1 O vaagner op af Verdens Drømme,
I lunkne Kristne, op med Magt!
Vor Jesus, som skal Verden dømme,
Han raaber høit: herud paa Vagt!
Herud af Syndens Søvn og Slum,
Mens der endnu er Tid og Rum!
2 O vaagner op, at Nattens Vaade
Ved Lysets Komme viger bort,
Og skatter høit Guds store Naade,
Som han mod Adams Kjøn har gjort!
Thi ellers har vi ingen Gavn
Og Glæde af vort Kristen-Navn.
3 O vaagner! Er end Aanden villig,
Saa er dog Kjødet alt for svagt,
Derfor skal sande Kristne billig
Sig tage desto mer i Agt.
O bruger hellig Varsomhed,
Og følger ham, som Veien veed!
4 O vaagner! Thi den gamle Slange
Os ellers er for stærk og snild,
Han agter mig og dig at sange
Og slæbe hen i Helveds Ild;
Hvo her vil ikke mandig staa,
Han maa i Sandhed med ham gaa.
5 O vaagner, førend Døden kalder
Os i en ubeleilig Stund,
Se, snart den Gamle for ham falder,
Og snart den Unge, sterk og sund;
Sin tid og time ingen veed,
Vel den, som altid er bered!
6 O vaagner! Vi skal hen at svare
For Herrens store, strenge Dom,
Ret længe vil det ikke vare,
For Gud vil gjøre Verden tom;
Indretter saadan eders Sag,
Som hver Dag var den sidste Dag!
7 O vaagner! Det er Jesu Stemme.
Herop af Søvne, ud paa Vagt!
Naar Sjælen er i evig Klemme,
Da er det altfor sent dig sagt.
Nu kan vi søge Sjælens Gavn–
Saa vaagner da i Jesu Navn!
First Line: | O vaagner op af verdens Drømme |
Author: | Ludwig Andreas Gotter |
Translator: | Hans Adolf Brorson |
Language: | Norwegian |
Copyright: | Public Domain |