Text Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 61 - 70 of 133Results Per Page: 10 20 50

Dybe, stille, Sterke, milde

Appears in 4 hymnals Topics: Sixth Sunday after Holy Three Kings Day High Mass Lyrics: 1 Dybe, stille, Sterke, milde Guddomsord fra Himmel-Havn Naade, kalde Hjerter alle Til den gode Hyrdes Favn, Vidne om, hvad os er givet: Jesus er vor Vei til Livet. 2 Frelser kjære, Tak dig være For din Naade mod vor Jord! Tiden rinder, Verden svinder, Evig dog bestaar dit Ord; Med dit Ord din Naade varer, Er vort Værn mod alle Farer. 3 Drag de mange Sjæle bange Til dig ved din Helligaand! Allevegne Døden segne For din stærke Frelserhaand! Før os frem paa Livets Veje, Før os ind til Livets Eje!

Paa Berget, har nu Jesus endt

Author: Kingo Appears in 5 hymnals Topics: Third Sunday after Holy Three Kings Day High Mass Lyrics: 1 Paa Bjerget har nu Jesus endt Sin Prædiken og Tale, Nu har han Fod og Hjerte vendt Ned til de dybe Dale, Til hver, som i Bodfærdighed Vil sig til hannem vende, Og bekjende Sin Sot og Sind saa leed, Og ham sin Frelser kjende. 2 Du kan, o Jesu, om du vil, Jeg veed, du al Ting mægter, O rek din Haand, rek mig den til, Før ganske jeg vansmægter! Tal til min Sjæl og giv mig Bod, Siig, at jeg reen skal være, Og hjembære En Sjæl, som i dit Blod Er renset dig til Ære!

Det runde Himlens Stjerne-Telt

Appears in 4 hymnals Topics: Holy Three King's Day High Mass Lyrics: 1 Det runde Himlens Sjerne-Telt Skal og et Vidne bære Om den nyfødte Barne-Helt, Og om hans Guddoms Ære. En Stjerne op i Østen randt Hvoraf de Vises Øie Vor Jesu Fødsel kjendte grant, Og søgte ham med Nøie. 2 De reiste til Jerusalem, Og vented ham at finde, De spurgte om hans Fødsels Hjem, Og hvor han hviled inde. Herodes her forskrækkes ved, Og Salem lige Maade, Den Barne-Drabsmand tog Fortræd Af ham, som fører Naade. 3 Her kastes op hvert Blad og Brev, Som var om Jesu tegnet, Og ud af det, Profeten skrev, Hans Fødested blev regnet. O Daarlighed! sin gode Gud I Brev og Bog at gjemme, Naar han af Hjertet lukkes ud, Og sindet ham vil glemme! 4 Saa lægger Hedninger en Skam Paa Herrens Folk og Frænder, Som dette Guds uskyldig Lam Og deres Gud ei kjender. De Vise gaa i Stjerneskin, I Mørke gaa de andre, Og i sin haarde Vantro blind' Ved Middags-Solen vandre. 5 De Vise finde Stjernen staa Ret over Jakobs Stjerne, Og over Huset, hvor han laa, Vor Jesus Frohheds Kjerne. O salig vist den Visdom er, Som veed Guds Søn at finde! Ei anden Visdom kommer nær Mod Jesu Kundskabs Minde. 6 Saasnart de kaste Øine paa Den Gud og Mand tillige Henrykkes de med Hjertet saa, Som til hans Himmerige, De falde straks paa Jorden ned, For hannem at tilbede, Saa naar den Sjæl sit Hjertes Meed, Som Jesum vil oplede. 7 Guld, Røgelse og Myrrha de For hannem da frenbære, I Gaven Hjerter var at se, Som Gud er saare kjære. Bort med al Verdens Gods og Guld Som Visdom ei regjerer! Bort med den lede Mammons Muld, Som aldrig Jesum ærer! 8 Ak, at vi af de Vise maa Den gode Visdom fatte, Vi over Verdens Visdom saa Vor Jesu Kundskab skatte, At vi ved Ordets Stjerne kan Os nær til hannem føie, Med alt vort Guld, vor Magt og Stand Os under hannem bøie. 9 Kom arme Sjæl, som intet har Af Verdens Guld i Hænde, Tænk ei, fordi din Haand er bar, Din Gud dig ei vil kjende! Kom, bær ham kun dit Hjerte til Bær Tro og falte Taare, Han dem saa gjerne gjemme vil, Som de Guldperler vare. 10 Farvel da, du Jerusalem, Din Pragt du selv maa bære! Far Verden vel! vi reise hjem, Og af de Vise lære At vandre did, hvor Gud han vil, Og lade Verden være, Saa finde vi nok Veien til Vort Land og Himlens Ære.

Om Himmeriges Rige saa ville vi tale

Appears in 1 hymnal Topics: Sixth Sunday after Holy Three Kings Day Lyrics: 1 Om Himmeriges Rige saa ville vi tale Hvad Fryd og Glæde, Pris og Husvale Gud vil sine Venner der give; Der Sorg og Sygdom faar ikke Rum, Ei heller Armod og Fattigdom, Alt Ondt maa der bortvige, Som Konger vi blive rige. 2 Der Tyranni har ikke Sted, Derind gaar ikke Uretvished. Bort Hjertes Fryds Begjæring Vi have paa Guds Løfte og Bud, Vor Villie lader sig lede af Gud, Som Guds Børn lydig at være I evig Fryd og Ære. 3 Ei heller kan Nogen der blive vred, Der er og ikke Kjedsommelighed, Søvn, Lede, Frygt eller Fre; Alting, kom nogen bedrOve kan, Kan aldrig komme i dette Land, Og Døden kan der ei skade, Derfor værer evig glade! 4 De skulle og altid have Fred Og deres Samvittigheds Rolighed; Alt Godt, de kunne begjære, Det skulle de have foruden Tal. Som Guds Børn de regjere skal I evig Fryd og Ære; Hvor godt er der at være! 5 Syv Gange klarer; end Solen er skal hver da blive i Salighed der, Den Klarhed er fuld af Gl'de, Som Jesus paa Gjerget monne bete, Den Klarhed og Herlighed lod han dem se, Alle de, som der monne være, Den Klarhed kunde ei bære. 6 De faldt næsgrus paa Jorden ned, Alt af hans Klarhed og Herlighed, Og Peder begyndte at tale: O Herre! her ville vi bygge og bo Og blive i denne Glæde og Ro Og i denne store Husvale, Om du vil saa befale. 7 Og Paulus, han taler og derom, Den Glæde den er saa stor og from, Det inte Hjerte kan fatte, Ei noget Øie haver det set, Ei Menneskens Øre hørte det, Hvad Glæde Gud vil os give, Om vi ville hos ham blive. 8 De Mure og Gader af pureste Guld, De Grundvold' af dyrebar' Stene er' fuld', De Porte af Perler hin' klare, Vi skulle og alle sjunge da Paa Gader og Stræder Halleluja! Og kjende Gud aabenbare Til evig Tid uden Fare. 9 Vi skulle og alle stasseres ud Som Jesus, vor Broder, Frelser og Gud, Naar han monn' aabenbare Sin Majestætes Herlighed; Vil hellig, hellig til evig Tid Skal sjunge blandt Engleskare, Den Glæde skal evig vare. 10 Og dem, som Døden adskiller her, De skulle og kjende hverandre der: Som fordum Tid monne hænde, Da Peder kjendte og kunde forstaa Eilas, Moses, han aldrig før saa, Der Jesus monn' sig forklare For dennem saa aabenbare. 11 Dem længes ei mere ved tusind Aar End os den Dag, der var igaar, Saa vel det dem behager; Den Glæde kjendte og jesus vel, Dog levede han her som en Træl, Intet Godt af Verden vilde have I alle sine Livets Dage. 12 Jeg raader eder alle, I tænke eder om, Ved Gud om Naade, mens I have Rum! Den Glæde, den koster ei mere, End angre vor synd altid og nu, Og os forlade af Hjerte og Hu Paa Jesum, ved ham Gud bede, Saa er eder Himmerig rede. 13 Gud unde os her at leve saa, Naar vi af denne Verden skal gaa, Vi maatte af Hjertet være glade, For alle Guds Gaver takke da, Saa frydefuld ind i Himmerig gaa Ved Jesum Christ allesammen, Det unde Gud Fader os, Amen!

Saa vidt, som Solens Straaler stige

Appears in 6 hymnals Topics: Holy Three Kings Day Evening Lyrics: 1 Saa vidt, som Solens Straaler stige Fra Øst til Vest, i Syd og Nord, Saa lad, o Herre Lysets Rige Udbredes paa den hele Jord, At Alle, som i Mørket bo, Optage Jesu Christi Tro! 2 Som Østens blanke Stjerne førte De fromme Mænd til Bethlehem, Saa lad enhver, som Ordet hørte, Af det veiledet vandre frem, At alle Hjerter finde maa Den Frelser, de skal bygge paa! 3 Hold Christi Kors enhver for Øie, Som paa sin Gjerning stoler trygt, Og dem, som ydmygt sig nedbøie Med Hjertet fuld af Syndens Frygt, Som ængste sig for Dom og Grav, Giv Korset til Opreisnings Stav! 4 Styrk selv, o Herre, dem, der stride I Prøvens Stund den gode Strid! Vær nær hos alle dem, der lide, Og gjør dem Smertens Taare blid! Du er vort Haab, du er vort Skjold Mod Synd og Død og Satans Vold. 5 Din Naades Vinger overskygge Os med din Varetægt og Fred, Lad Aand og Kraft i Landet bygge, Giv Eng og Ager Frugtbarhed! Mod Krigens Sverd beskjærm vor Ro, Din Fred i Hus og Hjerte bo!

Sørger du endnu, min Sjæl!

Appears in 6 hymnals Topics: Second Sunday after Holy Three Kings Day Lyrics: 1 Sørger du endnu, min Sjæl! O nu hvortil tjener Sorgen? Tro dog, Jesus vil dig vel, Skjønt hans Raad dig er forborgen: Ak, hvor ofte har hans Magt Roser ud af Torne bragt! 2 Kast kun Anker, her er Grund! Det er godt paa Gud at bygge; Har du Trang en liden Stund, O, det er dog kun en Skygge! Korset er in Overgang, Glæden bliver evig lang. 3 Christi Vei er altid god, Ret og rigtig nok befunden, Som sig haver med sit Blod Til din Frelse sig forbunden; Tro dog da, at det er sandt, Mens du har saa stort et Pant! 4 Jesus giver Fryd og Graad, Det er ingen Slumpelykke, Men vor Herres vise Raad, Lad det da dig ei mistykke! Vi og ti i Bøn og Tro. Det skal give Sjælen Ro! 5 Vist er Veien tung og trang Til at vandre for de Fromme, Skal vi blive fri engang, Faa vi jo den Vei at komme; Gjennem Ørken skal vi gaa, Saa er Canaan at faa. 6 Derop da, mit bange Sind, Hvor man Seierskrandse finder! Og kun frisk i Kampen ind, Det har ingen Nød, jeg vinder! Thi jet er jo, Jesu, din, Saa er du og Himlen min.

Sorrig og Glæde de vandrer tilhobe

Appears in 2 hymnals Topics: Second Sunday after Holy Three Kings Day Lyrics: 1 Sorrig og Glæde de vandre tilhobe, Lykke, Ulykke de gange paa Rad, Medgang og Modgang hinanden anraabe, Solskin og Skyer de følges og ad; Jorderigs Guld Er prægtigt Muld, Himlen er ene af Salighed fuld. 2 Kroner og Scepter i Demant-Spil lege, Leg er dog ikke den kongelig' Dragt' Tusinde Byrder i Kronerne hvege, Tusindfold Omhu i Scepterets Magt; Kongernes Bo Er skjøn Uro, Himlen alene gjør salig og fro. 3 Alle Ting har sin foranderlig' Lykke, Alle kan finde sin Sorrig i Barm, Tidt ere Bryst under dyrebart Smykke Fulde af Sorrig og hemmelig Harm; Alle har Sit, Stort eller Lidt, Himlen alene for Sorgen er kvit. 4 Vælde og Visdom og timelig Ære, Styrke og Ungdom i blomstrende Aar Høit over Andre kan Hovedet bære, Falder dog af og i Tiden forgaar; Alle Ting maa Enden opnaa, Himmelens Salighed ene skal staa. 5 Deiligste Roser paa Tornebusk gløde, Skjønneste Blomster har tærende Gift, Under en Rosen-Kind Hjertet kan bløde, For dog at Skjæbnen saa sælsom er skift; I Vaadevand Flyder vort Land, Himlen har ene Lyksaligheds Stand. 6 Vel da, saa vil jeg mig aldrig bemøie, Om ikke Verden gaar efter min Agt; Ingen Bekymring skal kunne mig bøie, Intet skal gjøre mit Hjerte forsagt; Sorrig skal dø, Og Glædens Frø Blomstre paa Himmellyksaligheds Ø. 7 Angest skal avle en varende Glæde, Kvide skal vinde sin Tot udaf Ten, Armod skal prydes i rigeste Klπde, Svaghed skal reises paa sundeste Ven, Avind skal staa Fængslet i Braa, Himlen kan ene alt dette formaa. 8 Lad da min Lod og min Lykke kun falde, Hvordan min End og min Herre han vil, Lad ikkun Avind udøse sin Golde, Lad kun og Verden fulddrive sit Spil! Tidernes Bom Bliver dog tom, Himlen skal vende det Altsammen om.

Jeg raaber til dig, o Herre Christ!

Appears in 1 hymnal Topics: Second Sunday after Holy Three Kings Day Evening Lyrics: 1 Jeg raaber til dig, o Herre Christ! Jeg beder, du hører min Klage, Giv mig den rette Tro forvist, At jeg dig ikke forsager, At jeg fortror mig ganske til dig Og til din store naade I al Vaade; Styrk mig i din Sandhed Og altid vel bevare! 2 Jeg beder nu mer, o Herre Gud! Du kom mig det vel give: At jeg skulde ikke blive til Spot, Som mine Fiender drive; Thi giv du mig et stadigt Haab, Lær mig mit Kors at bære, Taalig være I al den Sorrig og Nød, Som mig kan vederfare! 3 Und mig og det, af Hjertens Grund, Jeg kunde min Fiende tilgive Og elske hannem i allenstund Og i din Frygt saa blive, At jeg maattee vorde dig saa lig Og elske mine Uvenner Og bekjende Dig, Fader i Himmerig, Nu og foruden al Ende! 4 Lad ingen Modgang, Lyst eller Nød Saa st"rk mig komme tilhænde, Hvad heller jeg skal leve elle dO, At de mig fra dig vende; Lad ingen Ting være mig saa kjær, Der mig skal fra dig drage alle min Dage; Af alt det, i Verden er, Du skal mig ene behage! 5 Jeg ligger her i aandelig Strid, Mig Djævelen gjør stor Vaande Og gjær dertil sin største Flid At komme mig tilhaande; thi hjælp og styrk min Skrøbelighed, Ellers saa maa jeg falde Nu med Alle; Skriften siger: du er tro, Thi ville du mig husvale!

O Frelser, som er Lys og Livet

Appears in 3 hymnals Topics: Fifth Sunday after Holy Three Kings Day Evening Lyrics: 1 O Frelser, som er Lys og Livet, Min Hyrde god, Immanuel! Dig har jeg engang mig hengivet, Paa dig forlader sig min Sjæl. Jeg vil mig selv ei mere føre, Nei, ene dig min Sjæl skal høre; Saa gaa nu med mig, hvor jeg gaar, Og led mig, saa hvert Fjed maa være Alene rettet til din Ære, Fuldfør du det, jeg ei formaar! 2 Hvad kan dit svage Barn fremføre? Jeg kan jo selv ei hjælpe mig, Derfor i Alt, hvad jeg skal gjøre, Jeg søger Raad og Daad hos dig, Da du ved mig dig ikke skammer, Men altid kjærlig mig annammer, Og vil mig være alle Ting, Thi skal i alle Ting du baade Begyndelsen og Enden raade, Saa staar Velsignelsen omkring. 3 Du leder mig, jeg skal ei glide, Dit Ord mig evig fast skal staa; Du lover, dine Øine blide Og Ansigt skal for mig fremgaa; Din Miskundhed jeg ikke favner, Du kjærligen mig jo omfavner; O, kunde i Enfoldighed Jeg mig i Troen til dig vende, Dit Faderhjerte mere kjende, Og skjønne paa din Trofasthed1 4 O, at jeg maatte nøie agte, Og i de mindste Ting ret se Din Visdom, Godhed, og betragte, At Alt kun dig til Pris maa ske, Ato lade saa din Visdom raade, Som ved at holde Maal og Maade, Saa løber jeg ei mig til spot; Gjør, at jeg ret maa allevegne Dig Alting, Intet mig, tilregne; Hvad du gjør, er alene Godt. 5 Den gode Græsgang du kan kjende, Ja og hvadm mig er skadelig; Dit Faar fra Føde sig lad vende, Som lokker det bedragelig; O, lad ei mere mig forvildes, Og ei den gode Føde spildes, End ikke ved det bedste Skin; Ak, fæst min Sjæl paa dig, min Klippe! Hold mig og lad mig dig ei slippe I Fristelse, fæst selv hvert Trin! 6 Du ville mig og stedse drive Til Vagt og Bøn og Strid i Tro, Dit Ord lad i mit Hjerte blive, Din Aand, dit Liv lad i mig bo, Din Røst min Hjerte stedse røre, At jeg min Gang med Frygt maa føre, Som for dit Ansigt, til dig vendt! Lad mig ei Ladhed ei geraade, Men være frugtbar ved din Naade, Dit Liv i mig lad være kjendt! 7 O, at mig Intet maa opholde, Som kun fortærer Kraft og Tid; Lad mig anfalde Himlens Volde Med Aandens Fyrighed og Flid! O Helt, dit Sværd du ville give, Som kan Forhindringer bortdrive, At jeg igjennemtrænge maa Og visse Trin herefter gjøre, Paa din Aands Drift alene høre, Ei egen Villie eftergaa! 8 Ak, gjor mig engang tro og stille, At følge dig enfoldelig! Alene din fuldkomme Villie Min Villie skal hengive sig; Lad mig ei mer for mig begjære, End at alene jeg maa være Dit store Navn ti Lov og Pris; Lad det mit Øiemærke blive! Jeg vil mig her paany forskrive, At jeg er din; mig Hjælp bevis. 9 Lad mig i dig din Fader prise, Som den, der selv er Kjærlighed, Og lad din Aand mig klarlig vise Dig, som en Skjænk af ham bered, Hans Kjærlighed mig at forklare, At han sin Søn ei vilde spare, Saa jeg af ganske Sjælekraft Maa elske ham, og mine Dage Maa ofres, hvad ham kan behage Og i hans Ord har Bifald havt! 10 Saa lever jeg med dig i Glæde Og hviler rolig i dit Skjød; Som Brud jeg da tør ikke græde, Thi Dine styrter ingen Nød; Jeg frygter ei for nogen Plage, Kan jeg min Brudgom kun behage Og være smykket og bered; Ak, drag dog alle mine Sinde, Hvad du ei er, lad plat forsvinde, O rene Glans i Evighed!

Kom, Hjerte, tag dit Regnebret

Appears in 6 hymnals Topics: First Sunday after Holy Three Kings Day For Evening Lyrics: 1 Kom, Hjerte, tag dit Regnebret, Skriv op dit Lives Dage, Se til, at du kan sanse ret Og tænke lidt tilbage! Hvad har du gjort de mange Aar, Du har i Verden levet? Tænk, sikre Sjæl, at al Ting staar I Herrens Bog opskrevet! 2 Vel løber Tiden hastig hen, Og bliver evig borte; Men det vil komme vist igjen, Hvad du i Tiden gjorde, Naar Gud engang til Dommen vil Den ganske Verden sanke, Og der skal nøie svares til Hver Gjerning, Ord og Tanke. 3 Hvor mangt et slemt og daarligt Ord I lystig Samling vanker, Der siden bliver Spyd og Mord I de Fordømtes Tanker! Hvo gruer ei at tænke paa De mange blodig' Bander, Hvormed de Store og de Smaa Hvert andet Ord indblander! 4 Hvor skjules mangen Svig og List I Hjertets fule Gjemme, Og arge Lysters onde Gnist, Som ingen kan fornemme! Da tænker du, det er forglemt, Den Sag har ingen Fare; Men Gud har vist sin Dag bestemt, Som sligt skal aabenbare. 5 Det blev for langt at melde om Den synlig Syndens Mængde, Som man, uagtet Vredens Dom Og Evighedens Længde, Til Guds Fortørnelse begaar, Og ei een Gang vil vide, At alle Uomvendte faar Til evig Tid at lide. 6 Betænk, betænk, hvor hastig gik De andre Naade-Dage! Hvad, om der ei var Øieblik Nu meer for dig tilbage! Men er der og en liden Stund For dig endnu i Vente, Saa tænk, du har saa stort et Pund, Og end slet ingen Rente. 7 Fald ned med ydmyg Hjertens Bod For Naadens Stol og Throne, Og bed, at Gud for Jesu Blod Vil lade sig forsone, At du Herefter bedre maa Din Naade-Tid anvende, Og ved dit Lives Aften faa En sød og salig Ende!