Text Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 71 - 80 of 343Results Per Page: 10 20 50

O seierrige Frelsermand!

Author: Ernst Homburg; Brorson Appears in 8 hymnals Topics: Second Sunday after Trinity Sunday; Second Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O seierrige Frelsermand! Som bar al Verdens Synders Ban, Nu tager du dit Sæde Hos Majestætens Høire Haand, At lægge Satans Magt i Baand Og ganske undertræde. Mægtig Prægtig! Triumferer, Jubilerer! Døden, Livet Er vor Jesus undergivet! 2 Den store Flok af Kerubim Og mange tusind Serafim Dig prise høit formøiet, At du os Freden haver bragt, Og til saa stor en Guddoms Pragt Og Glæde er ophøiet. Møder, Støder Glade sammen, Amen, Amen! Magt og Ære Skal vor Jesus evig være! 3 Du er vort Hoved; derimod Vi dine Lemmer, Kjød og Blod, I dig vi have Livet; Fred, Glæde, Styrke, Mod og Lyst, Forfriskelse og Hjertens Trøst Af dig os vorder givet. Sind, Mod, Liv, Blod, Hver en Draabe Synge, raabe Fuld af Glæde: Lovet Krist i Ærens Sæde! 4 Drag Jesus, drag os efter dig! At hver fremdeles stadelig Dit Rige eftertragter; Lad os vor Vandring føre saa, At Ydmyghed kan med os gaa, Som Verdens Pragt foragter! Stød ned Stolthed Af vort Hjerte, I vor Smerte Du os minde, Hvor din Naade er at finde! 5 O Jesus, vær vort Skjul og Skjold, Vor Ros og Skat, vor Rednings Vold, Hvorpaa vi os forlade. Og søge kun vor Himmelskat; Thi Verden ligger i en Nat Af List og Løgn og Skade. Hvor vi Os i Verden vende, Kan vi kjende Nød og Plage Alle vore Ventedage. 6 Kom Naadens Throne, Jesus Krist, Du Seiers-Fyrste, Davids Kvist, At stille vore Sukke! Kom du, som var saa mild og god, At ville med dit dyre Blod Guds Hellingdom oplukke! Kom brat, Vor Skat, Hjertemilde! Vi da ville Med dig stige Ind i søde Himmerige!

Kom, Brødre, lad os haste

Author: Gerh. Terstegen; Schwarzkopf Appears in 5 hymnals Topics: Twenty second Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Kom Brødre! lad os haste, Vor Aften kommer nær, Vi Verden fra os kaste, Og alt, som hefter her; Kom, lad os fatte Mod I Aandens Kraft at vandre Til Himlen med hverandre, Saa blir vor Ende god! 2 Det skal os ei fortryde, Den trange Vei at gaa, Gud vil sig selv tilbyde, Og trofast med os staa; Hann giver Liv og Lyst, Han lokker, vederkvæger, Han styrker, føder, læger Vor Sjal med Ordets Trøst. 3 Kom, lad os kjærlig vandre Og lægge Haand i Haand, Og holde af hverandre I dette Trængsels Land! Som Børn vi være maa, Paa Veien ikke stride, Guds Engle ved vor Side Som vore Brødre gaa. 4 De Stærkere de Svage Skal hjælpe frem, vi saa Hverandre bære, drage I kjærligt Samlag maa. Fremad da fort, enhver Sig selv for intet agte, Men kun derefter tragte, At Gud ham alting er! 5 Nu frisk dertil, I Fromme! Vor Vei den knapper af, Den Dag saa snart kan komme, Man bær os til vor Grav; Endnu lidt mere tro, Endnu lidt mere vakker, Det ud ad Aften lakker, Saa faar, saa faar vi Ro! 6 Det kan ei længe vare, Hold kun et Lidet ud, Saa skal vi hjemad fare Til Himlen, til vor Gud. Vær glad og vel bered! Naar vi med alle Fromme Hjem til vor Fader komme, Tænk, hvilken Salighed! 7 O Ven, o du Udkaarne, Vor Sjæles Himmerig, Du evige Enbaarne! Vi længes efter dig, Vi rose os i dig, Vor Lyst, vor sol, vor Ære, Vi ønske kun at være Hos dig evindelig!

Den Vei, du gik i Kors og Trang

Author: Bogislaus v. Bonin; Brorson Appears in 4 hymnals Topics: Second Sunday after Trinity Sunday; Second Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Den Vei, du gik i Kors og Trang, I Bøn og Strid og Møie, Mine Jesus, Livets snevre Gang, Lad mig den kjende nøie! Om ogsaa Kjød og Blod Vil sætte sig imod, Jeg dog frimodig haster frem, Og stræver kun til Himlen hjem. 2 O, lad mig, som din Naades Kar, Af Naade overflyde! Den arme Verden intet har, Som Sjælen ret kan fryde. Mit Liv, mit Himmerig, O, drag mig efter dig, At jeg dig trolig følge maa, Og ei i Verden stille staa! 3 Dit Lys bestraale Korsets Dal, Og altid for mig brænde, Paa det at jeg fra Dines Tal Mig aldrig lader vende, Men følger op og ned Med stor Frimodighed, Og, tænker paa, hvor hardt det var For dig, da du min Pine bar! 4 Hvor vil jeg glædes da engang, Naar jeg dig tro er blevet, At ingen Møie, Spot og Trang Har mig tilbage drevet, At jeg dit Ord og Røst Har ene fulgt med Lyst, Og frem for al Ting sat mig for At træde kun i dine Spor. 5 Nu vel, jeg vover paa dit Ord, Og vælger Torner dine! Jeg veed, de roser, derpaa gror, Forsøder al min Pine, At trængsel gjør mig godt, Er Vei til Ærens Slot. O, hvor er den dog himmelklog, Som favner Jesu søde Aag!

Naar mig min Synd vil krænke

Author: Justus Gesenius; Fr. Rostgaard Appears in 6 hymnals Topics: Second Sunday after Trinity Sunday; Second Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Naar mig min Synd vil krænke, O søde Jesus Krist, Da lad mig vel betænke, At du korsfastet est, Og al min Syndestraf og Ve Har taget da du døde, Med dig paa Korsets Træ. 2 O hvilke dybe Sager, Hvor undres ei min Sjæl, Man Herren ilde plager Istedet for hans Træl! Den Herre Krist og sande Gud For mig fortabte Synder Har Dødsstraf standet ud! 3 Hvad skulde nu mig skrække Min Synd saa mangeled? Nu Jesus vil mig dække Med sin Retfærdighed. Min Skyld betales med hans Død, Saa at jeg ei tør frygte For Helveds Kval og Glød. 4 Thi siges af mit Hjerte, Min Herre Jesus sød, For al din Angst og Smerte Dig Tak indtil min Død, For dine Saar, din blodig Sved, For din uskyldig Pine, Og for din Kjærlighed! 5 Ak, lad din Pinsels Plage Hver Rime og hvert Sted Mig minde, at forsage Al Synds Begjærlighed, Ja lad mig ei evindelig Forglemme hvad det kosted, Da du forløste mig! 6 Hjælp mig med Taal at bære Mit Kors og al Fortræd, Samt Spot og al Vanære, Som jeg bebyrdes med, At jeg al Verden siger af, Og følger det Eksempel, Som du mig, Jesus, gav. 7 Hjælp, at jeg gjør mod Andre, Som du mod mig har gjort, I Kjærlighed kan vandre, Og ikke agte stort, Hvad jeg hengiver i dit Navn Med en god Hjertens Vilje Til mine Brødres Gavn. 8 Og naar min Død tilstunder, Da lad mig finde Trøst I dine Saar og Vunder, Og tro for ganske vist, At som mit Haab er sat til dig, Saa skal jeg dig bekomme, At se evindelig!

Nu veed jeg Vei til Himmerig

Author: Kingo Appears in 4 hymnals Topics: Second Sunday after Trinity Sunday; Second Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Nu veed jeg Vei til Himmerig, Den bør jeg aldrig dølge, Det er, o søde Jesus, dig, Jeg vil dig ogsaa følge! 2 Du Veien er til Salighed Og Himlens Fryde-Rige, Og ingen anden Vei jeg veed I Verden af at sige. 3 Jeg maa bejamre det, jeg gik Fra Paradisets Glæde, Og siden i forvirret Skik Ad Mørkets grumme Stræde. 4 Paa denne Vei selv Satan laa Med Dødsens giftig' Pile, Hvor Synd og Sorg og ond Attraa Mig undte ingen Hvile. 5 Min Jesus, som mig sviger ei, Men vil mig trolig lære, Mig viser til sin Kirke Vei, Og selv min Dør vil være. 6 Jeg der saa frit gaar ud og ind, Og finder Sjæle-Føde, Der himmelkvæger Sjæl og Sind, Og lægger Synden øde. 7 Dørvogteren ig passer paa, Og kraftelig mig minder, Om jeg udaf min Vei tør gaa, Min Salighed til Hinder. 8 Her kan jeg udi Fryd og Fred Hans Kirkes Gode nyde, Og siden i hans Salighed Evindelig mig fryde. 9 Jeg ser i ham en aaben Dør, En Dør til Himlens Throne, Jeg ser det, jeg ei vidste før, En uforvisnet Krone. 10 En Krone, som mig hen er lagt Udi Guds eget Gjemme, Paa den min Sjæl har nøie Agt, Gid jeg den aldrig glemme!

Kommer, hvo vil Visdom lære

Author: Joh. Freylinghausen; Brorson Appears in 2 hymnals Topics: Second Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Kommer, hvo vil Visdom lære, Kommer hid i Hobetal! Rette, vise Folk at være Er den Del, der læres skal. Hver vil have Navn derfor, Faa kun finde Visdoms Por, Og just de, som Visdom finde, Sees af Andre an for blinde. 2 Vise ere de, som kjende Deres Synd og Syndens Frugt, Se sin Daarskab og Elende, At Forstandens Lys blev slukt, Viljen til det gode dOd, Da sin Pagt med Gud de brød; Nu sin Daarskab der fortryde, medens Vedrings Taarer flyde. 3 Vise ere de, som trænge Sig i Jesu Vunder ind, Sig ved ham i Troen hænge Med at fuldt hengivet Sind, Verdens Visdom kaste bort, Og hvad Verden agter stort, Rette alle deres sinde Kun til Jesus ret at vinde. 4 Vise ere de, som bede Stedse om Guds Aand at faa, Og af ham sig lader lede Paa den rette Vei at gaa; Hvo af hannem føres ei, Vandrer paa den brede Vei, Skjønt han ved om Naadens Rige Mange store Ting at sige. 5 Vise ere de, sig speile I Guds Ord ved hvert et Trin At de ikke skulle feile I at skille Kraft fra Skin. Hvo vil den bedrage let, Som vil følge Ordet ret? Ordet sviger ingenlunde, Staar,naar Alting gaar til Grunde. 6 Vise ere de, som haste Bort fra det, man her kan se, Som forbande og forkaste Det, som foder evig Ve, Som i Verden elske ei Rigdom, Ære, Lysters Vei, Agte det for Daarskabs Sager, Hvormed Folk sig selv kun plager. 7 Vise ere de, som halte Ikke mer paa begge Ven, Gud til deres Skat udvalgte, vil ei have mer end een, Finde ei i Andet Smag, Men i ham kun al Behag, Ham alene ville glæde; De maa rette Vise hedde. 8 Vise ere de, ei skamme Sig ved Jesu Haand og Spot, Gladere hans Kors annamme End det bedst Herreslot. Kristi Kors har Herremagt, Lyser med en Himmelpragt; Hvo til Visdom sig vil skynde, Skal ved kristi Kors begynde. 9 Vise ere de, som tragte Efter deres rette Hjem, Vandre friske, uforsagte Alle Tiderbedre frem, Lader saa den store Flok Elske Verden længe nok, Som de havde den i Fæste, Men sig agte selv for Gjæste. 10 Gud, hvis Visdom ei indspændes I al Verdens snevre Egn, Lad dag klarlig hos mig kjendes Disse Visdoms rette Tegn, At jeg ser mit mørke Sind, Findes til min Jesus ind, Om din Aands Oplysning skriger, Og fra Ordet aldrig viger! 11 Giv mig, at jeg Verdensælger, Kalder dig min bedste Skat, Kristi Kors og spot udvælger, ser til Himlen Dag og Nat! Fader, her mig! hør Guds Son! Hør, o Helligaand, min Bøn! At jeg dog maa her paa Jorden Findes i de Vises Orden!

Livet lid, til Kvelds det hallar

Author: Blix Appears in 1 hymnal Topics: Hymns for the Church Year Twenty-second Sunday after Trinity Sunday; Twenty-second Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Livet lid, til Kvelds det hallar, Snart det sokna vil i Grav. Dagen kjem, daa Gud deg kallar Til aa svar paa hans Krav: Daa du fram til Doms skal fara, Greida fyr di Gjerd paa Jord Og fyr all di synd maa svara, Synd i Tanke, Gjerd og Ord. 2 Um du vil paa Misgjerd merka, Gud, kven kann daa standa seg? Det me vilja, det, me verka, Alt er ureint fyre deg, Du som dømer løynde Tankar Djupt i Hjartans dulde Grunn: Aa fyr deg mi Skuld seg sankar Saman til ti Tusund Pund! 3 Illt maa der den Syndar fara, Som gav Naaden inkje Rom. Berre Naaden kann oss spara Fyr den strenge Veridens Dom. Naade, Naade, eine Naade Kvitta kann den store Gjeld, Løysa ut fraa evig Vaade Den, som var fyr Syndi feld. 4 Gode Gud, so lat oss finna Naaden, medan det er Tid, Og ved Tru di Rettverd vinna, som kann gjera Domen blid! Gud, forlat vaar Synd og Villferd Fyre Jesu Kristi Skuld! Lat vaar Udygd og vaar Illferd Ved hans Rettferd verta duld! 5 Jesus, lat din Kjærleik strøyma Inn i Hug og Hjarterot, So me Næstens Synd maa gløyma, Naar han gjerer oss imot! Lat di Miskunn i oss liva, So me Skyld forlata maa, Her vaar Broder Miskunn giva Og i Domen Miskunn faa!

Vær i Korset tro og stille

Author: Benj. Prætorius; Brorson Appears in 6 hymnals Topics: Second Sunday after Trinity Sunday; Second Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Vær i Korset tro og stille, Tænk, hvad Jesus for dig led, Lad dig ingen Jammer skille Fra hans store Kjærlighed! Tænk, hvor mangen Vei han gik, Før han dig tilbage fik! Da fra ham du vendte Hjertet, Om det ikke ham har smertet! 2 Vær dog tro i Troens Stride, Uforandret, uforsagt, (Fast paa Jesus kan du lide) At du fra den visse Pagt, Som du har i Daaben gjort, Aldrig, aldrig viger bort, Men arbeider alle Dage Til din Jesus at behage! 3 Vær dog tro i Kjærligheden Til din Gud af ganske Sjæl, Elsk din Næste og isteden For hans Brede und han vel! Tænk, hvor Jesus bad for dem, Som ham pinte hvert et Lem! Tænk, Gud vil din synd tilgive! Saadan maa du ogsaa blive. 4 Vær dog tro i Haab at vinde! Kon du ingen Udgang se, Gud kan snart et Middel finde Til at ende al din Ve. Haab kun stadig, Gud er her, Som dig har af Hjertet kjær, Haab, at Gud din Sag vil fremme, Haabet skal dig ei beskjæmme! 5 Vær dog tro i Dødsens Dale, Det er dog den sidste Strid, Det er dog saa kort en Dvale, Og saa stor en Seiers Tid! Hvo med Gud i Kampen gaar, Og med Jakob mandig staar, Han er evig Seier vinder, Og den Livsens Krone finder. 6 Vær dag tro til sidste Ende, Før til Seier hver en Kamp, Lad det bide, lad det brænde, Koste blodig Sved og Damp; Al vor Trængsel er dog her Ikke Herligheden værd, Som dig Jesus hisset giver, Naar du hans Medarving bliver. 7 I Guds Navn saa vil jeg lide, Elske, tro og haabe fast, Jesus hjælper mig at stride, Aldrig har han den forkast', Som i Korset stødig stod, Og paa ham sig fast forlod; Ham vil jeg mig overgive, Han skal al min Nød fordrive.

Her udi Synd at dvæle

Author: Berthe Aarflot Appears in 2 hymnals Topics: Second Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Her udi Synd at dvæle, Det inte hjælpe kan. Ak, dyrekjøbte Sjæle, Ak griber Sagen an! Kort Tid her er tilbage, Hvo, som vil Maalet naa, Han maa i Naadens Dage Ei længer ledig staa. 2 Hvor Meget er at gjøre, Som angaar Sjælens Sag, Det Gamle at afføre Og døde Dag for Dag; Skal Sjælen smykket blive Til Lammets Bryllupsfest, Da maa den her i Live Berede sig som bedst. 3 Hvad Løn kan den vel vente, Naar Dagen er forbi, Som Mørkets Fyrste tjente Og gik den brede Sti? Hvo Naadens tid misbrugte Og spildte Jesu Blod Han høster bitre Frugter Af Syndens onde Rod. 4 Hvor godt det er at være En Jesu kristi Brud, Og daglig Længsel bære At komme til sin Gud, Og skjønt man maa omvanke En Stund i Graadens Dal, Dog have Sind og Tanke henvendt til Himlens Sal. 5 O Jesu, Frelser kjære Ak gjør mig snart bered! Hos dig er godt at være, O, und mig der et Sted! her finder jeg ei Hvile For mit bekjemte Sind; thi vil jeg til dig ile; O, tag din Due ind! 6 I søde Himmerige Er Kronen alt bestemt For dem, som lovlig stride Og har sin lampe trændt Som agte det for Ære At blive Jesus tro' De skulle hos ham være I evig Fryd og Ro. 7 Hvad er al Verdens Glæde Og jordisk Herlighed Imod det Æresæde, I Himlen er bered! O, gid jeg maatte vinde Og faa den Glæde fat, Da fik jeg se og finde Min søde Sjæleskat! 8 Nu er det Tid at vaage, Snart kommer Dødens nær; Bort Sikkerhedens Taage! hvo, som sin Sjæl har kjær, Han maa ei længer dvæle I saadan vigtig Sag; Ak, redder eders Sjæle, Mens det er naadens Dag1

Den gamle Adams Sind

Author: Brorson Appears in 6 hymnals Topics: Second Sunday after Trinity Sunday; Second Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Den gamle Adams Sind Med Verdens Frygt sig piner, Vil gjerne tækkes hver, Og holde gode Miner. Den Frygt ved Herrens Kraft Vi undertrykke maa, Det koste, hvad det vil, Kan vi kun Jesus faa. 2 At tro paa Jesus, og Ham gjerne at bekjende, Det er den sikre Vei, Som faar en salig Ende, Til Himlen skal man gaa Med Hjertens ydmygt Sind; Dog ingen tænke, han Kam stjæle sig derind. 3 Ak Gud, hvor mange har Ei Satan i sin Strikke, Som baade efter Gud Og Verden sig vil skikke! Det Jesus kalder dog En plat Umulighed, Ret som at stige op, Idet man stiger ned. 4 Hvad han mod os har gjort, Guds Søn af Himmerige, Det er en Sag, som snart Al Verden veed at sige; Dag vil den samme Mund Ei være ham bekjendt, Som siger, at hans Død Os Livet har fortjent. 5 Han skammede sig ei, Al Verdens Skam at bære, For Gud og Verden en Forbandet Ting at være, Vor Synd den skjulte han, Taalmodig tag vor Spe,– Og knapt, at man in Gang Om efter ham vil se! 6 Men hvad vil dette faa Omsider for en Ende? Paa Dommens Dag han dem Fro Sine ei vil kjende, Det staar med klare Ord, O give Gud, det stod Os alle prentet ind I inderst Hjerterod! 7 Da gik og søgte man Slet ingen anden Ære, End ved et helligt Liv Sin Frelsers Spot at bære, Da blev hans Aag os sødt, Hans Byrde kjær og let, Da blev man ikke paa Saa kort en Vei saa træt. 8 Men Verdens Frygt er fuld Af baade Skam og Plage, Den ene fod vil frem, Den anden vil tilbage; Man frygter for en Sky, At den vil falde ned, Og vover yderlig Sin Sjæl og Salighed. 9 Saa gaar det, naar et Saar, Ei ret af Grunden heles, Og om det end er ske't, Naar Hjertet siden deles, Da tumler Sjælen vild, Vil baade til og fra, Ei ret fra Verden ud Og op paa Golgata. 10 Den Vei, Guds Søn har lært, Den maa vi altid følge, Og det for ingen Mand I Ord og Gjerning dølge; Saa vaagner mangen op Af Sikkerhedens Nat, Naar Lyset bliver ret Paa Lysestagen sat. 11 Op, Zion! det er Tid, At Lunkenhed har Ende, Enhver med Hjertens Lyst Sin Jesus un bekjende, Og føle intet til Den Tidens korte Ve For Glæden, at vi skal Vor Jesus evig se!