Text Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 11 - 20 of 73Results Per Page: 10 20 50

Naar jeg betænker Tid og Stund

Author: Niels Pedersen Appears in 6 hymnals Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass; Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Naar jeg betænker Tid og Stund, Jeg skal af Verden fare, Mit Hjerte frydes mangelund Som Fugl ved Dagen klare; Det er den Dag, At al min Klag, Min Sorg og Ank faar Ende, Til Glæden sød I Abrams Skjød Gaar jeg fra al Elende. 2 Jeg veed, men Frelser Jesus Krist I Guddoms Ære lever, Han mig af Døde vækker vist, Med denne Hud omgiver, Mit Kjød og Been Skal uden Meen Som Solen skinne klare, Guds Aasyn blid Skal jeg al Tid Beskue aabenbare. 3 Itu er Ormens Hoved traadt Af Kvindens Sæd hin rene, Den grumme Død har mist' sin Brod, Den borttog Krist alene, Og Helveds Magt Er ødelagt, Den faar mig løs at lade, Traads Satan, Død Og Helveds Glød, De kan mig intet skade. 4 Eia, min Sjæl, vær frisk og bold, Glæd dig i Krist, din Herre! Thi Døden, som var Syndens Sold, Til Gode skal dig være; Straf var din før, Er nu en Dør, En Gang til Himmerige, Nu er min Død En Søvn saa sød, Al Sorg med den skal vige. 5 Sørg ikke, hvor du kommen hen, Naar du af Verden viger! Dig favner da en fuldtro Ven, Som dig vist aldrig sviger, Kristus, Guds Søn, Han gjorde Bøn, At du hos ham skal blive, I Glæden stor Han al Tid bor, Den vil han dig og give. 6 Et Sovekammer er min Grav, Mit Legem der sig hviler; Paa Dommedag staar jeg deraf, Derpaa jeg ikke tviler. Gaa ind med Gud, Og hvil dig ud, Det Onde lad omfares! Luk Døren til! Naar Gud han vil, Da skal du aabenbares. 7 Eia, saa dør jeg gladelig, Jeg frygter ingen Vaade! Mit Liv er Kristus visselig, Og Døden mig en Baade; Dør jeg end her, Jeg lever der, Mit Liv først der begynder Med Glæde stor I Englekor, Som aldrig mer forsvinder. 8 Naar du vil kalde, Herre sød, Til Rede vil jeg være, Min Sjæl med Fryd i Abrams Skjød Lad dine Engle bære! O Jesus Krist, Som Døden vist Paa Korset for mig taalte, I Dødsens Krig Stat du med mig, At jeg kan Seir beholde!

Hvo veed, hvor nær mig er min Ende?

Author: Fr. Rostgaard; Aemilie Juliane Appears in 7 hymnals Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Hvo veed, hvor nær mig er min Ende? Se Tiden meget hastig gaar! Hvor let, hvor snart kan det sig hende, At jeg herfra at vandre faar? Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 2 Det kan langt anderledes blive Med mig, før Dagen vorder endt, Thi medens jeg er her i Live, Jeg med Døds Fare er omspendt. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod, Min sidste Afskedstime god! 3 Lær mig, o Gud, ret at betænke Min Død, og, naar jeg segner ned, Min Sjæl i Jesu Saar at sænke, Og dø i sand Bodfærdighed! Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 4 Fra Verden, som er fuld af Fare, Lad mig i Tide sondre mig, At, naar du kalder, jeg kan svare: Mit ske, som det behager dig! Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 5 Dæk al min Synd, o milde Fader, Med Kristi dyre Værdskyld til! Min Tro paa den sig fuldt forlader, I den jeg Hvile finde vil. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 6 Fra Jesu intet mig skal rive, Ei Livet og ei Dødens Bud, Hans Ord min Trøster-Stav skal blive, Thi han min Herre er og Gud. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 7 Min Jesum jeg mig iført haver, Da jeg blev døbt i Daabens Vand, Du derfor mig med Trøst begaver, Og som dit Barn mig tager an. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 8 Mig Jesus æde lad og drikke Sit sande Legeme og Blod, Thi glemmer han mig vistnok ikke, Jeg bliver hans, han er mig god. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 9 Saa lad mit Endeligt kun komme! Min Jesus Omhu for mig bær, At det skal vorde mig til Fromme, Som med hans Blod saa prydet er. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 10 Imidlertid jeg mig fornøier I ham, og dør i største Ro; Jeg er tilfreds, som Gud det føier, Og har til ham en stadig Tro. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! Used With Tune: [Hvo veed, hvor nær mig er min Ende?]

Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei

Author: Jakob Lund Appears in 6 hymnals Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei, For du skal vander ad den Vei, Hvorpaa alt Kjød forsmægter! Omfavn din Brudgom, Jesus Krist, Hans Kjærlighed dig trøster vist, Han ei sin Troskab nægter Da, naar du intet mægter. 2 Naar jeg, paa Sygeseng lagt ned, End skjælver i den kolde Sved, Og ei et Ord kan tale, Skal Jesus med sin Hyrdestav Ledsage mig, forbi min Grav, Hans Livsens Ord husvale, I Dødsens mørke Dale. 3 Han til sin Faders Velbehag Har udført al min svære Sag, Han har Forsoning fundet, Og den for mig, for mig indbragt I Himlen, hvor han fik al Magt; Paa ham min tro er grundet, Til jeg har Seier vundet. 4 Alt, hvad jeg her forlise kan I Ufuldkommenheders Land, Vil jeg for intet skatte; Udrives jeg af Venners Favn, Det er mit Bedste; deres Savn Et Forsyn vil erstatte, Gud samler de Forladte. 5 Her er dog al min Kundskab mørk, Her gik jeg i en vildsom Ørk; Min Andagt i ein Hytte Af Synd og Sorg forstyrres her, Der skal jeg se Gud, som han er. Vel mig, at jeg maa flytte Fra en brøstfældig Hytte! 6 Den Smerte er en Overgang, Og bliver Stien end saa trang, Den dog til Livet fører; Ved Naaden vil jeg stride frem Til Herren og til Himlen hjem, Hvor ingen Pine rører, Hvor Glæden ei ophører. 7 Hvad skal jeg da forstaa, o da, Naar Støvet, som jeg iler fra, Ei hindrer i at tænke! Indviet i den dybe Fred Til evig, evig Salighed, Skal jeg i Gud mig sænke, Den Kjærlighed kun tænke! 8 O Trøst, som er mig altid sød! Og naar jeg kjæmper med in Død, Skal jeg dens Kraft fornemme, Og overgive da min Aand I min trofaste Skabers Haand, Og Jesus aldrig glemme, Det Haab kan ei beskjæmme.

Jesu, din søde Forening at smage

Appears in 8 hymnals Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Jesu, din søde Forening at smage Længes og trænges mit Hjerte og Sind; Riv mig fra alt det, mig holder tilbage, Drag mig i dig, min Begyndelse, ind! Vis mig ret klarlig min Jammer og Møie, Vis mig Fordærvelsens Afgrund i mig, At sig Naturen til Døden kan bøie, Aanden alene maa leve for dig! 2 Styrk mig ret kraftig i Sjælen derinde, At jeg kan finde, hvad Aanden formaar; Tag dig til Fange min Tale og Sinde, Led mig og lok mig, saa svag som jeg gaar! Mig, og hvad mit er jeg gjerne vil miste, Naar du alene i Sjælen maa bo, Og sig omsider paa Døren maa liste, Hvad som forstyrrer min inderlig' Ro. 3 O, hvo der kunde det Ene kun lære, Sig at opofre med Hjerte og Hu! O, maatte Jesus mit Alting kun være! Jeg er, desværre, langt borte endnu; Jesu, som gav mig et hørende Øre, Ræk mig tillige din kraftige Haand, At jeg Vandrig herefter maa føre Ret som en Christen i Helligheds Aand! 4 Hør dog, o Jesu, din kurrende Due! Hyrde, opsøg dit vildfarende Lam! Bær mig blandt Myrrha en lædskende Drue, Lutre mit Hjerte fra Synd og fra Skam! Lad mig i Bogstavens Væsen ei blive, Som kun udvortes gjør ærbar og sin; Aanden lad Loven i Hjertet indskrive, At jeg i Sandhed maa kalde mig Din! 5 Jesu, naar vil du dog skaffe mig Hvile? Byrden den trykker, ak, tag mig den af! Naar skal jeg se dig ret venlig at smile? Reis dig at true det brusende Hav! Kjærligste Jesu, du maa dig forbarme, Skjul dog dit Ansigt ei evig for mig, Ædleste Rigdom for aandelig Arme, Fyld mit, det udtømmede Hjerte med dig! 6 Lad mig, o Jesu, forgjæves ei raabe! Se dog hvor Sjælen er hungrig og træt! Lad os, Immanuel, være tilhobe! Har jeg dig ene, saa bliver jeg mæt; Fordum du sagde: De maatte forsmægte, Dersom jeg lader dem hungrige gaa; Evige Kjærlighed, kan du da nægte Sjæle, der hungre, en Smule at faa? 7 Naadigste Jesu! nu vil jeg mig binde Ved din den dyre Forjættelses Pagt! Beder og leder, saa faa I og finde; Saa har de sanddrue Læber jo sagt; Jeg vil med Kvinden af Kanaans Egne Raabe dig efter, og bliver ei stil, Før du paa Bønnen til Slutning maa tegne: Amen, ja Amen, dig ske, som du vil!

Med dig, min Frelser, vil jeg lide

Appears in 4 hymnals Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Med dig, min Frelser, vil jeg lide, Og gjennem Verdens Trængsel gaa, De, her i Tro taalmodig stride, De have Godt at vente paa; Her gaar du selv med dem i Strid, Og gi'r dem hisset evig Fryd. 2 Slaa ned hos mig al jordisk Tanke, Sluk alle Kjødets Lyster ud, At jeg i dig maa daglig sanke Din Aands og Dyders Skat, min Gud! Du er min Perle og mit Alt, Dig ene har jeg mig udvalt. 3 Men lær mig nøie eftertænke, At være din, hvad dette er, Mig i din Kjærlighed at sænke Ei følge mit, men dit Begjær, Fornægte alt og vælge dig, Dig elske, og forglemme mig! 4 Da du dig gav for mig i Døden, Fornedred du dig selv for mig, Og saa for min Skyld ufortrøden I Sjælekval nedsænkte dig, Hvi skulde jeg mig da undslaa, Fra mig, min Gud! til dig at gaa? 5 Hjælp mig at vandre i din Vilje, I din trofaste Kjærlighed, At intet mig maa kunne skille Ifra dit Venskabs Salighed, At intet mig maa kunne stille Ifra dit Venskabs salighed, Indtil min Sjæl kan naa sin Havn For evig i din kjærlig' Favn! 6 Mig værdig gjør, med dig at lide, Læg paa dit Kors, det søde Aag, Og hjælp mig i din Kraft at stride, Mit Navn det staar i Livsens Bog, I Haanden har du tegnet mig, Og jeg er din evindelig! 7 Lad i dit Navn mig Seier vinde, Du, som først Seier for mig vandt! Og, naar jeg dør, da lad mig finde Din Døds-Draft mig til Seiers Pant! Kom, milde Jesu, du er min, Kom, naar du vil! jeg er og din.

Come, ye disconsolate, where'er ye languish

Author: Thomas Moore Meter: 11.10 Appears in 1,057 hymnals Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 Come, you disconsolate, where'er yelanguish; Come to the mercy-seat, fervently kneel; Here bring your wounded hearts, here tell your anguish;-- Earth has no sorrow that Heaven cannot heal. 2 Joy of the desolate, light of the straying, Hope, when all others die, fadeless and pure! Here speaks the Comforter, tenderly saying, Earth has no sorrow that Heaven cannot cure. 3 Here see the Bread of Life; see waters flowing Forth from the throne of God, pure from above; Come to the feast of love; come, ever knowing Earth has no sorrow but Heaven can remove. Used With Tune: WEBBE

At sige Verden ret Farvel

Appears in 5 hymnals Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 At sige Verden ret Farvel I Livets Gry og Livets Kvæld Er lige tungt at nemme; Det lærtes aldrig her paa Jord, Var, Jesus, ei du i dit Ord Hos os, som du er hjemme. 2 Hvor tidt hos dig end Trøst jeg fandt, Naar Hjertet skalv og Graaden randt, Og Verdens Bølger bruste, Ved Støvet hænger dog min Sjæl, Og Ormen bider i min Hæl, Skjønt du dens Hoved knuste. 3 O Jesu, Herre, Broder sød, Du kjender bedst den bitre Død, Du har den overvundet; Vor Skabning grandt og kjender du, Og veed, vi alle se med Gru Vort Timeglas udrundet. 4 O kom du, som engang jeg veed, Du i din Faders Herlighed Skal klart dig aabenbare, Var det i Gry, var det i Kvæld, Jeg skyndte mig med kort Farvel I Sky til dig at fare. 5 Men kommer Døden førend du, Kom da i Løn, og kom ihu, Hvor mørkt der er i Graven; Omstraal mig, saa jeg glemmer den, Salv Øiet paa din syge Ven, Saa jeg kan se Gudshaven! 6 Kom i den sidste Nattevagt I en af mine Kjæres Dragt, Og set dig ved min Side; Og tal med mig som Ven med Ven, Om hvor vi snart skal sees igjen Og glemme al vor Kvide! 7 Kom som du vil! jeg veed det vist, Du selv har sagt, at her og hist Du kjendes vil paa Røsten, Den Røst, hvorved, traads Verdens Larm, Os Hjertet brænde kan i Barm Og smelte hen i Trøsten. 8 O, lad mig i min sidste Stund Det høre af din egen Mund, Som Aand og Liv kan tale, Hvor godt der er i Himmerig, Og at du Rum har redt til mig I dine lyse Sale! 9 Før Døden med en iskold Haand Gjør Skjel imellem Støv og Aand, Bortvifter Hjertets Varme, Indslumre skal jeg da med Lyst, Som Barnet ved sin Moders Bryst, I dine Frelserarme.

Med Bøn jeg Støv og Muld

Appears in 4 hymnals Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Med Bøn jeg Støv og Muld For Gud fremtræder, Jeg beder ei om Guld Og Verdens Glæder, Men jeg har større Ting min Gud, at sige, Ei mindre end som saa: Jeg beder om at faa Alt Himmerige! 2 Jeg kommer her til dig, Min kjære Fader, Thi Jesus sender mig, Og hilse lader, At du for hans Skyld mig vil naadig høre, Jeg kommer i hans Navn, Det vil udi din Favn Som Barn mig føre. 3 Jeg kysser paa din Haand, Om Naade beder, At du ved Sandheds Aand Ret Vei mig leder! Mit Hjertes Mulm og Mørke meer opkalrer, Og sender Lyset ind, Som alle mine Trin Fra Fald bevarer! 4 Mit Hjerte vides ud Af Tak og Bønner, Du selv, o kjære Gud, Dem ser og skjønner; Jeg lægger mig ind til dit Hjerte milde, Der er jeg glad og stil, Gjør med mig hvad dit vil, Al Naadens Kilde! 5 Naar du et Reisebud Til mig vil sende, Naar Lyset slukkes ud, Mit Liv har Ende, Da lad din Aand den søde Trøst mig give, At jeg i Himmerig, Som Jesus kjøbte mig, Skal evig blive! 6 Da kan med Ro og Fred Jeg gaa til Hvile, I Dødens kolde Sved Forklæret smile, Da kan med Fryd jeg mine Hænder folde, Og gaa med vunden Sag En evig Sabbatsdag At helligholde!

Heaven is my home

Author: Thomas R. Taylor Meter: 6.4.6.4.6.6.6.4 Appears in 627 hymnals Topics: The Church Year Sixteenth Sunday after Trinity; The Church Year Sixteenth Sunday after Trinity First Line: I'm but a stranger here Lyrics: 1 I'm but a stranger here, Heaven is my home; Earth is a desert drear; Heaven is my home. Danger and sorrow stand Round me on every hand, Heaven is my fatherland, Heaven is my home. 2 What though the tempest rage? Heaven is my home; Short is my pilgrimage, Heaven is my home; And time's wild wintry blast Soon shall be overpast, I shall reach home at last; Heaven is my home. 3 There at my Savior's side, Heaven is my home; I shall be glorified, Heaven is my home; There are the good and blest, Those I love most and best, Grant me with them to rest; Heaven is my home. 4 Therefore I murmur not, Heaven is my home; Whate'er my earthly lot, Heaven is my home. And I shall surely stand There at my Lord's right hand, Heaven is my fatherland: Heaven is my home! Used With Tune: [I'm but a stranger here]

When gathering clouds around I view

Author: Sir Robert Grant Meter: 8.8.8.8 Appears in 276 hymnals Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 When gathering clouds around I view, And days are dark and friends are few, On Him I lean, who, not in vain, Experienced every human pain; He sees my wants, allays my fears, And counts and treasures up my tears. 2 If aught should tempt my soul to stray From heavenly wisdom's narrow way, To fly the good I would pursue, Or do the sin I would not do; Still He, who felt temptation's power, Shall guard me in that dangerous hour. 3 When vexing thoughts within me rise, And sore dismayed, my spirit dies, Still He, who once vouchsafed to bear The sickening anguish of despair, Shall sweetly soothe, shall gently dry, The throbbing heart, the streaming eye. 4 When sorrowing o'er some stone I bend, Which covers what was once a friend: And from his voice, his hand, his smile, Divides me for a little while; Thou, Saviour, seest the tears I shed, For Thou didst weep o'er Lazarus dead. 5 And, O, when I have safely past Through every conflict but the last, Still, still unchanging, watch beside My painful bed, for Thou hast died; Then point to realms of cloudless day, And wipe the latest tear away. Used With Tune: WER NUR DEN LIEBEN GOTT LÄSZT WALTEN