509. Der staar en Mand og takker Gud

1 Der staar en Mand og takker Gud,
At han er ei som andre,
At han i alle Lovens Bud
Kan ret og rigtig vandre,
Han drister paa sin egen Dyd;
Den Daarskab, Herre Jesu, bryd!
At vi for dig i Bønne-Stund
De skyldig' Pund
Maa mindes ret af Hjertens Grund!

2 Men Tolderen, som knapt sin Fod
Tør i Guds Temple sette,
Han for sig selv langt borte stod,
Gik med sig selv i Rette,
Og brast med Sorg i sukke ud:
O, vær mig Synder naadig, Gud!
Hans Bod var sand, hans Længsel stor,
Han Naaden tror,
Og Gud til Hjerte gik hans Ord.

3 Thi Kristus siger, denne Mand,
Som syntes saa uværdig,
Hso Gud i Himlen Naade fandt,
Og han gik hjem retfærdig.
O Gud, lær os at bede saa,
At vi og kan din Naade faa,
Og saa gaa hjem med Synd forladt,
Og Dag og Nat
Velsigne dig, vort Hjertes Skat!

Text Information
First Line: Der staar en Mand og takker Gud
Author: Birgitte Boye
Translator: Landstad
Language: Norwegian
Publication Date: 1897
Topic: Ellevte Søndag efter Trefoldigheds Fest: Til Høimesse; Eleventh Sunday after Trinity Sunday: High Mass; 24 Søndag efter Trefoldigheds Fest: Til Aftensang (1 more...)
Notes: Som: Til dig alene, Herre Krist (Nr. 16)
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us



Advertisements


It looks like you are using an ad-blocker. Ad revenue helps keep us running. Please consider white-listing Hymnary.org or subscribing to eliminate ads entirely and help support Hymnary.org.