Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 21 - 30 of 45Results Per Page: 10 20 50

Min Sol, min Lyst, min Glæde

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #154 (1897) Topics: Anden Juledag Til Høimesse Lyrics: 1 Min Sol, min Lyst, min Glæde, Min Jesu, Hjertens Ven, Hvor længes jeg at træde Og komme til dig hen! Jeg har en Julesang I Hjertet dig at yde, Som skal med Tak udflyde, Hjælp selv min Troes Gang! 2 Men, ak, de Verdens Bomme Og Bolte hindre mig, Jeg ei saa fort kan komme Til, søde Jesu, dig. Her lægges Steen og Stød For Foden alle Steder, I dig jeg mig dog glæder Og længes til min Død. 3 Man siger mig, du ligger I Krybbe, Hø og Straa, Kun lig en ussel Tigger; Jeg dig dog gjerne saa! Nu siger man: hvad kan Er Arm hos Arme gjøre? Dog hviskes i met Øre, Du er af anden Stand. 4 Man siger, at dig følger Kun Kors og Kummer med, Og at man gaar i Bølger I dine Fodefjed; At Død, og Satan til, Samt Verdens onde Skare Vil sette dem i Fare, Som dig opsøge vil. 5 Sligt mig vel meget hindrer, Og isner mig mit Blod, Dog er der Et, som lindrer Mig ved min Hjerterod; Jeg ved ei, hvad det er, Det er en Lyst, en Længsel At følge dig, om Trængsel Mig end til Døde skjær. 6 Du ser dog, hvad mig skrækker, Jeg intet kan formaa, Min egen Kraft ei rækker Til himmelhøit at gaa, Saa drag mig efter dig! Du skal ei bruge Svøbe, Jeg villig nok vil løbe, Naar du kan hjælper mig. 7 Lad komme Kors og Klemmer, Sværd, Økse, Baal og Ild, Lad Satan og hans Lemmer Og Verden blive vild; Drag mig kun, Jesu, fort! Det er jo dog en Glæde Til Livet at indtræde Igjennem Dødens Port. Languages: Norwegian

Verden i det Onde sænkes,

Author: Petter Dass Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #157 (1919) Topics: Anden Juledag Til Aftengudstjeneste Lyrics: 1 Verden i det Onde sænkes, Mange tusind Sjæle krænkes, Dog har Gud sig nogle Faa, Som til Enden fast skal staa. 2 Om saa var–det Gud forbyde! Haarde Voldsmænd vilde bryde, Slukke ud det klare Lys, Som er sat i Herrens Hus; 3 Kirken har dog nogle Lemmer, Som sin Gud i Hjertet gjemmer, Og bekjender Jesus frit, Blev de Gods og Liv end kvit. 4 Stefanus skal indtil Døden, I hvor hart ham trykker Nøden, Holde ved sin Frelser trygt, Fløi de Stene noksaa tykt. 5 Guds Apostler skal tilhobe Jesu Navn for Folk udraabe, Skal de stilles end for Dom, Og hudflettes rundten om. 6 Kast Johannes hen i Fængsel, Det er dog hans Hjertens Længsel, At han sine Svende kan Vise Verdens Frelsermand. 7 Kristi Brud er undertiden Som en Søster ganske liden, Men hvor svag hun synes maa, Hun skal dog ei undergaa. 8 Sodoma skal staa i Lue, Zoar Stad tør ikke grue, Er den skjønt en liden Grend, Ilden ænser ikke den. 9 Herre, lad din Kirke trives! Lad med Spot og Skam omgives Alle Kirkens Fienders Leir, Spred som Avner dem for Veir! Languages: Norwegian

Lov og Tak og evig Ære

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #26 (1919) Topics: Anden Juledag Til Aftengudstjeneste Lyrics: 1 Lov og Tak og evig Ære Ske dig, Guds enbaarne Søn, Som en Tjener vilde være, Kommen ud af Davids Kjøn! Søde Jesus, lær du mig, At jeg vandrer rettelig, Og i dine Fodspor træder, Ja udi din Vei mig glæder. 2 Lad mig aldrig dig forsage, Om end Kors og Kummer mig Skal i denne Verden plage, Men at jeg dog hjertilig Elsker dig indtil min Død, Og forlindrer al min Nød Med din Fødsel, Død og Smerte, Tag dem aldrig fra mit Hjerte! Languages: Norwegian

Lov og Tak og evig Ære

Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #26 (1897) Topics: Anden Juledag Til Aftensang Lyrics: 1 Lov og Tak og evig Ære Ske dig, Guds enbaarne Søn, Som en Tjener vilde være, Kommen ud af Davids Kjøn! Søde Jesus, lær du mig, At jeg vandrer rettelig, Og i dine Fodspor træder, Ja udi din Vei mig glæder. 2 Lad mig aldrig dig forsage, Om end Kors og Kummer mig Skal i denne Verden plage, Men at jeg dog hjertilig Elsker dig indtil min Død, Og forlindrer al min Nød Med din Fødsel, Død og Smerte, Tag dem aldrig fra mit Hjerte! Languages: Norwegian

Alle Ting er' underlige

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #90 (1890) Topics: Anden Juledag Lyrics: 1 Alle Ting er' underlige, Ingen kan det granske ud, At Gud vil til Jorden stige For at fæste sig en Brud; Han har brudt sin Himmelsal, Ligger ned i Jordens Dal, Til sit eget Folk han tragter, Dog de ham kun lidet agter. 2 Himlens Ære, Liv og Naade Følge Guds enbaarne Søn; Salighed og evig Baade Gives dem som tro, til Løn; O, lyksaligt er det Sted, Hvor han sætter sine Fjed! Evig saligt Hjertet bliver, Som sig til hans Bolig giver. 3 Fædrene var' snart forgræmmed', Førend du, min Jesu, kom; Der du kom, da blev du fremmed, Saadan vendtes Bladet om; Dig dit eget Folk forskjød, Og slet ingen Ære bød, Neppe fik du Lov at ligge Som et Barn, der gaar at tigge. 4 Naadesolen af dit Øie Snarer' ei paa Jorden stak, Førend Misgunst, Had og Møie Blev din allerførste Tak; Satan, som om Lande løb, Ved udi dit Barnesvøb Og ophidsed; sine Hunde, At de dig fordærve kunde. 5 Blandt din' Egne var der ikke En af Ti, som kjendte dig, Men de fleste vilde stikke Efter dig forræderlig; Dine Tjenere de slog, Myrded', hudstrøg og forjog, Stødte, stened' og bespotted', Og mod dig sig sammenrotted'. 6 Du blandt dette Folk dig lagde, I det rene Jomfru-Skjød, Men din Naade dem mishag'de, De kun Spot dig derfor bød; Satan, Sygdom, Sorg og Synd Drev og lægte du med Fynd, Men din Løn blev Sten og Avind, Svøber, Torne, Kors og Glavind. 7 Ræven i sin Lurehule Haver mere Sikkerhed, Ja paa Kvisten vilde Fugle, End som du paa Jorden ved; Blandt dit eget Folkefærd Er saa Faa, der har dig kjær; Hedninger de dig annamme, Og gjør Jøderne til Skamme. 8 Hjerte Jesu! er din Lykke Blandt din egen Folk saa slet, Kom du da, min Sjæles Smykke, Jeg vil afstaa al min Ret Til mig selv, og give mig, Dig, min Frelser! ene dig; Mig vil jeg dig ganske give, At du min igjen skal blive! 9 Sjælen den er dog din egen, Kroppen dannede din Haand; Derfor er din Ret saa megen Baade til min Krop og Aand. Tag mig da, besid mig hel, Du min Sjæles ganske Del! I dit Kors og i din Ære Lad mig din Livegen være. Languages: Norwegian

Hvordan takke vi vor Herre

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #92 (1890) Topics: Anden Juledag Lyrics: 1 Hvordan takke vi vor Herre, For han gav sin Søn herned? Mange skjønne lidt, desværre, Paa saa stor en Kjærlighed; Deres onde Syndelyst Dække de med Naadens Trøst, Vil af Jesus intet lære, Og dog sande Kristne være. 2 Vistnok ingen Sjæl fordømmes, Naar den paa sin Jesum tror; Naadens Kilde aldrig tømmes, Naaden er og bliver stor; Men det er en afsagt Dom, Siden Jesus til os kom, Skal man sig fra Synden vende, Eller ogsaa evig brænde. 3 Den, som Verdens vilde Lyster Følge blindt og elske tør, Sig omsonst ved Jesum trøster, Og sin Bøn fogjæves gjør; Kjære Hjerte! Et af To, Enten udi Bøn og Tro Syndens Vei at fly og hade, Eller lide Sjæleskade. 4 Lyset er i Verden kommet; Ved du ogsaa om du tror? Har du nogen Tid fornummen, At din Jesus i dig bor? Har hans Naadestraalers Kraft I din Sjæl sin Virkning havt? Kan du i dit Hjerte finde, At der er et Lys derinde? 5 Hvordan gaar man dog og drømmer Udi saadan vigtig Sag, Og i Sikkerhed forsømmer Naadens dyrbare Dag; Sagen burde vides vist, Mens der end er Bedrings Frist; Evig, Evighedens Tanke Bør jo vore Sanser sanke. 6 Bort, du Syndens fæle Taage, Satans helvedsorte Magt! Det er tid engang at vaage Og at pasje paa sin Vagt; Det er Tid at sandse vel Og at sørge for sin Sjæl; Det er Tid at forekomme Herrens grumme Vredesdomme. 7 Gud, som Lyset lod opklare Udi Naadens blide Vaar, Vil og ingenlunde spare Dem, som samme Lys forsmaar; Vil du vende Ryggen til, Gud dig fra sig støde vil; Den, som ei vil Lyset kjende, Han skal sig paa Lyset brænde. 8 Lad din Naadesglands oprinde, Søde Jesu! at jeg maa Derved altid Veien finde, Som jeg bør at vandre paa; Vær min Formand, at jeg ei Kommer paa den brede Vei, Eller fra dit Fodspor vidgr, Til jeg ind i Himlen stiger. Languages: Norwegian

Den yndigste Rose er funden

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #93 (1890) Topics: Anden Juledag Lyrics: 1 Den yndigste Rose er funden Blandt stiveste Torne oprunden, Vor Jesus, den deiligste Pode, Blandt syndige Mennesker grode. 2 Alt siden vi tabte den Ære, Guds Billedes Frugter at bære, Var Verden forvildet og øde, Vi alle i Synden bortdøde. 3 Som Tidsler ei mere kan due End kastes i brændende Lue, Saa tjente ei Verden til andet, End vorde til Ilden forbandet. 4 Da lod gud en Rose opskyde, Og Sæden omsider frembryde, At rense og ganske forsøde Vor Væxstes fordærvede Grøde. 5 Saa blomstrer Guds Kirke med Ære, Og yndige Frugter kan bære, Thi Jesus dens Grøde opliver, Og Vædske i Væxterne giver. 6 Al Verden nu burde sig fryde, Med Psalmer mangfoldig udbryde, Men Mangen har aldrig fornummen, At Rosen i Verden er kommen. 7 Forhærdede Tidsel-Gemytter, Saa stive som Torne og Støtter; Hvi holde I Eder saa ranke I Stoltheds frodærvede Tanke? 8 Ak, søger de ringeste Steder, I Støvet for Frelseren græder, Saa faa I vor Jesum i Tale, Thi Roserne voxe i Dale. 9 Nu, Jesu, du stedse skal være Mit Smykke, min Rose og Ære, Du ganske mig Hjerte betager, Din Sødhed jeg finder og smager. 10 Min Rose mig smykker og pryder, Min Rose mig glæder og fryder, De giftige Lyster han døder, Og Korset saa liflig forsøder. 11 Lad Verden mig Alting betage, Lad Tornene rive og nage, Lad Hjertet kun daane og briste, Min Rose jeg aldrig vil miste. Languages: Norwegian

Er Gud for mig, saa træde

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #94 (1890) Topics: Anden Juledag Aftensang Lyrics: 1 Er Gud for mig, saa træde Mig, hvad der vil, imod, Jeg kan i Bønnens Glæde Det trine under Fod; Vil Gud mig gjerne høre, Har Faderen mig kjær, Hvad kan mig Satan gjøre Med al sin Helvedhær? 2 Det kan jeg trøstlig sige, Det tror jeg fast og ved, At Gud i Himmerige Er ikke mere vred; Hans Kjærlighed mig følger, Hvor jeg gaar ud og ind, Og dæmper alle Bølger, Som bruse mod mit Sind. 3 Den Grund, hvorpaa jeg bygger, Er Kristus og hans Død, I Jesu Pines Skygger Er Sjælens Hvie sød; Der har jeg fundet Livet, Selv er jeg Intet værd, Hvad Jesus mig har givet, Gjør mig for Gud saa kjær. 4 Min Jesus er min Ære, Min Tilflugt og min Trøst, Men skulde jeg ei være Ved Jesu Blod forløst, Da turde jeg og kunde For Himlen ei bestaa, Jeg sank med Eet tilgrunde I Verdens dybe Aa. 5 Han, han har rent udslettet Alt, hvad mig var imod; Men Sjæl, af Synden plettet, Er renset ved hans Blod; Nu kan min Sjæl sig fryde Og frygter ingen Dom, Thi hvo ham vil adlyde For Dommen aldrig kom. 6 Mig Intet kan fordømme, Forsagt mig Intet gjør, For Helveds Svovelstrømme Jeg ikke frygte tør, Slet Intet mig kan skrække, Thi Jesus vil min Sjæl Med Naadevinger dække, Han Sine vogter vel. 7 Hans Aand er i mit Hjerte, Og styrer selv mit Sind, Fordriver al min Smerte, Og bringer Lys derind, Befæster der sit Rige Og Naadens stærke Pagt, At jeg kan Abba skrige Af ganske Sjælemagt. 8 Naar Frygt og Fare pukke I Sorgens mørke Stand, Da virker Aanden Sukke, Som ei udsiges kan, Som Munden ei kan finde, Og ingen Sands forstaa, Kan dog Guds Naade vinde, Som ser med Lyst derpaa. 9 Hans Aand min Sjæl opretter Med mangt et trøstigt Ord; At Gud ei dem forgjetter, Som paa hans Naade tror; Hvor sødt er Himmerige Gud Sine har bered, Hvor godt det er at stige Nu snart derind i Fred. 10 Der er for Guds Udvalgte Den Rigdom, som bestaar, Lad mig kun dø og falde, Min Himmel ei forgaar; Og skal jeg her da væde Min Gang med Øinevand, Min Jesu Trøst og Glæde Det alt forsøde kan. 11 Hvo sig med ham forbinde Og flyr den ande flok, Han spottes vist og finder Af Kors og Trængsel nok; Den Sag vi saa at lære Og friske til vor Død, At Ve og Suk vil være De frommes daglig' Brød. 12 Det ved jeg alt tilhobe, Dog er jeg uforsagt Og kan mig fast beraabe Paa Jesu Noades Magt; Det koste Liv og Lykke, Lad gaa! slet ingen Ting Fra Jesu mig skal rykke Til Dødens sidste Sting. 13 Lad hele Verden briste, Min Jesus er ved Magt, Hvo vil hans Haand opvriste Og bryde Himlens Pagt? Ei Hunger, Sværd og Lue, Ei Pine, Ve og Værk Fra Jesu mig skal true, Det Baand er alt for stærk. 14 Ei Englekraft og Evne, Ei Fyrstendømmes Magt, Ei hvad man ved at nævne Af Skjændsel og Foragt, Ei Stort og ei det Ringe, Ei Skade eller Gavn, Ei nogen Ting skal tvinge Mig ud af Jesu Favn. 12 Mit Hjerte lystig springer I Salighedens Trin, Og Frydesange klinger Ved Naadens blide Skin; Den Sol, som Sjælen fryder, Er Jesus angenem, Og al min Sang betyder, At Himlen er mit Hjem. Languages: Norwegian

Gud Faders Søn enbaarne

Author: Elisabeth Crutziger; Ukjende Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #100 (1919) Topics: Anden Juledag Til Høimesse -Til Tredje Teksxtækkes Evangelium Lyrics: 1 Guds Faders Søn enbaarne Af Evighedens Aar, Den af hans Hjerte kaarne Til sødest Frelser vor, Han er den Morgenstjerne, Oplyser os saa gjerne Med sit Miskundheds Ord. 2 For os et Menn'ske vorden I sidst Verdens Tid, Tvert mod Naturens Orden Fødd af en Jomfru bild, Han Djævelen har lænket, Os Himmerige stjænket, Alt med dit evig' Liv. 3 O Kristus, du os give, Vi maatte ret forstaa, I kristen Tro forblive, Og dig nu tjene saa, Vort Hjerte maatte smage Din Sødhed alle Dage, Og tørste dig at faa! 4 Du stande skal for Styre Med Guddoms Magt paa Jord, Og raader alt med dyre Og stærke Guddoms Ord: Dit Lys i os optænde, Vort Hjerte til dig vende, Og sluk vor Vantro stor! 5 Du tugte os i Naade, Styrk os i Troen saa, At fri fra Helveds Vaade Guds Børn vi blive maa, At vi her aldrig mere End Kristi Ord begjære, Falsk Lærdom plat forsmaa! 6 Lad alle Synder slukne, Tag Ondskab af vor Hu, Den gamle Adam drukne, Den ny maa leve nu! At ind til dig vi stræve, Os selv ei længer leve, Men lev i os kun du! Languages: Norwegian

Gud Faders Søn enbaarne

Author: Elizabet Creutziger; Ukj. Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #100 (1897) Topics: Anden Juledag Til Hoimesse Lyrics: 1 Guds Faders Søn enbaarne Af Evighedens Aar, Den af hans Hjerte kaarne Til sødest Frelser vor, Han er den Morgenstjerne, Oplyser os saa gjerne Med sit Miskundheds Ord. 2 For os et Menn'ske vorden I sidst Verdens Tid, Tvert mod Naturens Orden Fød af en Jomfru frid, Han Djævelen har lænket, Os Himmerige stjænket, Alt med dit evig' Liv. 3 O Kriste, du os give, Vi maatte ret forstaa, I kristen Tro forblive, Og dig nu tjene saa, Vort Hjerte maatte smage Din Sødhed alle Dage, Og tørste dig at faa! 4 Du stande skal for Styre Med Guddoms Magt paa Jord, Og raader alt med dyre Og sterke Guddoms Ord: Dit Lys i os optende, Vort Hjerte til dig vend, Og sluk vor Vantro stor! 5 Du tugte os med Gode, Styrk os i Naaden saa, At fri fra Helveds Vaade, Guds Børn vi blive maa, At vi her aldrig mere End Kristi Ord begjære, Falsk Lærdom plat forsmaa! 6 Lad alle Synder slukne, Tag Ondskab af vor Hu, Den gamle Adam drukne, Den ny maa leve nu! At ind til dig vi stræve, Os selv ei længer leve, Men lev i os kun du! Languages: Norwegian Tune Title: [Gud Faders Søn enbaarne]