aftengudstjeneste Lyrics: 1 Herre! jeg hjertelig ønsker at fremme din Ære, Dertil du skabte mig, at jeg din Tjener skal være. Hvor er jeg sæl, Som kan med Liv og med Sjæl Tjene saa naadig en Herre! 2 O, at jeg kunde i Gjerning saa gjerne, jeg vilde, Prise dig Fader, al Miskunds og Kjærligheds Kilde! Til alt dit Værk Gjær mig lærvillig og stærk, Lad mig dit Venskab ei spilde! 3 Væk selv mit Sind, og opmuntre mig flittig at sjunge, Til din Taksigelse løsne min stammende Tunge! Immanuel, Du bør i Legem og Sjæl Prises af Gamle og Unge! 4 Du er den Første og Sidste, som alle Ting bærer, Du er den Vise og Gode, alt Levende nærer, Intet bestaar, Ingen sit Endemaal naar Uden ved dig, som regjerer. 5 Du er den kjærlige Fader, som Sønnen udsendte, For os Fortabte fra Døden til Livet at hente; Din Miskund gjør, At vi, Dødskyldige, tør Livet og Salighed vente. 6 Du lader Naade ved Aanden i Hjertet nedflyde, Du giver Kraft udi Trængsler til gjennem at bryde; DiN søde Trøst Salver det saarede Bryst, Naar vore Klagemaal lyde. 7 Naade–ak hellige, søde Guds Rørelsers Glæde! Forsmag paa det, som deroppe i Herligheds Sæde Øses skal ud, Naar for vor Saligheds Gud Vi skal i Lyset fremtræde! 8 Naaden, ak kan den saa liflig om Hjerterne lette, Hvad vil da Herligheds Fylde i Himlen udrette! Sødeste Gud! Hvo kan vel tænke det ud? Hvo kan dig takke for dette? Languages: Norwegian

Jeg løfter Sjæl og Øie op

Hymnal: Kirkesalmebog #236 (1893) Topics: Sjette Søndag efter Hellig 3 Kongers Dag Til Høimesse Lyrics: 1 Jeg løfter Sjæl og Øie op Imod den hellig' Berge-Top, Hvor Jesus han opstiger; Jeg følger med i Sjæl og Sind, At kige i den Glæde ind; I Verdens Lyster viger, Bort alt, som mig besviger! 2 I Aand og Troen ser jeg paa Alt, hvad de tre Disciple saa, Og trøstes ved den Glæde, Ak Jesus han iførte sig Udi en Deel af Himmerig, Og Lysets rene Klæde Af Herlighedens Sæde. 3 Hans Aasyn Solens Klarhed fik, Hans Klæder med en Himmel-Skik, Som Lys og Sne blev hvide, Da Moses og Elias kom, Guds dybe Ting de taled' om, Hvad Død han skulde lide Med Kummer, Kors og Kvide. 4 Al Verden glemte Peder da, Sig selv gik han saa ganske fra, Han dristed' at begjære: O Herre, lad os gjøre her Dig, Moses og Elias, hver Sit Hus i denne Ære, Her er saa godt at være! 5 O Jesu, o jeg ser heraf At Gud dig Himlens Ære gav, Før Sorgens Sky dig mødte, Og før du in Getsemane I Blod for mine Synders Ve Dit Klæde gjennemblødte, Og for min Ondskab bødte. 6 Du hermed vil paaminde mig, At naar mit Kors, min Kummer sig Med Dødens Mørk' udbreder, At da min Sjæl skal tænke paa Den Glæde mig skal forestaa, Naar du min sorg adspreder, Mig i din Himmel leder. 7 Jeg gaar i denne Græde-Dal, Du kjender mine Sorgers Tal, Ak, naar skal jeg opstige Paa Glædens Tabor, hvor jeg kan Se dig, o søde Frelsermand, I Herlighedens Rige, Hvor al min Nød skal vige? 8 Du ta'r dog engang Skyen bort, Du gjør min Længsel let og kort; Kom snart, o kom at tage Min Sjæl fra Synd, fra Skam og Nød, Fra Sorg og fra den evig' Død, At jeg maa se og smage Din Sødhed alle Dage! Languages: Norwegian

Jeg løfter Sjæl og Øie op

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #236 (1897) Topics: Sjette Søndag efter Hellig 3 Kongers Dag Til Høimesse Lyrics: 1 Jeg løfter Sjæl og Øie op Imod den hellig' Berge-Top, Hvor Jesus han opstiger; Jeg følger med i Sjæl og Sind, At kige i den Glæde ind; I Verdens Lyster viger, Bort alt, som mig besviger! 2 I Aand og Troen ser jeg paa Alt, hvad de tre Disciple saa, Og trøstes ved den Glæde, Ak Jesus han iførte sig Udi en Deel af Himmerig, Og Lysets rene Klæde Af Herlighedens Sæde. 3 Hans Aasyn Solens Klarhed fik, Hans Klæder med en Himmel-Skik, Som Lys og Sne blev hvide, Da Moses og Elias kom, Guds dybe Ting de taled' om, Hvad Død han skulde lide Med Kummer, Kors og Kvide. 4 Al Verden glemte Peder da, Sig selv gik han saa ganske fra, Han dristed' at begjære: O Herre, lad os gjøre her Dig, Moses og Elias, hver Sit Hus i denne Ære, Her er saa godt at være! 5 O Jesu, o jeg ser heraf At Gud dig Himlens Ære gav, Før Sorgens Sky dig mødte, Og før du in Getsemane I Blod for mine Synders Ve Dit Klæde gjennem-blødte, Og for min Ondskab bødte. 6 Du hermed vil paaminde mig, At naar mit Kors, min Kummer sig Med Dødens Mørk' udbreder, At da min Sjæl skal tænke paa Den Glæde mig skal forestaa, Naar du min sorg adspreder, Mig i din Himmel leder. 7 Jeg gaar i denne Græde-Dal, Du kjender mine Sorgers Tal, Ak, naar skal jeg opstige Paa Glædens Tabor, hvor jeg kan Se dig, o søde Frelsermand, I Herlighedens Rige, Hvor al min Nød skal vige? 8 Du ta'r dog engang Skyen bort, Du gjør min Længsel let og kort; Kom snart, o kom at tage Min Sjæl fra Synd, fra Skam og Nød, Fra Sorg og fra den evig' Død, At jeg maa se og smage Din Sødhed alle Dage! Languages: Norwegian

Herre, vor Gud, med det ømmeste Hjerte

Author: Wexels Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #592 (1919) Topics: Hellig 3 Kongers Dag Til Høimesse -Til Sekund Tekstrækkes Evangelium Lyrics: 1 Herre, vor Gud, med det ømmeste Hjerte, Herre, vor Gud, med den stærkeste Magt! Du, som saa tidt os i Gjerningen lærte, Hvad du med sanddrue Læber har sagt: At, naar vi bede, saa faa vi og finde, At, naar vi banke, oplukkes din Dør; Nu ved dit Ord vi i Troen dig binde, Naadig vor Bøn og Begjæringer hør! 2 For dine Vidner, som Budskabet bære Rundt i al Verden om Frelsen fra dig, Prise dit Navn og udbrede din Ære Midt under Fienders Bulder og Skrig, Bede vi: Herre, vær hos dem i Nøden, Rust dem med Styrke og Visdom og Mod! Herre, bevar dem i Troskab til Døden, Selv om du krævede og deres Blod! 3 Herligste Løn for de haardeste Timer, Sødeste Bod for de tungeste Savn, Naar det i Hedningelandet nu kimer Festlig til Bøn i dit hellige Navn! Herre, opfyld dine Tjeneres Længsel: Korset at skue, hvor Afguden stod, Sjæle at skue, som løste af Fængsel, Knæle, o Frelser, med Tak for din Fod! Languages: Norwegian

I Herrens Udvalgte, som Hellighed øve

Author: Krist. Bernstein; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #638 (1919) Topics: Femte Søndag efter Hellig 3 Kongers Dag Til Aftengudstjeneste - Til Sekund Tekstrækkes Epistel Lyrics: 1 I Herrens Udvalgte, som Hellighed øve, Hvor staar det med Kjærligheds vigtige Prøve? Staa I ret forbundne ved Enigheds Aand? Har Intet forvirret det liflige Baand? Vor Fader i Himlen kan Hjerterne kjende, Hvor Kjærlighed fattes, har Troen en Ende, Den Høiestes Flamme bør himmelhøit brænde, Den Høiestes Flamme bør himmelhøit brænde. 2 Saa snart vi er ovenfra fødte og baarne, Af Jesus vi ere til Brødre udkaarne; Een Fader, een Tro og een Aand og een Daab, Een Vei til at vander, et eneste Haab Kan Brødrenes Hjerter aldeles forbinde, Vi kunne ei andet end Kjærlighed finde, Mistanke, Had, Vrede og Tvedragt maa svinde, Mistanke, Had, Vrede og Tvedragt maa svinde. 3 Vor Moder heroventil mener det samme, Og favner os alle i Kjærligheds Flamme; Paa Høihed i Verden her bliver ei set, Thi Samlingen er udi Ydmyghed sket; Hvor Tvedragt og idel Splidagtighed gjøres, Og Kjærlighed bare af Munden kun høres, Der kan man til Englenes Selskab ei søres, Der kan man til Englenes Selskab ei søres. 4 De himmelforenede Brødre fornegter Naturlig og jordisk kun sindede Slægter; Hvo Verden kun bærer i Hjerte og Sind, Og vil sig dog hykle blandt Brødrene ind, Den kan de umulig for Broder erkjende, Han maa sig først grundig til Jesus omvende, Og Verdens Lyst i ham maa have en Ende, Og Verdens Lyst i ham maa have en Ende. 5 Men, Brødre af himmelsk-høipresede Stamme, Vi tør ved vor Herkomst jo ikke os skamme; Ak, giver ham Ære, som ærer os nok, At kaldes hans egen velsignede Flok, Ak, lader os flokkes og sjunge tillige, Med samlede Munde og Hjerter at sige: Lof ske dig, vor Fader i Himmelens Rige! Lov ske dig, vor Fader i Himmelens Rige! 6 Hvad jeg er, min Broder, det er du og bleven, Og begge vor Navne i Himlen er skreven, Til Himlen er alles vor Længsel og Trøst, Hver haster og stræber at komme der først, Dog elsker den Ene den Anden af Hjerte, Som Jesus, vor sødeste Broder, os lærte, Den Ene fornemmer den Anden hans Smerte, Den Ene fornemmer den Anden hans Smerte. 7 Ak, lader os Alle hverandre erindre, At Ingen sig lader fra Kronen forhindre! Naar Verden og Satan vil bruge sin Magt, Saa staa vi forenede Alle, paa Vagt; Vor Fader han hører de samlede Sukke, Mod enige Hjerter tør Satan ei pukke, Hvo vil de forenede Aander udslukke? Hvo vil de forenede Aander udslukke? 8 Saa lader os glædes og elske af Hjerte, Forsøde hverandre den bitreste Smerte, Forbindes i Aanden tilsammen som een, At Kjærlighed findes oprigtig og ren, Og lader vor Fader en Frydesang hore! Det skal ham hans Hjerte usigelig røre, Skjønt Børnene kan det saa kunstig ei gjøre, Skjønt Børnene kan det saa kunstig ei gjore. 9 I Himlen istemme vi stærkere Tonen, Naar Brødrene samlede træde for Thronen, I heftigste Lue og deiligste Rang, Med lifligste Harper og sødeste Sang; Saa løfter op samlede Hjerter og Hænder, Og længes at sankes, hvor Striden sig ender, Og Kjærligheds Lue evindelig brænder! Og Kjærligheds Lue evindelig brænder! Languages: Norwegian