Text Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 31 - 40 of 85Results Per Page: 10 20 50

O tænk, naar engang samles skal

Author: W. A. Wexels Appears in 12 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 O tænk, naar engang samles skal De Frelstes Menighed Af alle Folkeslægters Tal I Himlens Herlighed! I Himlens Herlighed! 2 O tænk, naar Herrens Vidnehær, Hans Tjenere paa Jord, De Millioner møde der, Som hørte deres Ord! Som hørte deres Ord! 3 O tænk dog, hvilken Jubellyd– En Strøm af Kjærlighed! Tænk, hvilken Tak og Pris og Fryd Og Salighed og Fred! Og Salighed og Fred! 4 O Gud, hvad er din Naade stor! Os alle til dig drag, At vi kan staa blandt Frelstes Kor Paa denne Høitidsdag! Paa denne Høitidsdag!

Gud Faders Navn og Ære

Author: Kingo Appears in 4 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday; Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Guds Faders Navn og Ære, hans Huses Herlighed Skal Jesu Omhu være, Det er hans Fødsels Med. 2 Fra alle Jordens Ender Han dem forsamle skal, Som Herrens Ære kjender, Ja et utalligt Tal. 3 Et Tempel har han bygget Og grundet med sit Blod, Som Satan ei saar rygget, Det har saa stærk en Fod. 4 Hver Sjæl, som ham mon savne, Skal i Guds Kirkes Bo Ham søge og omfavne, Og finde Trøst og Ro. 5 Der vil han altid blive Forklaret i sit Ord Og Sakramenter give Af Naadens rige Bord. 6 Der vil han Sjæle løse Af alle Syndens Baand, Der vil han Trøst udøse I hver bekymret Aand. 7 Der, Jesus, vil du findes, Vel dem, som søge dig. Af dem skal Kronen vindes Udi dit Himmerig.

Den Naade, Gud os haver ted

Appears in 4 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Den Naade, Gud os haver ted Af faderlig Barmhjertighed, At kalde os til Himmerig Og evigt Liv og Lyst hos sig, Den bør vi høit at skjønne paa, Og ei paa Onskabs Veie gaa. 2 Men, som det Kristne sømme kan, Der er i de Gjenfødtes Stand, Betænke vel vort Syndefald, Og agte Herrens Naade-Kald, Ja vandre for hans Aasyn saa, Vi Himlens Glæde nyde maa. 3 Af Hjerte, Sjæl og ganske Sind Vi endelig bør lægge Vind Paa Ydmyghed, og trykke ned Den Satans Synd Hovmodighed, Som i Guds Øine hadet er, Og evig Skjændsel til os bær. 4 Vor Næste bør vi ei forsmaa, Ei heller det fortryde paa, Om og hans Lykke, Sted og Stand Vor meget overstige kan, Men med et ydmygt Hjerte se, Vi ham al Hjælp og Miskund te. 5 Enhver af os sin Lyde har, Er ei saa englereen og klar, At han jo ofte sig forser I dette syndig' Legems Leer; Bedst derfor er, vi fare sagt', Og paa os selv har nøie Agt. 6 Sagtmodighed og Hjerte-Taal Bør være vores Øiemaal, Saa hastig Harm ei tender Ild, Naar vor Jevnkristen farer vild, At skjæmme ham, men give Dag, Og se i Kjærlighedhans Sag. 7 Af Kjærlighedens rene Væld Oprinder alle Dyders Held; Thi Kjærlighed ydmyg er, Sagtmodig, taalig mod enhver, Og elsker altid Enighed Paa Troens Grund i Aandens Fred. 8 Og vi, som Navn af Kristo bær, Et Legeme med hannem er, Vi alle ved Guds gode Aand Bør holde fast ved Fredens Baand, Vi alle har et Livsens Haab, Een Herre og en tro, een Daab. 9 Een Gud vor Faders Navn og bær, Som over alle mægtig er, Og ved sin Søn har os gjenløst, Ja Kjærlighed ved Aanden øst I vore Hjerter rundelig, At danne os til Himmerig. 10 Saa bør da derfor Kjærlighed I vore Hjertet blive ved, Fordi vi alle Syskend er. O, gid vi sammenknyttes her, Saa vi kan Ærens Krone faa, Naar Dommens store Dag skal staa!

Et er nødigt, dette Ene

Appears in 6 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Et er nødigt; dette Ene Lær mig, Gud, at kjende ret! Verden kan mig intet tjene, Tynger kun og gjør mig træt; Den er kun er Byrde, som nager og plager, Hvor Sjælen dog ingen ret Liflighed smager, Men faar jeg det Ene for al Ting kun fat, Da bliver mig en Ting for al Ting min Skat. 2 Vil du dette Ene tage, Søg det ei paa denne Jord! Lad, hvad Jordisk er, tilbage, Søg det oppe, søg det, hvor Sig Guddom og Manddom forenede finde, Og hvor al Fuldkommenheds Fylde er inde; Der, der er det ene Nødvendige ret, Der, der ei mit Ene, mit Alting i Et. 3 Som Marias Hjerte-Rødder Søgte denne ene Skat, Da hun sig ved Jesu Fødder Fuld af Længsel havde sat; (Hans Tale var liflig i Hjerte og Øre, Hun vilde saa gjerne hans Vilje faa høre, Hun smagte den Sødhed, i Frelseren laa, Han ene for hende var Alting at faa): 4 Saadan længes jeg med Smerte, Søde Jesu, efter dig; Lad dig finde i mit Hjerte, Overgiv dig dog til mig! Og ville end mange til Verden sig vende, Saa vil jeg dog efter dig løbe og rende, Du haver det evige Saligheds Ord, I dig hele Himmeriges Herlighed bor. 5 O, al Visdoms Vælde-Kilde, Lad den trædske Satan ei Mig forføre og forvilde Fra den rene Sandheds Vei! Men at jeg enfoldig i Ydmygheds Gange Din Visdom kan søge og finde og fange, At kjende dig, Jesu, og have dig kjær! Saa er jeg til Himlen og Evighed lærd. 6 Jeg for Gud kan intet bringe Uden dig og dine Saar, Under din Forsonings Vinge Jeg for Gud frimodig staar; En evig Retfærdighed du os fortjente, Der Pinen og Døden dit Hjerte omspendte; Der har jeg de Klæder, der smykke mig ud, At prange for Thronen som deiligste Brud. 7 Nu, saa lad mig her opvækkes Til et helligt Liv i dig, At det Onde daglig svækkes Ved din store Kraft i mig! Thi hvad mig til gudelig Vandring i Livet Kan tjene, er i dig, min Jesu, mig givet; Riv fra mig al Kjødets forfængelig Lyst, Saa lever jeg dig, du min eneste Trøst! 8 Ja, hvad skal jeg mere sige? Her er Naadens fulde Flod! Du gik ind i Himmerige For mig engang med dit Blod, Du derved en evig Forløsning har funden, Hvorved jeg er hjulpen og reddet i Grunden; Guds Hjerte er aabnet ved denne din Gang, Thi synger jeg Abba med frydelig Klang! 9 Sjælen veed af ingen Byrde, Har er frit og lystigt Mod, Den er ført udaf sin Hyrde Ind til Livsens Eng og Flod. Ei nogen Forfriskning mod denne kan veie, At have sin Jesum, ham evig at eie, Slet intet mig glæder og dæmper min Ve Foruden min Jesum i Troen at se. 10 Derfor Jesus, han mit Ene Og mit Alting være skal. Prøv om jeg det ret vil mene, Eller er blandt Hykler-Tal; Se om jeg mig vender i Sikkerheds Leie, Og før mig paa Livets de evige Veie, At agte for Skade al Vellysters Flok Og Jesus at vinde – han ene er nok.

O hvilken Ære

Author: Brorson Appears in 4 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O hvilken Ære, For Tanken alt for stor, Hans Barn at være, Som i det Høie bor! Naar man er bleven Til Herren ret omvendt, Fra Verden reven, Med Jesus ret bekjendt, I Himlen skreven Med Lammets røde Prent! 2 O hvilket Smykke Fra Himlene er det, O hvilken Lykke Er denne Barneret! Naar, hvad os skader, Vi kan for Thronen gaa, Og sige: Fader, dit Barn du hjælpe maa! O Gud, hvor lader Det deilig der at staa! 3 Hvo kan udsige, Hvad Kristi Kraft formaar, Naar Himlens Rige I Sjælen ret opgaar! Naar i mig brænder Men Jesu Kjærlighed, Og mig omspender Som Himlen selv saa bred, Hvor jeg mig vender Og tænker op og ned! 4 O, jeg har fundet Lyksalighedens Stand, Og sødt forvundet Min første Jødsels Band! O hvor fornøiet Er nu min arme Sjæl, Før dybt nedbøiet Til Jorden som en Træl, Nu høit ophøiet Med sin Immanuel! 5 O surt fortjente Min Sjæles Frydestund! O søde Rente Af Jesu Pinsels Pund! Er Førstegrøden Saa meget sød og kjær, Hvad Engle-Føden, Som mig skal times der, Naar efter Døden Jeg rigtig hjemme er! 6 Naar jeg skal tage Mod Dødens sidste Bud, Da kan jeg drage Med Glæde til min Gud, Hans Haand skal lindre Mig Dødens Kamp og Sved, Hvad kan det hindre, At Støvet falder ned, Hist skal det tindre I evig Herlighed!

O søde Gud, din Kjærlighed

Author: Kingo Appears in 6 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday; Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O søde Gud, din Kjærlighed Den haver ingen Lige, Min Sjæl, min Mund, min Tunge veed Den ikke ud at sige! Jeg i en bundløs Afgrund er, Naar jeg vil der beskue, Hvordan du kunde faa mig kjær, Som intet kunde due. 2 Men du har elsket Verden saa, At før den skulde blive Fordømt og ganske undergaa, Den Søn du vilde give, Som Døden led i alles Sted, For alles Synd at bære, Jeg derfor er i Tallet med, Des ske dig evig Ære! 3 Din Kjærlighed almindelig Til alle vilde strække, Og Jesu Værdskyld vilde sig Til alles Frelse række; Den Aands Oplysning er for hver, Som selv ei Lyset slukker, Dit Ord og ingen Mennesker Ud fra din Kundskab lukker. 4 Men hvad har dog bevæget dig, O hjerte Gud og Fader, Saa inderlig at elske mig Og Verden som aflader Dog ei at synde, men hver Dag Har Brøst i mange Maade, Som kan fordærve al vor Sag, Og spilde os din Naade? 5 Det ikke var vor Deilighed, Og ei vor Byrd og Stamme, Den var elendig, som du veed, Vi kunde intet bramme Af Rigdom; thi vi arme var Ved Synd og Satan blevne, Og, af Naturen Vredens Kar, Til Død og Skam opskrevne. 6 Vor Dyd og gode Gjerninger, (Om noget Sligt vi aatte,) Det gjaldt aldeles Intet her, Og Intet de formaa'de; Vor Vilje og vor Kraft var død Og til alt Godt udu'lig, At frelse os fra evig Nød Det kunde de umulig. 7 Men, kjære Gud, din Miskundhed, Dit bundløs gode Hjerte Saa til os, der vi ilde led I vor fortviled' Smerte, Din blotte Naade forekom Vor Død og evig Fængsel, Du haver fyldestgjort vor Dom, Det var din Lyst og Længsel. 8 Det er ei nogen Drøm og Tant, Naar jeg mig deri glæder; Thi det er baade vist og sandt, Mig Jesu Uskyld klæder; Min Dom, min Død, min synd saa led Den lod han sig tilegne, Men mig igjen Retfærdighed Lod han ved sig tilregne. 9 Jeg græder, og jeg griber til Med Angrers salte Taare, Og finder, hvor Gud kjærlig vil Se til mig usle Daare, Og i sit Aasyn agte mig For Jesu Skyld retfærdig, Som af mig selv evindelig Til Dødsnes Dom var værdig. 10 Paa hannem har jeg Troen kast', Og ved den Tro alene Jeg paa min Salighed er fast, Ei Satan skal formene Paa Gud og paa hans Søn at tro, Og der mit Anker fæste, Hvor Aanden til min Sjæle-Ro, Og sukker til mit Bedste. 11 O fromme Jesus, lad din Aand Mig herudi bekræfte I Dødens Stund, at Troens Haand Saa fast ved dig kan hefte, At Sjælens sidste Sukke maa Optrænge til Guds Throne, En naadig Gud jeg da skal faa Og Livsens herlig' Krone

Op, vaag og bed

Author: Brorson Appears in 7 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Op, vaag og bed, Min Sjæl! du veed Dig ellers ikke sikker, At du kunde drages ned I den Ondes Strikker. 2 Brug Ordets Magt, Giv nøie Agt Paa Hjertet, hvor det vanker, Lær at holde hellig Vagt Over dine Tanker! 3 At følge smukt Guds Naades Tugt, Naar Aanden dig vil minde, Holder Verden udelukt, Hjerte-Freden inde. 4 Et lidet Gran Af Surdeig kan Al Deigen gjemmensyre, Kommer Gnisten først i Brand, Er den ond at styre. 5 En Tanke, som I Hjertet kom, Og som man lidt lod raade, Har saa tidt gjort Sjælen tom Paa Guds søde Naade. 6 De Sjælesaar, Som Satan slaar, Gaar ind ad skjulte Gange, Hvo, som ei paa Vagten staar, Vorder snart hans Fange. 7 Vor onde Art Optændes snart Af det, vi se og høre, Blir en syndig Tanke spart, Er han inden Døre. 8 Et syndigt Ord I Adam for, Det lagde Verden øde, Det haar voldt det Sjælemord, Hvorved alle døde. 9 Alt dette veed Forfarenhed Hos alle Guds Udvalgte; Jesus raaber: Vaag og bed, Om du ei vil falde! 10 Op, op paa Vagt Af ganske Magt, Og vaag med alle Fromme! Vaager, som Guds Søn har sagt, Til I se ham komme!

Give me, O Lord, a spirit lowly

Author: Rev. Matthias Loy, D. D. Appears in 5 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 Give me, O Lord, a spirit lowly, That seeks to praise Thy name alone; Let faith make all my conduct holy, And love in all my life be shown: Tame Thou whate'er in me is wild, And own me always as Thy child. 2 Let me not aim beyond my measure, But in my place be still content; To do Thy will be all my pleasure, For this let all my life be spent; And if my duties lowly be, Let this suffice,--they honor Thee! Used With Tune: ELLIS

I Jesu søger jeg min Fred

Author: Ukj. Appears in 7 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 I Jesu søger jeg min Fred, Al Verden har kun Smerte, Hans Vunder er mig Blivested, Der hviler sig mit Hjerte; Der kan jeg bo I stille Ro, Der findes alt det, som min Tro Saa længselsfuld begjærte. 2 Indtil jeg fandt det Kildespring, Gik jeg paa tørre Veie. Jeg søgte Trøst i mange Ting, Som kunde ei fornøie Den Sjæls Attraa, Som i mig laa, Og endda ei jeg tænkte paa, At søge til det Høie. 3 Saa blind, saa tung, saa jordisk var Min Sjæl, at den ei kunde Opsøge dig, skjønt jeg blev var, At andre Trøstegrunde Gav liden Trøst Udi mit Bryst, Om de end alle var udøst, Ei heller var de sunde. 4 Da ynkedes du over mig, Og drog mig usle Daare Ved Naadens Kald: Kom hid til mig, Her skal du bedre fare! Immanuel Alene vel Husvale kan din arem Sjæl Og frelse af al Fare! 5 Ja Jesu, jeg maa give Magt, At Verden har kun Møie Og Angest, som du selv har sagt, Du ene kan tilføie Den sande Fred Og Rolighed, Dit skjød er ret mit Hvilested, Hvor jeg mig vil fornøie. 6 Dit Korses daarlig' Prædiken Er mig en Visdoms Kilde, Din Død gi'r mig mit Liv igjen, Og hvad, som vil forspilde Mit Sjælegavn, Skal i dit Navn, Som er min trygge Tilflugts Havn, Forsvinde, Jesu milde! 7 Ak, maatte jeg kun idelig Ved dig, min Jesu henge! Ak, maatte kun min Sjæl i dig Sig daglig dybt indtrænge! Saa fik jeg Fred, Saa fandt jeg Sted For Duens trætte Fode-Fjed, Endog det vared længe! Used With Tune: [I Jesu søger jeg min Fred] Text Sources: Dansk. 1740

Holy Jesus, Saviour blest

Author: Richard Mant Appears in 18 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 Holy Jesus, Saviour blest, When by passion strong possest Through this world of sin we stray, Thou to guide us art the Way. 2 Holy Lord, when error's night Dims and blinds our clouded sight, Through the mists of sin to shine, Thou dost rise, the Truth divine. 3 Holy Jesus, when our power Fails us in temptation's hour, All unequal to the strife, Thou to aid us art the Life. 4 Who would reach the heavenly home, Who would to the Father come, Who the Father's presence see, Jesus, he must come by Thee. 5 Channel of the Father's grace, Image of the Father's face, Saviour blest, incarnate Son, With the Father thou art One. 6 Glory to the Father be, Glory, only Son, to Thee; And, of equal power confest, Glory to the Spirit blest. Used With Tune: CULBACH