Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 41 - 50 of 69Results Per Page: 10 20 50

Kvinde, se din Tro er stor

Hymnal: Kirkesalmebog #276 (1893) Topics: Troen til Guds Naade i Kristo Lyrics: 1 Kvinde, se din Tro er stor, Ske dig, som du vilde! I det rige Naadens Ord Strømmer Livets Kilde. Det var Herrens Ord engang Til en Hedning-Kvinde, Som, mens Klokkerne har Klang, Aldrig gaar af Minde. 2 Det er stadig Herrens Ord Til hvert Hjertelille, Naar han ser, dets Tro er stor Til hans Øine milde. Gjerne det ved Hunde smaa sig som Kvinden ligner, Naar kun Smuler det kan faa Af det, Gud velsigner. 3 Smuler af det Livets Brød, Som fra Himlen kommer, Det er Lægedom for Død, Sæd til evig Sommer. Naar det sker, hvad Hjertet vil, Som er Livets Sæde, Da er Sorg og Død ei til, Men kun Liv og Glæde. 4 Det vil og vor Frelsermand, Sorg og Død han hader, Liv og Glæde lover han, Evig hos sin Fader. Selv er han det Livets Brød, Hvo deraf vil æde, Skal indgaa, trods Synd og Død, Til vor Herres Glæede. Languages: Norwegian

Synes det i Kors og Pine

Author: Kristofer Tietze; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #278 (1897) Topics: Troen til Guds Naade i Kristo Lyrics: 1 Synes det i Kors og Pine, Som Gud tidt forglemte Sine, Dog er jeg forsikret paa, Hjælpen vist engang at faa. 2 Som en Fader straks ei giver Altid det, som bedet bliver, Saa har Gud sin Tid dertil, Naar han Sine hjælpe vil. 3 Gud kan al min Trang formilde, Om det aldrig saa gik ilde, Bær til mig den tyngste Dag Meer end Faders Hjertelag. 4 Traads den gamle Helveds Drage, Traads al Verdens Ve og Plage, Bort al Frygt udaf min Hu, Gud han lever dog endnu! 5 Levnes intet mig tilbage, Himlen skal mig ingen tage, Eier ikke jeg et Straa, Himlen er mig nok at faa. 6 Verden, jeg dig glad undværer, Om alt dit jeg mig ei kjærer, Tag det alt til sidste Klud, Lad mig kun beholde Gud! 7 Fader, vil du min forblive, Maa alt andet gjerne drive, Skal og Graven gjemme mig, Gjerne, naar jeg kun har dig! Languages: Norwegian

I Jesu søger jeg min Fred

Hymnal: Kirkesalmebog #298 (1893) Topics: Troen til Guds Naade i Kristo Lyrics: 1 I Jesu søger jeg min Fred, Al Verden har kun Smerte, Hans Vunder er mig Blivested, Der hviler sig mit Hjerte; Der kan jeg bo I stille Ro, Der findes alt det, som min Tro Saa længselsfuld begjærte. 2 Indtil jeg fandt det Kildespring, Gik jeg paa tørre Veie. Jeg søgte Trøst i mange Ting, Som kunde ei fornøie Den Sjæls Attraa, Som i mig laa, Og endda ei jeg tænkte paa, At søge til det Høie. 3 Saa blind, saa tung, saa jordisk var Min Sjæl, at den ei kunde Opsøge dig, skjønt jeg blev var, At andre Trøstegrunde Gav liden Trøst Udi mit Bryst, Om de end alle var udøst, Ei heller var de sunde. 4 Da ynkedes du over mig, Og drog mig usle Daare Ved Naadens Kald: Kom hid til mig, Her skal du bedre fare! Immanuel Alene vel Husvale kan din arem Sjæl Og frelse af al Fare! 5 Ja Jesu, jeg maa give Magt, At Verden har kun Møie Og Angest, som du selv har sagt, Du ene kan tilføie Den sande Fred Og Rolighed, Dit skjød er ret mit Hvilested, Hvor jeg mig vil fornøie. 6 Dit Korses daarlig' Prædiken Er mig en Visdoms Kilde, Din Død gi'r mig mit Liv igjen, Og hvad, som vil forspilde Mit Sjælegavn, Skal i dit Navn, Som er min trygge Tilflugts Havn, Forsvinde, Jesu milde! 7 Ak, maatte jeg kun idelig Ved dig, min Jesu hænge! Ak, maatte kun min Sjæl i dig Sig daglig dybt indtrænge! Saa fik jeg Fred, Saa fandt jeg Sted For Duens trætte Fode-Fjed, Endog det vared længe! Languages: Norwegian

I Jesu søger jeg min Fred

Author: Ukj. Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #298 (1897) Topics: Troen til Guds Naade i Kristo Lyrics: 1 I Jesu søger jeg min Fred, Al Verden har kun Smerte, Hans Vunder er mig Blivested, Der hviler sig mit Hjerte; Der kan jeg bo I stille Ro, Der findes alt det, som min Tro Saa længselsfuld begjærte. 2 Indtil jeg fandt det Kildespring, Gik jeg paa tørre Veie. Jeg søgte Trøst i mange Ting, Som kunde ei fornøie Den Sjæls Attraa, Som i mig laa, Og endda ei jeg tænkte paa, At søge til det Høie. 3 Saa blind, saa tung, saa jordisk var Min Sjæl, at den ei kunde Opsøge dig, skjønt jeg blev var, At andre Trøstegrunde Gav liden Trøst Udi mit Bryst, Om de end alle var udøst, Ei heller var de sunde. 4 Da ynkedes du over mig, Og drog mig usle Daare Ved Naadens Kald: Kom hid til mig, Her skal du bedre fare! Immanuel Alene vel Husvale kan din arem Sjæl Og frelse af al Fare! 5 Ja Jesu, jeg maa give Magt, At Verden har kun Møie Og Angest, som du selv har sagt, Du ene kan tilføie Den sande Fred Og Rolighed, Dit skjød er ret mit Hvilested, Hvor jeg mig vil fornøie. 6 Dit Korses daarlig' Prædiken Er mig en Visdoms Kilde, Din Død gi'r mig mit Liv igjen, Og hvad, som vil forspilde Mit Sjælegavn, Skal i dit Navn, Som er min trygge Tilflugts Havn, Forsvinde, Jesu milde! 7 Ak, maatte jeg kun idelig Ved dig, min Jesu henge! Ak, maatte kun min Sjæl i dig Sig daglig dybt indtrænge! Saa fik jeg Fred, Saa fandt jeg Sted For Duens trætte Fode-Fjed, Endog det vared længe! Languages: Norwegian Tune Title: [I Jesu søger jeg min Fred]

Staa fast, min Sjæl, staa fast

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #309 (1890) Topics: Opholdelse og Bestandighed i Troen Lyrics: 1 Staa fast, min Sjæl, staa fast I Herrens Krige! Tænk, hvilken Skam og Last Sin Gud at svige! Tænk, hvilken skjendigTing, Først Gud at tjende, Og siden sig omkring, Og siden sig omkring, Til Verden vende! 2 At trække ud sit Sverd Med modig Mine Og under Øine nær Sin Fiende trine, Er vel begyndt, og maa Saaledes være; Forsagt til Kamp at gaa, Forsagt til Kamp at gaa Er ingen Ære. 3 Begyndt er ikke endt, Det maa du vide, Som har din Jesum kjendt; Bliv ved at stride! Alt, hvad dit Hjerte vil Fra Himlen vende, Skal overvindes til, Skal overvindes til, Din sidste Ende. 4 At staa med Magt imod Paa alle Sider, Den Sag er ret og god For den, der strider; Men der vil mere til Sin Krands at finde: Bestandigheden vil, Bestandigheden vil, Alene vinde. 5 Hvad hjælper mange Saar Og blodig Skramme, Naar man dog siden staar Til Spot og Skamme? Vær tro til Døden, saa Og ellers ikke Kan Kronen vel sig paa, Kan Kronen vel sig paa, Dit Hoved skikke. 6 Betænk, hvor hart det stod, Før du fik Naade Og Synden under Fod, Som vilde raade! Hvor du mon Verdens Lyst Din Tro har Øvet Og mangen mægtig Dyst Og mangen mægtig dyst Med Satan prøvet! 7 Alt dette ler han ad, den gamle Drage, Om du gil Lystens Mad Igjen vil tage. O Gud, hvad lader dog Det altfor ilde At vinde Himlen og, At vinde Himlen og Den slev at spilde! 8 Se op og tænk engang Paa Livets Krone, Paa din bestemte Rang For Lammets Throne! I Sandhed, hvad du her Skal gaa og taale, Af Kronen ei er værd, Af Kronen ei er værd, Den mindste Straale. 9 Ja tænk, min kjære Sjæl, Paa vores Hoved Hvad vor Immanuel For os har vovet; For os han flyde lod Sit Blod tilhobe, Sit Blod–sit dyre Blod, Sit Blod-sit dyre Blod, Til sidste Draabe! 10 Naar Jesu Kjærlighed Kun ret betragtes, Naar Verden er os led For intet agtes, Naar Himlen et os kjær Og sød og yndig, Da bliver Herrens Hær, Da bliver Herrens Hær, I Striden myndig. 11 Gud være Lov og Pris, Ja ham alene, Som lod es Paradis Med Blod forstjene! Guds blodig Kamp og Strid Til Æreminde, Vi vil vor korte Tid, Vi vil vor korte Tid, Staa fast og vinde! Languages: Norwegian

Jeg vil mig Herren love

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #315 (1890) Topics: Troen Lyrics: 1 Jeg vil mig Herren love, Som alle mine Synder bar, Af Tro og al Formue Til ham mit Hjerte staar, Hans Navn vil jeg der skrive, Og bære til min Død, Han kan min Sorg fordrive, Og skille mig fra al Nød. 2 Gud give mig det at lære, Som jeg ei selver kan, Dig haves Lov, Hæder og Ære Alt baade af Kvinde og Mand; Gud give mig det i Sinde, At love Herren god, Hvad jeg er ude eller inde, Han lædsker mit angerfuld' Mod. 3 Han lignes ved Solen den klare, Som skinner over Verden bold, Hans Naade er aabenbare, Jeg giver mig hannfm i Vold. Han kan vel Sorgen udslukke, Det haver jeg fundet med mig; Min Tjeneste vil jeg række O Jesu, det lover jeg dig. 4 De Engles himmelske Skare De tjene dig ganske nær, Paa dine Bud tage de vare, Og gjøre, hvad dig er kjært; Gud satte dig af sin Naade Alt ved sin høire Haand, Bad dig saa styre og raade, Dit Rige over alle Land. 5 Naar jeg monne mod dig bryde Med Gjerning Tanke, eller Ord, Den Værdskyld lag mig nyde, For mig har du Fyldest gjort. Jeg beder dig for dine Vunder, Du vorde mig ikke vred, Jeg synder i alle Stunde, Min Synd gjøres mig nu led. 6 I Synden mig undfanged Min Moder, det er vist, Jeg har i Synden ganget, Det vedst du, Herre Christ! Min Brøst vil du forlade, Som Magten haver fuld vel, Jeg er nu stedt i Vaade Alt baade til Liv og Sjæl. 7 Nu flyr jeg til din Naade, Og giver mig i din Haand, Du maa vel over mig raade Alt baade tilLand og Vand, Den Stund, jeg er i Live, Jeg trøster mig ved din Pagt, Hos dit Ord vil jeg blive, Til dig staar al min Agt. 8 Saalænge som jeg skal være Paa denne Verdens Ø, Af dig vil jeg begjære, Mine Synder de maatte bortdø! Det sker alt for din Pine, Og ved din Helligaand, Naar han med Naaderne sine Fornyer mit Hjerte og Aand. 9 O Jesu, Morgenstjerne, Som Balsam sødeste Lugt, Jeg vil dig tjene saa gjerne, O du velsignede Frugt! Min Sjæl gjør du saa rene, Naar jeg for Dommen staar, Som Guld og Ædlestene, Mit Legem som Solen klar! 10 O Jesu, Livsens Herre, Du høre nu, hvad jeg bad, Du vilde hos mig være, Saa vorder mit Hjerte glad, Og giv mig Naaderne dine, Naar jeg hensove skal, Frels mig fra Helvedes Pine, Før mig til Himmerigs Sal! Languages: Norwegian

Vi kaste atter Garnet

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #316 (1890) Topics: Troen Lyrics: 1 Vi kaste atter Garnet, O Herre, paa dit Bud, Vi ville fange Sjæle, Og drage dem til Gud. Men mangen ærlig Peder Har sine Garn udsat, Og har dog intet fanget Den hele ganske Nat. 2 Ja, Natten ligger over Det dybe Folke-Hav, Og i de kolde Baarer Er mørkt som i en Grav; Frimodigheden brister, Og Tvilen tager til– Hvor længe, ak, hvor længe, Før du os hjælpe vil! 3 Drag ud, drag ud paa Dybet, Og kaster til en Dræt! Saa lyder din Befaling Til ham, som sidder træt; Han sidder træt ved Stranden Af frugtesløs Besvær, Men se! nu træder Herren, Den stærke Gud ham nær. 4 Da reiser sig den Svage, Og gaar i Jesu Navn: Ja vel! paa dit Ord vende Paa Dybet vi vor Stavn! O se, hvor nu det lykkes, Hvor Fansten den er stor! Det var imod Forhaabning, Det var paa Herrens Ord. 5 O ja, paa dit Ord, Herre! Saa skal det atter ske Om vi ei leve Dagen, At vi kan Fansten se. Der kommer bedre Tider, Da Baaden bliver fuld, Guds Fangst vi haabes vorde, Og han vor Herre huld! Languages: Norwegian

Jesu, Herre! paa dit Ord

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #317 (1890) Topics: Troen Lyrics: 1 Jesu, Herre! paa dit Ord Er jeg til min Gjerning rede; O, den Trøst er sand og stor, Du mig ved din Aand vil lede! Paa dit Ord og i dit Navn Al Ting vorder mig til Gavn. 2 Skal jeg mangen mødig Dag Savne Frugten af min Møie, Mangen Aften træt og svag Hovedet til Hvile bøie, Paa dit Ord ved Morgengry Gaar jeg til min Id paany. 3 Staar jeg ensom og forladt, Gjemmer Graven al min Glæde, Er i Sorgens øde Nat Ingen Ven med Trøst tilstede: Jesu! dog hos dig er Trøst, Hvert dit Ord er Haabets Røst. 4 Paa dit Ord jeg trøstig gaar Gjennem Verdens Sorg og Møie, Ved din Naades Magt jeg naar Seiers-Palemn i det Høie; Til min sidste Stund jeg tror, Jesu, Herre! paa dit Ord. Languages: Norwegian

Naar jeg betænker Tid og Stund

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #357 (1890) Topics: Opholdelse og Bestandighed i Troen Lyrics: 1 Naar jeg betænker den Tid og Stund, Som jeg af Verden skal fare, Mit Hjerte fryder saa mangelund Som Fuglen ved Dagen den klare. Det er den Dag, Da al min Klag', Min Sorrig og Jammer faar Ende, Til Glæden sød I Abrahams Skjød Kommer jeg fra dette Elende. 2 Jeg ved, men Frelser Jesus Christ I Guddoms Ære lever, Han mig af Døde opvækker vist, Med denne min Hud omgiver, Mit Kjød og Ven Uden Bræk og Men Skal skinne som Solen den klare, Guds Ansigt blid Skal jeg altid Beskue aabenbare. 3 Er jeg end fuld af Synd og Last, Som jeg haver her bedrevet, Dermed det evige Liv forkast, Og Dødens Fange er blevet; Det er min Trøst, At Jesus Christ Kom ned til mig paa Jorden, Han traadde for mig Mod Døden i Krig, Min Frelser er han vorden. 3 Ligesom vi alle af Adams Fald Ere Dødens Skyldnere vorden, Saa haver Christus vor Synd betalt Alt med si Død eden haarde; Min Synd og Last Er paa ham kast, For dennem han Fyldest gjorde; Jeg ved hans Død Og blod saa rød Med Gud forligt er vorden. 5 Slangens Hoved er søndertraadt Af Kvindens Sæd den rene, Den grumme Død haver mist sin Braad, Den borttog Christus alene, Og Helveds Magt Er ødelagt, Over mig skal den ei raade. Trods Satan og Død Og Helvedes Glød, De kunne mig Intet skade. 6 Paa Korset døde Christus for mig Og lad sit Legem begrave, At jeg skal leve evindelig, Med hannem Himmerige have; Til min Retfærdighed, jeg ved, Er han igjen opstanden, Min Jammer og Nød, Min Synd og Død tog han alene til Fange. 7 Eia, min Sjæl, vær frisk og bold, Glæd dig i Christo din Herre! Thi Døden, som før var Syndens Sold, Til Gode skal dig nu være; Straf var din før, Nu er den en Dør, En Gang til Himmerigs Rige, Nu er min Død En Søvn saa sød, Al Sorrig med den bortviger. 8 Du tø ei frygte, hvor du kommen hen, Naar du af Verden vige, Dig favner en tryg og fuldtro Ven, Som dig vil aldrig svige, Christus, Guds Søn, Gjorde for dig Bøn, At du skulde hos hannem blive, I Glæden og Ro Han altid bor, Den vil han dig og give. 9 Et Sovekammer skal være min Grav, Mit Legem sig der skal hvile, Paa Dommedag staar jeg deraf, Derpaa jeg ikke tviler; Gak ind min Sjæl, Og hvil dig vel, Det Onde lad overfare, Luk Døren til! Naar Gud han vil, Da skal du aabenbares. 10 Retfærdig Gud og Fader blid, Din Visdom kunde det raade, At Nade og Retfærdighed Ved Magt kunde blive haade; Hvo Synden gjør, Han rettelig bør, det kan ei andet være; Vor Død og Grav Er Syndens Straf, Retfærdighed det begjærer. 11 Saa vilde og Guds Barmhjertighed, Vi skulle igjen opstande Til evigt Liv og Salighed Alt i de levendes Lande; Lide vi her Nød Og blive død, Vi maa dog ei fordærves, Vi skulle opstaa, I Himmerig gaa, Det haver os Christus forhvervet. 12 Eia, saa dør jeg gladelig, Jeg frygter foringen Vaade; Christus mit Liv er visselig, Og Døden er mig en Baade, Dør jeg end her, Jeg lever dog der, Mit Liv der først der begyndes Med Glæde stor I Englechor, Som aldrig skal forsvinde. 13 Naar du vil kalde, o Herre sød, Tilrede vil jeg da være, Min Sjæl med Fryd i Abrahams Skjød Lad dine Engle bære! O Jesu Christ, Som Døden vist For mig paa Korset taalte, I Dødens Krig Du stat mig bi, At jeg kan Seir beholde! Languages: Norwegian

Nu har jeg fundet det, jeg grunder

Hymnal: Kirkesalmebog #448 (1893) Topics: Troen til Guds Naade i Kristo Lyrics: 1 Nu har jeg fundet det, jeg grunder Mit Salighedens Anker paa, Den Grund er Jesu Død og Vunder, Hvor den før Verdens Grundvold laa. Det er en Grund, der evig staar, Naar Jord og Himmel selv forgaar. 2 Det er Guds Naades Ly og Varme, Som overstiger al Forstand, Det er hans Naades aabne Arme, Som alle hjælpe vil og kan, Hans Længsel efter alle staar, Skjønt mange aldrig til ham gaar. 3 Vi skulde ei fordømte blive, Derfor Guds Søn til Verden kom, Os Saligheds Forstand at give Og bære selv Guds Vredes Dom, Og vække os ed Livsens Ord At sanse ret paa denne Jord. 4 O Afgrund! hvilken alle Synder Har slugt og dræbt ved Jesu Død, Og os kun alt til Bedring skynder, Saa skal vi finde naaden sød. Her raaber Jesu blodig Sved; Barmhjertighed! Barmhjertighed! 5 Deri vil jeg mig trolig sænke, Og drukne al min Nød og Ve, Og, naar mig mine Synder krænke, Kun altid til Guds Hjerte se; Der ser jeg i en Afgrund ned Af idel Guds Barmhjertighed. 6 Skal jeg paa al Ting Skade lide, Som Liv og Sjæl fornøie kan, Skal jeg af ingen Glæde vide Udi mit Kors og Jammerstand, Og her slet ingen Redning veed, Dog har jeg Guds Barmhjertighed. 7 Om det paa alle Sider trykker, Og ingen vil til Haande gaa, Og jeg udi saa mange Stykker Med Jordens Ting mig plage maa, Gud har en dyb, en lang, en bred Og himmelhøi Barmhjertighed. 8 Er alt det Bedste, jeg udretter, Kun fuldt af Ufuldkommenhed, Og derfor dybere mig setter I daglig Bedrings-Aske ned, Dog veed jeg, Gud er ikke vred, Men øver kun Barmhjertighed. 9 Saa lad det gaa, som ham behager, Der af Forbarmelse er fuld, Jeg veed, han giver eller tager, Saa er han naadig, tro og huld, Lad ham mig føre op og ned, Hans Vei er alt Barmhjertighed. 10 Ved denne Grund jeg fast vil blive, Saa længe jeg paa Jorden gaar, Det vil jeg tænke, tale drive, Saa længe mig en Aare slaar, Hist synger jeg i Englekor: Barmhjertighed, hvad er du stor! Languages: Norwegian