Text Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 31 - 40 of 108Results Per Page: 10 20 50

Christ's Death, Resurrection, and Ascension

Appears in 20 hymnals Topics: Glorification of Christ; Glorification of Christ First Line: Why did the Jews proclaim their rage? Lyrics: 1 Why did the Jews proclaim their rage? The Romans, why their swords employ? Against the Lord their powers engage, His dear Anointed to destroy? 2 "Come, let us break his bands, they say, "This man shall never give us laws;" And thus they cast his yoke away, And nail'd the Monarch to the cross. 3 But God, who high in glory reigns, Laughs at their pride, their rage controuls; He'll smite their hearts with inward pains, And speak in thunder to their souls. 4 "I will maintain the King I made "On Zion's everlasting hill, "My hand shall bring him from the dead, "And he shall stand your sovereign still. 5 [His wondrous rising from the earth Makes his eternal Godhead known; The Lord declares his heavenly birth: "This day have I begot my Son. 6 "Ascend, my Son, to my right-hand, "There thou shall ask, and I bestow "The utmost bounds of heathen lands; "To thee their suppliant tribes shall bow."] 7 But nations that resist his grace Shall fall beneath his lifted rod; His arm shall crush the impious race, That dares provoke th' avenging God. Pause. 8 Now ye that sit on earthly thrones, Be wise, and serve the Lord, the Lamb: Now to his feet submit your crowns, Rejoice and tremble at his name. 9 With humble love address the Son, Lest he grow angry, and ye die; His wrath will burn to worlds unknown, His love gives life above the sky. 10 His storms shall quell the stuborn foe, And sink his honours in the dust: Happy the souls, their God that know, And make his grace their only trust. Scripture: Psalm 2

Why did the nations join to stay

Appears in 51 hymnals Topics: Glorification of Christ; Glorification of Christ Lyrics: 1 Why did the nations join to slay The Lord’s anointed Son? Why did they cast his laws away, And tread his gospel down? 2 The lord that sits above the skies, Derides their rage below, He speaks with vengeance in his eyes, And strikes their spirits through. 3 “I call him my eternal Son, "And raise him from the dead; "I make my holy hill his throne, "And wide his kingdom spread. 4 "Ask me, my Son, and then enjoy "The utmost heathen lands; "Thy rod of iron shall destroy "The rebel that withstands." 5 Be wise, ye rulers of the earth, Obey th’ anointed Lord, Adore the King of heavenly birth, And tremble at his word. 6 With humble love address his throne, For if he frown, ye die: Those are secure, and those alone Who on his grace rely.

Verdens Ørken mørk og taaget

Author: Dorotea Engelbretsdatter Appears in 5 hymnals Topics: Glorification Lyrics: 1 Verdens Ørken mørk og taaget Er saa fuld af pinlig Tvang, At en Kristen under Aaget Nær fortviler mangen Gang; Korset trykker tungt paa Bryst, Hjertet fatter ei Guds Trøst, Vil for Angest ofte briste, Det fik selv Guds Helgen friste. 2 Ingen blandt den syndig' Skare Kan paa Roser vandre did, Hvor der ikke meer er Fare, Ikke længer Sorg og Strid. Her maa kjæmpes uforfærd', Paradiset er det værd, Her maa hver paa Tro og Love Alt for Seiers-Prisen vove. 3 Nød bør lære Folk at bede, Og at bruge Troens Skjold, Men i Korsets Kval og Hede Aandens Iver tidt blir kold, Bønnen lunken, Haabet svagt, Hjertet traadsigt og forsagt, Ret som Gud os foruretter, Naar han Hjælpen lidt udsetter. 4 Altid gad man vel i Glæde Med ham op paa Tabor gaa, Men ugjerne stundom træde Ned i Haven, hvor han laa Fuld af Vaande, angst og mod, Raabte, bad og svedte Blod For at frelse mig og andre, Den Vei vil man nødig vandre. 5 Trang er Veien, Porten snæver, Megen Trængsel falder der, Synde-Hjertet det udkræver, Skal det komme Himlen nær. Tungt og Tornet mangeled Lindres ved Taalmodighed, Men den Urt og Himmelgave vokser ei hver Mands Have. 6 Gud tilgive mig min Dvælen! Jeg vil med min Frelser gaa; O, miskund dig over Sjælen! Der staar Saligheden paa; Tidens Pinsel endes dog Under et Ligkiste-Laag, Naar kun Ro hos dig mig rester, Jesu, Jesu, kjære Mester!

O min Sjæl, du gaar og vanker

Author: Ambr. Stub Appears in 4 hymnals Topics: Glorification Lyrics: 1 O min Sjæl, du gaar og vanker Blandt de mange Verdens Ting, Samle dine vilde Tanker, Se dig oventil omkring! Ak, hvad nytter Kedars Hytter, Pillegrim, hvor er dit Hjem? Lad dit Øie Agte nøie Paa det ny Jerusalem! 2 Hele Verden gaar til Grunde Af den lille Jordens Bold, Af den store Himlens Runde Bliver intet i Behold. Agt i Tide, Du kan vide, Naar du selv af Verden gaar, At du hisset Er forvisset Om den Stad, som evig staar! 3 Siig mig dog, hvad er vel dette Tabernakels jordisk' Hus? Siig mig dog, tør nogen sette Lid paa smuldret Leer og Grus? Dette ældes, Dette feldes, O, saa maa man dog herud! Men en Bolig Evig rolig Er beredt for Lammets Brud. 4 Kast med Længsel Troens Øie Op til hiin den fagre Stad, Agt paa Evighedens Høie! Traads al Satans Harm og Had, Er den fundet Fast og grundet, Murens Grundvold er saa rar, Thi af rene Ædelstene Er den glimrende og klar. 5 Stadens Porte og dens Gade er af Perler og af Guld, Hør, der ere alle glade, Hør den Sang af Sødhed fuld! Hør dem kvæde I den Glæde, Som er fri for Nag og Nød, Fri for Plage, Suk og Klage, Fri for Graad og fri for Død! 6 Der er ingen Sol og Maane Paa hin evig' Himmel sat, Der er ingen Sky og Blaane, Ingen Aften, mindre Nat. Der maa være Glans og Ære, Se, den hellig' Gud er Sol! Al Ting frydes, Se, der skydes Straaler ud fra Lammets Stol! 7 O min Sjæl, du gaar og vanker Blandt de arme Verdens Ting. Samle dine vilde Tanker, Se dig oventil omkring! Herre, led mig, Og bered mig Til din Himmel, til mit Hjem! Gjør mig værdig, Gjør mig færdig Til det ny Jerusalem!

Eia, mit Hjerte inderlig

Author: Elle Andersdatter Appears in 4 hymnals Topics: Glorification Lyrics: 1 Eia, mit Hjerte inderlig Jubilerer, Med Lyst og Fryd saa glædelig Triumferer, Naar jeg betænker, At Dødens Lænker Brudte er, og Gud mig Livet skjænker Af Naade! 2 Som Fuglen ved den klare Dag Sig glæder, Gjør Sjælen uden al Aflad Og kvæder: Lov, Pris og Ære, O Jesu kjære, Som for alle Kronen høit mon bære Med Ære! 3 Derpaa hver kristen Sjæl sit Mod Skal grunde, Den mindste af de Draaber Blod, Som runde Af Jesu Side Med Kval og Kvide, Alle Synder gjør som Sneen hvide Og rene. 4 Derfor alt Haab til Jesum Krist Jeg setter, Og venter, han af Naade vist Udretter, At al Elende Faar en god Ende, Gud skal Graaden om til Glæde vende Ret snarlig. 5 Den Livsens Krone yndelig Med Ære Har Jesus Krist forhvervet mig At bære I Himmerige, Evindelige, Sorgen al for den maa ganske vige Tillige. 6 Saa hjertelig til denne Dag Mig glædes. Paa hvilken vi skal uden Klag' Indledes Og blive viset I Paradiest, Der Guds Aasyn skue, evig priset Og lovet. 7 Der skulle bi staferes ud Og frydes Som Jesus Krist, vor Brugom prud, Og prydes Med Himmel-Smykke Og Gyldenstykke, Ingen skal den Glæde fra os rykke Og slukke. 8 Den Stad og Gader der af Guld Mon være, Af Ædelsteen Grundvolden fuld Med Ære, Og dertil Klangen Af Engelsangen! Tusind Aar som Dag igaar er gangen For mangen. 9 Eia, lad skinne frem den Dag Med Fromme, Da alle Ting saa vel i Lag Skal komme! Vor Ve du vende, Vort Aag fraspende, Lad det tage en saa salig Ende, O Jesu! 10 Jeg redebon er, Jesu Krist, Og venter, Din Komme mig forløser vist, Og henter Fra Taaredalen, Fra Dødsens-Kvalen Hjem til Himmerig, til Brudesalen I Glæden! Used With Tune: [Eia, mit Hjerte inderlig]

Her, uden Sky og Skygge

Author: Birgitte Boye Appears in 4 hymnals Topics: Glorification Lyrics: 1 Her, uden Sky og Skygge I synlig Salighed, Her vilde Peder bygge, Og aldrig stige ned, Her var det godt at bo! Hvor gjerne, Jesu kjære, Vi vilde ogfaa være Med dig udi din Ro! 2 Nei Peder, nei, din Kroning Den kræver Guds Søns Blod, Din Frelse og Forsoning Gror op fra Korsets Fod. Du stige atter ned! Først naar du med ham lider, Saa kommer vel de Tider, Du ser Guds Herlighed. 3 Nu kan du Verden svare: Vi ingen har forført, Vi, som paa Berget vare, Vi saa, og vi har hørt; Ved digtet Fabel blev Ei vor Forstand bedraget, Os Gud har selv behaget At syne, hvad vi skrev. 4 Og dirrer for dit Øre Gud Korsets Hammerslag, Du kan fra Himlen høre Guds Røst i al din Dag; Selv Dødens sorte Nat Guds Klarhed gjennenbryder, Hans Raab saa sterke lyder, At Jesus er din Skat. 5 O Talsmand, min Husvaler, Som i vor Rat og Nød Om Jesu Klarhed taler, Og om hons Kors og Død, Mit Hjerte gjennemtreng, Tal, naar mit døve Øre Kan intet mere høre I min iskolde Seng!

Jesus lever, Graven brast!

Author: J. N. Brun Appears in 8 hymnals Topics: Glorification Lyrics: 1 Jesus lever, Graven brast! Han stod op med Guddoms Velde, Trøsten staar som Klippen fast, At hans Død og Blod skal gjelde, Lynet blinker, Jorden bæver, Graven brast, og Jesus lever! 2 Jeg har vundet, Jesus vandt; Døden opslugt er til Seier, Jesus Mørkets Fyrste bandt, Jeg den kjøbte Frihed eier; Aaben har jeg Himlen fundet, Jesus vandt, og jeg har vundet!

Paaske-Morgen slukker Sorgen

Author: Grundtvig Appears in 5 hymnals Topics: Glorification Lyrics: 1 Paaske-Morgen slukker Sorgen, Slukker Sorgen til evig Tid, Den har os givet Lyset og Livet, Lyset og Livet i Dagning blid. Paaske-Morgen, slukker Sorgen, Slukker Sorgen til evig Tid. 2 Redningsmanden er opstanden, Er opstanden i Morgengry! Helved græder, Himlen sig glæder, Himlen sig glæder ved Lovsang ny. Redningsmanden er opstanden, Er opstanden i Morgengry! 3 Sangen toner, vor Forsoner, Vor Forsoner til evig Pris; Han vilde bløde for os at møde, For os at møde i Paradis. Sangen toner, vor Forsoner, Vor Forsoner til evig Pris. 4 Englehære Budskab bære Budskab bære med Lovsang ny; Veien de tage frem og tilbage, Frem og tilbage: til Grave, til Sky. Englehære Budskab bære Budskab bære med Lovsang ny. 5 Bødt er Brøden, død er Døden, Død er Døden som Syndens Sold, Nu ligger Graven midt i Guds-Haven, Midt i Gud's Haven i Jesu Vold. Bødt er Brøden, død er Døden, Død er Døden som Syndens Sold. 6 Englesæde, Engelsæde, Englesæde i Jordens Skjød! Lyet og Læet under Livstræt, Under Livstræet gjør Hvilen sød. Englesæde, Engelsæde, Englesæde i Jordens Skjød! 7 Mørket græder, Engle-Klæder, Engle–Klæder, de er som Lyn, Om end bedrøvet, smiler dog Støvet, Smiler dog Støvet ved Engle-Syn! Mørket græder, Engle-Klæder, Engle–Klæder, de er som Lyn. 8 Morgenstunden guld i Munden, Guld i Munden har end til os, Fra vor Forsoner Livets Guldkroner, Livets Guldkroner vor Død til Traads. Morgenstunden guld i Munden, Guld i Munden har end til os. 9 Fagert i Skare op vi fare, Op vi fare fra Grav i Sky! Tungerne gløde, Herren vi møde, Herren vi møde med Lovsang ny! Fagert i Skare op vi fare, Op vi fare fra Grav i Sky!

O kjæreste Sjæl, op at vaage!

Author: Kingo Appears in 6 hymnals Topics: Glorification Lyrics: 1 O kjæreste Sjæl, op at vaage! Thi Dødsens og Helvedes Taage, Ved Jesu Død alt er forsvunden, Og Seieren evig er vunden. 2 Bort Synder og Laster og Lyder! Fremskinner, I hellige Dyder! Thi Jesus vil Hellighed have, At vi vore Synder begrave. 3 Hver rense sin Surdeig af Hjerte Med Graad og Fortrydelsens Smerte, Al Ondskab fra Sjælen udfeie Og gamle, vanartige Deige! 4 Et Paaskelam for os er blevet Til Slagterbænk ynkelig drevet, Vor Kristus, vor Glæde og Ære, Som vilde vort Offerlam være. 5 Den, som haver alting i Volde, Hans Frydefest hellig vi holde Med Salmer og aandelig' Sange, Ja pukke mod Døde og prange. 6 Gid Renhed hvert Hjerte maa smykke, Og Sandhed i Sindet sig trykke, Saa skal vi fra Ondskab udtræde, Og Paaskefest holde med Glæde!

Solen paa Himmelen lukked sit Øie

Author: Peter Dass Appears in 4 hymnals Topics: Glorification Lyrics: 1 Solen paa Himmelen lukked sit Øie Den Dag, at Solen paa Korset gik ned. Da stod Naturen i dobbelt Døds Møie, Dobbelt Formørkelse blev der da seet. Men paa vor Paaskedag saa man oprundne Begge de Sole, som syntes forsvundne. 2 Efter Fornedrelse skal vi ophøies, Solen skal skinne, naar Regnen er endt, Hæder og Ære dig, Kristus, tilføies, Til ved Opstandelsen blev du bekjendt, At du Guds evige Søn monne være, Som har mod Fienden vundet med Ære. 3 Tiden vil Herren ei længe forhale, Tredie Dag alt han af Graven opstaar, Hvad er om tre Dages Gravtid at tale? Hvad kan de regnes mod Evigheds Aar? Gladelig vil vi med Herren fornedres, At vi med Herren og evig kan hædres. 4 Aldrig er Kornet i Mulden saa længe, At sig Opveksten jo en Gang vil te, Blomstret om Sommer skal lokkes af Enge, Som all bedækket med Vinter og Sne, Saa skal og blomstre omsider de Lemmer, Som man forvisnet i Støvet bortgjemmer. 5 Fisken skjød Jonas af Bugen paa Stranden, Saa skal og Jorden te frem sine Lig; Er du, min Frelser, af Graven opstanden, Visselig skal jeg opreises med dig; Hvor der er Roden, der vokse vel Grene, Frugten og Salighed vil du forlene!