Text Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 51 - 60 of 242Results Per Page: 10 20 50

Mit Hjerte sig fryder, at Jesus opstod

Author: Anna Borreby; Landstad Appears in 4 hymnals Topics: Twenty fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Mit Hjerte sig fryder, at Jesus opstod, Min Grav skal nu blive Et Fristed, og give En Hvileseng god. 2 Min Hvile i Graven skal prise din Død; Thi naar jeg fra Møie Skal lukke mit Øie, Er Hvilen mig sød. 3 Den Dag, jeg faar høre din Røst i min Karm, Den første i Ugen, Jeg kaster Sveddugen, Og flyr til din Barm. 4 Den Dag, jeg faar træde af Graven herfrem I Saligheds Klæde, O Glæde, o Glæde! Og følge dig hjem. 4 5 Naar Englene synge ved Sjælenes Fest, Basunerne tone, Da gaar med sin krone Den Brud, du har fæst. 6 De, som du forløste, da følge dig glad I Rækker saa lange Med tonende Sange Til Himmelens Stad. 7 O seierrig Herre, min Saligheds Gud, Du vandt det med Ære, At jeg skuld være Din himmelske Brud!

Jeg beder dig, min Herre Gud

Appears in 4 hymnals Topics: Twenty fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Jeg beder dig, min Herre Gud, Lad op dit Miskunds Øre, Og hør mig nu, din syndig' Brud, Lad Satan mig ei røre! Send mig, o Gud, din Helligaand, Som min Forstand oplyser, Som kaldes en sand Trøstermand, Og Synden sønderknuser. 2 Jeg vaage eller sove maa, Din hellig' Død og Pine Lad aldrig mig af Minde gaa, Ei heller Vunder dine! Hjælp, jeg ei taler eller gjør Og udi Hjertet tænker Foruden det, dig ære bør, Og ei din Lov forkrænker. 3 Hidtil jeg ilde levet har; Det kan jeg daglig kjende, At Synden ligger paa mig svar, Og Døden er paa Hænde; Thi beder jeg, for din Miskund Lad mig dit Venskab fange, Og saa dertil en salig Stund Af Verden ud at gange! 4 Naar mine Lemmer tæres bort, Da kan mig intet trøste Foruden det, som du har gjort, Din Pine mig forløste; Thi und mig, at jeg maatte dig Mig ofre hen og give Med Sjæl og Krop, som du gav mig Udi min Moders Live! 5 Dertil hjælp mig, min Frelsermand, Du derfor Jesus kaldes, Du er den enest', frelse kan, Af dig det Ord og tales, Som gjør, at mine brustne Ben Igjen af Jorden vækkes; Min Sjæel i Guds Haand, uden Meen, Skal ei for Pinen skrækkes. 6 Da skal jeg se dit Aasyn klar, O Krist, min Glædes Krone, Naar du staar from med Engleskar Og store Guds Basune, Der skulle vi da glad fremgaa Til evig Ro og Lise Fuldkommelig Forløsning faa, Og dig saa evig prie. Text Sources: Ukjendt dansk Forfatter

Herre Jesu Christ, al Verdens Trøst

Appears in 2 hymnals Topics: Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Herre, Jesu Christ, al Verdens Trøst, Som er min Gud og Herre Og har mig med dit Blod forløst, At din jeg skulde være, Giv mig, at jeg min korte Tid Betænke maa og med al Flid Til Himmerig kun tragte! 2 Hjælp, at jeg kan fra Verde dø, Mit Kjød og Blod korsfæste Og kvæle Syndens giftig' Frø Og stunde til det Bedste, Indtil jeg kommer til mit Maal Og drikke skal tilsidst den Skaal, Som du for mig vil skjænke! 3 Naar Synden volder Banghed stor, Samvittigheden minder Om alt det Onde, jeg har gjort, Og ingen Ro jeg finder, Da trøst mig med dig salig' Ord Og lædsk mig ved dit Naadebord, Lad din Aands Kraft mig styrke! 4 Naar Sot og Sygdom slaar mig ned Dig Sind og Sands betager, Og for min Synds Elendighed Mig Satan ilde plager, At jeg skal falde af fra dig; O Herre, stat dog fast hos mig, At jeg dig ei forsager! 5 Naar Døden klemmer Hjertet hart, Vil mig fra Verden skille, Da lad dit Navn mig trøste snart, At alt til dig jeg stiller, Befaler dig min Sjæl i Haand, Som løser alle haarde Baand Og gi'r al Sorg god Ende! 6 Giv stadig Tro og trøstigt Mod, En naadig Gud at finde, Giv Helsot blid og Afsked god, Mig Himmerig lad vinde! Saa bliver alting klart og godt, Om end jeg lider Angst og Spot Med Sorg i al min Tide. 7 O Herre Gud, ved din Almagt Mit Liv og Sjæl er vorden, Saa tag dem begge i din Agt, Til du igjen af Jorden Opreiser her og samler der Guds Børn alt baade fjern og nær Til Himmeriges Glæde! 8 Lad mig og høre da den Røst: I Guds Udvalgte, kommer Og nyder evig Glæde og Trøst Med mig og alle Fromme! Saa skal i helligt Englechor Dit navn i Gjerning og i Ord Evindelig jeg prise. 9 Med Saligheds og Livets Krands Du ville da mig pryde, At i din Himmelthrones Glands Jeg evig Fryd kan nyde, Dit Ansigts Lys og klare Skin Lad lyse mig i Himlen ind Og mig til Livet føre! 10 Det er mit Hjertens Suk og Bøn, Som frem jeg vilde fOre, Det du Gud Fader og Guds Søn Og Helligaand bønhøre! Det er min Tro og faste Haab, Min Attraa og mit Hjertes Raab; Kom, Herre Jesu! Amen.

Jo større kors, des mer til Himlen

Appears in 4 hymnals Topics: Fourth Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Jo større Kors, des mer til Himlen Sig nærmer den, som elsker Gud; Ak, alt for let i Verdensvrimlen Af Hjertet Gudsfrygt slettes ud. Lyksalig priser Jesus hver, Hvem Gud bestikker Trængsel her. 2 Jo større Kors, des mere Grøde, Den haarde Bund bli'er derved blød; Saa mangen Ager ligger øde, Hvor lingen Taare-Regn nedflød; Som Guldet udi Ildens Glød, Saa lutres vi ved Sorg og Nød. 3 Jo større Kors, des mere bliver Vor Tro alene sat til Gud; Som Byrden Palmetræet driver Til herlig Væxt med Stamme prud. Af Druen perses liflig Saft, Ved Korset voxer Sjælens Kraft. 4 Jo større Kors, des bedre brænder I Hjertet Kjærlighedens Ild; Igjennem Skyen Solen sender Sin Straale blank, sin Varme mild; Ved Olje Ilden Næring faar, Ved Veiret den mod Himlen slaar. 5 Jo større Kors, des flere Bønner Opstige til vor Fader god; Med Naade Gud sit Barn belønner, Som knæler ned ved Korsets Fod. I Sjælenød Kong Davids Sang Udstrømmede til Harpens Klang. 6 Jo større Kors, des mere Længsel; Paa vilden Sø man ser mod Land, I Ørkens Ensomhed og Trængsel Man higer efter Kanaan; Naar Duen her ei finder Ro, Da vil den helft i Arken bo. 7 Jo større Kors, des mere blinker Hist Kronen, som os smykke skal, Naar Herren paa sin Throne vinker Os hen blandt de Udvalgtes Tal; Klenodiet, som der vi faa, Gjør Lidelserne her saa smaa. 8 Korsfæstede! lad Korset blive Alt mer' og mere kjært for mig! Din gode Aand mit Hjerte give Den Tro, som hviler glad i dig, Indtil Forløsningstimen slaar, Og Kronen over Korset staar!

Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei

Appears in 6 hymnals Topics: Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei, For du skal vander ad den Vei, Hvorpaa alt Kjød forsmægter! Omfavn din Brudgom, Jesum Christ, Hans Kjærlighed dig trøster vist, Han ei sin Troskab nægter Da, naar du intet mægter. 2 Naar jeg, paa Sygeseng lagt ned, End skjælver i den kolde Sved, Og ei et Ord kan tale, Skal Jesus med sin Hyrdestav Ledsage mig forbi min Grav, Hans Livsens Ord husvale, I Dødsens mørke Dale. 3 Han til sin Faders Velbehag Har udført al min svære Sag, Han har forsoning fundet, Og den for mig, for mig indbragt I Himlen, hvor han fik al Magt; Paa ham min tro er grundet, Til jeg har Seier vundet. 4 Alt, havd jeg her forlise kan I Ufuldkommenheders Land, Vil jeg for intet skatte; Udrives jeg af Venners Favn, Det er mit Bedste; deres Savn Guds Forsyn vil erstatte,– Gud samler de Forladte. 5 Her er dog al min Kundskab mørk, Her gik jeg i en vildsom Ørk; Min Andagt i ein Hytte Af Synd og Sorg forstyrres her, Der skal jeg se gud, som han er. Vel mig, at jeg maa flytte Fra en brøstfældig Hytte! 6 Den Smerte er en Overgang, Og bliver Stien end saa trang, Den dog til Livet fører; Ved Naaden vil jeg stride frem Til Herren og til Himlen hjem, Hvor ingen Pine rører, Hvor Glæden ei ophører. 7 O Trøst, som er mig altid sød! Og naar jeg kjæmper med in Død, Skal jeg dens Kraft fornemme, Og overgive da min Aand I min trofaste Skabers Haand, Og Jesum aldrig glimme, Det Haab kan ei beskjæmme.

Vær i Korset tro og stille

Appears in 6 hymnals Topics: Fourth Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Vær i Korset tro og stille, Tænk, hvad Jesus for dig led, Lad dig ingen Jammer skille Fra hans store Kjærlighed; Tænk, hvor mangen Vei han gik, Før han dig tilbage fik, Da du fra ham vendte Hjertet, Om det ikke ham har smertet! 2 Vær dog tro i Troens Stride, Uforandret, uforsagt, Fast paa Jesum kan du lide, At du fra den visse Pagt, Som du har i Daaben gjort, Aldrig, aldrig viger bort, Men beslitter alle Dage Dig din Jesum at behage! 3 Vær dog tro i Kjærligheden Til din Gud af ganske Sjæl, Elsk din Fiende, og i Steden For hans Brede und han vel! Tænk, hvor Jesus bad for dem, Som ham pinte hvert et Lem! Saadan maa du ogsaa blive, Da Gud vil din Synd tilgive. 4 Vær dog tro i Haab at vinde! Kon du ingen Udgang se, Gud kan snart et Middel finde Til at ende al din Ve; Haab kun stadig, Gud er her, Som dig har af Hjertet kjær, Haab, at Gud din Sag vil fremme! Haabet skal dig ei beskjæmme! 5 Vær dog tro i Dødsens Dale, Det er dog den sidste Strid, Herre selv dig skal husvale Og hvor stor en Seiers Tid! Hvo med Gud i Kampen gaar, Og med Jakob mandig staar, Han er evig Seier vinder, Og den Livsens Krone finder. 6 Vær dag tro til sidste Ende, Før til Seier hver en Kamp! Lad det bide, lad det brænde, Strid, og se kun Røg og Damp! Vist er al vor Trængsel her Ikke Herligheden værd, Som dig Jesus hisset giver, Naar du hans Medarving bliver. 7 Nu velan, saa vil jeg lide, Elske, tro og haabe fast, Jesus hjælper mig at stride, Aldrig har han den forkast, Som i Korset holder Fod Og paa ham sig fast forlod; Ham vil jeg mig overgive, Han skal al min Nød fordrive.

Fra Mennesken' haver jeg vendt min Hu

Appears in 2 hymnals Topics: Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Fra Mennesken' haver jeg vendt min Hu, Til dig min Sjæl opløfter, O Herre Gud, bevar mig nu, At Intet mig mistrøster! Al min Tillid har jeg til dig, Fra Skam og Skjændsel vogte mig, At mine Uvenner ei glædes. 2 O herre Gud, til dig altid Jeg mine Øine opløfter, Frels mig af Snaren, jeg er udi, Til Helved' mig Synden forpligter, Forbarm du dig, o Herre Christ; Thi jeg er arm og ussel vist, Dertil af mange foragtet! 3 Min Ungdoms Brøst og Ufornuft, O Herre, vil du forgjette, Forlad mig al min store Utugt Og mine Synder udslette For Jesu Christi Rosensblad, Som nøgen for mig paa Korset stod, O Herre, ihukom dette! 4 For dit Navns Skyld, o herre Gud, Udslet al' mine Synder! Saa meget er det onde Ukrud Og voxer alle Stunder; Derfor, o Herre, lær du mig Di Lov at følge rettelig, Aldeles efter din Villie! 5 Herre er sød, retvis og god Mod Alle, som ham paakalde, Om de end noget af Veien gaa, Han vil dem dog ei undfalde; Han lærer dem sin Villie god, Befæster den i Hjertets Rod Alt efter sin egen Villie. 6 Guds Veie er' Sandhed visselig, Godhed, Miskund og Naade, Sit Løfte holder han tryggelig, Opfylder det til Baade For dem, hans Ord samtykke nu Og elske ham af Hjerte og Hu, Det Skriften os kundgjører. 7 Vis mig, o Herre, din Vei at gaa, At jeg din Sti maa lære, I Sandhed lær mig ret at staa, thi du est Gud min Herre, Min Hjælp og Trøst og al Tillid, Dertil forlader jeg mig altid, Trods dem, som mig forfølge! 8 Bevar min Sjæl, og hjælp nu mig, At jeg nu ikke beskjæmmes, Mit stadig Haab hat jeg til dig, Din Villie lad hos mig fremmes, Og hjælp nu Herre, af Sorrig og Ve Israel dine Tjener, Som dig alene tilhører!

De Kristne gaa fra Sted til Sted

Author: Landstad; N. L. v. Zinzendorf Appears in 4 hymnals Topics: Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 De Kristne gaa fra Sted til Sted I mangehaande Jammer, Og komme sidst i Graven ned, Og hvile i sit Kammer. Gud tager dem af Nød, De hvile i hans Skjød. Guds Hvedekorn i Seng vi saar I Vente om Guds milde Vaar. 2 Hvor ere I dog farne vel, Velsignet eders Bytte, Du salige forløste Sjæl, Og du forladte Hytte! Du Aand en Engel lig Høit op i Himmerig, Du Blomsterknop, som lægges ned I Skyggen af Guds Kjærlighed! 3 Vi glæde os, Guds Dag er nær, Den store Aabenbaring, Til da hvil, Pil'grims-Klæde, her I hellig Guds Forvaring! Hvad Salighed, hvad Sol, At staa for Lammets Stol! Før os – vi ere vel fornøi'd, Saa dybt herned, hist op saa høit!

Lord, it belongs not to my care

Author: Richard Baxter Meter: 8.6.8.6 Appears in 264 hymnals Topics: The Church Year Twenty-fourth Sunday after Trinity Lyrics: 1 Lord, it belongs not to my care Whether I die or live; To love and serve Thee is my share, And this Thy grace must give. 2 If life be long, I will be glad The longer to obey; If short, no laborer is sad, To end this toilsome day. 3 Christ leads me through no darker rooms Than He went through before; And he that to God's kingdom comes Must enter by this door. 4 Come, Lord, when grace has made me meet Thy blessed face to see; For if Thy work on earth be sweet, What will Thy glory be? 5 Then I shall end my sad complaints, And weary, sinful days, And join with the triumphant saints That sing my Savior's praise. 6 My knowledge of that life is small; The eye of faith is dim; But 'tis enough that Christ knows all, And I shall be with Him. Used With Tune: [Lord, it belongs not to my care]

Den sidste Skilnad er vel saar

Author: Grundtvig Appears in 1 hymnal Topics: Hymns for the Church Year Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday; Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Den sidste Skilnad er vel saar, Naar Ven vert boren ut paa Baar. Men midt igjenom Daudens Tjon I Jesus Krist gror Livsens Von. 2 Den, som kann tru i Hjartat visst, At upp er reist vaar Herre Krist, Han kann alt her i Spegel sjaa, Kor Gud læt Liv av Daude staa. 3 Sjaa Sol, som gjeng i Grav um Kveld, Um Morgon gyller Sky og Fjell. Sjaa Blom og Gras, som døyr i Aar, Det dror og grønkar næste Vaar. 4 Sjaa Lauvet døyr paa Tre og Tein, Men livnar atter grOnt paa Grein. Og inkje Fræ stend upp i Gror, Som ikkje fyrst vil døy i Jord. 5 Uppreiser Gud so ved sitt Ord Det Liv, som døyr og vert til Jord, So kann hans Ord og Andedrag Og vekkja oss paa Domedag. 6 So livna me som Blom i Eng, Naar Herrens Røyst um Graver gjeng. So skal som Herrens kveite-Korn Or Gravom standa upp Guds Born. 7 Der rann ein Kvist av Jesse Rot Med Blom, som giv fyr Bane Bot, Eit Livsnens Tre, der alle Mann Fyr Dauden Fristad finna kann. 8 Der Mann ei døyr, men gjeng fraa Sorg til Gleda inn i Himmelborg. Han berre døyr fraa Stiden her, Og heim til Herrens Fred han fer. 9 So er den Benen ikkje misst, Som sovnar inn in Jesus Krist: Han gjeng fraa Sky og Skodde-Eim Til Liv og Ljos i Himmel-Heim. 10 Kvi skal daa saart me graata her, Naar dei so sælt seg gledja der? Dei vel kom yver daudens Hav, Og Gud deim Hamn i Himlom gav. 11 Som gyllne Straalar gjeng fraa Sol, Dei syngja der framfyr Guds Stol Ein Lovsong glødd av heilag Glod Til tusundfald Gullharpe-Ljod.