1 Den Tro, som Jesus favner,
Og Hjertet rense kan,
Den Tro, hvormed man havner
I Himlens Frydeland,
Den Tro er stærk, og maa
Al Verden undertræde,
I Sorger og i Glæde
Sin Prøve kumme staa.
2 En Kristen bærer Sværdet,
Og ud i Striden gaar,
Mod Satan uforfærdet
I Herrens Rustning staar.
Det gjælder Liv og Død,
Han stride maa og vinde,
Saa sandt han og vil finde
Sin Fred i Jesu Skjød.
3 Den Tro, som vil med Lempe
Og uden Møie frem,
Dem Tro, som ei vil kjæmpe
Sig gjennem Verden hjem,
Den Tro er død og kold,
Ei værd en Tro at nævne,
Har ingen Kraft og Evne
Mod Satans Pil og Skjold.
4 Den Tro, som ham har funden,
Der heder Sjælens Skat,
Er den end skjult i Grunden
Og synes ganske mat,
Saa sandt den er kun der,
Saa har den Kraft at kjæmpe,
At drive og at dæmpe
Den hele Satans Hær.
5 Den kan vel ogsaa slukkes
I Hjertet ganske ud,
Naar Viljen den forrykkes,
Og viger fra sin Gud,
Men vil den kun sin Stav,
Sin Jesus, ikke slippe,
Saa staar den som en Klippe
I det oprørte Hav.
6 Vor Tro, er den end liden,
Saa er den dog af Gud,
Og derfor stærk i Striden
Mod alle Satans Skud;
Vor Tro er dog den Seir,
Som Verden overvinder,
Som alle Lyster binder,
Og spotter Satans Leir.
7 Frisk op, I svage Hjerter,
Og fatter freidigt Mod!
Lad det kun koste Smerter,
Ja Ære, Liv og Blod!
O holder eder nær
Til Jesu Blod og Vunder,
Saa ligger Satan under
Med al sin Helved-Hær.
8 Det er en Sag at merke
Til Trøst i Kampens Tid,
De Svage blive stærke
I allerstørste Strid,
Jo værre det gaar til,
Des vissere du vinder,
Des større Kraft du finder,
Naar du kun stride vil.
9 O du min Lyst og Ære,
Min Gud og Frelser sød,
Din vil jeg evig være,
Det gjælde Liv og Død!
Lad komme, hvad der vil,
Jeg vil det overstride
Og intet andet vide,
End høre Jesus til!
Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #275