Text Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 11 - 20 of 153Results Per Page: 10 20 50

Luk Øine op, o Kristenhed!

Author: Kingo Appears in 6 hymnals Topics: Second Sunday in Advent For Evening Lyrics: 1 Luk Øine op, o Kristenhed! Thi Jesus vil dig lære, Hvordan du from og vel bered Kan mod hans Tilkomst være, At Lys og Lampe brænde maa, Du med din Brudgom ind kan gaa Til evig Fryd og Ære. 2 Af Skriften har vi Trøst og Haab Taalmodelig at lide, Omstjønt blandt Trængsel, Suk og Raab Vi Tiden end skal slide: Den Tid er dog saa ganske kort, Som Fuglen flyver hastig bort, Saa skal vor Sorg henskride. 3 Taalmodigheds og Trøstens Gud Han give, at vi kunde Med et Sind holde stadig ud, Og længes alle Stunde, At vi vor Jesus kunde se I Skyen, da vor Verdens Ve Skal evig gaa til Grunde. 4 Gid vi og kan endrægtelig, De Gamle med de Unge, Den store Gud i Himmerig Med Hjerte, Mund og Tunge, Fordi han Hedninger indbød, At nyde Frugt af Jesu Død, Lov, Pris og Ære sjunge!

Her vil ties, her vil bies

Author: Brorson Appears in 4 hymnals Topics: Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Her vil ties, her vil bies, Her vil bies, o svage Sind! Vist skal du hente, kun ved at vente, Kun ved at vente vor Sommer ind, Her vil ties, her vil bies, Her vil bies, o svage Sind! 2 Trange Tider langsom skrider, Langsom skrider! Det har den Art. Dagene længes, Vinteren strenges, Vinteren strenges – og det er svart! Trange Tider langsom skrider, Langsom skrider! Det har den Art. 3 Turteldue, kom at skue, Kom at skue bag Gjerdet hist! Der skal du finde Forsommers Minde, Forsommers Minde at grøn paa Kvist. Turteldue, kom at skue, Kom at skue bag Gjerdet hist! 4 Eia, søde Førstegrøde, Førstegrøde af bliden Vaar! Lad det nu fryse, lad mig nu gyse, Lad mig nu gyse! Det snart forgaar. Eia, søde Førstegrøde, Førstegrøde af bliden Vaar! 5 Due, kunde du udgrunde, Du udgrunde, hvad der nu sker! Kulden den svækkes, Blomsterne dækkes, Blomsterne dækkes, des mer det sner. Due, kunde du udgrunde, Du udgrunde, hvad dernu sker! 6 Kom, min Due, lad dig skue, Lad dig skue med Oljeblad! Se, nu er Stunden næsten oprunden, Næesten oprunden, som gjør dig glad! Kom, min Due, lad dig skue, Lad dig skue med Oljeblad!

O vaagner op af Verdens Drømme

Author: L. A. Gotter; Brorson Appears in 7 hymnals Topics: Second Sunday in Advent High Mass; Second Sunday in Advent High Mass Lyrics: 1 O vaagner op af Verdens Drømme, I lunkne Kristne, op med Magt! Vor Jesus, som skal Verden dømme, Han raaber høit: herud paa Vagt! Herud af Syndens Søvn og Slum, Mens der endnu er Tid og Rum! 2 O vaagner op, at Nattens Vaade Ved Lysets Komme viger bort, Og skatter høit Guds store Naade, Som han mod Adams Kjøn har gjort! Thi ellers har vi ingen Gavn Og Glæde af vort Kristen-Navn. 3 O vaagner! Er end Aanden villig, Saa er dog Kjødet alt for svagt, Derfor skal sande Kristne billig Sig tage desto meer i Agt. O bruger hellig Varsomhed, Og følger ham, som Veien veed! 4 O vaagner, førend Døden kalder Os i en ubeleilig Stund, Se, snart den Gamle for ham falder, Og snart den Unge, sterk og sund; Sin tid og time ingen veed, Vel den, som altid er bered! 5 O vaagner! Vi skal hen at svare For Herrens store, strenge Dom, Ret længe vil det ikke vare, For Gud vil gjøre Verden tom; Indretter saadan eders Sag, Som hver Dag var den sidste Dag! 6 O vaagner! Det er Jesu Stemme. Herop af Søvne, ud paa Vagt! Naar Sjælen er i evig Klemme, Da er det altfor seent dig sagt. Nu kan vi søge Sjælens Gavn– Saa vaagner da i Jesu Navn!

Hvor ser det ud i Verdens Ørk

Author: Brorson Appears in 6 hymnals Topics: Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Hvor ser det ud i Verdens Ørk, Hvad er den fæl og sur og mørk! Had, Vrede og Miskundelse Har dækket Verden som en Sne. Man neppe mer at nævne veed Den broderlige Kjærlighed. 2 Hvor gaar dog Bitterheden vidt! Man ser og træffer altfor tidt, At En er paa den Anden vred, Dog de i slig Uenighed Sig rose af Guds Naades Favn, Og trodse paa sit Kristen-Navn. 3 Hvo agter Jesu egne Ord, At Had i Hjertet er et Mord, At den, som ei tilgive vil, Kan aldrig høre Jesus til; At man sin Fiende sætte skal I medforløste Brødres Tal. 4 Da det er nu saaledes fat Blandt denne Verdens Torn og Krat, Saa har dog Gud i Himlen her Paa Jorden dem, som har ham kjær, Et Gosen i Ægyptens Land, Som intet Mørke dæmpe kan. 5 Det er Guds sande Israel, Som baade tror og lever vel, En Slægt af Gud ved Ordet fødd, En deilig Brud i Naadens Skjød, Paa Jorden en forborgen Skat, Og dog et Lys i Verdens Nat. 6 Men det er ret det Tegn, hvorpaa De ufeilbarlig kjendes maa, At de indbyrdes og især Hverandre have hjertekjær, Paa dette visse Merke man Vor Jesu Brødre kjende kan. 7 Man føler vel det onde Sind, Men dæmper det, og trænger ind I Jesu søde Kjærlighed, Saa synker Hjertets Taage ned, At mellem dem des mer og mer I Gud en nær Forening sker. 8 Hver Gren af Jesus har sin Kraft, Dog ikke lige megen Saft, Som Forskjel er paa Sted og Tid, Paa hvers Forfarenhed og Flid; Dog ere alle Et i Gud, Og følge Kjærlighedens Bud. 9 I Bygning sættes Sten paa Sten, De blive alle som til een, De store jevnes med de smaa, At de mod Ild og Vand bestaa; Saa samles alle Frommes Sind, Og vies til Guds Tempel ind. 10 De Stærke med de Svage gaa, De Rige med de Arme staa, Forfarne med Lemfældighed Veivise den, som lidet veed, At Alting passer sig saa net, Naar alles Kræfter samles ret. 11 Naar dette himmel-stærke Baand I Verden tager Overhaand, Da vokser Kjærlighed til Gud, Da bredes Jesu Rige ud Og drager daglig Andres Sind I dette Himmel-Selskab ind. 12 Des mindre kan man undres paa, At Satan derimod vil staa, Bevæger al den Del, han kan, At saa Fortræd og Misforstand Iblandt Guds Søns udvalgte Flok, Saa veed han, han har vundet nok. 13 I da, som føre Aandens Sverd, Staar sammen, ak, staar sammen nær! Forbindes ret i Kjærlighed, Og tænker paa vor Daabes Ed! Det er den allerstørste Sag, Saa har dit Fienden tabt sit Slag. 14 Forbinder eder nær i Gud, Og tænker paa det søde Bud, Som Jesus har os alle sagt, Og hver især paa Hjerte lagt, At hvo der er i eders Tal, Af Kjærligheden kjendes skal. 15 O Jesus, du, som kom herned At stifte Fred og Kjærlighed, Udbred dit Rige vidt og bredt, Forbind os alle ret til Et, At vi med dig og Dine maa Til evig Tid i Samfund staa!

Jeg beder dig, min Herre Gud

Appears in 4 hymnals Topics: Second Sunday in Advent For Evening Lyrics: 1 Jeg beder dig, min Herre Gud, Lad op dit Miskunds Øre, Og hør mig nu, din syndig' Brud, Lad Satan mig ei røre! Send mig, o Gud, din Helligaand, Som min Forstand oplyser, Som kaldes en sand Trøstermand, Og Synden sønderknuser. 2 Jeg vaage eller sove maa, Din hellig' Død og Pine Lad aldrig mig af Minde gaa, Ei heller Vunder dine! Hjælp, jeg ei taler eller gjør Og udi Hjertet tænker Foruden det, dig ære bør, Og ei din Lov forkrænker. 3 Hidtil jeg ilde levet har; Det kan jeg daglig kjende, At Synden ligger paa mig svar, Og Døden er paa Hænde; Thi beder jeg, for din Miskund Lad mig dit Venskab fange, Og saa dertil en salig Stund Af Verden ud at gange! 4 Naar mine Lemmer tæres bort, Da kan mig intet trøste Foruden det, som du har gjort, Din Pine mig forløste; Thi und mig, at jeg maatte dig Mig ofre hen og give Med Sjæl og Krop, som du gav mig Udi min Moders Live! 5 Dertil hjælp mig, min Frelsermand, Du derfor Jesus kaldes, Du er den Enest, frelse kan, Af dig det Ord og tales, Som gjør, at mine brustne Been Igjen af Jorden vækkes; Min Sjæel i Guds Haand, uden Meen, Skal ei for Pinen skrækkes. 6 Da skal jeg se dit Aasyn klar, O Krist, min Glædes Krone, Naar du staar from med Engleskar Og store Guds Basune, Der skulle vi da glad fremgaa Til evig Ro og Lise Fuldkommelig Forlsøning faa, Og dig saa evig prie. Used With Tune: [Jeg beder dig, min Herre Gud] Text Sources: Dansk. Ukj. Forf.

Glorious things of thee are spoken

Author: John Newton (1725-1807) Meter: 8.7.8.7 D Appears in 1,319 hymnals Topics: God in grace and mercy; God Protection of; Joy; Pilgrimage; Proper 17 Year C; The Second Sunday before Advent Year B; Water Lyrics: 1 Glorious things of thee are spoken, Zion, city of our God; he whose word cannot be broken formed thee for his own abode. On the Rock of ages founded, what can shake thy sure repose? With salvation's walls surrounded, thou may'st smile at all thy foes. 2 See, the streams of living waters, springing from eternal love, well supply thy sons and daughters, and all fear of want remove. Who can faint while such a river ever flows their thirst to assuage: grace which, like the Lord the giver, never fails from age to age? 3 Round each habitation hovering, see the cloud and fire appear for a glory and a covering, showing that the Lord is near. Thus they march, the pillar leading, light by night and shade by day; daily on the manna feeding which he gives them when they pray. 4 Saviour, if of Zion's city I through grace a member am, let the world deride or pity, I will glory in thy name. Fading is the worldling's pleasure, all his boasted pomp and show; solid joys and lasting treasure, none but Zion's children know. Scripture: Isaiah 33:20-21 Used With Tune: AUSTRIA

Jeg løfter op til Gud min Sang

Author: Landstad Appears in 3 hymnals Topics: Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Jeg løfter op til Gud min Sang Endnu engang Fra disse Jordens Dale. Vor Herre Krist han henter mig Smart hjem til sig I Himlens høie Sale. Som Lynet far, Han kommer snar, Da skal hans Pris Paa anden Vis De Guds Basuner tale. 2 Naar min Forløsning stunder til, Jeg glædes vil Og løfter of mit Hoved, Da løses jeg, da gaar jeg ind Til Vennen min, Gud være evig lovet! Da reises af Den mørke Grav Det, som var saa'd Med Suk og Graad, Da er den Søvn udsovet. 3 Naar Figentræet skyder Blad, Jeg er saa glad, Da bliver her snart Sommer, Naar Himmerigets Blomster gro, Det er min Tro, Guds Rige snarlig kommer! Hans Brud jet er, Hans Ring jeg bær, Har Lampen tændt, Og Hjertet vendt Til ham, al Verdens Dommer. 4 Jeg hører hans livsalig Røst Guds Børn til Trøst Fra høien Himmel tone: Jeg kommer, se jeg kommer snart, Hold du kun hart, At ingen ta'r din Krone! Min Brud, dig glæd, Min Løn er med: Dig, som var tro, En evig Ro Og Glæde for Guds Throne! 5 I Aanden glad da Bruden from Hun siger: kom! Saa hjertelig hun frydes; Og hvo det hører siger: kom! Lad Livsens Flom Sødt over os udgydes! Hvo lider Tørst, Han komme først, Hvo vil og kan, Tag' Livsens Vand, Som uforskyldt tilbydes! 6 En Himmel ny saavelsom Jord, Det er hans Ord, Da vorder til hans Ære. Se, Guds Paulum blandt Menn'sken er, Han bor os nær, Og vi hans Folk skal være! Lad Verden saa I Stykker gaa, Guds Ord ei brast, De stande fast, Den Bro skal Bruden bære! 7 Gud skal da tørre af mit Kind Hver Taare min, Ei Død skal være mere, Ei heller Sorg, ei heller Skrig, Ei Pine slig, Som her Guds Børn maa bære; Det første fort Er veget bort, Og Glæden ny I Himlens By– Eia, hvor godt at være! 8 Da synger jeg for Thronen glad Et beder Kvad, Og løfter Palmegrene, Med hvide Klæder, som er to'd I Lammets Blod For Herrens Øine rene. Halleluja! Eia, eia, For liflig Klang! Og al min Sang Er Herren, Herren ene. 9 Amen, Vesignelse og Pris Paa alle Vis, Og Visdom, Magt og Styrke Tilhører Gud i Evighed, Som saa herned Til os i Dødens Mørke! Halleluja! Eia, eia! I Himmerig Der skal vi dig I Aand og Sandhed dyrke.

Tegn skal der ske for Dommedag

Author: Grundtvig Appears in 5 hymnals Topics: Second Sunday in Advent High Mass Lyrics: 1 Tegn skal der ske for Dommedag Vaade i Sol, og i Maane, Da under Dybets Bølgeslag Vrimlen af folkene daane, Og før den Slægt er sovet hen, Kommer vor Herre selv igjen, Dødes og Levendes Dommer. 2 Verden er stolt af største Kløgt, Siger, den Alt har ransaget, Himmelens Kræfter undersøgt, Slet ingen Fare opdaget; Men det er Verdens gamle Skik, Tryggest den sov, da den forgik Fordum i Syndflodens Vande. 3 Himmel og Jord de skal forgaa, Som de er nu at beskue! Sandhedens Ord det skal bestaa, Trods Elementernes Lue, Møde vi Herren skal i Sky, Himmel og Jord da gjøres ny, Sandhed og Kjærlighed seire!

Af Høiheden oprunden er

Author: F. Nicolai; H. C. Sthen; Landstad Appears in 7 hymnals Topics: Second Sunday in Advent For Evening Lyrics: 1 Af Høiheden oprunden er En Morgenstjerne klar og skjær Af Sandhed og af Naade; Du Jesse Rod og Davids Kvist, Min Hjertens Brudgom, Jesu Krist, Mig fryder overmaade! Liflig, Venlig, Mild og kjærlig, Stor og herlig, Rig paa Gaver, Lys og Liv i dig jeg haver. 2 Eia, min Skat og Krone skjøn, Guds og Jomfru Marias Søn, O du høibaarne Konning! Du Lilje i mit Hjerte-Skrin, Dit hellig' Ord og Hilsen din Er sød kom Melk og Honning. Guds Blomst Din Komst, Hosianna! Himlens Manna Vi fornemme, Aldrig kan jeg dig forglemme. 3 Du klare Ædelstenen min, Lad skinne i mit Hjerte ind Din Ild og Elskovs Flamme, Gud glæde mig og give vist, Jeg være maa en Livsens Kvist Alt paa dit Legems Stamme! Til dig Saart mig Længes komme, Himlens Blomme! Suk jeg sender, Rækker til dig Hu og Hænder! 4 Min Sjæl i Gud da fryder sig, Naar du til mig ser mildelig Med dig Miskundheds Øie. O Herre Krist, hvor du er god, Dit Ord, din Aand, dit Legem, Blod Mig Salighed tilføie! Drag mig, Tag mig, Giv mig Arme Naadens Varme! Jeg er Bruden, Paa dit Ord jeg kommer buden. 5 Gud Fader min i Himmerig, Før Verden var, du elskte mig Udi din Søn den kjære, Og han har selv jo valgt mig ud, Og han er Brudgom, jeg er Brud, O Herre Gud, for Ære! Eia, Eia! Himlens Glæder Jeg tiltræder, Snart han fører Bruden hjem, som ham tilhører! 6 Stem op, og syng en Brudesang! Lad Strengeleg og Harpeklang Af Hjertens Lyst nu lyde, Thi med min Jesu skal jeg gaa, Og ham til Brudgom skal jeg faa, Det skal mig evig fryde! Synger, Leger, Jubilerer, Triumferer, Naaber Kjære: Stor er Herren til Guds Ære! 7 Hvor hjerteglad er jeg da nu! Mig Et og Alt er Jesus, du, Mit Ophav og min Ende; Mig vil du dag jo til din Pris Optage i dit Paradis, Thi klapper jeg i Hænde! Amen, Amen! Kom min glæde! Jeg er rede, Dryg ei længe, Al min Hu ved dig mon hænge. Used With Tune: [Af Høiheden oprunden er]

Jeg veed at evigt Himmerig

Author: Ukj.; H. C. Sthen Appears in 4 hymnals Topics: Second Sunday in Advent High Mass Lyrics: 1 Jeg veed et evigt Himmerig, Som ei med Guld det røde Er tjeldet ud saa prydelig, Men med Guds Ord bet søde. 2 Der udi bor min Jesus Krist, Som er Guds Søn den fromme, Min Festermand, mig venter vist, Og beder til sig komme. 3 En Pillegrim er jeg forsand, Men Reise maa jeg ende, Herfra og til mit Fædreland, Mig kan ei bedre hænde. 4 Jeg fattig hid til Verden kom, Saa ringe var min Stamme, Gaar herfra ud med Haanden tom, Mig følger Død hin gramme. 5 Dog er jeg vis, at denne Krop I Døden ei skal blive, Men skal ved Guds Søns Kraft staa op, Han vil mig Glæden give. 6 Da fanger jeg, det er min Tro, Som her leed megen Plage, For Sorg og Strid Guds Fred og Ro I alle mine Dage. 7 Jeg skilles fra al Usseldom Paa denne Jordens Tue, Min Herre Jesus raaber: Kom! Du tør slet ikke grue. 8 Jeg dig forløste med mit Blod, Og elskte dig af Hjerte, Vær du derfore kun ved godt Mod, Jeg døve vil din Smerte! 9 Har du mig kjær, min Hjertens Skat, Hvi vil du dig saa krænke? Thi paa din Synd, som er forladt, Jeg aldrig meer vil tænke. 10 Naar Verden al som Flyvesand Med Guld og Glæde viger, Da staar jeg hos din høire Haand, Den Ven, dig aldrig sviger. 11 Thi lader os i Evighed Gud takke allesammen For hans den store Miskundhed Ved Jesus Kristum! Amen. Used With Tune: [Jeg veed at evigt Himmerig]