Text Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 11 - 20 of 85Results Per Page: 10 20 50

Lord in Thy Kingdom there shall be

Author: Joseph Anstice Appears in 12 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 Lord, in Thy kingdom there shall be No aliens from each other, But even as he loves himself Each saint shall love his brother. 2 When in Thy courts below we meet To mourn our sinful living, And with united hearts repeat Confession, creed, thanksgiving: 3 Make us to hear, in each sweet word Thy Holy Spirit calling To oneness with Thy Church and Thee, That heavenly bond forestalling. 4 One Baptism and one faith have we, One Spirit sent to win us, One Lord, one Father, and one God, Above, and through, and in us. 5 Never by schism or by sin, May we that union sever, Till all, to perfect stature grown, Are one with Thee for ever. Used With Tune: MORLEY

So let our lips and lives express

Author: Watts Meter: 8.8.8.8 Appears in 494 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 So let our lips and lives express The holy Gospel we profess: So let our works and virtues shine, To prove the doctrine all divine. 2 Thus shall we best proclaim abroad The honors of our Saviour God; When His salvation reigns within, And grace subdues the power of sin. 3 Our flesh and sense must be denied, Passion and envy, lust and pride; While justice, temperance, truth and love Our inward piety approve. 4 Religion bears our spirits up, While we expect that blessed hope, The bright appearance of the Lord, And faith stands leaning on His Word. Used With Tune: HAMBURG

Hvorledes skal jeg møde

Author: Paul Gerhardt; Brorson Appears in 8 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Hvorledes skal jeg møde Og ære dig, min Skat? Du skjønne Morgenrøde Mod al min Jammers Nat! Min Jesus, sig, hvorledes Mit arme Hjerte skal Opsmykkes og bevares Dig til en Brudesal? 2 Dit Zion Palmer svinger Til evig Seiers Tegn Og Glædens Tone klinger I Naadens blide Egn. Mit Hjerte dig til Ære Skal grønnes som en Skov, Og alt mit Liv skal være Din Kjærlighed til Lov. 3 Hvor har du, milde Hjerte, Dog ingen Møie spart, At dæmpe al den Smerte, Som klemte mig saa hart! Da jeg i Mørkheds Sæde Og Dødens Skygger sad, Da kom du selv, min Glæde, Og gjorde mig saa glad. 4 Jeg laa i Baand og Fængsel, Du førte mig herud; Jeg stod i Spot og Trængsel Da tog du mig til Brud; For mig at saa ophøiet, Du bar min Skam og Brøst: Hvad du saa tungt har pløiet, Er mig en evig Høst. 5 Ei andet fra dit Rige Har draget dig herned, End din den uden Lige Bundløse Kjærlighed, Hvormed du vilde drage Al Verden til dit Bryst, Og vende al dens Plage Til Herlighed og Lyst. 6 Kom, bange Sjæl, at skrive Dig det i Hjertet ind, Lad denne Glæde blive Indtrykt i Sjæl og Sind: At Hjælpen er tilstede, At Jesus selv er her; Han vil dig trøste, glæde Og altid have kjær. 7 Du tør ei heller klage, At du ham ei kan faa, Han kommer selv at tage Dig ud af Jammers Vraa, Han kommer selv, han kommer, At dæmpe al din Ve, Og gjør en liflig Sommer Af al din Trængsels Sne! 8 Du tør og ei forskrækkes For dine Synders Tal, Af Jesus de tildækkes Og dig forlades skal; Han kommer fuld af Naade Til arme Synd'res Trøst, At dæmpe deres Vaade, Som føle deres Brøst. 9 Lad dig kun ikke true Af Satans List og Mord, Din Jesus kan ham kue, Det koster kun et Ord; Han gaar med dig i Striden Med Konge-Magt og Mod, Al Magt mod hans er liden, Og daaner for hans Fod. 10 Tilsidst han og skal komme At give hver sin Del, De Onde Dødsens Domme, De Gode Himlen hel. Ak kom, vor Sol og Glæde, Kom hent din lille Flok Til Himlens Brudesæde! Saa har den Glæde nok.

Et er nødigt; dette Ene

Author: Joh. Schrøder; Brorson Appears in 6 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Et er nødigt; dette Ene Lær mig, Gud, at kjende ret! Verden kan mig intet tjene, Tynger kun og gjør mig træt; Den er kun er Byrde, som nager og plager, Hvor Sjælen dog ingen ret Liflighed smager, Men faar jeg det Ene for al Ting kun fat, Da bliver mig en Ting for al Ting min Skat. 2 Vil du dette ene tage, Søg det ei paa denne Jord! Lad, hvad jordisk er, tilbage, Søg det oppe, søg det, hvor Sig Guddom og Manddom forenede finde, Og hvor al Fuldkommenheds Fylde er inde; Der, der er det ene Nødvendige ret, Der, der ei mit Ene, mit Alting i Et. 3 Som Marias Hjerte-Rødder Søgte denne ene Skat, Da hun sig ved Jesu Fødder Fuld af Længsel havde sat; (Hans Tale var liflig i Hjerte og Øre, Hun vilde saa gjerne hans Vilje faa høre, Hun smagte den Sødhed, i Frelseren laa, Han ene for hende var Alting at faa): 4 Saadan længes jeg med Smerte, Søde Jesus efter dig; Lad dig finde i mit Hjerte, Overgiv dig dog til mig! Og ville end mange til Verden sig vende, Saa vil jeg dog efter dig løbe og rende, Du haver det evige Saligheds Ord, I dig hele Himmeriges Herlighed bor. 5 O, al Visdoms Vælde-Kilde, Lad den træske Slange ei Mig forføre og forvilde Fra den rene Sandheds Vei! Men at jeg enfoldig i Ydmygheds Gange Din Visdom kan søge og finde og fange, At kjende dig, Jesus, og have dig kjær! Saa er jeg til Himlen og Evighed lærd. 6 Jeg for Gud kan intet bringe Uden dig og dine Saar, Under din Forsonings Vinge Jeg for Gud frimodig staar; En evig Retfærdighed du os fortjente, Der Pinen og Døden dit Hjerte omspændte; Der har jeg de Klæder, der smykker mig ud, At prange for Thronen som deiligste Brud. 7 Nu, saa lad mig her opvækkes Til et helligt Liv i dig, At det Onde daglig svækkes Ved din store Kraft i mig! Thi hvad mig til gudelig Vandring i Livet Kan tjene, er i dig, min Jesus, mig givet; Riv fra mig al Kjødets forfængelig Lyst, Saa lever jeg dig, du min eneste Trøst! 8 Ja, hvad skal jeg mere sige? Her er Naadens fulde Flod! Du gik ind i Himmerige For mig engang med dit Blod, Du derved en evig Forløsning har funden, Hvorved jeg er hjulpen og reddet i Grunden; Guds Hjerte er aabnet ved denne din Gang, Thi synger jeg Abba med frydelig Klang! 9 Sjælen veed af ingen Byrde, Har er frit og lystigt Mod, Den er ført udaf sin Hyrde Ind til Livsens Eng og Flod. Ei nogen Forfriskning mod denne kan veie, At have sin Jesus, ham evig at eie, Slet intet mig glæder og dæmper min Ve Foruden min Jesus i Troen at se. 10 Derfor Jesus, han mit Ene Og mit Alting være skal. Prøv om jeg det ret vil mene, Eller er blandt Hykler-Tal; Se om jegmig vender i Sikkerheds Leie, Og før mig paa Livets de evige Veie, At agte for Skade al Vellysters Flok Og Jesus at vinde–han ene er nok

Det er so godt aa vitja

Author: Blix Appears in 1 hymnal Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Det er so godt aa vitja Guds Hus og Heilagdom paa Jord. Det er so sælt aa sitja Og lyda paa Guds gode Ord. Der er det godt aa gjelda Fyr trøytte Ferdamann, Der inn ved Livsens Kjelda Gror Liv i ande land. Og der den Kjelda surlar, Der byggja Fuglar smaa. den arem Duva kurlar Og lengtar dit aa naa. 2 Der inn i Heilagdomen, Der fordom blønde Arons Stav, Der spring enn beste Blomen, Der enno gror nytt Liv av Grav. Der Anden atter føder Dei Smaa med Vatn og Ord. Der samlast me med Brøder Som Gjester ved Guds Bord. Der er det sæle Stunder, Der livna Daube upp, Der læra me det Under, At turre Tre skyt Knupp. 3 Gud, lat meg stodt saa vera Ein dagleg Gjest uti ditt Tjeld! Og lat meg med faa bera Nytt Liv av Ordet heim um Kveld! Faa Kyrkja inn i Stova lat Ordet lysa ned! Og lær oss deg aa lova I all vaar Gjerd og Sed1 Gjer Ordet til eit sæde, Som brydder i kvart bu I heilag Song og Kvæde, I Liv, osm andar Tru!

Guds igjenfødte, ny levende Sjæle

Author: Brorson Appears in 2 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Guds igjenfødte, ny levende Sjæle, Møder vor Abba i syngende Flok, Herrens ny Skabningers liflige Sjæle Kan i hans Lovsang ei øve sig nok, Lader dog hver sig for Faderen høre, Hvem der hans Naade kan deiligst kundgjøre. 2 Allerlivsaligste, mildeste Fader, Havde vi himmelske Stemmer i Fryd, Havde vi Englenes Miner og Lder, Havde vi Kerubims Vinger og Lyd, Aldrig vi alle tilhobe formaa'de Noksom at prise den mindste din Naade. 3 Onde vi vare og døde som Stene, haarde i Hjertet som Marmor og Staal, Det var din mægtigste Styrke alene, Somos ifk reddet, og naa'de sit Maal, Lod os ved Aanden i Ordet fornemme Frelserens Levendegjørende Stemme. 4 Ak, hvad vi da bleve sælsom tilmode! Nu vi ret saa vor Fordærvelses Stand, Vi, som tilforn ikke andet forstode, End at os feilede ikke et Gran, Stinkende i vor Begjærligheds Grave, Og dog formente os Livet at have. 5 Naar vi betænke, hvad Faderen tænkte, Da han begyndte at drage os ud, Da han os Livet i Midleren skjænkte, Smykeede Sjælen til Frelserne Brud, At han os elskte, os Onde, saa saare– Maa vi henflyde i Kjærligheds Taare. 6 Synkes end Sjælen at smage Guds Vrede, Jamrede saare iFødselens Nød, Det var i Sandhed Guds Kjærligheds Hede, Den, som os haver til Himlene fød; Hjertet det maatte sin Jammer jo kjende, Førend det vilde til Korset sig vende. 7 Saa vi end Sinai mægtig at lyne, Buldre og tordne af Dommedags Sky, Golgata blev dog omsider tilsyne, Saligheds Morgen begyndte at gry, Da Brød det ud, som af Fødselens Smerte, Det af Gud skabte ny levende Hjerte. 8 Troen begyndte at tændes herinde, Hjertets det skjulte ny Menneskes Sjæl, Først i en Længsel sin Jesus at finde, Og nu al Verden at sige Farvel, Synden den kjendte som stinkende Søle, Da den fik Vrede og Naade at føle. 9 Ak, hvor Guds Mægtige Kjærlighed stræbte Ret at indplante det himmelske Sind, Medens Bedrøvelsens Følelse Dræbte, Hvad ei i Kristi Forening gaar ind; Jesu Retfærdighed Sj,len blev givet, Kjødet til Døden og Aanden til Livet.

Op, vaag og bed

Author: Brorson Appears in 7 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Op, vaag og bed, Min Sjæl! du veed Dig ellers ikke sikker, At du kunde drages ned I den Ondes Strikker. 2 Brug Ordets Magt, Giv nøie Agt Paa Hjertet, hvor det vanker, Lær at holde hellig Vagt Over dine Tanker! 3 At følge smukt Guds Naades Tugt, Naar Aanden dig vil minde, Holder Verden udelukt, Hjerte-Freden inde. 4 Et lidet Gran Af Surdeig kan Al Deigen gjemmensyre, Kommer Gnisten først i Brand, Er den ond at styre. 5 En Tanke, som I Hjertet kom, Og som man lidt lod raade, Har saa tidt gjort Sjælen tom Paa Guds søde Naade. 6 De Sjælesaar, Som Satan slaar, Gaar ind ad skjulte Gange, Hvo, som ei paa Vagten staar, Vorder snart hans Fange. 7 Vor onde Art Optændes snart Af det, vi se og høre, Blir en syndig Tanke spart, Er han inden Døre. 8 Et syndigt Ord I Adam for, Det lagde Verden øde, Det haar voldt det Sjælemord, Hvorved alle døde. 9 Alt dette veed Forfarenhed Hos alle Guds Udvalgte; Jesus raaber: Vaag og bed, Om du ei vil falde! 10 Op, op paa Vagt Af ganske Magt, Og vaag med alle Fromme! Vaager, som Guds Søn har sagt, Til I se ham komme!

Hvor deilig skal Guds Kirke staa

Author: Kingo Appears in 7 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Hvor deilig skal Guds Kirke staa, Og i hans Aasyn Ynde faa, Naar alle Hjerter knytted' er Udi eet Sind og een Begjær: At elske ham og blive ved At vandre frem i Kjærlighed! 2 Hvad er vort Væsen, om vi ei Gaa Kjærligheds den rene Vei, Og broderlig hinanden vil Al velment Troskab byde til Med sligt et Hjerte og Attraa, Som Gud stod hos og saa derpaa? 3 Bort Vrede, Skjeldsord, daarlig Harm! I bør ei huses i dem Barm, Hvor Gud til Fred og salig Ro Vil, sin Velsignelse skal bo: Bort derfor alt, hvad skade kan Og hindre Enigheds Forstand! 4 Gid Tunge, Læber, Sind og Mund De kunde ret af Hjertens Grund Forsage Trædskhed, List og Svig, Og gjøre sig et Himmerig Udaf den søde Venskabs Fred Med hver Mand i Guds Kjærlighed! 5 Guds Øie ser dog al vor Daad, Vor Tanke, Paafund, Hjertens Raad; De Onde gaa ham ei forbi Paa deres Ondskabs skjulte Sti, Han ogsaa paa de Fromme ser, Al Hjælp og Naade han dem ter. 6 Min Sjæl, agt derfor lidet om Den Trusel, Had og Vrede, som Dig Verdens Børn kan lægge paa, Den skal saa snar en Vending faa, Gaa du kun frem paa Fredens Vei, Og agt al Verdens Tummel ei! 7 O søde Gud, o gid jeg maa Mit Hjerte ved dig dannet faa, At du kan heliges i mig, Til jeg dig ser i Himmerig, Hvor hellig, hellig, hellig da Jeg synger med Halleluja!

Hvor lystelig og yndig

Author: Joh. Petersen; Brorson Appears in 6 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Hvor lystelig og yndig Er deres Fødders Lyd, Som i Guds Ærind syndig Udraabe Fred og Fryd For dem, som er i Vaade Og føle Syndens Byld, At Gud dem byder Naade For Jesu Pines Skyld! 2 Den Lov, som Gud har givet, Er vel et helligt Bud, Men giver ingen Livet, Gjenføder ei til Gud. Naar vi den Gift fornemmer Af Kjødets onde Lyst, Og Satan Hjertet klemmer Veed Loven ingen Trøst. 3 Den vil, at Sjælen efter Guds Vilje fuldt skal gaa, Dog dertil ingen Kræfter Hos Loven er at faa; Den siger, vi skal høre Den Gud, som os har skabt, Men Evne det at gjøre, Har Sjælen ganske tabt. 4 Den Syndere kan vække Med sine Tordenslag, Samvittigheden skrække Med Dommens store Dag, Hvordan Guds Vrede brænder, Naar den er overtraad; Men naar man dette kjender, Veed Loven ingen Raad. 5 Saa tager da, I Arme, Det Ord i Hjertet ind, At Gud vil sig forbarme Med mer end Faders Sind, Og gjøre eder rene I Jesu dyre Blod, Og Livets Kraft forlene I eders Hjerte-Rod! 6 Gud, som os skulde straffe, Har selv udi sin Søn Os Redning villet skaffe, Da Syndens beske Løn Blev lagt paa Jesu Hjerte, Da han for Verdens Flok Led Dødens haarde Smerte, Det var Betaling nok. 7 Nu er vor Gud forsonet Og al vor Skyld forladt, Vor Jesus han er kronet Og Gud ved Siden sat, Og Satan han maa høre Den Sag med Skjæmsel paa, Hvad vil han os nu gjøre? Ham kan han ikke naa. 8 I Kristus fri vi blive Fra Lovens Torden-Sky, Gud vil i Hjertet give Sit eget Sind paany; Hans Aand vil Hjertet sætte I Kjærlighedens Brand, Og al vor Vandring rette Til Himlens Frydeland. 9 Den Naade vil jeg prise Til Døden inderlig, I Gjerning vil jeg vise, Hvad Gud har gjort mod mig; Jeg vil ham evig tjene, Og den Retfærdighed, Han vilde mig forlene, Er al den Pryd, jeg veed.

Behold, where in a mortal form

Author: William Enfield Meter: 8.6.8.6 Appears in 210 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 Behold, where in a mortal form Appears each grace divine! The virtues, all in Jesus met, With mildest radiance shine. 2 To spread the rays of heavenly light, To give the mourner joy, To preach glad tidings to the poor, Was His divine employ. 3 'Midst keen reproach and cruel scorn, Patient and meek He stood. His foes, ungrateful, sought His life; He labored for their good. 4 In the last hours of deep distress, Before His Father's throne, With soul resigned He bowed, and said, "Thy will, not mine, be done!" 5 Be Christ our Pattern and our Guide! His image may we bear! O may we tread His holy steps, His joys and glory share! Used With Tune: TALLIS' ORDINAL