Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 591 - 600 of 712Results Per Page: 10 20 50

Hvo veed, hvor nær mig er min Ende?

Author: Fr. Rostgaard; Aemilie Juliane Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #527 (1897) Topics: Sekstende Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: 1 Hvo veed, hvor nær mig er min Ende? Se Tiden meget hastig gaar! Hvor let, hvor snart kan det sig hende, At jeg herfra at vandre faar? Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 2 Det kan langt anderledes blive Med mig, før Dagen vorder endt, Thi medens jeg er her i Live, Jeg med Døds Fare er omspendt. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod, Min sidste Afskedstime god! 3 Lær mig, o Gud, ret at betænke Min Død, og, naar jeg segner ned, Min Sjæl i Jesu Saar at sænke, Og dø i sand Bodfærdighed! Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 4 Fra Verden, som er fuld af Fare, Lad mig i Tide sondre mig, At, naar du kalder, jeg kan svare: Mit ske, som det behager dig! Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 5 Dæk al min Synd, o milde Fader, Med Kristi dyre Værdskyld til! Min Tro paa den sig fuldt forlader, I den jeg Hvile finde vil. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 6 Fra Jesu intet mig skal rive, Ei Livet og ei Dødens Bud, Hans Ord min Trøster-Stav skal blive, Thi han min Herre er og Gud. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 7 Min Jesum jeg mig iført haver, Da jeg blev døbt i Daabens Vand, Du derfor mig med Trøst begaver, Og som dit Barn mig tager an. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 8 Mig Jesus æde lad og drikke Sit sande Legeme og Blod, Thi glemmer han mig vistnok ikke, Jeg bliver hans, han er mig god. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 9 Saa lad mit Endeligt kun komme! Min Jesus Omhu for mig bær, At det skal vorde mig til Fromme, Som med hans Blod saa prydet er. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 10 Imidlertid jeg mig fornøier I ham, og dør i største Ro; Jeg er tilfreds, som Gud det føier, Og har til ham en stadig Tro. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! Languages: Norwegian Tune Title: [Hvo veed, hvor nær mig er min Ende?]

Med Sorgen og Klagen holde Maade

Hymnal: Kirkesalmebog #528 (1893) Topics: 16 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: 1 Med Sorgen og Klagen holde Maade, Lad Guds Ord dig trøste og raade, Lad Hjertet i Sorgen ei synde! Ved Døden vi Livet begynde. 2 Vi indsvøbe Liget med Taare, Og lægge det stille paa Baare; Men Svøbet og Baaren betyder: Han slumrer, til Dagen frembryder. 3 Lad Hjerte og Øie kun briste, Og Legemet lægges i Kiste, Den Time ei borte skal blive, Da Herren det kalder til Live. 4 Ved Døden al Ynde berøvet De Legemer blandes med Støvet, Men herlig opreises de skulle Af Livs-Aand og Yndighed fulde. 5 Se Kornet i Jorden hin sorte! Det synes saa visselig borte, Min Stunden dog kommer, det skyder, I gyldneste Grøde frembryder. 6 O Jord! vi en Gave dig skjænke, Med Graad i dig Skjød vi den sænke; En dyrebar Sæd du modtager, Vi derfor dig kalde Guds Ager. 7 En Sjæl i den Støvhytte bode, En Sjæl, som paa Frelseren trode, Som længtes med Haab mod der Høie, Med Gud og hans Glæde for Øie. 8 Tag varlig det Guld udi Gjemme! Gud vil ei den Bolig forglemme, Hvor Aanden har sukket og smilet, Han kræver det, naar det faar hvilet. 9 Snart skue vi Dagen at gylde, Da Kristus vort Haab vil opfylde, Ei Jorden dem mere skal dølge, Guds Villeder glade ham følge. Languages: Norwegian

Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei

Author: Jakob Lund Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #529 (1919) Topics: Sekstende Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: 1 Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei, For du skal vander ad den Vei, Hvorpaa alt Kjød forsmægter! Omfavn din Brudgom, Jesus Krist, Hans Kjærlighed dig trøster vist, Han ei sin Troskab nægter Da, naar du intet mægter. 2 Naar jeg, paa Sygeseng lagt ned, End skjælver i den kolde Sved, Og ei et Ord kan tale, Skal Jesus med sin Hyrdestav Ledsage mig, forbi min Grav, Hans Livsens Ord husvale, I Dødsens mørke Dale. 3 Han til sin Faders Velbehag Har udført al min svære Sag, Han har Forsoning fundet, Og den for mig, for mig indbragt I Himlen, hvor han fik al Magt; Paa ham min tro er grundet, Til jeg har Seier vundet. 4 Alt, hvad jeg her forlise kan I Ufuldkommenheders Land, Vil jeg for intet skatte; Udrives jeg af Venners Favn, Det er mit Bedste; deres Savn Et Forsyn vil erstatte, Gud samler de Forladte. 5 Her er dog al min Kundskab mørk, Her gik jeg i en vildsom Ørk; Min Andagt i ein Hytte Af Synd og Sorg forstyrres her, Der skal jeg se Gud, som han er. Vel mig, at jeg maa flytte Fra en brøstfældig Hytte! 6 Den Smerte er en Overgang, Og bliver Stien end saa trang, Den dog til Livet fører; Ved Naaden vil jeg stride frem Til Herren og til Himlen hjem, Hvor ingen Pine rører, Hvor Glæden ei ophører. 7 Hvad skal jeg da forstaa, o da, Naar Støvet, som jeg iler fra, Ei hindrer i at tænke! Indviet i den dybe Fred Til evig, evig Salighed, Skal jeg i Gud mig sænke, Den Kjærlighed kun tænke! 8 O Trøst, som er mig altid sød! Og naar jeg kjæmper med in Død, Skal jeg dens Kraft fornemme, Og overgive da min Aand I min trofaste Skabers Haand, Og Jesus aldrig glemme, Det Haab kan ei beskjæmme. Languages: Norwegian

Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei

Hymnal: Kirkesalmebog #529 (1893) Topics: 16 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: 1 Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei, For du skal vander ad den Vei, Hvorpaa alt Kjød forsmægter! Omfavn din Brudgom, Jesum Krist, Hans Kjærlighed dig trøster vist, Han ei sin Troskab nægter Da, naar du intet mægter. 2 Naar jeg, paa Sygeseng lagt ned, End skjelver i den kolde Sved, Og ei et Ord kan tale, Skal Jesus med sin Hyrdestav Ledsage mig, forbi min Grav, Hans Livsens Ord husvale, I Dødsens mørke Dale. 3 Han til sin Faders Velbehag Har udført al min svære Sag, Han har Forsoning fundet, Og den for mig, for mig indbragt I Himlen, hvor han fik al Magt; Paa ham min tro er grundet, Til jeg har Seier vundet. 4 Alt, hvad jeg her forlise kan I Ufuldkommenheders Land, Vil jeg for intet skatte; Udrives jeg af Venners Favn, Det er mit Bedste; deres Savn Et Forsyn vil erstatte, Gud samler de Forladte. 5 Her er dog al min Kundskab mørk, Her gik jeg i en vildsom Ørk; Min Andagt i ein Hytte Af Synd og Sorg forstyrres her, Der skal jeg se Gud, som han er. Vel mig, at jeg maa flytte Fra en brøstfældig Hytte! 6 Den Smerte er en Overgang, Og bliver Stien end saa trang, Den dog til Livet fører; Ved Naaden vil jeg stride frem Til Herren og til Himlen hjem, Hvor ingen Pine rører, Hvor Glæden ei ophører. 7 Hvad skal jeg da forstaa, o da, Naar Støvet, som jeg iler fra, Ei hindrer i at tænke! Indviet i den dybe Fred Til evig, evig Salighed, Skal jeg i Gud mig sænke, Den Kjærlighed kun tænke! 8 O Trøst, som er mig altid sød! Og naar jeg kjæmper med in Død, Skal jeg dens Kraft fornemme, Og overgive da min Aand I min trofaste Skabers Haand, Og Jesum aldrig glemme, Det Haab kan ei beskjemme. Languages: Norwegian

Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei

Author: J. J. Lund Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #529 (1897) Topics: Sekstende Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: 1 Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei, For du skal vander ad den Vei, Hvorpaa alt Kjød forsmægter! Omfavn din Brudgom, Jesum Krist, Hans Kjærlighed dig trøster vist, Han ei sin Troskab nægter Da, naar du intet mægter. 2 Naar jeg, paa Sygeseng lagt ned, End skjælver i den kolde Sved, Og ei et Ord kan tale, Skal Jesus med sin Hyrdestav Ledsage mig, forbi min Grav, Hans Livsens Ord husvale, I Dødsens mørke Dale. 3 Han til sin Faders Velbehag Har udført al min svære Sag, Han har Forsoning fundet, Og den for mig, for mig indbragt I Himlen, hvor han fik al Magt; Paa ham min tro er grundet, Til jeg har Seier vundet. 4 Alt, hvad jeg her forlise kan I Ufuldkommenheders Land, Vil jeg for intet skatte; Udrives jeg af Venners Favn, Det er mit Bedste; deres Savn Et Forsyn vil erstatte, Gud samler de Forladte. 5 Her er dog al min Kundskab mørk, Her gik jeg i en vildsom Ørk; Min Andagt i ein Hytte Af Synd og Sorg forstyrres her, Der skal jeg se Gud, som han er. Vel mig, at jeg maa flytte Fra en brøstfældig Hytte! 6 Den Smerte er en Overgang, Og bliver Stien end saa trang, Den dog til Livet fører; Ved Naaden vil jeg stride frem Til Herren og til Himlen hjem, Hvor ingen Pine rører, Hvor Glæden ei ophører. 7 Hvad skal jeg da forstaa, o da, Naar Støvet, som jeg iler fra, Ei hindrer i at tænke! Indviet i den dybe Fred Til evig, evig Salighed, Skal jeg i gud mig sænke, Den Kjærlighed kun tænke! 8 O Trøst, som er mig altid sød! Og naar jeg kjæmper med in Død, Skal jeg dens Kraft fornemme, Og overgive da min Aand I min trofaste Skabers Haand, Og Jesum aldrig glemme, Det Haab kan ei beskjemme. Languages: Norwegian

Naar jeg betænker Tid og Stund

Hymnal: Kirkesalmebog #530 (1893) Topics: 16 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse Lyrics: 1 Naar jeg betænker Tid og Stund, Jeg skal af Verden fare, Mit Hjerte frydes mangelund Som Fugl ved Dagen klare; Det er den Dag, At al min Klag, Min Sorg og Ank faar Ende, Til Glæden sød I Abrams Skjød Gaar jeg fra al Elende. 2 Jeg veed, men Frelser Jesus Krist I Guddoms Ære lever, Han mig af Døde vækker vist, Med denne Hud omgiver, Mit Kjød og Been Skal uden Meen Som Solen skinne klare, Guds Aasyn blid Skal jeg al Tid Beskue aabenbare. 3 Itu er Ormens Hoved traadt Af Kvindens Sæd hin rene, Den grumme Død har mist' sin Brod, Den borttog Krist alene, Og Helveds Magt Er ødelagt, Den faar mig løs at lade, Traads Satan, Død Og Helveds Glød, De kan mig intet skade. 4 Eia, min Sjæl, vær frisk og bold, Glæd dig i Krist, din Herre! Thi Døden, som var Syndens Sold, Til Gode skal dig være; Straf var din før, Er nu en Dør, En Gang til Himmerige, Nu er min Død En Søvn saa sød, Al Sorg med den skal vige. 5 Sørg ikke, hvor du kommen hen, Naar du af Verden viger! Dig favner da en fuldtro Ven, Som dig vist aldrig sviger, Kristus, Guds Søn, Han gjorde Bøn, At du hos ham skal blive, I Glæden stor Han al Tid bor, Den vil han dig og give. 6 Et Sovekammer er min Grav, Mit Legem der sig hviler; Paa Dommedag staar jeg deraf, Derpaa jeg ikke tviler. Gaa ind med Gud, Og hvil dig ud, Det Onde lad omfares! Luk Døren til! Naar Gud han vil, Da skal du aabenbares. 7 Eia, saa dør jeg gladelig, Jeg frygter ingen Vaade! Mit Liv er Kristus visselig, Og Døden mig en Baade; Dør jeg end her, Jeg lever der, Mit Liv først der begynder Med Glæde stor I Englekor, Som aldrig mer forsvinder. 8 Naar du vil kalde, Herre sød, Til Rede vil jeg være, Min Sjæl med Fryd i Abrams Skjød Lad dine Engle bære! O Jesu Krist, Som Døden vist Paa Korset for mig taalte, I Dødsens Krig Stat du med mig, At jeg kan Seir beholde! Languages: Norwegian

Med dig, min Frelser, vil jeg lide

Hymnal: Kirkesalmebog #531 (1893) Topics: 16 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang Lyrics: 1 Med dig, min Frelser, vil jeg lide, Og gjennem Verdens Trængsel gaa, De, her i Tro taalmodig stride, De have Godt at vente paa; Her gaar du selv med dem i Strid, Og gi'r dem hisset evig Fryd. 2 Slaa ned hos mig al jordisk Tanke, Sluk alle Kjødets Lyster ud, At jeg i dig maa daglig sanke Din Aands og Dyders Skat, min Gud! Du er min Perle og mit Alt, Dig ene har jeg mig udvalt. 3 Men lær mig nøie eftertænke, At være din, hvad dette er, Mig i din Kjærlighed at sænke Ei følge mit, men dit Begjær, Fornægte alt og vælge dig, Dig elske, og forglemme mig! 4 Da du dig gav for mig i Døden, Fornedred du dig selv for mig, Og saa for min Skyld ufortrøden I Sjælekval nedsænkte dig, Hvi skulde jeg mig da undslaa, Fra mig, min Gud! til dig at gaa? 5 Hjælp mig at vandre i din Vilje, I din trofaste Kjærlighed, At intet mig maa kunne skille Ifra dit Venskabs Salighed, At intet mig maa kunne stille Ifra dit Venskabs salighed, Indtil min Sjæl kan naa sin Havn For evig i din kjærlig' Favn! 6 Mig værdig gjør, med dig at lide, Læg paa dit Kors, det søde Aag, Og hjælp mig i din Kraft at stride, Mit Navn det staar i Livsens Bog, I Haanden har du tegnet mig, Og jeg er din evindelig! 7 Lad i dit Navn mig Seier vinde, Du, som først Seier for mig vandt! Og, naar jeg dør, da lad mig finde Din Døds-Draft mig til Seiers Pant! Kom, milde Jesu, du er min, Kom, naar du vil! jeg er og din. Languages: Norwegian

O Jesus, du er min!

Hymnal: Kirkesalmebog #532 (1893) Topics: 16 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang Lyrics: 1 O Jesu, du er min! Jeg vil og være din, Se, Hjerte, Sjæl og Livet Har jeg, min Gud, dig givet, O, tag da ganske mig! Gjør, hvad dig kan behage, Af mig i mine Dage, Til jeg dig bliver lig! 2 Min Attraa, Gud, du ser, At jeg nu aldrig meer Mit Kjød vil tro og høre, Og ei dets Vilje gjøre, Men at din Aand, dit Ord Mit Liv og Lys skal være, Og saa mig Stien lære Til de Udvaltes Kor. 3 O Jesu, drag du mig, At løbe efter dig, Ak, lad din Haand oplette Og løfte min den trætte, Af Verden trykte Sjæl; Riv selv de Baand i Stykker, Som mig fra Himlen rykker Og gjør til Jordens Træl! 4 Thi her er ingen ro I denne Syndens Bø; Dens Rigdom snart bortrinder, Dens Herlighed forsvinder, Og glæder ei min Aand! Hvad Verden høiest skatter, Det kvæler meer og matter, End det fornøie kan. 5 Du, Jesu, er min Trøst, Mit Hjertes bedste Lyst; For Taarer, Angst og Møie, Gi'r du mig evig Nøie Og Herlighed for Brøst; Men hvo sig Verden vælger Og til dens Lyst sig sælger, Han sig bedrager vist. 6 Jeg vil, i Hjertens Tro Til dig, faa Sjæle-Ro, Og mig fra dig ei vende Indtil min sidste Ende. Men paa dig fæste mig. O Jesu, styrk mig Svage, At ingen mig bedrage Og skille maa fra dig! 7 Har jeg kun, Herre, dig, Kan intet rokke mig; Ei Jorden og dens Fagter, Ei Himlen jeg da agter, Maa jeg kun blive din, Om Liv og Sjæl forsmægte, Skal det mig ei anfegte, Naar Jesus kun er min. Languages: Norwegian

O Jesu, du er min!

Author: H. G. Neuss; Ukj. Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #532a (1897) Topics: Sekstende Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang Lyrics: 1 O Jesu, du er min! Jeg vil og være din, Se, Hjerte, Sjæl og Livet Har jeg, min Gud, dig givet, O, tag da ganske mig! Gjør, hvad dig kan behage, Af mig i mine Dage, Til jeg dig bliver lig! 2 Min Attraa, Gud, du ser, At jeg nu aldrig meer Mit Kjød vil tro og høre, Og ei dets Vilje gjøre, Men at din Aand, dit Ord Mit Liv og Lys skal være, Og saa mig Stien lære Til de udvaltes Kor. 3 O Jesu, drag du mig, At løbe efter dig, Ak, lad din Haand oplette Og løfte min den trætte, Af Verden trykte Sjæl; Riv selv de Baand i Stykker, Som mig fra Himlen rykker Og gjør til Jordens Træl! 4 Thi her er ingen ro I denne Syndens Bø; Dens Rigdom snart bortrinder, Dens Herlighed forsvinder, Og glæder ei min Aand! Hvad Verden høiest skatter, Det kvæler meer og matter, End det fornøie kan. 5 Du, Jesu, er min Trøst, Mit Hjertes bedste Lyst; For Taarer, Angst og Møie, Gi'r du mig evig Nøie Og Herlighed for Brøst; Men hvo sig Verden vælger Og til dens Lyst sig sælger, Han sig bedrager vist. 6 Jeg vil, i Hjertens Tro Til dig, faa Sjæle-Ro, Og mig fra dig ei vende Indtil min sidste Ende. Men paa dig fæste mig. O Jesu, styrk mig Svage, At ingen mig bedrage Og skille maa fra dig! 7 Har jeg kun, Herre, dig, Kan intet rokke mig; Ei Jorden og dens Fagter, Ei Himlen jeg da agter, Maa jeg kun blive din; Om Liv og Sjæl forsmægte, Skal det mig ei anfegte, Naar Jesus kun er min. Languages: Norwegian Tune Title: [O Jesu, du er min!]

O Jesu, du er min!

Author: H. G. Neuss; Ukj. Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #532b (1897) Topics: Sekstende Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang Lyrics: 1 O Jesu, du er min! Jeg vil og være din, Se, Hjerte, Sjæl og Livet Har jeg, min Gud, dig givet, O, tag da ganske mig! Gjør, hvad dig kan behage, Af mig i mine Dage, Til jeg dig bliver lig! 2 Min Attraa, Gud, du ser, At jeg nu aldrig meer Mit Kjød vil tro og høre, Og ei dets Vilje gjøre, Men at din Aand, dit Ord Mit Liv og Lys skal være, Og saa mig Stien lære Til de udvaltes Kor. 3 O Jesu, drag du mig, At løbe efter dig, Ak, lad din Haand oplette Og løfte min den trætte, Af Verden trykte Sjæl; Riv selv de Baand i Stykker, Som mig fra Himlen rykker Og gjør til Jordens Træl! 4 Thi her er ingen ro I denne Syndens Bø; Dens Rigdom snart bortrinder, Dens Herlighed forsvinder, Og glæder ei min Aand! Hvad Verden høiest skatter, Det kvæler meer og matter, End det fornøie kan. 5 Du, Jesu, er min Trøst, Mit Hjertes bedste Lyst; For Taarer, Angst og Møie, Gi'r du mig evig Nøie Og Herlighed for Brøst; Men hvo sig Verden vælger Og til dens Lyst sig sælger, Han sig bedrager vist. 6 Jeg vil, i Hjertens Tro Til dig, faa Sjæle-Ro, Og mig fra dig ei vende Indtil min sidste Ende. Men paa dig fæste mig. O Jesu, styrk mig Svage, At ingen mig bedrage Og skille maa fra dig! 7 Har jeg kun, Herre, dig, Kan intet rokke mig; Ei Jorden og dens Fagter, Ei Himlen jeg da agter, Maa jeg kun blive din; Om Liv og Sjæl forsmægte, Skal det mig ei anfegte, Naar Jesus kun er min. Tune Title: [O Jesu, du er min!]