Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 111 - 120 of 390Results Per Page: 10 20 50

Staa fast, min Sjæl, staa fast

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #309 (1890) Topics: Third Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Staa fast, min Sjæl, staa fast I Herrens Krige! Tænk, hvilken Skam og Last Sin Gud at svige! Tænk, hvilken skjendigTing, Først Gud at tjende, Og siden sig omkring, Og siden sig omkring, Til Verden vende! 2 At trække ud sit Sverd Med modig Mine Og under Øine nær Sin Fiende trine, Er vel begyndt, og maa Saaledes være; Forsagt til Kamp at gaa, Forsagt til Kamp at gaa Er ingen Ære. 3 Begyndt er ikke endt, Det maa du vide, Som har din Jesum kjendt; Bliv ved at stride! Alt, hvad dit Hjerte vil Fra Himlen vende, Skal overvindes til, Skal overvindes til, Din sidste Ende. 4 At staa med Magt imod Paa alle Sider, Den Sag er ret og god For den, der strider; Men der vil mere til Sin Krands at finde: Bestandigheden vil, Bestandigheden vil, Alene vinde. 5 Hvad hjælper mange Saar Og blodig Skramme, Naar man dog siden staar Til Spot og Skamme? Vær tro til Døden, saa Og ellers ikke Kan Kronen vel sig paa, Kan Kronen vel sig paa, Dit Hoved skikke. 6 Betænk, hvor hart det stod, Før du fik Naade Og Synden under Fod, Som vilde raade! Hvor du mon Verdens Lyst Din Tro har Øvet Og mangen mægtig Dyst Og mangen mægtig dyst Med Satan prøvet! 7 Alt dette ler han ad, den gamle Drage, Om du gil Lystens Mad Igjen vil tage. O Gud, hvad lader dog Det altfor ilde At vinde Himlen og, At vinde Himlen og Den slev at spilde! 8 Se op og tænk engang Paa Livets Krone, Paa din bestemte Rang For Lammets Throne! I Sandhed, hvad du her Skal gaa og taale, Af Kronen ei er værd, Af Kronen ei er værd, Den mindste Straale. 9 Ja tænk, min kjære Sjæl, Paa vores Hoved Hvad vor Immanuel For os har vovet; For os han flyde lod Sit Blod tilhobe, Sit Blod–sit dyre Blod, Sit Blod-sit dyre Blod, Til sidste Draabe! 10 Naar Jesu Kjærlighed Kun ret betragtes, Naar Verden er os led For intet agtes, Naar Himlen et os kjær Og sød og yndig, Da bliver Herrens Hær, Da bliver Herrens Hær, I Striden myndig. 11 Gud være Lov og Pris, Ja ham alene, Som lod es Paradis Med Blod forstjene! Guds blodig Kamp og Strid Til Æreminde, Vi vil vor korte Tid, Vi vil vor korte Tid, Staa fast og vinde! Languages: Norwegian

Den tro, som Jesum favner

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #310 (1890) Topics: Third Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Den Tro, som Jesum favner, Og Hjertet rense kan, Den Tro, hvormed man havner I Himlens Frydeland, Den Tro er stærk og maa Al Verden undertræde, I Sorger og i Glæde Sin Prøve kumme staa. 2 Den Tro, som vil med Lempe Og uden Møie frem, Dem Tro, som ei vil kjæmpe Sig gjennem Verden hjem, Den Tro er død og kold, Ei værd en Tro at nævne, Har ingen Kraft og Evne Mod Satans Pil og Skjold. 3 Var det en Tro, med Munden At sige kun: Jeg tror! Naar Hjertet ei i Grunden Er renset ved Guds Ord, Da var der Fromme nok Og Troende i Tiden, Da var hun ei saa liden, den rette Troens Flok. 4 Nei det, vil du det vide, Er Troens rette Tagn, Mod Verdens Lyst at stride I denne Jammeregn, Sin Jesum have kjær, ham ei at kunne miste, Før skulde Hjertet briste: Det viser Troen her. 5 Den Tro, som ham har funden, Der heder Sjælens Skat, Er den end skjult i Grunden Og synes ganske mat, Saa sandt den er kun der, Saa har den Kraft at kjæmpe, At drive og at dæmpe Den hele Satans Hær. 6 Den sande Tro i Striden Er mangengang vel svag Og synes undertiden At have tabt sit Slag, men vil den kun sin Stav, Sin Jesum ikke slippe, Den staar dog som en Klippe I det oprørte Hav. 7 Den svage Troes Sukke Er Fienden dog for st"rk, Den kan hans Pile slukke Og skjænde alt hans Værk; Den svage Troes Gnist Mod Satan er en Lue, Det brudte Rør en Bue, Der fælder ham forvist. 8 Vor Tro, er den end liden, Saa er den dog af Gud, Og derfor stærk i Striden Mod alle Satans Skud; Vor Tro er dog den Seir, Som Verden overvinder, Som alle Lyster binder, Og spotter Satans Leir. 9 Frisk op, I svage Hjerter, Og fatter freidigt Mod! Lad det kun koste Smerter, Ja Ære, Liv og Blod! O holder eder nær Til Jesu Blod og Vunder, Saa ligger Satan under Med al sin Helved-Hær. 10 Det er en Sag at mærke Til Trøst i Kampens Tid, De Svage blive stærke I allerstørste Strid, Jo værre det gaar til, Des vissere du vinder, Des større Kraft ud finder, Naar du kun stride vil. 11 O du min Lyst og Ære, Min Gud og Frelser fød, Din vil jeg evig være, Det gjælde Liv og Død! Lad komme, hvad der vil, Jeg vil det overstride Og intet andet vide, End høre Jesum til! Languages: Norwegian

Mægtigste Kriste, Menighedens Herre

Author: M. A. v. Lövenstern; Ukj. Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #393 (1897) Topics: Twenty-third Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Mægtigste Kriste, Menighedens Herre, Den du har tegnet med dit Kors til Ære, Skynd dig at hjælpe os af Fiendens Snare, Dit Folk bevare! 2 For du selv Striden for de Børn saa svage, Dæmp du vor Fiende, driv hans Magt tilbage, Hvad sig mod dine Lemmer vil ophøie, Du selv nedbøie! 3 Fred udi Kirken vi af dig begjære! Fred udi Landet, Herre Gud, lad være! Fred udi Hjertet du for alting give Hos os at blive! 4 Gjennem af Tiden skal din Godhed prises, Og hisset evig endnu meer udvises, Himmel og Jord din Miskund skal bekjende, Til de faa Ende! Languages: Norwegian

Vreden din afvend, Herre Gud i Naade!

Author: Georg Thymus; Ukjendt Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #394 (1919) Topics: Twenty third Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Vreden din afvend, Herre Gud, i Naade! Riset det haarde bruge du med Maade! Vi have syndet storlig og gjort ilde, Tugt os med Milde! 2 Thi om du efter vore Synder onde Straffed saa haardt, som du med Rette kunde, Da maatte al Ting gaa til Grund og falde, Ja en og alle. 3 Synden forlad os, gode Gud og Herre! Lad atter Naaden over os regjere! Hjertelig ynkes, det har du for Vane, Vil ingens Bane! 4 Mindes, vi ere Støv og Aske alle, Født i Misgjerning, og hver Dag vi falde. Underlagt Døden, Nød og tusind Plage, Al' vore Dage. 5 Se til di Søns den blodig Død og Pine, Som han paa Korest led for Synder mine, Hannem igjennem Spyd og Nagler stode Verden til Gode! 6 Derfor, o Fader, ikke os fordærve, Naade ved Kristus lade du os arve, At vi saa al Tid udi Himlen gjæve Med dig maa leve! Languages: Norwegian

Hver mand skal tage vel i Agt

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #394 (1890) Topics: Twenty-third Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Hver Mand skal tage vel i Agt Sin Øvrighed at lyde, Som haver over hannem Magt Og Rettighed at byde; Thi uden Gud er ei bered I Verden nogen Øvrighed, Den er af Gud beskikket. 2 Hvo som sin Øvrighed forsmaar Og imod den sig sætter Han imod Guds Anordning staar Og med Gud Herren trætter; Og alle de, der imodstaa, de over sig vist skulle faa Guds strenge Dom og Vrede. 3 De Vældige til Skræk er ei For dem, dei Gode gjøre, Men dem, som gaa paa Ondskabs Vei Og onde Ting udfOre; Vil du for Øvrigheden dig Ei frygte, lev da christelig, Og du dens Bifald vinder. 4 Se herrens Tjener den jo er, Sat dig til Gavn og Glæde; Men gjør du Ondt, da vid, den bær Sit Sværd med Magt og Vrede; Den fører Hevn og Dom og Straf Paa dem, som ei vil lade af At gjøre Næsten Skade. 5 Det derfor dig fornødent er Din Øvrighed at lyde, Og ikke blot for Straffen her At frygte dem, som byde, Men at du og ved Lydighed En god og ren Samvittighed For Gud maa altid have. 6 Gud Øvrigheden haver sat, At den et Bærn skal være, Du derfor skal den give Skat Og Told og Frygt og Ære; Bevis din rette Skyldighed Imod Enhver, som bedst du ved, Og som hans Stand det kræver. 7 Hjælp, Gud, at vi det gjøre maa, Hvad her dit Ord os lærer, At vi udi din Vilje gaa, Og Øvrigheden ærer! Lad overalt os frygte dig, Dig lyde, elske hjertelig, Og prise altid! Amen. Languages: Norwegian

Christe Jesu, du velsigne

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #395 (1890) Topics: Twenty-third Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Christe Jesu, du velsigne Landet og dets Øvrighed, Lad os dig og deri ligne, At vi vise Lydighed! 2 Gud at frygte, og at ære, Øvrigheden huld og tro, Det os dybt indprentet være, Hvor vi komme eller bo! 3 Lad os søge Landets Bedste, Og i Forbøn være tro, Elske inderlig vor Næste, Og befordre Fred og Ro! 4 Lær os gjerne at adlyde I en god Samvittighed Dem, du satte til at byde Over os som Øvrighed! 5 Drag, o Herre, vi dig bede, Deres Hjerter til den Pagt, Du dem i det Kald veilede, Som af dig dem er paalagt! 6 Ved din Naade lad dem kjende Kraften af dit Korsets Ord, Lad dit klare Lys og brænde Her og paa den ganske Jord! 7 Lad det Alles Hjerter fryde, At du, Frelser, bliver kjendt! O velsign os, lad os nyde Et lyksaligt Regiment! Languages: Norwegian

Far, Verden, far vel!

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #396 (1890) Topics: Twenty-third Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Far, Verden, far vel! Jeg kjedes nu længer at være din Træl, De byrder, som du mig har byltet oppaa, Dem kaster jeg fra mig og vil dem forsmaa, Jeg river mig løs, og jeg kjedes nu ved Forfængelighed, Forfængelighed. 2 Hvad er det dog Alt, Som Verden opsminker med fager Gestalt? Det er jo kun Skygger og skinnende Glar, Det er jo kun Bobler og skrattende Kar, Det er jo kun Skrov-Is og Skarn og Fortræd Forfængelighed, Forfængelighed! 3 Hvad er mine Aar, Som smygende svinder og snigende gaar? Hvad er min Bekymring, mit tankefuld' Sind, Min Sorrig, min Glæde, mit Hovedes Spind? Hvad er mit Arbeide, min Møie, min Sved? Forfængelighed, Forfængelighed! 4 O Rigdom og Guld, Du Joderigs Afgud i skinnende Muld, Du est dog af Verdens bedragelig' Ting, Som voxer, aftager og vexles omkring, Du est dog i høieste Mærke og Med Forfængelighed, Forfængelighed! 5 Ak, Ære, hvad er, Hvad er dine Kroner og Krandse, du bær? Misundelse sidder dig altid paa Ryg, Du hemmelig stødes, og sjelden est tryg. Du ofte der snubler, hvor Andre de gled– Forfængelighed, Forfængelighed! 6 Ak, Yndest og Gunst, Du hastig opkomne og faldende Dunst, Du kunstig' Opblæsere, vistende Vind. Som tusind' har Øine og dog løber blind! Hvad est du, naar man dig ved Solen har set? Forfængelighed, Forfængelighed! 7 Ak, Venskab og Tro, Som alt efter Lykken vedst Fløiet at sno, Du smukke Vedragere, heldige Skalk, Som skuffer saa ofte i Drøvelsens Kalk! du est, som og jeg af forfatenhed ved, Forfængelighed, Forfængelighed! 8 Ak, kjødelig Lyst, Som Mangen med dødelig Læbe har kyst, Dit fængende Tønder, din flyvende Gnist Har Mangen i evige Luer henvist, Din Skaal synes Honning, men Drikken er led, Forfængelighed, Forfængelighed! _________________ 9 Saa far da, far vel! Du skal nu ei længer bedrage min Sjæl, Bedragelig' Verden, jeg takker dig af, Og sænker dig ned i Forglemmelsens Grav, Jeg længes at bøde min Sorrig og Nød I Abrahams Skjød, I Abrahams Skjød. 10 Der skal mine Aar Begyndes i Evigheds deilige Vaar, Der skal ikke Dagen ved Solen opgry, Ei Maanen tilmaale migRæ eller Ry; Men Jesus er Solen, hvis Straaler er stro'd I Abrahams Skjød, I Abrahams Skjød. 11 Min Rigdom og Guld Skal være af idet Bestandighed fuld, Den skal ikke Tyven bestjæle mig da, Den skal er Spidsfindighed skakre mig fra; Min Rigdom er fri for al Jorderigs Stød I Abrahams Skjød, I Abrahams Skjød. 12 Jeg Ære skal faa Fra Thronen, min Jesus han sidder oppaa, Mig Kronen skal gives med Herlighed fyldt. Med Blodet af lammet alt over forgyldt, Den faar jeg, om Satan end selv det fortrOd, I Abrahams Skjød, I Abrahams Skjød. 13 Med Yndest jeg skal Fremskinne blandt Englenes hellige Tal Misundeligt Øie mig ikke skal se, Guds Ansigt mig altid i Øine skal le, Der skal jeg bespotte den avindsyg' Død I Abrahams Skjød, I Abrahams Skjød. 14 Der har jeg en Ven, Min Jesus, som elsker og elskes igjen, Mit Øie der ser ham, saadan som han er, Han Kjærligheds Himmelblus stedse frembær, Ved Aanden staar Kjærlighed evig i Glæd I Abrahams Skjød, I Abrahams Skjød. 15 Min Lyst og min Fryd Forfriskes ved Engle-Basuner og Lyd, Men Gud er al Lysten for mig og for dem, Far op da, min Sjæl, og al Verden forglem! Men glem ei, at Lysten er evig og sød, I Abrahams Skjød, I Abrahams Skjød! Languages: Norwegian

Min Jesus ene er mit Nøie

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #397 (1890) Topics: Twenty-third Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Min Jesus ene er mit Nøie, Min Glæde og min dyre Skat; Vis, Verden, Pragt fra dine Høie, Hos Jesus glemmer jeg dig plat; Du er ei værd at tænke paa, Til Jesus staar al min Attraa. 2 Jeg mente før, at du var fager, Da jeg Lyst i din Daarskab tog, Men nu jeg Afsked fra dig tager Og finder, at du mig bedrog; Din Lyst er kun Bedaarelse Og ender udi evigt Ve. 3 Men du, som Sandhed er og Livet, Min Jesu, du mig daglig lær, At Ordet, som du os har givet, For Sjælen Aand og Livet er, Skjønt Verdens Børn det ikke se, Men Aandens Kraft og Liv bele. 4 Det undrer dem, naar Verden glædes, At dine Børn i Graad maa staa, At de foragt'lig undertrædes, Naar hine stolt paa Roser gaa: Men de, som her med Taarer saa, Til Høsten evig Glæde faa. 5 Din Haanhed, Spot og Tornekrone For Kjødets Træl ser ringe ud, Som kun tilbeder Lykkens Throne Og kjender ingen anden Gud, Men finder Røg og Dødsens Lugt, Naar Korsets Træ bær Livsens Frugt. 6 Kun dine Børn i Korsets Møie Faa Skatten, som der ned er lagt, Og ingen uden Troens Øie Kan se den rene Himmelpragt. Som Gud dem gjemmer i sit Skjød, Der følge dig i Spot og Død. 7 Med dig, min Frelser, vil jeg lide Nød, Haanhed, Spot Bedrøvelse; De her i Tro taalmodig stride, De skal paa hin Dag evig le; Her gaar du selv med dem i Strid, Og gi'er dem hisset evig Fryd. 8 Slaa ned hos mig al jordisk Tanke, Dæmp alle Kjødets Lyster plat, At jeg i dig maa daglig sanke Din Aands og Dyders dyre Skat; Du er min Perle og mit alt, Dig ene har jeg mig udvalgt. 9 Men lær mig nøie eftertænke, At være din, hvad det ret er; Mig i din Kjærlighed at sænke, Ei følge mit, men dit Begjær; Fonægte Alt og vælge dig, Dig elske og forglemme mig! 10 Da du dig gav for mig i Døden, Fornedred' du dig selv for mig Og saa for min Skyld ufortrøden I Vredens Hav nedsænkte dig; Hvor skulde jeg mig da undslaa Fra mig, min Gud, til dig at gaa! 11 Hjælp mig at vandre i din Villie Og i din trofast' Kjærlighed, At Intet mig maa kunne skille Ifra dit Venskabs Salighed, Indtil min Sjæl opnaar sin Havn Udi din evig kjærlig' Favn! 12 Mig værdig gjør med dig at lide, Læg paa dit Kors, det søde aag, Og hjælp mig i din Kraft at stride! Mit Navn staar jo i Livsens Bog, I Haanden har du tegnet mig, Og jeg er din evindelig. 13 Ld mig i dit Navn Seier vinde, Du, som først Seier for mig vandt, Og naar jeg dør, da lad mig finde Din Døds Kraft mig til Seiers Pant! Kom, milde Jesu, du er min, Kom, naar du vil, jeg er og din! Languages: Norwegian

Bort, Verden, af mit Sind og Øie

Hymnal: Kirkesalmebog #415 (1893) Topics: Twenty-third Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Bort, Verden, af mit Sind og Øie, Din Lyst du selv beholde maa, Som mig ei mere kan fornøie End Støvet, som jeg træder paa! Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesum elske vil. 2 Han er min Rigdom og min Ære, Min Hjertens Lyst og Tidsfordriv, I ham jeg ret kan salig være, Thi Jesus han er selv mit Liv. Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesum elske vil. 3 Naar Munden Smag og Mæle mister, Og mumler mod den mørke Grav, Naar Øinene i Døden brister, Hvor bliver Verdens Lyst da af? Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesum elske vil. 4 I Svaghed bliver han min Styrke, Og gjør mig al min Trængsel sød, Han er mit Lys i Dødens Mørke, Han sviger ei i Liv og Død. Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesum elske vil. 5 Han hersker over alle Himle, Hans Throne i det Høie staar, Saa vidt som Skabninger de vrimle, Hans Herredom og Rige naar, Hver elske, hvad hans hu staar til, Jeg kun min Jesum elske vil. 6 Hans Slot kan ingen Magt bestride, Det staar paa Evighedens Grund, Hans Fiender maa i Græsset bide, Naar han kun taler med sin Mund. Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesum elske vil. 7 Hans Liflighed er uden Lige, Som Verden dog ei kjende vil, Hans Rigdom ingen kan udsige, Og, hvad han har, mig hører til. Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesum elske vil. 8 Lad mig kun her foragtet være, Og leve i en ringe Stand, Jeg skal i Himlen Kronen bære, Og herske med min Frelsermand. Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesum elske vil. Languages: Norwegian

Saa sandt jeg lever, siger Gud

Author: Joh. Heermann; Augustin; Ukjendt Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #465 (1919) Topics: Third Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Saa sandt jeg lever, siger Gud, Jeg ingen Synder støder ud Fra Salighed, men gjerne vil, At han forlader Syndens Spil, Bodfærdig vender sig til mig, Og lever saa evindelig. 2 Det Ord betænk, o Menneske, Fortvil ei i din Fristelse! Du finder her en kraftig Trøst, Som lindre kan al Sorg og Brøst; Gud selv i Ordet den besvor, Du salig er, om du den tror. 3 Dog vogt dig vel for Sikkerhed, Opsæt ei din Bodfærdighed! Tænk ei: jeg vil først synde ud, Og naar da kommer Dødens Bud, Vil jeg og Jesus kalde paa, Saa skal hans Naade aaben staa. 4 Sandt er det, at Gud ikke vil For os sin Naade lukke til, Men den, som Naaden tugter ei Til at forlade Syndens Vei, Han tænke paa, at Naaden sød Faar engang Ende i hans Død. 5 Gud har dig Naade lovet vist Ved Verdens Frelser Jesus Krist, Dog har han ei forsikret, at Du leve skal i denne Nat; Du veed, du gaar al Kjødets Vei, Men Dødens Time veed du ei. 6 Nu lever du, brug denne Tid! Hvo veed, om du ser Morgen blid? Thi den i Dag er sund og rød, Som Morgendag er bleg og død, Dør du i Ubodfærdighed, Dig Helvede er vist bered. 7 Hjælp, o min Jesus, hjælp du mig, At jeg maa blive fast ved dig, Og altid staa paa Troens Pagt Mod Sikkerhed og Lysters Magt! O Gud, gjor mig her vel bered At bo hos dig i Evighed! Languages: Norwegian