Text Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 51 - 60 of 2,516Results Per Page: 10 20 50

Vreden din afvend, Herre Gud i Naade!

Author: Georg Thymus; Ukjendt Appears in 6 hymnals Topics: Twenty third Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Vreden din afvend, Herre Gud, i Naade! Riset det haarde bruge du med Maade! Vi have syndet storlig og gjort ilde, Tugt os med Milde! 2 Thi om du efter vore Synder onde Straffed saa haardt, som du med Rette kunde, Da maatte al Ting gaa til Grund og falde, Ja en og alle. 3 Synden forlad os, gode Gud og Herre! Lad atter Naaden over os regjere! Hjertelig ynkes, det har du for Vane, Vil ingens Bane! 4 Mindes, vi ere Støv og Aske alle, Født i Misgjerning, og hver Dag vi falde. Underlagt Døden, Nød og tusind Plage, Al' vore Dage. 5 Se til di Søns den blodig Død og Pine, Som han paa Korest led for Synder mine, Hannem igjennem Spyd og Nagler stode Verden til Gode! 6 Derfor, o Fader, ikke os fordærve, Naade ved Kristus lade du os arve, At vi saa al Tid udi Himlen gjæve Med dig maa leve!

Hjerte, lad dig ei indbilde

Appears in 4 hymnals Topics: Nineteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Hjerte, lad dig ei indblide, At du er af Gud forstødt, Hold dig fast til Ordets Kilde! Evangelium er sødt. Har du gjort din Gud imod, O, han er jo from og god; Har du samlet dig Guds Vrede, Glæd dig, Naaden er tilrede! 2 Vel er du som andre arme Adams Sønner syndefuld, Men Gud strækker sine Arme Mod dig hjertemild og huld; Vender du dig om igjen, Se, saa er han strax din Ven; Vær frimodig, gud vil tage Mod din Angers Graad og Klage! 3 Mener du, han er en Løve, Som kun tørster efter Blod? Kjærlighed og Gunst at øve, Dertil staar hans Sind og Mod; Gud han har et Fadersind, Vores Jammer trænger ind I hans søde Faderhjerte, Gud han føler selv din Smerte. 4 Hør hans Ord: saa sandt jeg lever, Vil jeg ei en Synders Død. Du, som for Guds Vrede bæver, Glæd dig, det har ingen Nød! Naar kun Gud din Anger ser, Alt hans Hjerte mod dig ler, Mildt han møder Syndre bange, Aldrig komme de for mange. 5 Ingen Hyrde saa kan rende Efter det fortabte Faar; Kunde du Guds Hjerte kjende, Hvordan det i Lue staar, Naar han ved den Ondes List En og anden Sjæl har mist', Før han finder dem med Glæde, Skulde du af Glæde græde. 6 Gud, han ei alene ynder Dem, som i hans Naade staa, Men og efter dem sig skynder, Som i Stans Strikker gaa, Skjønt at deres Tal er stort, som han har til Fanger gjort, Op ophidset dem, desværre, Mod saa stor en Gud og Herre. 7 Gud dog bliver ved at raabe Fuld af Kjærlighedens brand, Sanker mer' og mer' tilhobe Ind igjen i Naadens Stand; Hov sig nu vil stille ind Met et naade-hungrigt Sind, Han, naar han sin Synd begræder, Gud og alle Engle glæder. 8 Gud og alle Himle fryde Sig at se en Synders Bod, Alle Englemunde bryde Ud i Glæde som en Flod, Alt, hvad han sig har forset, Er, som det var aldrig sket, Al hans Synd er kast' i Havet, Alting, Alting er begravet. 9 Ingen Sø saa stærk udbryder, Ingen Strøm saa vældig gaar, Ingen Ild saa heftig syder, Intet mod vor Gud forslaar, Ingen tige kan lignes mod Herrens Naades store Flod, Vore Synder bort at drive, Mens vi ere her i Live. 8 Nu velan, I bange Sjæle, Her er Naade, Gud ske Lov! Hvem vil pine sig og kvæle, Da det ikke er behov! Al den Synd, du mindes kan, Veier ikke mindste Gran Mod Guds Naades Magt at regne, Som du kan dig frit tilegne. 9 Var der tusinde og flere Verdens Riger skabt af Gud, Og du havde dem og mere Fyldt med synd imod hans Bud, Det var meget, dog ei mer End den allermindste Fjer Mod Guds Kjærlighed at kjende, Som har ingen, ingen Ende. 10 Luk da op til Himmerige, Søde Fader, Naadens Port, At jeg ret derind kan kige Og bese, hvor høit og stort Naadens Rige er og gaar, At mit Navn i Himlen staar! Lad i Kjærlighed mig øve Og dig aldrig mer bedrøve!

I Jomfruer, I kloge

Appears in 3 hymnals Topics: Twenty-fifth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 I Jomfruer, I kloge, O, tænder Lamper, ser, Hvor det i Verdens Kroge Nu mørknes mer og mer! Vor Brudgom op er standen Og kommer med en Fart, Op, vaager med hinanden, Nu erdet Midnat snart! 2 Hver gjøre Lampen færdig, At I kan rede staa Og vorde agtet værdig, Med Brudgommen at gaa; Thi Zions Vægtre raabe: Vor Brudgom nu er nær, O, møder ham tilhobe I Troens Frydefærd! 3 I Jomfruer, saa mange, Som ere ved Forstand, O kommer, ud at gange Imod vor Frelsermand! Ser Himlens aabne Porte Og Brylluppet bered! Han ikke langt er borte, Som hedder Zions Fred. 4 Ser op, gaar ham imøde, Han er, nu er han her! Ser Træets Knopper gløde, Saa er vor Sommer nær! Ser, hvor saa klart frembryder Den røde Aftensky, Som os den Dag betyder, Naar al vor Nat maa fly! 5 Bort derfor, Søvnens Taage! Hvo vaager, han er vis. Enhver, som ei vil vaage, Skal føle Vredens Ris, Fordærvelse og Plage; Thi alle Vredens Kar For evig da skal smage Den Helvedpine svar. 6 Men møder ham, I Fromme, Med Fryd og Glædes Lyd! Vor Sorrigs Tid er omme, Lad Klagen gaa sin Gang! O, ser dog Frydestunden, Som bærer Kronen from, Nu er den snart oprunden, Nu hentes Bruden hjem! 7 I, som med Jesu lider I denne Grædedal, Skal efter Sorgens Tider Faa Fryd i Himlens Sal, Med ham I skal regjere,– Hvo kan vel det forstaa?– Og evig triumfere Med Ærens Krone paa. 8 O Jesu, lad det komme Dog snart dertil engang, At alle dine Fromme Maa mode dig med Sang! Gjør, Jesu, snart en Ende Paa dines haarde Strid, Og lad min Lampe brænde Til min Forløsningstid!

Vor Frelse til os kommen er

Appears in 2 hymnals Topics: Eighteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Vor Frelse til os kommen er Af idel Herrens Naade; Ei hjalp os vore Gjerninger, De fri os ei fra Vaade; Men Troen haen til Jesum ser, Han har gjort Fyldest for Enhver, Han er vor Midler vorden. 2 Guds Lov den er et helligt Bud, Vi det ei kunde holde; Thi blev den os til Dom hos Gud, Stor Nød det maatte volde; Den kræver en frivillig Aand, Men Født er Kjød blev all rig Aand Fortabte vor vi Alle. 3 Vel falskelig man drømte tidt, At Loven os var givet, Som om det stod os ganske frit At lyde den i Livet; Den er dog kun et Speil, som klart Os lader se en syndig Art Skjult i vort Kjød at brænde. 4 Vor egen Kraft vil ei forslaa Hin onde Ild at kue; Saa tidt man prøvet har derpaa, Men større blev dens Lue. Det blev kun Skin og Hyklerdaad, Af Gud fordømt og uden Raad; I Kjødet er den baaren. 5 Opfyldes maa dog hvad vi brød, Skal vi ei Døden smage; Thi sendte Gud sin Søn i Kjød, Af Døden os at drage. Den ganske Lov har han opfyldt, Han Vreden bar, som velforskyldt Os alle skulde ramme. 6 Og at han bøded, hvad der brast, Og vandt i Dødens Klemme, Med Christentro jeg holder fast, Og skal det aldrig glemme, Ei Andet tro, min Herre kjær, Din Død mit Liv, min Frelse er, Du har for mig betalet! 7 Nei aldrig tviler jeg derpaa, Dit Ord kan ei bedrage; Dit gode Ord det siger saa, At Ingen tOr forsage. Hvo paa dig tror og bliver døbt, Ham har du Himlen skjænkt og kjøbt, Saa han skal ei fortabes. 8 For Gud retfærdig den kun er, Som Troens Ja kan svare; Men Troen føder Gjerninger, Som Lyset Straaler klare. Ved Troen har du Fred med Gud, Til Næsten Kjærlighed gaar ud, Naar ny af Gud du fødes. 9 Guds Lov dig viser Syndens Sum Og knuser Hjertets Klipper; Saa kommer Evangelium Med Trøsten, som ei glipper. Det siger: Kryb til Korsets Træ, I Loven er ei Ly og Læ Og ei i Lovens Gjerning. 10 Vel kan foruden Gjerning god den sande Tro ei være, Ret som ei Gren af frugtbar Rod Kan mangel Frugt at bære; Retfærdig gjør dog Troen blot, Dens Gjerning tjener Næsten godt Og Troens Egthed viser. 11 Saa venter Haabet fast den Tid, Da Guds Ord Hjertet letter Og skaber Fryd af Sorg og Strid,– Den Tid, som Herren sætter. Hvad bedst er, ved han visselig, Og han ei mod os bruger Svig; Thi skal paa ham vi haabe. 12 Frugt ei, om og en liden Stund Han synes ei at ville,º Det er en Sky, en Prøve kan, Han nærmer sig dog stille. Paa Ordet byg, paa Hjertet ei; Om Hjertet siger tusind Nei, Lad det dig ei forfærde! 13 Gud Fader, Søn og Helligaand, Som frelser os fra Vaade, Ske Pris med Hjerte, Mund og Haand For denne store Naade! Hvad Godt, han har begyndt i os, Fuldfører han vor Synd tiltrods, Sit store Navn til Ære. 14 O vorder helliget dit Navn; Tilkomme os dit Rige; Din Vilje ske vor Sjæl til Gavn; Giv dagligt BrOd tillige; Forlad vor Skyld; i Fristelser Og fra alt Ondt vor Frelser vær: Din Magten er og Æren!

Naar mit Øie, træt af Møie

Appears in 5 hymnals Topics: Fourth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Naar mit Øie, træt af Møie, Mørkt og vaadt af Taare-Regn, Ser med Længsel fra sit Fængsel Op mod Salems blide Egn: O, hvor svinder da min Ve Vare ved derop at se! 2 Jeg fornemmer Folkestemmer Alle Slags blandt Engles Lyd, Dem de driver op med Iver I Guds Lovsangs fulde Fryd: O, hvor siger da min Sjæl Verden gladelig farvel! 3 Ja, jeg skuer dine Druer, Paradis, den Livets Frugt! Dine søde Moser mode Mig alt nu med deres Lugt, Giver Tidens Aandedrag Evighedens Luft og Smag. 4 Lammets klare Brudeskare Ser jeg midt i Paradis, Hvor de svømme som i Strømme Af Guds søde Lov og Pris! Snævre Vei og korte Tid, O, hvad er din Ende blid! 5 Naadens Kilde, Jesu milde, Som os Himlen vandt saa huld, Se, hvor Dines Længsel pines Under tidens Aften-Kuld! Naar, o søde Brudgom, da Vil du hente mig herfra?

Vor Sjæl er dertil fød og baaren

Appears in 4 hymnals Topics: Sixth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Vor Sjæl er dertil fød og baaren, I Gud at vorde skjøn og rig, Just dertil af ham selv udkaaren, At vorde ham, sin Skaber, lig; Hvo kan den Ære noksom prise, Som Gud har villet os bevise! 2 Her var et Adelskab at finde, Som Englens, der Guds Aasyn saa, Ei mindste Lyde var derinde I Sjælens tilstand og Attraa; Her kunde nogen Meen ei være, Thi Gud var Sjælens Lys og Ære. 3 Den drak, af samme Kildes Floder, Hvoraf den selv var kommen frem, Og Visdom var dens Selskabsbroder, Og Pardiset var dens Hjem; Den havde meer end Rigdom fundet, Thi den var ret med Gud forbundet. 4 Hvo kan den Liflighed beskrive, Som Sjælen i sin Gud fornam? O, at den lod sig fra ham rive, Sig til ubørlig Last og Skam, Thi Fienden nu dens Høitidsdage Har vendt til Skjemsel, Ve og Plage. 5 Nu er den ganske jordisk bleven, Og intet mere ret forstaar, Veed ei hvorhen den er fordreben, Og vild i denne Verden gaar; Den kan sig ei til Gud opsvinge, Men elsker det, som er saa ringe. 6 O Gud, som har en Frelser givet, At bedre den fortviled' Stand, Væk Sjælen og igjen til Livet, Som du og ingen anden kan, At den igjen kan Visdom finde, Og ikke mere gaa i Blinde! 7 De Sukke, jeg saa dybt maa drage, Ak, lad dem dig til Hjertet gaa! Din søde Kjærlighed at smage Er al den Deel, jeg stunder paa; Thi kan jeg elske dig af Hjerte, Da kan mig intet mere smerte. 8 O, store Gud, hvor skal jeg finde Den Lue, Hjertet ønsker sig? O, lad dig, lad dig overvinde, Og drag mig selv igjen til dig! Thi bliver du med mig forbunden, Jeg da min Sjæl igjen har funden.

Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei

Appears in 6 hymnals Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei, For du skal vander ad den Vei, Hvorpaa alt Kjød forsmægter! Omfavn din Brudgom, Jesum Krist, Hans Kjærlighed dig trøster vist, Han ei sin Troskab nægter Da, naar du intet mægter. 2 Naar jeg, paa Sygeseng lagt ned, End skjelver i den kolde Sved, Og ei et Ord kan tale, Skal Jesus med sin Hyrdestav Ledsage mig, forbi min Grav, Hans Livsens Ord husvale, I Dødsens mørke Dale. 3 Han til sin Faders Velbehag Har udført al min svære Sag, Han har Forsoning fundet, Og den for mig, for mig indbragt I Himlen, hvor han fik al Magt; Paa ham min tro er grundet, Til jeg har Seier vundet. 4 Alt, hvad jeg her forlise kan I Ufuldkommenheders Land, Vil jeg for intet skatte; Udrives jeg af Venners Favn, Det er mit Bedste; deres Savn Et Forsyn vil erstatte, Gud samler de Forladte. 5 Her er dog al min Kundskab mørk, Her gik jeg i en vildsom Ørk; Min Andagt i ein Hytte Af Synd og Sorg forstyrres her, Der skal jeg se Gud, som han er. Vel mig, at jeg maa flytte Fra en brøstfældig Hytte! 6 Den Smerte er en Overgang, Og bliver Stien end saa trang, Den dog til Livet fører; Ved Naaden vil jeg stride frem Til Herren og til Himlen hjem, Hvor ingen Pine rører, Hvor Glæden ei ophører. 7 Hvad skal jeg da forstaa, o da, Naar Støvet, som jeg iler fra, Ei hindrer i at tænke! Indviet i den dybe Fred Til evig, evig Salighed, Skal jeg i Gud mig sænke, Den Kjærlighed kun tænke! 8 O Trøst, som er mig altid sød! Og naar jeg kjæmper med in Død, Skal jeg dens Kraft fornemme, Og overgive da min Aand I min trofaste Skabers Haand, Og Jesum aldrig glemme, Det Haab kan ei beskjemme.

Majestic sweetness sits enthroned

Author: Samuel Stennett Meter: 8.6.8.6 Appears in 924 hymnals Topics: Trinity VI Evening Prayer General Used With Tune: CAITHNESS

A Mighty Fortress Is Our God

Author: Martin Luther, 1483-1546; Frederick H. Hedge, 1805-1890 Meter: 8.7.8.7.6.6.6.6.7 Appears in 689 hymnals Topics: Holy Trinity Scripture: Psalm 46 Used With Tune: EIN' FESTE BURG

Jesus! the very thought of Thee

Author: Bernard of Clairvaux; Edward Caswell Appears in 1,050 hymnals Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 Jesus! the very thought of Thee With sweetness fills my breast; But sweeter far Thy face to see, And in Thy presence rest. 2 Nor voice can sing, nor heart can frame, Nor can the mem'ry find A sweeter sound than Thy blest Name, O Savior of mankind! 3 O hope of ev'ry contrite heart, O Joy of all the meek! To those who fall, how kind Thou art, How good to those who seek! 4 But what to those who find? ah, this Nor tongue nor pen can show. The Love of Jesus, what it is, None but His loved ones know. 5 Jesus, our only Joy be Thou! As Thou our prize wilt be; Jesus, be Thou our Glory now, And through eternity! Used With Tune: ST. AGNES