Text Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 31 - 40 of 73Results Per Page: 10 20 50

My faith looks up to Thee

Author: Rev. Ray Palmer Appears in 2,265 hymnals Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 My faith looks up to thee, Thou Lamb of Calvary, Savior Divine: Now hear me while I pray, Take all my guilt away, O let me from this day Be wholly Thine! 2 May Thy rich grace impart strength to my fainting heart, My zeal inspire; As thou hast died for me, O may my love to Thee Pure, warm, and changeless be, A living fire. 3 While life’s dark maze I tread, And griefs around me spread, Be thou my guide; Bid darkness turn to day, Wipe sorrow’s tears away, Nor let me ever stray From Thee aside. 4 When ends life’s transient dream, When death’s cold, sullen stream Shall o’er me roll; Blest Savior, then, in love, Fear and distrust remove; O bear me safe above, A ransomed soul! Used With Tune: OLIVET

God of my life, to Thee I call!

Author: William Cowper Meter: 8.8.8.8 Appears in 171 hymnals Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 God of my life, to Thee I call! Afflicted at Thy feet I fall; When the great water-floods prevail, Leave not my trembling heart to fail! 2 Friend of the friendless and the faint! Where should I lodge my deep complaint? Where but with Thee, whose open door Invites the helpless and the poor? 3 Did ever mourner plead with Thee, And Thou refuse that mourner's plea? Does not the word still fixed remain, That none shall seek Thy face in vain? 4 That were a grief I could not bear, Didst Thou not hear and answer prayer; But a prayer-hearing, answering God Supports me under every load. 5 Fair is the lot that's cast for me; I have an Advocate with Thee; They whom the world caresses most Have no such privilege to boast. 6 Poor though I be, despised, forgot, Yet God, my God, forgets me not; And he is safe, and must succeed, For whom the Lord vouchsafes to plead. Used With Tune: ANGELUS

Your harps, ye trembling saints

Author: Augustus M. Toplady Meter: 6.6.8.6 Appears in 356 hymnals Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 Your harps, ye trembling saints, Down from the willows take; Loud, to the praise of Love divine, Bid every string awake. 2 Though in a foreign land, We are not far from home; And nearer to our house above We every moment come. 3 His grace will to the end Stronger and brighter shine; Nor present things, nor things to come, Shall quench the spark divine. 4 When we in darkness walk, Nor feel the heavenly flame, Then is the time to trust our God, And rest upon His Name. 5 Soon shall our doubts and fears Subside, at His control: His loving-kindness shall break through The midnight of the soul. 6 Blest is the man, O God, That stays himself on Thee! Who wait for Thy salvation, Lord, Shall Thy salvation see. Used With Tune: NARENZA

Gladelig vil vi Halleluja kvæde

Author: Joh. Agricola; Landstad Appears in 5 hymnals Topics: Ellevte Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftengudstjeneste; Eleventh Sunday after Trinity Sunday; Skriftemaal; Confessions; Tredje Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Aftengudstjeneste - Til Tredje Tekstrækkes Epistel; Third Sunday aftet Trinity Sunday; Sixteenth Sunday after Epiphany; Nittende Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Høimesse; Nineteenth Sunday after Trinity Sunday; Syndsforladelse og Retfærdiggjørelse; Sincerity and Justification; Sextende Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Aftengudstjeneste - Til Anden Tekstrækkes Epistel Lyrics: 1 Gladelig vil vi Halleluja kvæde, Hjertet skal lege for Herren af Glæde; Gud giver Synderne til og udsletter, Tungeste Sorgen af Hjertet os letter! 2 Alt, hvad der lever paa Jorden, skal love Herren saa liflig som Fuglen i Skove; Veien og Livet i Kristus er fundet, Døden og Djævelens Magt overvundet! 3 Alle, som tro, gjør han Miskund og Naade Trøster og hjælper i værende Vaade, Trofast i alle de Evigheds Dage Efter sit Ord, som kan aldrig bedrage. 4 Gud være lovet, os løste af Vaanden! Gud være lovet med Sønne og Aanden, Han, som har været og er uden Ende, Sand Gud, for Syndere salig at kjende! Scripture: Psalm 100

Dauden gjenom Verdi gjeng

Author: Blix Appears in 1 hymnal Topics: Hymns for the Church Year Sixteenth Sunday after Trinity Sunday; Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Dauden gjenom Verdi gjeng Og vil rydja Liv or Lande, Mansens Barn som Blom i Eng Bleiknar fyr hans kalde Ande. Under denne kalde Ande. Under denne myrke Magt Er alt Liv paa Jordi lagt. 2 Ja vaart Liv er veikt som Høy, Og som Graset all vaar Søma. Graset visnar, Blomar døy Og fyr alle Vindar røma: Mannen døyr, men n"ste Vaar Blomen Gull paa ravi straar. 3 Jesus gjenom Verdi gjeng, Han kann Dauden slaa med Velde! Livet han til Løysepeng Gav fyr oss, som burt var felde. Difyr Livet paa hans Ord Fagert fram or Gravom gror. 4 Jesus ut til Nain fer, Paa sin Veg han Dauden møter. Sjaa ein mann til Jord dei ber, Og det syn hans Hjarta grøter: Enkja fylgjer ut sin Son, Ber til Grav si sidste Von. 5 Vonlaus Veg er tung og lang. Moderhjartat maa vel graata, Der ho gjeng den tunge Gang, Grundar paa den myrke Gaata: Kvi detunge Livet brest, Som det stend i Bløming best. 6 Jesus segjer: "Ikkje graat!" Med eit ord han stiller Taara, Vender Graat til Gledelaat; Sjaa, der skrid han fram til Baara, Segjer: "Upp du Daude statt!" Og til Liv han vaknar att. 7 Jesus, naar min Time slær, Og eg hardt i Striden stender, Statt meg daa i Naade nær, Lyst til Versa dine Hender! Seg eit Ord og Dauden driv! Spæv meg inn til evigt Liv! 8 Fylg meg, Frelsar, i den Stund, Naar eg vandrar her or Stova! Fylg meg til den stille Lund, Der eg til din Dag skal sova! Paa mi Grav det Merke skriv: "Ed Uppreisning er og Liv." 9 So eg skal i heilag Ro Kvila til den store Dagen, Daa di GrOda upp skal gro Herleg i den vigde Hagen, Brydda so med dine Born Som eit Livsens Sædekorn.

Ver glad, mi Saal, og far med Fred

Author: Jak. Joh Lund Appears in 1 hymnal Topics: Hymns for the Church Year Sixteenth Sunday after Trinity Sunday; Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Ver glad, mi Saal, og far med Fred, Naar eingong du skal stiga ned Imillom Daudens Skuggar! Fylg med din Frelsar Jesus Krist! Han aldri vil deg leida mist. Hans Kjærleik mildt deg huggar Og inn til Ro deg ruggar. 2 Naar veik eg ligg paa Sottarseng, Og Daudens Dimma um meg heng, Og kaldt eg skjelv og svitar, Skal Jesus med sin Hyrdingstav Meg trufast føra gjenom Grav. Han ei sin Arm meg neittar, Naar hadast paa det leitar. 3 Han til Guds Høgje Soning fann, Mi store Sak han herleg vann Og førde vel til Ende. Sitt Liv fyr meg han gav i Bot, Og Logi, som meg var imot, Gud Fader fullnøgd kjende Og upp mitt Skuldbrev brende. 4 Alt det, som her eg missa kann I Skilnads og i Saknads Land, Det litet segja vilde. Vert eg fraa mine kallad burt, Den Skilnad vert daa fulla kort. Vaar Gud og Fader milde Han samla skal dei Skilde. 5 Her ligg i Myrker min Forstand, Her gjeng eg i eit Skuggeland; Den tronge Hytta stengjer Fyr Hugen som til Himmels ber. Der ser eg Herren, som han er. Der Anden Hutta sprengjer Og stig med løyste Vengjer! 6 Han er vel saar, den Yvergang; Men vert enn Stigen trong og lang, Han daa til Livet fører. Ved Naadens Ljos eg Vegen finn Til Himmelen og Herren inn, Der ingen Trong meg rører, For Herren sjølv meg nører. 7 Aa store Dag og sæle Tid, Daa eg f"r sjaa Guds Aasyn blid, Som ingen her kanntentja! Der Heilage forutan Tal I Jesu ljose Straalar skal Som klaare Soler blenkja, Og aldri Sky deim krenkja! 8 Kvat skal eg sjaa og skyna daa, Naar Dusti, som eg ser ifraa, Mi Syn skal ikkje skyggja! Der skal eg, vigd til evig Fred, Meg i Guds Kjærleik søkkja ned Og der faa du og byggja Og inkje annat hyggja. 9 Du Trøyst, kor er du ljuv og blid! Og naar eg strider sidste Strid, Du gjenom meg skal strøyma! So skal eg giva glad me And Uti min store Skapars Hand Og Jesus aldri gløyma. Den Bon eg trutt vil gjøyma.

Herre Jesu Christ, sand Menneske og Gud

Appears in 6 hymnals Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Herre Jesu Christ, sand Menneske og Gud, Som Banghed, Pine og sorrigfuldt Mod For mig led indtil Korsets Død Og frelste mig fra den evige Død: 2 Jeg beder for din Pines Skyld, Vær mig arme Synder naadig og huld, Naar jeg er stedt i Dødens Nød, Og strider med den bitre Død; 3 Naar Øinene briste og Synet forgaar, Naar Ørene ei længer at høre formaar, Naar Tungen kan ei tale mer, Og Hjertet af Angest forknuset er; 4 Naar mig forgaar al min Forstand, Og intet Mennesk' mig hjælpe kan, Din Hjælp, o Jesu Christ, mig send, Stat mig bi i min sidste End'! 5 Og før mig af denne Jammerdal, Forkort mig ogsaa Dødens Kval; De onde Aander fra mig driv, Og med din Aand steds' hos mig bliv! 6 Indtil af Legemet gaar min Aand, Herre annam den da i din Haand; Lad Legemet sove sove uden al Plag' I Jorden til den yderste Dag! 7 En glædelig Opstandelse mig giv, Min Talsmand du paa Dommedag bliv, Og paa min Synd ikke mere tænk, Det evige Liv mig naadig skjænk! 8 Som du og haver tilsagt mig I dit Ord, derfor tror jeg dig: Jeg eder siger sandelig: Hvo mit Ord holder og tror paa mig. 9 Til Dom ei kommer sig til Nød, Og skal ei smage den evige Død, Om han endskjønt dør timelig, Dog er det ham ei skadelig; 10 Men jeg vil selv med kraftig Haand UdfOre hannem af Dødens Baand, Og til mig tage i met Rog' Der skal han da med mig tillig' 11 I Glæde leve evindelig, Dertil hjælp os, Herre, naadelig! O Herre, forlad os al vor BrOst, Og styrk os vel med Skriftens Trøst, 12 At vi med god Taalmodighed Med Tro, med Haab, med Flittighed Dit Ord beholde stadige, Til vi hensove salige!

Drag, Jesu, mig

Author: F. Fabricius; Brorson Appears in 6 hymnals Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Drag, Jesu, mig Op efter dig! Saa følger jeg med Længsel, Siden du, o Jesu, gik Ud af Verdens Trængsel. 2 Drag, Jesu, mig Op efter dig Fra Verdens Myre-Tue, At jeg ikke mere skal Al dens Jammer skue! 3 Drag, Jesu, mig Op efter dig Med Zions Brudeskare! Thi jeg kunde ellers let Vild i Verden fare. 4 Drag, Jesu, mig Op efter dig Til Himlens Fryde-Bolig! Verden er for dine Børn Vildsom og urolig. 5 Drag, Jesu, mig Op efter dig, Til Himmels op at fare, Der at staa med Glædesang I Guds Børneskare!

Kom, Menneske, betragte mig!

Appears in 2 hymnals Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Kom, Menneske, betragte mig! Du er, jeg var ilive, Paa Jorden har jeg lignet dig, Hvad jeg er, skal du blive; Jeg gik foran, mig følger du, Tænk derfor ei i Sid og Hu, At du kan Død undvige! 2 Bered dig, gak fra Verden ud, Betænk dit Lives Ende! Naar man foragter Dødens Bud, Har man den tidt ihænde! I Dag er det tilfaldet mig, I Morgen kan det gjælde dig, Ja mulig denne Aften. 3 Sig ei: jeg er af Ungdoms Flok, Jeg kan her længe blive; Ak nei, du snart er gammel nok Den Aand fra dig at give; Det meget snart med dig er gjort, Ei Døden agter Alder stort; Hvi vil du Andet tænke? 4 Ak, ak, det er at klage værd, Og maa vel Sindet krænke, At Mangen ei sin Sjæl har kjær, Ja vel iblandt tør tænke, Han ei i Ungdoms Blomster dør, Da dog vi tidt Exemple hør, At Døden Unge gjæster. 5 Hver Gang du aander, du en Part Af Livet fra dig giver; Naar mindst du venter Dødens Fart, Dens Følgesvend du bliver; Du Regning gjør paa tusind' Fjed, Fra Graven knap en Fingers Bred, Du Døden bær i Barmen. 6 Sig ei: jeg er ret frisk og fund, Mig smager det, jeg spiste; Ak, det kan ske, at denne Stund Afpasses din Ligkiste; Hvo ved, lm du i Dag ei nød Den sidste Mad, det sidste BrOd, Bered dig da til Døden! 7 Du levnet er en Røg, en Svamp, Et Glas, en Sne, en Skygge, En Drøm, en Gnist, et Løv en Damp, Hvorpaa man ei kan bygge; Naar man sin Tanke midst har sat Til Døden, heder det god Nat, Jeg engang her har været. 8 Idet du lever, lev da saa, At du kan salig blive1 Du ved ei, naar og hvor du maa Dig Døden overgive; Ak, tænk dig om, dit Hus beskik, Tænk dog, du om et Oieblik Kan staa i Evigheden! 9 Du er da færdig eller ei, Du ligevel maa vandre, Naar du skal gaa al Kjødets Vei, Det gaar dig som de Andre; Lad derfor det erindre dig: Opstandelsen vil vorde lig Din Død og Livets Ende. 10 Ak, tænk ei, det har ingen Nød, Jeg Pønitens' vil gjøre, Naar Sygdom varsler om min Død, Gud skal mig ve bønhøre; Hvo ved, om du en Sygdom faar, Om du ei brat fra Tiden gaar, Hvor gaar det da dig Arme! 11 Tilmed, hvo som i Sikkerhed Frit synder paa Guds Naade, Han paa det Sidste stødes ned I Helved-Ve og Vaade; Dø derfor daglig, før du dør, At du kan undgaa Stans Klør, Naar Gud vil Verden dømme! 12 I hvad du gjør, gjør hvert et Fjed I Dødens søde Tanker, O tænk: mon jeg og er bered, Om han paa Døren banker? Kan jeg og glad i Graven gaa? Kan jeg og for min Gud bestaa? Saa er din Død til Livet. 13 Saa bliver du fra Døden fri, Naar Gud til Doms vil komme, Til Fred og Fryd lodtagen i Guds rige hos de Fromme; Vær færdig da, at Døden kan Afslutte al din Jammerstand; Tænk Menneske, paa Enden!

Troen, Haabet, Kjærlighed

Appears in 2 hymnals Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Troen, Haabet, Kjærlighed Ere gode Dyder, Og det Ærezir, hvormed Christne bedst sig pryder; Der kanIntet lignes ved Af det, Verden haver; Troen, Haabet, Kjærlighed Ere stor Gaver. 2 Troen en en fast Tillid, At man ikke tviler, Men i Christ vor Frelser blid Roligen sig hviler; Troen er den stærke Haand Og det trygge Anker, Som fra Jesum, Gud og Mand, Ingenlunde vanker. 3 Troen sønderbryde kan Djæv'lens gloend' Pile, Troen lader ingen Mand I sin Synd fortvile, Troen ved sin Frelsers Blod Stiller Herrens Vrede, At en Synder i sit Mod Finder Trøst og Glæde. 4 Troen til den Herre Christ Verdenovervinder, Og forsager Kjødets Lyst, Hvilken snart forsvinder; Troen udi Angst og Nød Fast ved Jesum hænger Og til Gud i Liv og Død Sig igjennemtrænger. 5 O min Jesu, mig forlen Troen i mit Hjerte, Naar den svære Syndens Sten Gjør mig Angst og Smerte; Lad ei Lyst, Frygt og Fortræd Mig fra Troen vende, Giv mig god Bestandighed Til min sidste Ende! 6 Haabet ved den sande Tro Altid sig befinder, Og til Hjertefryd og Ro Al Nød overvinder; Haabet udi Angst og Brøst Sig ved det opretter, Som Gud os til Sjæletrøst I sit Ord forjætter. 7 Haabet, hvad som man ei ser, Venter af Guds Naade, At han vil, som ogsaa sker, Hjælpe udaf Vaade; Det er sandt, et stadigt Haab Lader ei beskjæmme, Hvo derved gjør Bønnes Raab, Han tOr sig ei græmme. 8 Haabet udi Nød og Strid, Naar vi bittert gr"de, Bier efter Herrens Tid, Naar han selv vil redde; Varer det end Dag og Nat, Haabet dog saa siger: Jeg er ei af Gud forladt, Han fra mig ei viger. 9 O min Jesu, Tro paa dig Ingen gjør til Taabe; Giv, at jeg kan inderlig Paa din Godhed haabe, Lad mig med Tallmodighed Din Hjælp altid vente, Indtil du mig vil i Fred Op til Himlen hente! 10 Kjærlighed af Troens Kraft Ind i Hjertet flyder Og som gode Træers Saft Ud i Frugter bryder; Kjærlighed gaar ind til Gud Og er altid rede Til at vandre i hans Bud Med stor Lyst og Glæde. 11 Kjærlighed og vender sig Til sin arme Næste, Tjener hannem uden Svig Paa det Allerbedste; Kjærlighed er ikke lad Dennem Godt at gjøre, Som imod os Strid og Had Uden Aarsag føre. 12 O min Jesu, du jo kan, Ville du mig lære, Til min Gud og til hver Mand Kjærlighed at bære; Du, som for mig Døden led, Elsk mig her ilive, Lad mig udi Kjærlighed Evig hos dig blive!