1 Fra Grønlands Is og Kulde
Til Zulus Palmelund
Er Verdens Vidder fulde
Af Nødraab denne Stund:
Fra mangt et Jordens Eden
Og mangen Ørken tom
Vi høre Raab og Veden:
"Kom over,hjælp os! kom!"
2 Naturen staar saa nydig,
saa blomstrende og mild,
Men Mennesket er syndig,
For hærdet grum og vild;
Den Herrens rige Gave
Kun vorder dem til Meen,
Som ingen anden have
Til Gud, end Stok og Sten.
3 Og vi, som Ordet nyde,
Og hvile Gud i Favn,
Har intet vi at yde
Til Hjælp i Jesu Navn?
Jo, Bud paa Bud om Naaden
I Kristus vorde sendt,
Alt indtil Sjæle-Vaaden
Hos Hedningen et endt!
4 Ja, ordet kraftig lyde
Og vidne om Guds Søn,
Al Jordens Folk indbyde
Til Naadens Arv og Løn!
For alle Jesus døde,
Og Fængslets Porte brød:
Hvor svar blev da vor Brøde,
OmLivets Ord ei lød!
5 I Bølger skal det bære,
I Strømme føre ud,
Til Jorden,Gud til Ære,
Staar pyntet som en Brud;
Til alle Folk sig glæder
Og Vei til Himlen ved,
Og Himlens Herre træder
Her frem i Herlighed!
Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #715