Text Results

Topics:boldness
In:texts

Planning worship? Check out our sister site, ZeteoSearch.org, for 20+ additional resources related to your search.
Showing 11 - 20 of 23Results Per Page: 102050
TextPage scans

Dristig nu, mit bange Hjerte

Author: Brorson Appears in 4 hymnals Topics: Boldness Lyrics: 1 Dristig nu, mit bange Hjerte, Fat dig et frimodigt Sind! Skynd dig kun med al din Smerte Lige til din Jesus ind! Ja, jeg løber lige til, Lad kun spotte, hvem der vil, Sligt jeg ei kan se og høre, Har det kun med Gud at gjøre. 2 Som i Storm og stærke Vinde Skibet drives under Land, At det Rolighed kan finde, Sættes der igjen i Stand, Saadan har nu Vredens Vind, Jesus! drevet mig herind, Da jeg før ei tænke kunde Andet end at gaa til Grunde. 3 Du vil mig vist ei bortstøde, Søde Jesus, Sjæleven! Thi jeg sørget mig til Døde, Kom jeg ikke til dig hen. Ingen Hjort saa tørstig kan Skrige efter Kildevand, At jeg ei med større Smert Længes efter dig af Hjerte. 4 Jeg vil ikke tigge længe Der, hvor intet er at faa, Ære, Rigdom, Gods og Penge– Sig mig dog, hvor langt de naa? Da jeg var i Sjæle-Nød, Da var hele Verden død, Ingen kunde, ingen vilde Den fortviled' Sorg formilde. 5 Jesus, ja min Jesus ene, Han alene kan og vil, Derfor, hvad end andre mene, Ham jeg trænger mig hen til; Det er ham, min Sjæl, du maa Ene, ene lide paa, Ham jeg ogsaa fast vil holde, Til min' Hænder ere kolde. 6 Jesus, tak, at du tilsteder Mig at komme dig saa nær! Du har søde Ord, som glæder, Stærke Ord, som frelser her Fra al Sorg og Synd og Nød; Se, jeg er i Jesu Skjød! Det er Ære her at ligge, Det er Rigdom her at tigge.

Gracious Creator of Sea and of Land

Author: John Thornburg Meter: 10.10.10.10 Appears in 1 hymnal Topics: Boldness; Boldness Scripture: Matthew 4:18-22 Used With Tune: MONA WEST
TextPage scans

Er Gud for mig, saa træde

Appears in 6 hymnals Topics: Boldness Lyrics: 1 Er Gud for mig, saa træde Mig, hvad der vil, imod, Jeg kan i Bønnens Glæde Det trine under Fod; Vil Gud mig gjerne høre, Har Faderen mig kjær, Hvad kan mig Satan gjøre Med al sin Helvedhær? 2 Det kan jeg trøstlig sige, Det tror jeg fast og ved, At Gud i Himmerige Er ikke mere vred; Hans Kjærlighed mig følger, Hvor jeg gaar ud og ind, Og dæmper alle Bølger, Som bruse mod mit Sind. 3 Den Grund, hvorpaa jeg bygger, Er Kristus og hans Død, I Jesu Pines Skygger Er Sjælens Hvie sød; Der har jeg fundet Livet, Selv er jeg Intet værd, Hvad Jesus mig har givet, Gjør mig for Gud saa kjær. 4 Min Jesus er min Ære, Min Tilflugt og min Trøst, Men skulde jeg ei være Ved Jesu Blod forløst, Da turde jeg og kunde For Himlen ei bestaa, Jeg sank med Eet tilgrunde I Verdens dybe Aa. 5 Han, han har rent udslettet Alt, hvad mig var imod; Men Sjæl, af Synden plettet, Er renset ved hans Blod; Nu kan min Sjæl sig fryde Og frygter ingen Dom, Thi hvo ham vil adlyde For Dommen aldrig kom. 6 Mig Intet kan fordømme, Forsagt mig Intet gjør, For Helveds Svovelstrømme Jeg ikke frygte tør, Slet Intet mig kan skrække, Thi Jesus vil min Sjæl Med Naadevinger dække, Han Sine vogter vel. 7 Hans Aand er i mit Hjerte, Og styrer selv mit Sind, Fordriver al min Smerte, Og bringer Lys derind, Befæster der sit Rige Og Naadens stærke Pagt, At jeg kan Abba skrige Af ganske Sjælemagt. 8 Naar Frygt og Fare pukke I Sorgens mørke Stand, Da virker Aanden Sukke, Som ei udsiges kan, Som Munden ei kan finde, Og ingen Sands forstaa, Kan dog Guds Naade vinde, Som ser med Lyst derpaa. 9 Hans Aand min Sjæl opretter Med mangt et trøstigt Ord; At Gud ei dem forgjetter, Som paa hans Naade tror; Hvor sødt er Himmerige Gud Sine har bered, Hvor godt det er at stige Nu snart derind i Fred. 10 Der er for Guds Udvalgte Den Rigdom, som bestaar, Lad mig kun dø og falde, Min Himmel ei forgaar; Og skal jeg her da væde Min Gang med Øinevand, Min Jesu Trøst og Glæde Det alt forsøde kan. 11 Hvo sig med ham forbinde Og flyr den ande flok, Han spottes vist og finder Af Kors og Trængsel nok; Den Sag vi saa at lære Og friske til vor Død, At Ve og Suk vil være De frommes daglig' Brød. 12 Det ved jeg alt tilhobe, Dog er jeg uforsagt Og kan mig fast beraabe Paa Jesu Noades Magt; Det koste Liv og Lykke, Lad gaa! slet ingen Ting Fra Jesu mig skal rykke Til Dødens sidste Sting. 13 Lad hele Verden briste, Min Jesus er ved Magt, Hvo vil hans Haand opvriste Og bryde Himlens Pagt? Ei Hunger, Sværd og Lue, Ei Pine, Ve og Værk Fra Jesu mig skal true, Det Baand er alt for stærk. 14 Ei Englekraft og Evne, Ei Fyrstendømmes Magt, Ei hvad man ved at nævne Af Skjændsel og Foragt, Ei Stort og ei det Ringe, Ei Skade eller Gavn, Ei nogen Ting skal tvinge Mig ud af Jesu Favn. 12 Mit Hjerte lystig springer I Salighedens Trin, Og Frydesange klinger Ved Naadens blide Skin; Den Sol, som Sjælen fryder, Er Jesus angenem, Og al min Sang betyder, At Himlen er mit Hjem.
TextPage scans

O trofaste Gud, Herre Jesu kjær!

Appears in 1 hymnal Topics: Boldness Lyrics: 1 O trofaste Gud, Herre Jesu kjær! Mit Hjerte ret fuldt af Glæde er, Thi du min Broder vorden est, Om Verden bruger end sin List. 2 Hvad kan mig skade Synd eller Død, Naar du mig hjælper af al min Nød? Lad Djævel og Helved snyse med Spot, Du est min Tillid og faste slot. 3 Du vil og kan ei forlade mig; I al min Vaade jeg haaber paa dig; Om mig end Mange anfægte hart Og trodse mod mig, saa hjælper du snart. 4 Jeg haver jo dig, Herre Jesu Christ! Du est min Gud og Frelser forvist, Trods Verden, Djævlen og falske Lær'; Mans jeg dig haver, hvad vil jeg mer? 5 Jeg vil et have brudt min Ret; Thi jeg er bleven din Byrd og Æt, Des takker jeg dig i Evighed Ret hjertelig for din Godhed.
TextPage scans

Vor Tro kan gjennem alle Baand

Author: Nikol. Zinzendorf; Brorson Appears in 4 hymnals Topics: Boldness Lyrics: 1 Vor Tro kan gjennem alle Baand Og Mur og Klipper trænge, Hun har Guds Almagt selv i Haand Til Satans Magt at sprænge; Kan du slet Intet–Kan du tro, Saa skal du alting tvinge, Og al din Modgand skal i to, Som Traad for Ilden springe. 2 I Sandhed, vilde Jesu Hær Kun gjøre, hvad de kunde, I Troen ret forbindes nær, Gik Fienden snart tilgrunde; Vil Fienden komme dem for nær, Skal snart han faa at finde, At Enighed i Herrens Hær Er ei at overvinde. 3 Velsignet er din Tapperhed, Du Folk i Naadens Rige! Den Fiende er forvoven vred, Men skal med Skamme vige, Hvor sikkert tjenes vor Monark; Hvor liflig er hans Skygge, Som kan i Øieblik en Ark Mod alle Vande bygge. 4 Og naar Guds Sandheds Vidner se, At Liv og Blod skal voves, Saa lade de det gjerne ske, Naar Jesus kun kan loves; Da vil de ikke være fri Og Kristi Sandhed svige, Da gaa de deres Kirkesti I Blod til Himmerige. 5 Man fandt jo dette Himmelsind Hos hine gamle Helte, Der gik omkring i Faareskind Og ringe Læderbelte, I Ørken de led Nød og Trang, Som vare Verdens Ære, Ja, tænk paa Livets Fyrstes Gang, Som Korset vilde bære! 6 Saa følge vi da Troens Flok, Hvem vilde ønske bedre! Lad Satan spotte længe nok, Vi tro med vore Fædre; Skal vi da her i Torne gaa, Som det er let at vide, Det gik vor Jesus ligesaa, Saa lad os med ham lide!
TextPage scans

Nu velan, et freidigt Mod!

Appears in 2 hymnals Topics: Boldness Lyrics: 1 Nu velan, et freidigt Mod! Op mit Hjerte! op min Tunge! Op, om Jesu Navn at sjunge, Om hans Kjærlighed og Blod; Alt, hvad i mig er, sig fryde til min Frelsers Lov og Pris, At min Nytaars-Sang kan lyde Langt hen ind i Paradis! 2 O, du blodig Jesu Navn! Min Forløsnings Morgenrøde, Pardisets første GrOde, Bange Sjæles Hvilestavn, Troens stærke Seierssane, Haabets rette Ankergrund, Lys op paa min tunge Bane, Ja udi min sidste Stund! 3 O det søde Jesu Navn! O det Navn foruden Lige, O mit søde Himmerige, O min Sjæles Frelserhavn, O mit Hjertes Lyst og Længsel, O min søde Himmelskat, O min Fryd i største Drængsel, O mit Lys i Dødens Nat! 4 Jesus os til Trøst og Gavn Dette Navn har villet b"re, Men han maatte tidlig lære, At det var et Smertenavn; Thi da Blodet maatte rinde, Da ham Frelsernavnet fik, Dermed al vor Jammers Minde Hannem ind i Sjælen gik. 5 Derfor findes nu for mig Dette Navn saa fuldt af Naade, At jeg mig i al min Vaade Derved fryder inderlig. Maa jeg kun min Jesum nyde I en fast og stadig Tro, Skulde det mig ei vortryde, Om end Verden brast i to. 6 O, jeg er en syndig Krop, Det er al min Titles Ære, Bedre kan den ikke være, Naar jeg kaster Loven op, Men for du er Jesus bleven Og min Jammer paa dig tog, Derfor staar mit Navn indskreven Deilig udi Livets Vog. 7 Jeg skal op i Dommen staa, Ind med Fryd i Himlen stige, Herske udi Jesu Rige Med en deilig Krone paa; Hvide Klæder, Palmegrene, Engledrik af Livets Flod, Dette nyder jeg alene For min Jesu Navn og Blod. 8 Nu det Navn, o Jesu, som Du for mig har villet bære, Lad det mig i Tanker v"re, Hvor jeg gaar i Verden om, Og i Dødens sidste Dvale Lad det kvæge Sjæl og Sind, At jeg maa om Jesu tale, Til jeg gaar i Himlen ind.
TextPage scans

Halleluja, jeg har Min Jesus fundet!

Author: Brorson Appears in 4 hymnals Topics: Boldness Lyrics: 1 Halleluja, jeg har Min Jesus fundet! Hans Naades Glans er klar I mig oprundet; Nu ser jeg Veien til Guds Fryde-Bolig Nu kan, nu skal, nu vil, Nu kan, nu skal, nu vil, Jeg vandre trolig. 2 Fremad! min Tid er knap, Jeg faar at rende, Hvor løbe de omkap, Som Kronen kjende! Al Verden vil jeg først Bort fra mig kaste, Og som,en Hjort i Tørst, Og som er Hjort i Tørst, Til Himlen haste. 3 Kun fort paa Livets Vei, Oplyste Sjæle! I maa i Sandhed ei Ved Verden dvæle; Enhver for Gud sig til Den Sag forpligte, At vi til Himlen vil, At vi til Himlen vil, Alene sigte. 4 Kun fort, og strider mod De ande Tanker, Som sig i Kjød og Blod Om Sjælen sanker! Endog den mindste Lyst Ret at bekrige, Det løfter Haabets Trøst, Det løfter Haabets Trøst, Til Himmerige. 5 Det er en liden Tid, Saa har jeg vundet, Saa er den ganske Strid Med Et forsvundet, Saa kan jeg hvile mig I Rosendale, Og uafladelig Og uafladelig, Med Jesus tale. 6 Mig tykkes, at jeg ser, Hvor Gud sig fryder, Naar Jesu Stridsmænd mer Igjennem bryder, At det kan Ende faa Med deres Plage Og hver sin Krone maa, Og hver sin Krone maa, Af Jesus tage. 7 Jeg ser dig nok, min Krans I Himmerige! For dine Perlers Glans Maa Solen vige, Og naar jeg tænker paa, Hvo dig fortjente, Saa veed jeg, at jeg maa, Saa veed jeg, at jeg maa, Dit vist forvente.
TextPage scans

Den Tro, som Jesus favner

Author: Brorson Appears in 7 hymnals Topics: Boldness Lyrics: 1 Den Tro, som Jesus favner, Og Hjertet rense kan, Den Tro, hvormed man havner I Himlens Frydeland, Den Tro er stærk, og maa Al Verden undertræde, I Sorger og i Glæde Sin Prøve kumme staa. 2 En Kristen bærer Sværdet, Og ud i Striden gaar, Mod Satan uforfærdet I Herrens Rustning staar. Det gjælder Liv og Død, Han stride maa og vinde, Saa sandt han og vil finde Sin Fred i Jesu Skjød. 3 Den Tro, som vil med Lempe Og uden Møie frem, Dem Tro, som ei vil kjæmpe Sig gjennem Verden hjem, Den Tro er død og kold, Ei værd en Tro at nævne, Har ingen Kraft og Evne Mod Satans Pil og Skjold. 4 Den Tro, som ham har funden, Der heder Sjælens Skat, Er den end skjult i Grunden Og synes ganske mat, Saa sandt den er kun der, Saa har den Kraft at kjæmpe, At drive og at dæmpe Den hele Satans Hær. 5 Den kan vel ogsaa slukkes I Hjertet ganske ud, Naar Viljen den forrykkes, Og viger fra sin Gud, Men vil den kun sin Stav, Sin Jesus, ikke slippe, Saa staar den som en Klippe I det oprørte Hav. 6 Vor Tro, er den end liden, Saa er den dog af Gud, Og derfor stærk i Striden Mod alle Satans Skud; Vor Tro er dog den Seir, Som Verden overvinder, Som alle Lyster binder, Og spotter Satans Leir. 7 Frisk op, I svage Hjerter, Og fatter freidigt Mod! Lad det kun koste Smerter, Ja Ære, Liv og Blod! O holder eder nær Til Jesu Blod og Vunder, Saa ligger Satan under Med al sin Helved-Hær. 8 Det er en Sag at merke Til Trøst i Kampens Tid, De Svage blive stærke I allerstørste Strid, Jo værre det gaar til, Des vissere du vinder, Des større Kraft du finder, Naar du kun stride vil. 9 O du min Lyst og Ære, Min Gud og Frelser sød, Din vil jeg evig være, Det gjælde Liv og Død! Lad komme, hvad der vil, Jeg vil det overstride Og intet andet vide, End høre Jesus til!
TextPage scans

Afvend fra os, o Herre mild

Author: Martin Møller; Georg Thymus; Ukjendt Appears in 6 hymnals Topics: Boldness Lyrics: 1 Afvend fra os, o Herre mild, Den Straf, som Ridkjærhedens Ild For vore Synder har opvakt, Tænk paa din dyre Naade-Pagt, Fri os fra Krig og Hungers Nød, Fra Sygdom, sot og hastig Død! 2 Se naadig til os Arme, som Kan ei bestaa for Ret og Dom, Men tigger Naade, og vel veed, At, om du ei af Miskundhed Forskaane vil, al Verden maa For Syndens Skyld til Grunde gaa. 3 O Herre, ikke os forkast! Din Trofasthed staar evig fast, Thi skaan os nu for Straffens Ris, Og i al Nød os Hjælp bevis, Før os paa din Miskundheds Sti, Og gjør os fra vor Jammer fri! 4 O, du maa ei fortørnes paa Os svage, usle, arme Smaa! Du, som os skabte med dit Ord, Veed, vi er intet uden Jord; Ret grant dit klare Øie ser, Hvor skrøbelig vor Tilstand er. 5 Ved Synden vi fordærved er, Os frister Satan endnu mer, Saa gjor og Verden, Kjød og Blod, Endskjønt vi dem vil staa imod; Den Jammer er dig vel bekjendt, O Gud, din Naade os tilvend! 6 Tænk paa din Søns den bitre Død, Og paa hans Blod, som for os flød, Deri er for al Verdens Synd Forsoning fuld af Kraft og Fynd, Vi trøste os derved al Tid, Og haabe paa din Naade blid! 7 Veskjærm os du, som ene kan, Velsigne dette Sted og Land, Al Tid os und dit hellig' Ord, Afvend den Ondes List og Mord, Giv os tilsidst en salig Død, Og hos dit hisset Glæden sød!
TextPage scans

Vær trøstig, mit Hjerte, bedrøv dig ei mer

Author: Brorson Appears in 4 hymnals Topics: Boldness Lyrics: 1 Vær trøstig, mit Hjerte, bedrøv dig ei mer, Tænk, at dig til Bedste dog alle ting sker! Vil Gud det forordne, Lad lyne og tordne, Saa kommer dog Solen omsider igjen, Kun derfor frimodig og Sorgen kast hen! 2 Man vinder dog intet med Suk og med Sorg, Tilfreds sig at give, er tryggeste Borg; At lade sig nøie, Som Gud det vil føie, Det kalder man Himlen paa Jorden med Skjel, Hvad Herren behager, det tjener os vel. 3 Vor Troes Frimodighed deri bestaar, At man er fornøiet, hvorledes det gaar, I Medgang og Glæde Tør mangen fremtræde Og tale om: Altid frimodig i Gud! Vær ogsaa fornøiet, naar Glæden gaar ud. 4 Frimodigheds Rigdom er bedre end Guld Og Krone af Perler og Demanter fuld. En Himmel den finder Paa Jorden som vinder, Og mandig i Striden og Prøven bestaar, Frimodighed vinder og alting formaar. 5 Gud lade os finde Frimodigheds Borg, At vi kan paa herren ret kaste vor Sorg! Den Sukken og Klagen Gjør intet til Sagen, Man svækker sin Sundhed og plager sin Sjæl, Vær glad iv or Herre og tro ham kun vel! 6 Ja, jeg er i Jesus fornøiet og fro, I Trængsel og Glæde han bliver min Ro; Hvad Herren behager, Jeg gjerne modtager, Han veed, havd mig tjener, han søger min Fred, Thi er jeg frimodig, og bliver derved. Text Sources: Ukjendt (tysk?) Forfatter

Pages


Export as CSV
It looks like you are using an ad-blocker. Ad revenue helps keep us running. Please consider white-listing Hymnary.org or getting Hymnary Pro to eliminate ads entirely and help support Hymnary.org.