Text Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 71 - 80 of 85Results Per Page: 10 20 50

O kjære Sjæl! fald ydmyg ned

Author: Kingo Appears in 6 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O kjære Sjæl! fald yndmyg ned, Og kjend din Uformuenhed Paa Vilje og paa Kræfter Udi de Ting, som Gud angaar, I dem du intet selv formaar, Hvad du end stræver efter. 2 Den Tid, du udi Adam faldt, Blev alt det Gode hos dig kvalt, Nu rinder du af Rode Som den, der ond og aflægs er I Tanker, Ord og Gjerninger, Ja død udi det Gode. 3 Selv Guds Apostler klager saa, At af sig selv de ei formaa Guds Embede at drive, Men tro ham til, som al Ting kan, Han Evne, Vilje og Forstand Vil dem af Naade give. 4 Thi Evangeli' Tjeneste, Hvor al Guds Naade er at se I Jesu Krist, vor Herre, Er overvættes æreklar, Langt mer end Lovens fordum var, Som os Guds Aand mon lære. 5 Vel Straaleglans fra Moses gled, Der han af Sinai kom ned Med Loven udi Hænder; Men Jesus fra sin Naadestol Omstraaler som al Verdens Sol Den ganske Jordens Ender. 6 Før Lovens Bogstav slog ihjel, Og hver Mand blev en Dødsens Træl, Som Loven ikke holdte, Dog Loven hellig er og pur, Men den fordærvede Natur Selv Dom og Død forvoldte. 7 Men se nu op, min kjære Sjæl! Du er ei mere Lovens Træl, Endog du er forbunden Med Pligt udaf de ti Guds Bud At holde dem og elske Gud, Dog er din Nød forvunden. 8 Thi Lovens Dom du frygter ei, Om du paa Bods og Bedrings Vei Din Jesus vil opsøge! Hans søde Evangelium Skal med saa stor en Naade-Sum Din Glæde snart forøge. 9 Han vil med sin Retfærdighed Tildække al din Synd saa led, Og Livet dig tilsige; Om du i Troen stadig staar Med Tillid paa hans Død og Saar, Saa faar du Himmerige. 10 O søde Jesus, Frelsermand! Jeg uden dig dog intet kan Til Salighed udrette, Styrk selv min Tro, og giv mig Mod At træstes kraftig ved dit Blod, Som skal min Synd afvætte!

O store Gud, din Kjærlighed

Author: Kingo Appears in 6 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O store Gud, din Kjærlighed Jeg aldrig nok kan skatte, Det Rigdoms Dyb jeg ikke veed Med al min Sans at fatte, Hvordan du elskte Verden saa, Din Søn du vilde give, At hver, kom tror paa hannem, maa I Himlen salig blive. 2 Du, søde Jesus, tog dig paa Udi Guds Raad at ville For Verdens Synd i Borgen gaa, Din Fader at formilde, Saa al den Skyld og Straf og Bod, Gud vilde os tilregne, Du paa dit eget Regnskab lod Til fuld Betaling tegne. 3 Saa har du med in Pine vendt Fra os al Helveds Vaade, Og for os ved dit Blod fortjent Barmhjertighed og Naade, Som hen til alle strækker sig, Der vil fra Synden vende, Og udi Troen favne dig Til deres sidste Ende. 4 Min Sjæl, vær derfor frisk og fro, Bliv fuld af Himmel-Glæde! Du kan i fuld Tillid og Tro Nu for Guds Aasyn træde; Thi Jesus Kristus ved sit Blod Har Fred med ham oprettet, Og i den dyrebare Flod Er al din Synd afvættet. 5 Lad Død og Djævel grunde paa, Hvor de mig kan ombringe, Min Jesus skal imod dem staa, De skal mig aldrig tvinge; Thi Døden haver mit sin Braad, Og Slangens trædske Hoved Ved Kvindens Sæd er undertraad, Som Gud selv havde lovet. 6 Ved Kristi Død og ved hans Aand Jeg Synden vil affige, Og Verdens Vellyst ved hans Haand Og store Kraft bekrige; Og taber jeg end tidt mit Slag, Jeg bør dog ei forsage, Jeg vinder dog, fordi min Sag Sig Jesus vil paatage. 7 Saa skal da Jesus dybe Saar, Hans Marter, Død og Pine Beskytte mig, ihvor jeg gaar; Jeg skal i Graven trine Med stadigt Haab, at se forsandt Min Gud paa Ærens Throne, Og takke Jesus, som der vandt Mit Livsens dyre Krone.

O Gud, Forstanden fatter ei

Author: Johann Scrader; Brorson Appears in 4 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O Gud, Forstanden fatter ei Dit Forsyns skjulte Naade, Din ubegribelige Vei Og underlige Maade At føre dine Venner paa, Dem bære og ledsage Alle Dage, Og altid med dem staa, Helst naar de findes svage. 2 Naar du os vil ophøie, maa Vi først til Jorden segne; Naar vi dit Naadeskin skal faa, Saa lader du det regne; Du tager os vor Fordel hen, Naar du os rig' vil gjøre, For at føre Vor Sjaæl til dig igjen, Og dine Bud at høre. 3 Du lader os med Helvedfrygt I vore Synder plage, At Naaden ret kan blive søgt, Og desto bedre smage; Du truer os med Nød og Død, Naar du os vil oplive, Trøsten give, Som er langt mere fød, End nogen kan beskrive. 4 Du fører os i Kamp og Strid Mod Mørkets hele Skare, Vi synes tidt paa saadan Tid I alt for stor en Fare; Da lære vi, hvor lidt vor Leir Formaar mod Satans Pile, Til dig ile, Og efter vunden Seir I dig alene hvile. 5 I saadan Kamp vi føres ind Til vores store Nytte, I Gud et uforandret Sind At faa til Del og Bytte, Naar vi vor Jammer, Synd og Nød Ved Aanden saa bekrige, At de vige, Det bringer Kjødet Død, Men Aanden Kraft og Rige. 6 Naar Sjælen sidder kold og svag I stor Anfegtnings Mørke, Da just paa denne Prøvens Dag Du selv er al dens Styrke. Vi tænke ofte i vor Ve, At du os fuldt forstøder, Knuser, døder, Ved Enden kan vi se, Dit Hjerte mod os bløder. 7 Og naar vi da din Kjærlighed Og milde Hjerte finde, Saa mange Glædes Taarer ned Af vore Øine rinde, Naar den bortvendte Sjæl igjen I Jesus Kristus havner, Ham omfavner, Da svinder Verden hen Som Drømme, Røg og Avner. 8 Saa brug din Fader-Ret i alt, Og vise Tugtemaade, Det vilde gaa os alt for galt, Om Kjødet skulde raade. Grib Hjertet fat, og lad os ei I Verden nogen Hvile, Før vi ile Til dig paa Troens Vei For Korsets Jammer-Pile. 9 Ja, før os ved din egen Haand, Som du det bedst kan finde, Og lad din gode Helligaand Os alle Tider minde, At hvordan du os føre vil, Saa er din Vei og Maade Os at raade, Hvor hart det end gaar til, Dog ene Naade, Naade!

O se, hvor lifligt det dog er

Author: Haquin Spegel; Wallin; Wexels Appears in 2 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O se, hvor lifligt det dog er, At Brødre sommen bygge, Og have ret hverandre kjær Og fremme fælles Lykke! Som lægekraft af Balsam gaar, Af Broderenighed saa faar Et Folk sin rette Styrke. 2 Som Duggen giver Frugtbarhed, Naar den fra Himlen falder, Saaledes from Samdrægtighed Et Folkeliv fremkalder, Hvor Kraft, Velsignelse og Lyst Og Alt, hvad glæde kan et Bryst, I Raad og Daad vil spores.

O Menneske, bereder

Author: Valentin Thilo; Aegidius Appears in 4 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O Menneske, bereder Nu Hjertet med Forstand, At Krist, som Frelser heder, Den store Undersmand, Som Gud af Fadersind, Og Naade os har givet, Som Lyset er og Livet, Kan gaa til Eder ind! 2 Bereder Himlens Herre Med Flid den rette Vei, Hans Sti skal ryddet være, Forhindrer hannem ei! Men gjører Banen slet, Den dybe Dal ophøies, Det høie Berg nedbøies, Alt Kroget gjøres ret! 3 Det Hjerte, som sig bøier, Hos Gud i Naade staar, Men det, som sig ophøier, Med Angst til Grunde gaar; Det Hjerte og dit Sind, Af Gud sig lader lede, Det kan sig ret berede, Til det gaar Jesus ind. 4 Dig over mig miskunde, O Gud, hver Tid og Sted, Din Helligaand mig unde, Og gjør mig vel bered! O Jesus, kom til mig! Da skal min Mund og Tunge Af Hjertens Grund dig sjunge: Lov, Tak evendelig!

Nu kjære menige Kristenhed

Author: Luther; Landstad Appears in 4 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Nu kjære menige Kristenhed, Du komme med Lyst og Glæde, At vi forsamled' i Herrens Fred Kan takke vor Gud, og kvæde Om Naaden, som han mod os har gjort, Det Frelsens Underverk sandt og stort, Dyrt haver han det og kostet. 2 I Djævelens Vold jeg fangen laa, Fordømt saa var jeg til Døde, Og mine Synder de laa mig paa, Jeg havde stor Angest og Møde, Jeg sank og dybere altid ned, Der var ei Raad eller Salighed, I Synden var jeg undfangen. 3 Og mine Gjerninger hjulpe ei Til Døden at overvinde, Den stærke Djævel han sagde nei, Han lader sig ikke binde Af mig eller noget Kreatur, Jeg var i hans Vold af min Natur, Fordømt til den evige Pine. 4 Der var og ingeni Verden al, Mig Arme forløse kunde, Jeg veed ret aldrig, hvorhen jeg skal, Maa gange til Helveds Grunde, Alt for Guds Brede mig over er, Og Syndens Byrde som tungt jeg bær, Forvist saa maa jeg fortabes. 5 Da ynkedes Gud i Evighed Ved denne min store vaade, Han tænkte paa sin Barmhjertighed Og vilde mig Hjælpen raade; Han vendte faderlig Hu til mig, Og kosted derpaa foruden Svig Det kjæreste, som han aatte. 6 Han talte til sin kjære Søn: Det er nu Tid af forbarme, Saa gak da, min Hjertens Krone skjøn, At frelse og fri den Arme! Du løse ham ud af Syndens Nød Og knuse for ham den haarde Død Og lade ham med dig leve! 7 Guds Søn sin Fader lydagtig var, Han kom hid til mig paa Jorden, Og fød af en Jomfru ren og klar, Mind Broder arm er han vorden. Saa lønlig førte han her sin Magt, Led alskens Nød, for det vor hans Agt, At tage Djævelen fangen. 8 Guds Søn han sagde: Hold dig til mig, Saa skal du ei Skade lide, Jeg ganske giver mig hen for dig, Og stander for dig at stride; Thi nu er jeg din, og du er min, Og hvor jeg er, tager jeg dig ind, Den Fiende skal os ei stille. 9 Mit Blod det rinder paa Jorden ud, Og Livet det maa jeg miste, Det sker til Soning for dig hos Gud, Derpaa skal du tro og trøste; Uskyldig lider jeg her din Dom, Mit Liv dog kaster al Døden om,– Og saa der din Frelse vundet. 10 Til Himmels igjen, til Fader min, Jeg far fra dette Elende, Der vil jeg være Forbeder din, Den Hellige Aand dig sende, Som trøste i Trængsel skal din Sjæl Og lære dig mig at kjende vel, Og dig i al Sandhed lede. 11 Hvad jeg paa Jorden har lært og gjort, Det gjøre du skal og lære, Da kommer Guds Rige herligt, stort, Hans hellige Navn til Ære. Men vogt dig for Menn'skelærdoms Bud, Som skjæmmer Guds ædle Sandheb ud! Der lægger jeg dig paa Hjerte 12 Thi vil vi prise af Hjertens Grund Og love foruden Ende Gud Fader, at han af sin Mistkund Sin Søn vilde til os sende, Og nedslog i Jesu Kristi Død Synd, Helvede og al Døbsens Nød. Gud lade os dette kjende!

Mørket skjuler Jorderige

Author: Kingo Appears in 6 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Mørket skjuler Jorderige, Natten den er nu for Haand, Mørket vil mod Solen krige, Lægge Jesus hen i Baand. Slig en Nat var aldrig før, Himlen haver lukt sin Dør, Jesus, al vor Sol og Ære, Skal nu Nattens Skjændsel bære. 2 Den Forræder, Judas, tager Mørkheds Vaaben villig paa, Og i Aag med Satan drager, Som udi hans Hjerte laa. Dog ei Blus, ei Spyd, ei Stang Fanger Jesus denne Gang, Men at Kys og kjærlig Mine Ham forraader til sin Pine. 3 Kysset har alt Jesus borte, Kysset haver ham forraadt, Kysset vil hans Liv forkorte, Under Kysset Slangens Braad Skal ham med en giftig Pil; Under Dækket af et Smil Blev for Jesus Ang'ster spundne, Og hans rene Hænder bundne. 4 Var det kun om Sverd at gjøre, Og det kun om Magten gjaldt, Ei alene Malki Øre Blodigt den paa Jorden faldt; Men Guds Engle tusindfold Skulde, hevne denne Vold, Men han vil sig taalig skikke, Og Guds Vredes Kalk uddrikke. 5 Se, Disciplene de lade Dig i Sorgen ene staa, Fly, og lade dem, dig hade, Gjøre, hvad de kan formaa, Den, der kun Linklæde bar, Slap det fra sig ræd og snar, Og løb nøgen bort med Glæde, Fra din Pine langt at træde. 6 Hjerte Jesus, kjære Broder, Lysets Herre, hvorfor skal Natten, Syndens mørke Moder, Natten, Lasters Skjul og Dal, Dække dig med Mulm og Mørk? Hvorfor skal af Helved-Ørk Hine grumme Ulve springe, Dig til Gravens Mørke bringe? 7 O min Jesus, o jeg mindes, At jeg er et Mørkheds Barn, Og paa deres Talstok findes, Som i Lyders Natte-Garn Viklet var til evig Død, Derfor du dig villig bød For min Sjæles Lys at vaage Udi Døds og Nattens Taage. 8 Er du da en Fange bleven, Vel! jeg og en Fange var, Er ved dine Baand dog reven Fra de Lænker, som jeg bar; Jeg er bleven fri ved dig, Bind, mig til dig hjertelig, Lad mig og, o store Fange, Ind med dig til Livet gange!

O Lord, turn not Thy face away

Author: J. Marckant Appears in 51 hymnals Topics: The Church Year Seventeenth Sunday after Trinity; The Church Year Seventeenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 O Lord, turn not Thy face away From them that lowly lie, Lamenting sore their sinful life, With tears and bitter cry. Thy mercy gates are open wide To them that mourn their sin; O shut them not against us, Lord, But let us enter in. 2 We need not to confess our fault, For surely Thou canst tell; What we have done, and what we are, Thou knowest very well. Wherefore, to beg and to entreat, With tears we come to Thee, As children that have done amiss Fall at their father's knee. 3 And need we, then, O Lord, repeat The blessing which we crave, When Thou dost know, before we speak, The thing that we would have? Mercy, O Lord, we mercy ask, This is the total sum; For mercy, Lord, is all our prayer; O let Thy mercy come! Used With Tune: [O Lord, turn not Thy face away]

Hvorhen skal jeg dog fly

Author: Johan Heermann; Tauler; Brorson; Wexels Appears in 4 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Hvorhen skal jeg dog fly Fra Lovens Tordensky Med mine Synder mange, Hvor skal jeg Trøsten fange? Thi hele Verden vide Ei lette kan min Kvide. 2 O Jesus, naaderig! Med Hjertens Sorg til dig Jeg paa dit Ord fremtræder, Mig ved din Naade glæder, Og tror, hvad du forjætter, Dit Blod min Synd udsletter. 3 Jeg arme Dødsens Barn, Omsnært af Syndens Garn, Til dig i Troen haster, Og i din Favn mig kaster, I Naadens Dyb jeg sænker Den Kval, som Hjertet krænker. 4 Jeg ser, mit Skylde-Brev Til Korset naglet blev, Og i din Grav i Haven, Der er min synd begraven Til evig Skjul og Gjemme, Hvi vil jeg mig da gremme? 5 Jeg meget har behov, Men Gud ske evig Lov! Alt, hvad jeg kan begjære, Hos dig jeg faar ja mere; Min Kraft i dig jeg finder, Hos dig min Sorg forsvinder. 6 Om Satans hele Magt Sig hade mod mig lagt, For mig fra dig at skille, De faa ei, hvad de ville, Thi du mig Seier giver, Dit Blod min Frelse bliver. 7 Men bøi, o Sjæleven, Min Hjertens Hu derhen, At jeg maa alt modstride, Som mig fra dig vil slide, Og altid her i Live Dit Legems Lem forblive.

I Jomfruer, I kloge

Author: Laur. Laurenti; Brorson Appears in 3 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 I Jomfruer, I kloge, O tænder Lamper, ser, Hvor det i Verdens Kroge Nu mørknes mer og mer! Vor Brudgom op er standen Og kommer med en Fart, Op, vaager med hinanden, Nu erdet Midnat snart! 2 Hver gjøre Lampen færdig, At I kan rede staa Og vorde agtet værdig, Med Brudgommen at gaa; Thi Zions Vægtre raabe: Vor Brudgom nu er nær, O, møder ham tilhobe I Troens Frydefærd! 3 I Jomfruer, saa mange, Som ere ved Forstand, O kommer, ud at gange Imod vor Frelsermand! Ser Himlens aabne Porte Og Brylluppet bered! Han ikke langt er borte, Som hedder Zions Fred! 4 Ser op, gaar ham imøde, Han er, nu er han her! Ser Træets Topper gløde, Saa er vor sommer nær! Ser, hvor saa klart frembryder Den røde Aftensky, Som os den Dag betyder, Naar al vor Nat maa fly! 5 Bort derfor, Søvnens Taage! Hvo vaager, han er vis. Enhver, som ei vil vaage, Skal føle Vredens Ris, Fordærvelse og Plage; Thi alle Vredens kar For evig da skal smage Den Helvedpine svar. 6 Men møder ham, I Fromme, Med Fryd og Glædes Lyd! Vor Sorrigs Tid er omme, Til Klagen Afsked byd! O, ser dog Frydestunden, Som bærer Kronen from, Nu er den snart oprunden, Nu hentes Bruden hjem! 7 I, som med Jesus lider I denne Grædedal, Skal efter Sorgens Tider Faa Fryd i Himlens Sal, Med ham I skal regjere,– Hvo kan vel det forstaa?– Og evig triumfere Med Ærens Krone paa. 8 O Jesus, lad det komme Dog snart dertil engang, At alle dine Fromme Maa mode dig med Sang! Gjør, Jesus, snart en Ende Paa dines haarde Strid, Og lad min Lampe brænde Til min Forløsningstid!