1 Vorder Lys, I Hedninglande!
Og Jerusalem, bliv klar!
Se nu op og lær at sande,
Hvilken Naades Dag du har!
Vaagner alle, værer glade,
Som i Dødens Mørke sade!
2 Stor var Hedenskabets Vaade,
Ingensteds var Rednings-Borg,
Ingen kjendte Herrens Naade,
Smaa og Store sad i Sorg;
Alle maatte dø og daane,
Ingen havde Lys at laane.
3 Nu, opgangen af det Høie
Løfter over os sit Skin,
Vil vi os til Lyset bøie,
Suge hver en Straale ind,
Saa det lysner i vort Hjerte,
Fødes Fred af Angers Smerte.
4 Gid du vilde her forblive,
Søde Jesus, Dag og Nat,
Alt det Mørke bort at drive,
Som vor Sjæl i Skræk har sat!
Lad ei mørkne vore Veie,
Helved intet hos os eie!
5 Løft, o Jesus, naar det nattes,
Over os dit Aasyn mild,
Lad os ikke Trøsten fattes,
Naar os brænder Korsets Ild!
Lad os kjærlig med hverandre
I dit Lys som Brødre vandre!
6 Giv os sang Troes-Styrke,
Gjør os ved din Aand bered
Dig at elske, i din Kirke
Her at bo med Trøst og Fred,
Og, hvor du os sidst vil hyse,
Klarere end Stjerne lyse!
First Line: | Vorder lys I hedninglande |
Translator: | M. B. Landstad |
Author: | Johann Rist |
Language: | Norwegian |
Copyright: | Public Domain |