Text Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 11 - 15 of 15Results Per Page: 10 20 50

I Kristne, I som træde

Appears in 4 hymnals Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 I Kristne, I som træde Hver Dag med Hjertens Glæde Til Jesu Kjærlighed, Ifører dog de Dyder, Som sande Kristne pryder, Og Gud kan tækkes ved. 2 I drage dog til Minde, At ingen er at finde, I Verden uden Brøst, Dog vilde Gud os kalde Som Hellige, Udvalte Til al sin Glædes Høst. 3 Barmhjertighed I øve Og gjøre Venskabs Prøve I Ydmyghed og Tro, Med stille Taal I søge Al Kjærlighed at øge Til Sjælens Fred og Ro. 4 Kan En med Rette klage, Saa skal han dog fordrage Og se til Jesum hen; For eders Skyld han døde, Forlod al eders Brøde, Saa gjører I igjen! 5 Med Kjærligheden klæder Ord, Gjerninger og Sæder, Saa skal Guds gode Aand Fast eder sammenbinde Med Kjærlighedens Tvinde, Fuldkommenhedens Baand. 6 Guds Fred og Fryd regjere Og daglig sig formere I eders Hjertested, At som I kaldte ere, Eet Legeme at være, I prise Gud dermed! 7 Guds Ord sin Bolig have Hos eder og begave Med Visdom og Forstand, At I med Aand og Tunge Ham Takkesalmer sjunge, Som Himlen røre kan! 8 Alt det, som I vil gjøre Og agter at udføre Til eders Sjælegavn, Det skal I tage fore Med Hjertens Bøn saa saare I Jesu Kristi Navn.

Den Naade, Gud os haver ted

Author: Kingo Appears in 4 hymnals Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Den Naade, Gud os haver ted Af faderlig Barmhjertighed, At kalde os til Himmerig Og evigt Liv og Lyst hos sig, Den bør vi høit at skjønne paa, Og ei paa Onskabs Veie gaa. 2 Men, som det Kristne sømme kan, Der er i de Gjenfødtes Stand, Betænke vel vort Syndefald, Og agte Herrens Naade-Kald, Ja vandre for hans Aasyn saa, Vi Himlens Glæde nyde maa. 3 Af Hjerte, Sjæl og ganske Sind Vi endelig bør lægge Vind Paa Ydmyghed, og trykke ned Den Satans Synd Hovmodighed, Som i Guds Øine hadet er, Og evig Skjændsel til os bær. 4 Vor Næste bør vi ei forsmaa, Ei heller det fortryde paa, Om og hans Lykke, Sted og Stand Vor meget overstige kan, Men med et ydmygt Hjerte se, Vi ham al Hjælp og Miskund te. 5 Enhver af os sin Lyde har, Er ei saa englereen og klar, At han jo ofte sig forser I dette syndig' Legems Leer; Bedst derfor er, vi fare sagt', Og paa os selv har nøie Agt. 6 Sagtmodighed og Hjerte-Taal Bør være vores Øiemaal, Saa hastig Harm ei tænder Ild, Naar vor Jevnkristen farer vild, At skjæmme ham, men give Dag, Og se i Kjærlighedhans Sag. 7 Af Kjærlighedens rene Væld Oprinder alle Dyders Held; Thi Kjærlighed ydmyg er, Sagtmodig, taalig mod enhver, Og elsker altid Enighed Paa Troens Grund i Aandens Fred. 8 Og vi, som Navn af Kristo bær, Et Legeme med hannem er, Vi alle ved Guds gode Aand Bør holde fast ved Fredens Baand, Vi alle har et Livsens Haab, Een Herre og en tro, een Daab. 9 Een Gud vor Faders Navn og bær, Som over alle mægtig er, Og ved sin Søn har os gjenløst, Ja Kjærlighed ved Aanden øst I vore Hjerter rundelig, At danne os til Himmerig. 10 Saa bør da derfor Kjærlighed I vore Hjertet blive ved, Fordi vi alle Syskend er. O, gid vi sammenknyttes her, Saa vi kan Ærens Krone faa, Naar Dommens store Dag skal staa.

I Herrens Udvalgte, som Hellighed øve

Appears in 3 hymnals Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 I Herrens Udvalgte, som Hellighed øve, Hvor staar det med Kjærligheds vigtige Prøve? Staa I ret forbundne ved Enigheds Aand? Har Intet forvirret det liflige Baand? Vor Fader i Himlen kan Hjerterne kjende, Hvor Kjærlighed fattes, har Troen en Ende, Den Høiestes Flamme bør himmelhøit brænde, Den Høiestes Flamme bør himmelhøit brænde. 2 Saa snart vi er ovenfra fødte og baarne, Af Jesu vi ere til Brødre udkaarne; Een Fader, een Tro og een Aand og een Daab, Een Vei til at vander, et eneste Haab Kan Brødrenes Hjerte aldeles forbinde, Vi kunne ei andet end Kjærlighed finde, Mistanke, Had, Vrede og Tvedragt maa svinde, Mistanke, Had, Vrede og Tvedragt maa svinde. 3 Vor Moder heroventil mener det samme, Og favner os alle i Kjærligheds Flamme; Paa Høihed i Verden her bliver ei set, Thi Samlingen er udi Ydmyghed sket; Hvor Tvedragt og idel Splidagtighed gjøres, Og Kjærlighed bare af Munden kun høres, Der kan man til Englenes Selskab ei søres, Der kan man til Englenes Selskab ei søres. 4 De himmelforenede Brødre fornegter Naturlig og jordisk kun sindede Slægter; Hvo Verden kun bærer i Hjerte og Sind, Og vil sig dog hykle blandt Brødrene ind, Den kan de umulig for Broder erkjende, Han maa sig først grundig til Jesum omvende, Og Verdens Lyst i ham maa have en Ende, Og Verdens Lyst i ham maa have en Ende. 5 Men, Brødre af himmelsk-høipresede Stamme, Vi tør ved vor Herkomst jo ikke os skamme; Ak, giver ham Ære, som ærer os nok, At kaldes hans egen velsignede Flok, Ak, lader os flokkes og sjunge tillige, Med samlede Munde og Hjerter at sige: Lof ske dig, vor Fader i Himmelens Rige! Lov ske dig, vor Fader i Himmelens Rige! 6 Hvad jeg er, min Broder, det er du og bleven, Og begge vor' Navne i Himlen er skreven, Til Himlen er Alles vor Længsel og Tørst, Hver haster og stræber at komme der først, Dog elsker den Ene den Anden af Hjerte, Som Jesus, vor sødeste Broder, os lærte, Den Ene fornemmer den Anden hans Smerte, Den Ene fornemmer den Anden hans Smerte. 7 Ak, lader os Alle hverandre erindre, At Ingen sig lader fra Kronen forhindre! Naar Verden og Satan vil bruge sin Magt, Saa staa vi forenede Alle, paa Vagt; Vor Fader han hører de samlede Sukke, Mod enige Hjerter tør Satan ei pukke, Hvo vil de forenede Aander udslukke? Hvo vil de forenede Aander udslukke? 8 Saa lader os glædes og elske af Hjerte, Forsøde hverandre den bitreste Smerte, Forbindes i Aanden tilsammen som een, At Kjærlighed findes oprigtig og ren, Og lader vor Fader en Frydesang hore! Det skal ham hans Hjerte usigelig røre, Skjønt Børnene kan det saa kunstig ei gjøre, Skjønt Børnene kan det saa kunstig ei gjore. 9 I Himlen vi beder skal høie paa Tonen, Naar Brødrene samlede træde for Thronen, I heftigste Lue og deiligste Rang, Med lifligste Harper og sødeste Sang; Saa løfter op samlede Hjerter og Hænder, Og længes at sankes, hvor Striden sig ender, Og Kjærligheds Lue evindelig brænder! Og Kjærligheds Lue evindelig brænder!

Den Naade, Gud har os beted

Appears in 2 hymnals Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Den Naade, Gud har os beted Af faderlig Barmhjertighed, At kalde os til Himmerig Og evigt Liv og Lyst hos sig, Den bør vi høit at skjønne paa, Og ei paa Ondskabs Veie gaa. 2 Men som det Christne sømme kan, Der er' i de Gjenfødtes Stand, Betænke vel vort Syndefald, Og anse Herrens Naadekald, Ja vandre for hans Ansigt saa, Vi Himlens Glæde nyde maa. 3 Af Hjerte, Sjæl og ganske Sind Vi endelig bør lægge Vind Paa Ydmyghed, og trykke ned Den Satans Synd, Hovmodighed, Som i Guds Øine habet er Og evig Skjændsel til os bær. 4 Vor næste bør vi ei forsmaa, Ei heller det fortryde paa, Om Andres Lykke, Sted og Stand Her vores overstige kan, Men med et ydmygt Hjerte se, At vi ham Gunst og Hjælp bete. 5 Enhver af os sin Mangel har, Og ingen er saa ren og klar, At han sig ofte jo forser I dette syndig' Legems Ler; Vel derfor den, som sagte far, Og paa sin Sjæl skarpt Øie har! 6 Sagtmodighed og Hjertetaal Bør være vores Øiemaal, Saa hastig Harm ei tænder Ild, Naar vor Jevnchristen farer vild, At skjæmme ham, men med Fordrag Anse i Kjærlighed hans Sag. 7 Af Kjærlighedens rene Væld Opringer alle Dyders Held, Thi Kjærligheden ydmyg er, Sagtmodig, taalig mod Enhver, Og elsker altid Enighed Paa Troens Grund i Aandens Fred. 8 Og vi, som Navn af Christo bær', Eet Legeme med hannem er', Vi Alle ved Guds gode Aand Bør holde fast ved Fredens Baand, Og Alle har eet Livets Haab, Een Herre og een Tro, een Daab. 9 Gud selv i Christo Fader er, Som skabte os og styrer her Og ved sin Søn har os gjenløst, Ja Kjærlighed ved Aanden øst I vore Hjerter rundelig At danne os til Himmerig. 10 Saa bør da derfor Kjærlighed I vore Hjerter blive ved, Fordi vi alle Sønskend' er'; O, gid vi sammenknyttes her, Saa vi kan Ærens Krone faa, Naar Dommens store Dag skal staa!

Vor Gud er idel Kjærlighed

Appears in 6 hymnals Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Vor Gud er idel Kjærlighed, I hannem vil jeg blive, Jeg og i hannem bliver ved, I mig vil han og give Fuld Tro og Trøst, Basunens Røst Den gjør mig ei forstrækket Paa Dommedag, fordi min Sag Er alt med Naade dækket. 2 Jeg vil gud elske inderlig, Og vil for Intet frygte, Og ei med Sorrig pine mig, Om mig al Verden trykte; Op, Sjæl, og bed, at Kjærlighed Til Gud i dig kan brænde, Og at du saa din næste maa Al Gunst og Godt tilvende. 3 Thi hvo som siger at han ret Kan elsker Gud af Hjerte, Og har sin Broder dog forgjet I Armod, Rød og Smerte, Han lyver slemt, og har forglemt, At Gud han elskes ikke, Hvor Arme maa utrøsted' gaa Sin' Øines Graad at drikke. 4 O Gud, din Kjærlighed optænd Og lad din Aand det gjøre, Og kraftig Naade til mig send, Jeg saa mit Liv kan føre, At naar jeg maa til Graven gaa, Jeg dør da til mit Bedste I Hjertens Fred og Kjærlighed Til dig og til min Næste!