Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 1 - 6 of 6Results Per Page: 10 20 50

Et helligt Liv, en salig Død

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #161 (1919) Lyrics: 1 Et helligt Liv, en salig Død Hinanden kjærligt møder, Det Liv har Manna i sit Skjød, Som Døden selv forsøder. De To maa ikke skilles ad, Den Ene gjør den Anden glad Og meget liflig savner. 2 Naar den, som tror paa Jesus ret, Maa søle megen Plage, Da tænker han, naar han er træt: Gid ingen dog forsage! Jeg veed, nu kommer snart min Død, Saa gjør den al min Jammer sød Og ender Suk og Klage. 3 Og faar han siden Dødens Bud, O tænk, hvor sødt det smager, At han har holdt sig saft ved Gud I Fristelser og Plager! Ja, hvordan det gik op og ned, Han dog en god Samvittighed Beholdt ved Jesu Naade. 4 At have stridt den gode Strid, Og vandret ufortrøden Paa Troens Vei til sidste tid, Hvor er det sødt i Døden! Vel den, sin Herre tro har tjent, Sit Erinde har vel fuldendt, Og bort i Fred kan fare! 5 O Simeon, du Hjertens Mand, O tusindfold til Lykke! Du prydet har din Tid og Stand Med Hellighedens Smykke; Du lod en Himmel-Vandring se Til Alderdommens sidste Sne, Og tjente Gud paa Jorden. 6 Al Verdens Frelser var din Skat, Du brugte dine Kræfter, At tjene Herren Dag og Nat, Det stræved' du kun efter. Du gik al Verdens Lyst forbi, Og naa'de paa den trange Sti En sød og salig Ende. 7 Hvad Under da, at Gravens Bo Dig ei forfærde kunde, Du gik til Dødens Port saa fro Som Fugl i Frydens Lunde; Du tog din Frelsermand i Favn, Saa reiste du i Herrens Navn Til søde Himmerige. 8 O, Jesus er endnu at faa, Men han vil favnetages, Har man ei skjønnet før derpaa, Da skal det høit beklages; Thi Sjælen finder ingen Ro, Før den udi den sande Tro Sin Frelser ser og favner. Topics: Søndag efter Jul Til Høimesse; Sunday after Christmas; Søndag efter Jul Til Høimesse -Til Sekund Tekstrækkes Evangelium; Sunday after Christmas; Alderdommen; Old Age; Døden; Death; Gudsfrygts Velsignelse; Menneskelivet; Human Life Languages: Norwegian

Et helligt Liv, en salig Død

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #96 (1890) Lyrics: 1 Et helligt Liv, en salig Død Hinanden kjærlig møder, De har det skjulte Mann' i Skjød, Som Døden selv forsøder. De to maa ikke skilles ad, Den ene gjør den anden glad Og meget liflig savner. 2 Naar den, som tror paa Jesum ret, Maa søle megen Plage, Da tænker han, naar han er træt: Jeg skal dog ei forsage; Velan, nu kommer snart min Død, Saa gjør den al min Jammer sød Og ender al min Plage. 3 Og faar han siden Dødens Bud, O tænk, hvor sødt det smager, At han har holdet fast ved Gud I Fristelser og Plager! Ja, hvordan det gik op og ned, Han dog en god Samvittighed Beholdt ved Jesu Naade. 4 At have stridt den gode Strid, Og løbet ufortrøden Paa Troens Vei til sidste Tid, Hvad er det sødt i Døden! Vel den, sin Herre tro har tjent, Sit Ærinde har vel fuldendt, Og bort i Fred kan fare! 5 O Simeon, du Hjertens Mand, O tusindfold til Lykke! Du prydet har din Tid og Stand Med Hellighedens Smykke; Du lod en Himmel-vandring se Til Alderdommens sidste Sne, Og tjente Gud paa Jorden. 6 Al Verdens Frelser var din Skat, Du brugte dine Kræfter, At tjene Herren Dag og Nat, Det stræbte du kun efter; Du gik al Verdens Lyst forbi, Og naa'de paa den trange Sti En sød og salig Ende. 7 Hvad Under da, at Dødens Bud Dig ei forfærde kunde, Du gik saa glad af Porten ud Som Fugl i Frydens Lunde; Du tog din Jesum sødt i Favn, Saa reiste du i Herrens Navn Til søde Himmerige. 8 O, Jesus er endnu at faa, Men han vil favnetages, Har man ei skjønnet før derpaa, Da skal det høit beklages; Thi Sjælen finder ingen Ro, Før den udi den sande Tro Sin Frelser ser og favner. Topics: Søndag efter Jul; Sunday after Christmas; Døden; Death Languages: Norwegian

Et helligt Liv, en salig Død

Hymnal: Kirkesalmebog #161 (1893) Lyrics: 1 Et helligt Liv, en salig Død Hinanden kjærligt møder, Det Liv har Manna i sit Skjød, Som Døden selv forsøder. De To maa ikke skilles ad, Den Ene gjør den Anden glad Og meget liflig savner. 2 Naar den, som tror paa Jesum ret, Maa søle megen Plage, Da tænker han, naar han er træt: Gid ingen dog forsage! Jeg veed, nu kommer snart min Død, Saa gjør den al min Jammer sød Og ender Suk og Klage. 3 At have stridt den gode Strid, Og vandret ufortrøden Paa Troens Vei til sidste Tid, Hvor er det sødt i Døden! Vel den, sin Herre tro har tjent, Sit Erinde har vel fuldendt, Og bort i Fred kan fare! 4 O Simeon, du Hjertens Mand, O tusindfold til Lykke! Du prydet har din Tid og Stand Med Hellighedens Smykke; Du lod en Himmel-Vandring se Til Alderdommens sidste Sne, Og tjente Gud paa Jorden. 5 Al Verdens Frelser var din Skat, Du brugte dine Kræfter, At tjene Herren Dag og Nat, Det stræved' du kun efter. Du gik al Verdens Lyst forbi, Og naa'de paa den trange Sti En sød og salig Ende. 7 Hvad Under da, at Gravens Bo Dig ei forfærde kunde, Du gik til Dødens Port saa fro Som Fugl i Frydens Lunde; Du tog din Frelsermand i Favn, Saa reiste du i Herrens Navn Til søde Himmerige. 8 O, Jesus er endnu at faa, Men han vil favnetages, Har man ei skjønnet før derpaa, Da skal det høit beklages; Thi Sjælen finder ingen Ro, Før den udi den sande Tro Sin Frelser ser og favner. Topics: Søndag mellem Jul og Nyaarsdag Til Høimesse; Sunday between Christmas and New Years Day High Mass Languages: Norwegian

Et helligt Liv, en salig Død

Author: Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #161 (1897) Lyrics: 1 Et helligt Liv, en salig Død Hinanden kjærligt møder, Det Liv har Manna i sit Skjød, Som Døden selv forsøder. De To maa ikke skilles ad, Den Ene gjør den Anden glad Og meget liflig savner. 2 Naar den, som tror paa Jesum ret, Maa søle megen Plage, Da tænker han, naar han er træt: Gid ingen dog forsage! Jeg veed, nu kommer snart min Død, Saa gjør den al min Jammer sød Og ender Suk og Klage. 3 At have stridt den gode Strid, Og vandret ufortrøden Paa Troens Vei til sidste Tid, Hvor er det sødt i Døden! Vel den, sin Herre tro har tjent, Sit Erinde har vel fuldendt, Og bort i Fred kan fare! 4 O Simeon, du Hjertens Mand, O tusindfold til Lykke! Du prydet har din Tid og Stand Med Hellighedens Smykke; Du lod en Himmel-Vandring se Til Alderdommens sidste Sne, Og tjente Gud paa Jorden. 5 Al Verdens Frelser var din Skat, Du brugte dine Kræfter, At tjene Herren Dag og Nat, Det stræved' du kun efter. Du gik al Verdens Lyst forbi, Og naa'de paa den trange Sti En sød og salig Ende. 7 Hvad Under da, at Gravens Bo Dig ei forfærde kunde, Du gik til Dødens Port saa fro Som Fugl i Frydens Lunde; Du tog din Frelsermand i Favn, Saa reiste du i Herrens Navn Til søde Himmerige. 8 O, Jesus er endnu at faa, Men han vil favnetages, Har man ei skjønnet før derpaa, Da skal det høit beklages; Thi Sjælen finder ingen Ro, Før den udi den sande Tro Sin Frelser ser og favner. Topics: Søndag mellem Jul og Nyaarsdag Til Høimesse; Sunday between Christmas and New Years Day High Mass; Søndag mellem Jul og Hyaarsdag Til Hoimesse; Sunday between Christmas and New Years High Mass Languages: Norwegian