Text Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 91 - 100 of 343Results Per Page: 10 20 50

Her, uden Sky og Skygge

Author: Birgitte Boye Appears in 4 hymnals Topics: Second Sunday after Trinity Sunday; Second Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Her, uden Sky og Skygge I synlig Salighed, Her vilde Peder bygge, Og aldrig stige ned, Her var det godt at bo! Hvor gjerne, Jesus kjære, Vi vilde ogfaa være Med dig udi din Ro! 2 Nei Peder, nei, din Kroning Den kræver Guds Søns Blod, Din Frelse og Forsoning Gror op fra Korsets Fod. Du stige atter ned! Først naar du med ham lider, Saa kommer vel de Tider, Du ser Guds Herlighed. 3 Nu kan du Verden svare: Vi ingen har forført, Vi, som paa Berget vare, Vi saa og vi har hørt; Ved digtet Fabel blev Ei vor Forstand bedraget, Os Gud har selv behaget At vise, hvad vi skrev. 4 Og dirrer for dit Øre Gud Korsets Hammerslag, Du kan fra Himlen høre Guds Røst i al din Dag; Selv Dødens sorte Nat Guds Klarhed gjennenbryder, Hans Raab saa stærke lyder, At Jesus er di Skat. 5 O Talsmand, min Husvaler, Som i vor Rat og Nød Om Jesu Klarhed taler, Og om hons Kors og Død, Mit Hjerte gjennemtræng, Tal, naar mit døve Øre Kan intet mere høre I min iskolde Seng!

Jesus, Verdens Frelsermand

Author: Ægidius Appears in 3 hymnals Topics: Second Sunday after Trinity Sunday; Second Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Jesus, Verdens Frelsermand, Himlens Gud og Herre! Hjælp mig ved din Hellig-Annd, Af dig ret at lære! Lad mig, mens jeg lever, gaa Udi dit Eksempel, At jeg altid være maa Herrens Lyst og Tempel! 2 Jesus hjælp, at Verden sig Maa til dig omvende, Og i Naadens Rige dig Retteligen kjende! Djæv'lens Magt du sønderslaa, Lad hans List bortvige, Lad os i dit Fodspor gaa Ind i Himmerige! 3 Jesus, styrk med vældig Haand Mig og alle Fromme, At jeg her i Verden kan Tro og til dig komme, Følge dig, og i al Nød Stadig ved dig hænge, Og igjennem Nød og Død Ind i Himlen trænge!

Herre, du levende Gud og min Fader

Appears in 6 hymnals Topics: Twenty-second Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Herre, du levende Gud og min Fader, Naadig, barmhjertig, taalmodig og mild, Se dog, hvor Synden mig smerter og skader, Ak, jeg har faret saa sørgelig vild! Ja, jeg har syndet, det maa jeg bekjende, O at der dog maatte blive en Ende! 2 Hvorledes tør jeg nu Fader dig kalde, Vente i dig mer en naadefuld Gud, Naar jeg i Synden saa dybt kunde falde, Og har saa skammelig brudt dine Bud? Jeg er ei værd, at mig syndete Øie Skulde beskue guds Himmel, den høie. 3 Jeg er dig, herre, ti tusind Pund skyldig, Og har forspildt al den Naade, du gav; Ingen Betaling jeg har, som er gyldig, At du for Gjælden vil løse mig af, Og dersom du vil med Retten fremfare, Ei kan jeg ikke til tusinde svare. 4 Vil jeg mig skjule, og fra dig bortvige, Hvor jeg henkommer, det ved du saa grant, Far jeg til Himmels, til Afgrunds deslige, Eller til havets den yderste Kant, Skal dog din høire Haand der mig oplede, Fordi du er allevegne tilstede. 5 Hvad da? O Herre, skal jeg nu forsage, Vil du vel bryde det knusede Rør? Er der da nu ikke Naade tilbage, Har du tillukket din Miskundheds Dør? O nei, det kunde min gud ikke ville, At det skal gaa mig evindelig ilde. 6 Herre Gud Fader, jeg beder saa saare: Tag mig til Naade, saa arm som jeg er! Jesus han svedte den blodige Taare, Fordi han havde min Salighed kjær; Ordet fra Korset Tilgivelse lover, O, hvor mit Hjerte sig glæder derover! 7 Herre, din Miskundhed aldrig har ende, Tak, at du ikke vil Synderes Død! Jeg mine Synder vil rentud bekjende, Angerfuld klager jeg for dig min Nød; O, naar jeg blot kunde rettelig bede, Engle i Himmelen skulde sig glæde! 8 Og naar jeg hører min Jesus at kalde, Brænder mit Hjerte af længsel i mig: Kommer, besværede Syndere alle, Jeg vederkvæge og styrke skal dig! Skulde fra ham jeg mig selv udelukke, Hvor maatte Himmelen over mig sukke! 9 Derfor saa vil jeg nu banke og lede, Indtil min Herre oplader for mig, Hjertelig raabe ham efter, og bede: Herre, vær naadig, miskunde nu dig! Angerens Taare fra Øiet sig skynder: Tænk ikke paa mine blodige Synder! 10 Ak, jeg har syndet med Ord og med Tanker, Tidlig og sildig med Gjerning og Raad, Derfor jeg aldrig kan slippe met Anker, Favner min Jesus med Bøn og med Graad, Indtil han siger: Frimodig min Kjære! Synderne alle tilgivne dig ere. 11 Naar du saa kommer, det kan du vel vide, Var dine Synder saa røde som Blod, Skal de dog blive som Sneen hin hvide, Vær du kun rolig og ved et frit Mod; Helvedes Magter de skulle dig slippe, Jeg er dit Skjold og din Saligheds Klippe. 12 Gud har tilgivet! hvad Glæde at sige: Gud er min Fader, og jeg er hans Ven! Nu skal jeg aldrig, nei aldrig ham svige, Aldrig saa skammelig synde igjen; Gud vil mig ogsaa Velsignelse give, At jeg kan efterdags frommere blive. 13 Nu er mit Hjerte lyksaligt af Glæde, Gud være lovet, som hørte min Bøn! Lad nu kun Synden og Satan fremtræde, Nu jeg har hørt: Vær frimodig, min Søn! Aldrig, nei aldrig jeg gjør, hvad de ville, Ingen skal mig fra Guds Kjærlighed skille.

Hører, Verdens Øer hører!

Appears in 2 hymnals Topics: Second Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Hører, Verdens Øer, hører! Op og hører, alle Mand, Som Fornuft og Mæle fører, Hører, alle Jordens Land! Men om Ingen hører vil, Vaag, min Sjæl, da og hør til, Hvad din Jesus her vil tale, For al Verden at husvale. 2 Du, min Jesu, du er bleven Min og Alles Frelsermand, Og af blotte Naade dreven For vor usle Syndestand Til vort Kjød at tage paa, Dødens Dom at undergaa For al Verdens Folk og Synder; Deraf al vor TrOst begynder. 3 Gud, din Fader, som dig sendte, Og vor Frelse tænkte paa, Han dig store Navn og kjendte, Før i Moders Lov du laa; Jesus er dig søde Navn, Min og Alles TrOst og Gavn, Thi du hver med Frelse møder, Hedninger saavelsom Jøder. 4 For dig Embede at fOre Har du Aandens kraftig' Sværd Skarpt og egget for at røre Hjertet, som forhærdet er, Og med Magt at trænge ind I den Stoltes Sjæl og Sind, Saa til dig han sig omvender Og sin egen Ringhed kjender. 5 Stolte Jøder og Tyranner Dig slet intet skabe kan, Du har rest din Kirkes Bonner Under Skyggen af Guds Haand; Du er i hans Kogger sat, Og som Visen spids og glat Kon du og til Jorden fælde Hver, som trodse tOr din Vælde. 6 Men om end din store Naade Og din Trusel ei formaar alle Mand fra Synd at raade, Men som Mange trodsig gaar Henad Dø dens Alfar-Vei Og din Naade agter ei: Saa maa de til Helved' vanke, Da dit Ord kan dem ei sanke. 7 Gud han ser dog med sit Øie, Dømmer paa din Omhu bedst, Dit Arbeide, Flid og Møie, Og hvor herlig at du est, At du Ordets Lys sik tændt Og hos Hedninger blev kjendt, Saa man hen til Jordens Ender Herrens Salighed nu kjender. 8 Søde Jesu, kom at røre Mig ved min den gode Aand! Aabne mit tunghørigt Øre, Tag mit Hjerte i din Haand! Følg mig, før mig, hvor jeg gaar, At i Lydighed jeg staar Til din Villie at gjøre, Og dit Ord med Fryd at høre! 9 Under dine Hænders Skygge Og udi din Kirkes Bo Lad mig altid hos dig bygge! Styrk mig, hold mig i din Tro, Hug hver syndig Tanke ned, Som til Synd og Sikkerhed Vil med Ondskab mig forlede, Hug den af, det vil jeg bede! 10 Du al Verdens Lyst og Glæde, Du al Jordens Salighed, bliv dog hos mig, bliv tilstede, Og min Sjæl for dig bered; Helft i Dødens sidste Stund Rør mit Hjerte, Aand og Mund, Styrk min Tro, lad mit Elende Sluttes med en salig Ende!

Min Sjæl, hvo vilde være

Appears in 2 hymnals Topics: Second Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Min Sjæl, vo vilde være Begjærlig efter det, man ved, Dig ikkun kan besnære Og hindre fra din Salighed! I Verdens Ære prange, Som kan saa snart forgaa, Forbandet tusind' Gange Den Ære kaldes maa, Som styrter ned i Pine Og Skjændsel Sjæl og Krop; Vil du til Ære trine, Saa søg til Himeln op! 2 Hvad kan os Vellyst nytte, Der er saa slet og hastig endt? Hvad kan os Rigdeom skytte, Naar Døden har sin Bue spændt? Min Jesu,Æres Sæde Har uforgjæng'ligt Guld, Af Hjertens Fryd og Glæde En ganske Himmel fuld, Mod hvilket Verdens Rige Er kun som Skum paa Vand. Kom, Hjerte, lad os stige Til Himlens Frydeland! 3 Hvad skal vi da ei smage For Liflighed i Sjæl og Krop, Naar disse gode Dage I Evighed ei høre op! For Jesu Stol at træde I Himlens blanke Slot, I Jesu sig at glæde Er evig sødt og godt, I Jesu sig at fryde I evig Ærestand Har mere at betyde, End Nogen tænke kan. 4 I Jesu har jeg Mængden Af Rigdom, Lystighed og Pragt, Det skal man se i Længen, Naar Verden er i Aske lagt; Lad Verden mig foragte, Det intet hindre kan, Jeg efter dig vil tragte, Du Himlens Ærestand! Lad Verden mig kun hade, Jeg bliver Jesum tro Og aldrig ham vil lade, Saa er min Sjæl i Ro. 5 Bort Verden, vær forbandet Med al din Lyst, dig høre til! Min Jesum, intet Andet, Jeg til min Rigdom have vil; Lad Verden mig kun træde I Spot og Skjændsel ned, Min Jesus mig kan glæde I Tid og Evighed, Og skulde jeg end smage Her Døden tusindfold, Det kan mig intet tage, Hist er jeg i Behold. 6 Det kan frit jeg bekjende Og glædes Nat og Dag dertil, Et Rige uden Ende Gud mig i Himlen unde vil; Lad Verden sig fornøie I det, som snart forgaar, Min Krone i det Høie alt færdig til mig staar, Jeg skal med Gud regjere, I evig Herlighed, Hvem vilde sørge mere, Imens jeg dette ved! 7 O Jesu, al min Glæde, Naar kommer dog den blide Stund, At jeg derop kan træde Og prise dig med Englemund? Naar skal jeg brudesmykkes, Og den Forandring ske, Naar skal det for mig lykkes, At jeg dig faar at se? O und mig snart den Ære I Frydens Paradis Min Seierskrands at bære Dig selv til evig Pris!

Se her er den gjeldbundne Svend

Appears in 2 hymnals Topics: Twenty-second Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Se her er den gjeldbundne Svend, Som kan sig selv ei raade: til dig, o jesu, styr jeg hen, Og beder dig om Naade; Jeg lægger mig her for dig ned, Ak, hav med mig Taalmodighed, Og lad mig ei fortabes! 2 Du est dog selv Guds rene lam, Som bor al Verdens Synder, Du led for mig stor Spot ogSkam, Var fuld af Saar og Vunder; Min Haandskrift slog du til det Træ, Hvorpaa du bar min Synde-Ve, Og har for mig betalet. 3 Min Frelsermand, mig ei forglem, Tænk paa mig af stor Naade! O Talsmand, træd selv for mig frem, Hjælp mig af al min Vaade; Se til dit Kors og bitre Død, Og riv mig udaf Synders Nød, O vær mig Synder naadig! 4 Lad mig det altid stadig tro, Og ingen Tid forsage; Giv, Jesu, giv i dig mig Ro Fro Sjælens Nød og Plage; Ld Djævle, Verden, blod og Kjød, Synd, Modgang, Smerte, Nød og Død Mig aldrig fra dig skille! 5 Jeg takker dig med høien Røst, Min Gud og kjære Fader, Jeg takker dig for al din Trøst, Du aldrig mig forlader, Din høire Haand opholder mig, Indtil jeg kommer hen til dig Ved Jesum christum1 Amen.

Skal Kjærlighed sin Pøeve staa

Appears in 6 hymnals Topics: Second Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Skal Kjærlighed sin Prøve staa Da maa den til din Fiende naa; At du er mild, naar han er vred, Det er en christen Kjærlighed. 2 Den Lærdom er saa besk og sur Som Døden selv for vor Natur, Det synes alt for tungt og svart For Adams flintehaarde Art. 3 Dog gjelder her slet intet Nei, Saa sandt du vil den rette Vei; At elske dem, som elske dig, Det kan en Hedning magelig. 4 Men Jesus taker rene Ord, Som dog saa Faa i Verden tror; Undskyldning gjælder ikke her, Din Fiende skal du have kjær. 5 Er han forbitret, fur og vild, Saa skal du være from og mild; Vil han dig gjøre Ve og Spot, Du skal betale ham med Godt. 6 Du tænker: det kan aldrig ske, At elske dem, som os bele; At kunne ville den saa vei, Som vil os gjerne slaa ihjel. 7 Ja, se vi til vor egen Magt, Da er man let i Harnisk bragt Og finder ingen Kraft imod Den gamle Adams onde Blod. 8 Lad Hjertet komme ind i Bod, Og smelte hen i Jesu Blod, Da bliver Christi milde sind I Sjælen deilig prentet ind. 9 Naar vi ved Troens Lys og Brand Vor Jesu Hjerte skue kan, Hvor han for sine Mord're bad, Skjønt de kun stod og lo derad; 10 Naar vi betænke, hvor han gik, Vor Sjælehyrde, før han sik Os udaf Dødens Fare rykt, Hvor tidt og længe han har søgt; 11 Naar vi bese i Hjertets Grund De mange svare Syndens Pund, Som Gud saa gjerne os forlod For Jesu Pine, Død og Blod; 12 Naa Aanden gjør os dette klart, Da tændes udi Sjælen snart Den stærk Kjærlighedens Brand, At man sin Fiende elske kan. 13 Saa luestærk er Kjærlighed, Den slaar al Verdens Stolthed ned, Og drager Sjælen ind til Gud, Da lære vi der femte Bud. 14 Vil Nogen side da: Jeg kan Ei elske ret min Avindsmand, Han vidner, at han ei forstaar, Hvad Jesu Kjærlighed formaar. 15 Men siger du: Jeg gjerne vil, Men finder ingen Kraft dertil, Da bed og se til Jesum hen, Saa tændes Kjærlighed igjen. 16 At man saa lidt i Verden ved Af Jesu søde Kjærlighed, Det volder, at den bitre Aand Saa stærkt har taget Overhaand. 1y O lad mig hjertens-inderlig, Min søde Jesus, elske dig, Og komme dig i Troen nær, Saa faar jeg nok min Fiende kjær!

O Gud, efter dig mig forlænger

Appears in 5 hymnals Topics: Twenty-second Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O Gud, efter dig mig forlænger, Naar Sorgen mit Hjerte trænger, Til dig staar al min Lid, Paa dit Ord og hellig Naade Jeg altid vil mig forlade; O Herre, vær mig mild og blid! 2 Mit Hjerte gjøres mig bange, Det volder mine Synder saa mange, Jesus er dog min Trøst; Jeg tror hannem vel for alle, Han vil mig aldrig undfalde, Han har mig med sit Blod forløst. 3 Stor Fristelse monne jeg finde, Mine Synder hart mig binde, O Gud, hjælp mig derfra! Lad mig fortabt ei blive I Døden eller Live! Dig evig jeg vil prise da. 4 O Jesu, Livsens Herre, Vilde du min Jesus være! Jesus er et sødt Navn, Min Frelser er Jesus milde; O Jesu, dig ei fra mig skille! Jesus, han er min trygge Havn. 5 Gud Fader, som mig haver skabet, Lad mig aldrig blive fortabet, Mit Haab sætter jeg til dig! Guds Søn, som mig forløste, Du altid mig hjælpe og trøste; tyrk det, du har begyndt i mig! 6 Den Helligaand tilgemaade Forlene mig Visdom og naade, Giv Lykke og gode Raad I mit kald ret flittig at være Og mit Kors taalmodig at bære, Siden fange i Himmerig Del og Lod!

Naade, Naade utan Ende

Author: Blix Appears in 1 hymnal Topics: Second Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Naade, Naade utan Ende Aa, kor er Guds Naade stor! Verdi seg fraa honom vende, Gløymde burt hans gode Ord. Men vaar Gud oss ikkje gløymde, Men oss i sitt Hjarta gløymde. Alt fraa me i Syndi fall, Gjekk paa Jordi ut hans Kall. 2 Fyrste Gong i Edens Hage Kallad Gud den fallne Mann. Bøygd i Otte og i Age Adam Lifsens Lovnad vann. Truande det Ord um Naaden, Vart han frelst fraa Syndevaaden. Og det store Livsens Ord Gjekk fraa Eden yver Jord. 3 Kvinnesonen knuste Ormen, Frelsa kom i Jesus Krist. Daa gjekk Kallet ut som Stormen: Kvar, som trur, fær Naade visst! Vakna, no er Ljoset runnet, Paradiset atter funnet! Fyr det Eden, som var tapt, Er ein Naadens Vingard skapt. 4 Denne vingard utan Like, Grunnad av Guds Son paa Jord, Det er Naadens sæle Rike; Der Guds Ande ved hans Ord Kvar ein Syndar inn vil leida I Guds Gjerning aa arbeida, Byd og lokkar blidt med Bøn, Lovar deim so sæl i Løn. 5 Alt fraa Morgonstund han kallar, Lokkar, medan Dagen lid, Og naar Dag til Kvelden hallar Og ved feine Naatumaals Tid Kallande han Handi retter Ut til alle Folk og Ætter. Til kvart Land og til kvar Lyd Gjeng hans Røyst og inn deim byd. 6 Men naar Dagen ut er runnen, Han til Løn oss kallar inn Den, som daa vert fulltru funnen, Liv til Løn av Naade vinn. Herre, vekk daa Hug og Øyra, So ditt kall me gjerna høyra! Alle til din Vingard drag, Medan det er enno Dag!

God calling yet!--shall I not hear?

Author: Gerhard Tersteegen; Jane Borthwick Meter: 8.8.8.8 Appears in 431 hymnals Topics: Second Sunday after Trinity Lyrics: 1 God calling yet!--shall I not hear? Earth's pleasures shall I still hold dear? Shall life's swift passing years all fly, And still my soul in slumbers lie? 2 God calling yet!--shall I not rise? Can I His loving voice despise, And basely His kind care repay? He calls me still; can I delay? 3 God calling yet!--and shall He knock, And I my heart the closer lock? He still is waiting to receive, And shall I dare His Spirit grieve? 4 God calling yet!--and shall I give No heed, but still in bondage live? I wait, but He does not forsake; He calls me still:--my heart, awake! 5 Ah, yield Him all: in Him confide: Where but with Him doth peace abide? Break loose, let earthly bonds be riven, And let the spirit rise to heaven? 6 God calling yet!--I cannot stay; My heart I yield without delay; Vain world, farewell! from thee I part; The voice of God hath reached my heart! Used With Tune: TERSTEEGEN