Text Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 71 - 80 of 85Results Per Page: 10 20 50

O Jesus, source of calm repose

Author: J. A. Freylinghausen Appears in 64 hymnals Topics: The Church Year Seventeenth Sunday after Trinity; The Church Year Seventeenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 O Jesus, source of calm repose, Thy like no man nor angel knows, Fairest among ten thousand fair! E'en those whom death's sad fetters bound, Whom thickest darkness compassed round, Find light and life, if Thou appear. 2 Renew Thine image, Lord, in me, Lowly and gentle may I be; No charms to thee but these are dear: No anger may'st Thou ever find, No pride, in my unruffled mind, But faith and heaven-born peace, be there. 3 A patient, a victorious mind That life and all things cast behind, Springs forth obedient to Thy call. A heart that no desire can move, But still to adore, believe, and love, Give me, my Lord, my life, my all! Used With Tune: [O Jesus, source of calm repose]

Guds Søn er kommen til os ned

Author: Paul Speratus; Klaus Mortensøn; Landstad Appears in 4 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Guds Søn er kommen til os ned Af høie Himmerige, Fordi vi ingen Raad os veed Derop til ham at stige. Vor Gjerning ei retfærdiggjør, Men Kristus kommer, lider dør; Han har os Himlen vundet. 2 Hvad Gud i Loven budet har, Vi kunde ei opfylde, Vi derfor under Vreden var, Og monne Straf forskylde. Det hed: vær god af Hjertens Grund! Men vi er onde allen Stund, Vor Dyd den intet duer. 3 Dog maatte Loven holdes vist, Hvad heller vi fortabes, Thi sendte Gud os Jesus Krist, Lod ham for vor Skyld plages. Han enest har Guds Lov opfyldt; Vor Dom afvendt, Guds Vrede stilt, Af Naade er vi frelste. 4 Derpaa jeg tviler ingenlund;, Guds Ord kan ei bedrage, Det Ord af din velsigned' Mund Du rykker ei tilbage, At hver, som tror og bliver døbt, For hannem har du Himlen kjøbt, Han ikke skal vortabes. 5 Retfærdiggort ved Troen min Jeg Gud, min Frelser, priser, Den syner frem saa klart et Skin, I Gjerning god sig viser; Med Haab til Himlen ser min Sjæl, Af Kjærlighed gjør alle vel, Har Fred i Gud og Glæde. 6 Ved Loven vorder Synden kjendt, Den Hjertet sønderstøder, Men Naaden kommer himmelsendt, Og læger Saar, som bløder. O Synder, kom til Jesus Krist! I Lovens Gjerning sandt og vist Ei Frelse for dig findes. 7 Gud Fader, søn i alle Land Vi Hjerte-Takken sender, Samt Helligaand, vor Trøstermand, Som Troen hs os tænder! Og den i os begyndte Sag Fuldende han til Kristi Dag, At vi maa frelses! Amen.

Fred i Jesu Død vi skulde

Author: Brorson Appears in 2 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Fred i Jesu Død vi skylde, Kunde, burde, alle faa; Hvert hans Saar er her tilfulde Pant, Bevis og Segl derpaa; Alle raaber og forkynder: Her er Fred, beklemte Synder! 2 Kom kun du, som sukker under Lovens Trudsel, mat og træt! Kan du ei af Jesu Vunder Fatte end hans Mening ret? Sandelig, han bar din Smerte, saa er du jo fri, mit Hjerte. 3 Nu far vel med alle dine Tordenstraaler, Sinai! Sandelig, han bar min Pine, Dermed er min Straf forbi; Hver en Draabe Blod, der flyder, Mig med Naade overgyder. 4 Jesus, hold kun Sjælen hjemme I din Smertes søde ro; Lad din aabne Side gjemme al min Længsel, Haab og Tro! Saa skal du i Paradiset Af mig evig vorde priset.

Se, hvor nu Jesus træder

Author: Kingo Appears in 6 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Se, hvor nu Jesus træder Hen til den Morderstad, Endog man ham bereder Saa stort et Blodebad! 2 Endog hans Guddoms Øie Sit Fængsel, Kors og Nød Forud kan agte nøie, Ja se sin visse Død. 3 Dog vil han fri i Sinde Mod sine Fiender gaa, Han veed, han skal dem binde, Og evig Seier faa. 4 Hans Adferd er kun ringe, Et Asen er hans Hest, Dog kan han undertvinge Al Satans Gift og Pest. 5 Her er han, som vil løse Hver syndebunden Træl, Her er han, som vil øse Trøst i hver bange Sjæl. 6 Her er han, som hu atter Til Salem byder Fred, Gak ud, o Zions Datter, Og dig i hannem glæd! 7 Her er han, som vil favne Dig med sin Kjærlighed, Her er han, som vil gavne Dig med sin blodig' Sved. 8 Her er han, som vil bære En Tornekrans for dig, Her er han, som skal være Din Drot evindelig. 9 Her er han, som vil gyde For dig sit Hjerte-Blod, Her er han, som vil yde Til dig en salig Flod! 10 O Jesus, gid jeg kunde, Som jeg saa gjerne vil, Dig ære nogenlunde, O hjælp mig selv dertil! 11 Jeg gjerne mine Klæder For dig vil lægge ned, Jeg med i Flokken træder, Som er med Tak bered. 12 Jeg bær og mine Palmer For Ærens Konge frem, Jeg synger mine Salmer, O Jesus, hør dog dem! 13 Mit Hosianna klinger Ved din den gode Aand, Mit Hjerte sig opsvinger, Oplettet ved din Haand. 14 Til Lykke, o til Lykke, Du Ærens Konge, gak, Min Død at undertrykke, Og hav saa evig Tak.

O kjære Sjæl! fald ydmyg ned

Author: Kingo Appears in 6 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O kjære Sjæl! fald yndmyg ned, Og kjend din Uformuenhed Paa Vilje og paa Kræfter Udi de Ting, som Gud angaar, I dem du intet selv formaar, Hvad du end stræver efter. 2 Den Tid, du udi Adam faldt, Blev alt det Gode hos dig kvalt, Nu rinder du af Rode Som den, der ond og aflægs er I Tanker, Ord og Gjerninger, Ja død udi det Gode. 3 Selv Guds Apostler klager saa, At af sig selv de ei formaa Guds Embede at drive, Men tro ham til, som al Ting kan, Han Evne, Vilje og Forstand Vil dem af Naade give. 4 Thi Evangeli' Tjeneste, Hvor al Guds Naade er at se I Jesu Krist, vor Herre, Er overvættes æreklar, Langt mer end Lovens fordum var, Som os Guds Aand mon lære. 5 Vel Straaleglans fra Moses gled, Der han af Sinai kom ned Med Loven udi Hænder; Men Jesus fra sin Naadestol Omstraaler som al Verdens Sol Den ganske Jordens Ender. 6 Før Lovens Bogstav slog ihjel, Og hver Mand blev en Dødsens Træl, Som Loven ikke holdte, Dog Loven hellig er og pur, Men den fordærvede Natur Selv Dom og Død forvoldte. 7 Men se nu op, min kjære Sjæl! Du er ei mere Lovens Træl, Endog du er forbunden Med Pligt udaf de ti Guds Bud At holde dem og elske Gud, Dog er din Nød forvunden. 8 Thi Lovens Dom du frygter ei, Om du paa Bods og Bedrings Vei Din Jesus vil opsøge! Hans søde Evangelium Skal med saa stor en Naade-Sum Din Glæde snart forøge. 9 Han vil med sin Retfærdighed Tildække al din Synd saa led, Og Livet dig tilsige; Om du i Troen stadig staar Med Tillid paa hans Død og Saar, Saa faar du Himmerige. 10 O søde Jesus, Frelsermand! Jeg uden dig dog intet kan Til Salighed udrette, Styrk selv min Tro, og giv mig Mod At træstes kraftig ved dit Blod, Som skal min Synd afvætte!

I Herrens Udvalgte, som Hellighed øve

Author: Krist. Bernstein; Brorson Appears in 3 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 I Herrens Udvalgte, som Hellighed øve, Hvor staar det med Kjærligheds vigtige Prøve? Staa I ret forbundne ved Enigheds Aand? Har Intet forvirret det liflige Baand? Vor Fader i Himlen kan Hjerterne kjende, Hvor Kjærlighed fattes, har Troen en Ende, Den Høiestes Flamme bør himmelhøit brænde, Den Høiestes Flamme bør himmelhøit brænde. 2 Saa snart vi er ovenfra fødte og baarne, Af Jesus vi ere til Brødre udkaarne; Een Fader, een Tro og een Aand og een Daab, Een Vei til at vander, et eneste Haab Kan Brødrenes Hjerter aldeles forbinde, Vi kunne ei andet end Kjærlighed finde, Mistanke, Had, Vrede og Tvedragt maa svinde, Mistanke, Had, Vrede og Tvedragt maa svinde. 3 Vor Moder heroventil mener det samme, Og favner os alle i Kjærligheds Flamme; Paa Høihed i Verden her bliver ei set, Thi Samlingen er udi Ydmyghed sket; Hvor Tvedragt og idel Splidagtighed gjøres, Og Kjærlighed bare af Munden kun høres, Der kan man til Englenes Selskab ei søres, Der kan man til Englenes Selskab ei søres. 4 De himmelforenede Brødre fornegter Naturlig og jordisk kun sindede Slægter; Hvo Verden kun bærer i Hjerte og Sind, Og vil sig dog hykle blandt Brødrene ind, Den kan de umulig for Broder erkjende, Han maa sig først grundig til Jesus omvende, Og Verdens Lyst i ham maa have en Ende, Og Verdens Lyst i ham maa have en Ende. 5 Men, Brødre af himmelsk-høipresede Stamme, Vi tør ved vor Herkomst jo ikke os skamme; Ak, giver ham Ære, som ærer os nok, At kaldes hans egen velsignede Flok, Ak, lader os flokkes og sjunge tillige, Med samlede Munde og Hjerter at sige: Lof ske dig, vor Fader i Himmelens Rige! Lov ske dig, vor Fader i Himmelens Rige! 6 Hvad jeg er, min Broder, det er du og bleven, Og begge vor Navne i Himlen er skreven, Til Himlen er alles vor Længsel og Trøst, Hver haster og stræber at komme der først, Dog elsker den Ene den Anden af Hjerte, Som Jesus, vor sødeste Broder, os lærte, Den Ene fornemmer den Anden hans Smerte, Den Ene fornemmer den Anden hans Smerte. 7 Ak, lader os Alle hverandre erindre, At Ingen sig lader fra Kronen forhindre! Naar Verden og Satan vil bruge sin Magt, Saa staa vi forenede Alle, paa Vagt; Vor Fader han hører de samlede Sukke, Mod enige Hjerter tør Satan ei pukke, Hvo vil de forenede Aander udslukke? Hvo vil de forenede Aander udslukke? 8 Saa lader os glædes og elske af Hjerte, Forsøde hverandre den bitreste Smerte, Forbindes i Aanden tilsammen som een, At Kjærlighed findes oprigtig og ren, Og lader vor Fader en Frydesang hore! Det skal ham hans Hjerte usigelig røre, Skjønt Børnene kan det saa kunstig ei gjøre, Skjønt Børnene kan det saa kunstig ei gjore. 9 I Himlen istemme vi stærkere Tonen, Naar Brødrene samlede træde for Thronen, I heftigste Lue og deiligste Rang, Med lifligste Harper og sødeste Sang; Saa løfter op samlede Hjerter og Hænder, Og længes at sankes, hvor Striden sig ender, Og Kjærligheds Lue evindelig brænder! Og Kjærligheds Lue evindelig brænder!

Den yndigste Rose er funden

Author: Brorson Appears in 7 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Den yndigste Rose er funden Blandt stiveste Torner oprunden, Vor Jesus, den deiligste Pode, Blandt syndige Mennesker grode. 2 Alt siden vi tabte den Ære, Guds Billedes Frugter at bære, Var Verden forvildet og øde, Vi alle i Synden bortdøde. 3 Som Tidsler ei mere kan due End kastes i brændende Lue, Saa tjente ei Verden til andet, End vorde til Ilden forbandet. 4 Da lod gud en Rose opskyde, Og Sæden omsider frembryde, At rense og ganske forsøde Vor Vekstes fordærvede Grøde. 5 Saa blomstrer Guds Kirke med Ære, Og yndige Frugter kan bære, Thi Jesus dens Grøde opliver, Og Vædske i Veksterne giver. 6 Al Verden nu burde sig fryde, Med Salmer mangfoldig udbryde, Men Mangen har aldrig fornummet, At Rosen i Verden er kommet. 7 Forhærdede Sjæle, som blive Som torner og Tidsler saa stive, Hvi holde I eder saa ranke I Stoltheds frodærvede Tanke? 8 Ak, søger de nederste Steder, I Støvet for Frelseren græder! Saa faa I vor Jesus i Tale, Thi Roserne vokse i Dale. 9 Nu, Jesus, du stedse skal være Mit Smykke, min Rose og Ære, Du ganske mig Hjerte indtager, Din Sødhed jeg finder og smager. 10 Min Rose mig smykker og pryder, Min Rose mig glæder og fryder, De giftige Lyster den døder, Og Korset saa liflig forføder. 11 Lad Verden mig al Ting fratage, Lad Tornene rive og nage, Lad Hjertet kun daane og briste, Min Rose jeg aldrig vil miste.

Nu kjære menige Kristenhed

Author: Luther; Landstad Appears in 4 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Nu kjære menige Kristenhed, Du komme med Lyst og Glæde, At vi forsamled' i Herrens Fred Kan takke vor Gud, og kvæde Om Naaden, som han mod os har gjort, Det Frelsens Underverk sandt og stort, Dyrt haver han det og kostet. 2 I Djævelens Vold jeg fangen laa, Fordømt saa var jeg til Døde, Og mine Synder de laa mig paa, Jeg havde stor Angest og Møde, Jeg sank og dybere altid ned, Der var ei Raad eller Salighed, I Synden var jeg undfangen. 3 Og mine Gjerninger hjulpe ei Til Døden at overvinde, Den stærke Djævel han sagde nei, Han lader sig ikke binde Af mig eller noget Kreatur, Jeg var i hans Vold af min Natur, Fordømt til den evige Pine. 4 Der var og ingeni Verden al, Mig Arme forløse kunde, Jeg veed ret aldrig, hvorhen jeg skal, Maa gange til Helveds Grunde, Alt for Guds Brede mig over er, Og Syndens Byrde som tungt jeg bær, Forvist saa maa jeg fortabes. 5 Da ynkedes Gud i Evighed Ved denne min store vaade, Han tænkte paa sin Barmhjertighed Og vilde mig Hjælpen raade; Han vendte faderlig Hu til mig, Og kosted derpaa foruden Svig Det kjæreste, som han aatte. 6 Han talte til sin kjære Søn: Det er nu Tid af forbarme, Saa gak da, min Hjertens Krone skjøn, At frelse og fri den Arme! Du løse ham ud af Syndens Nød Og knuse for ham den haarde Død Og lade ham med dig leve! 7 Guds Søn sin Fader lydagtig var, Han kom hid til mig paa Jorden, Og fød af en Jomfru ren og klar, Mind Broder arm er han vorden. Saa lønlig førte han her sin Magt, Led alskens Nød, for det vor hans Agt, At tage Djævelen fangen. 8 Guds Søn han sagde: Hold dig til mig, Saa skal du ei Skade lide, Jeg ganske giver mig hen for dig, Og stander for dig at stride; Thi nu er jeg din, og du er min, Og hvor jeg er, tager jeg dig ind, Den Fiende skal os ei stille. 9 Mit Blod det rinder paa Jorden ud, Og Livet det maa jeg miste, Det sker til Soning for dig hos Gud, Derpaa skal du tro og trøste; Uskyldig lider jeg her din Dom, Mit Liv dog kaster al Døden om,– Og saa der din Frelse vundet. 10 Til Himmels igjen, til Fader min, Jeg far fra dette Elende, Der vil jeg være Forbeder din, Den Hellige Aand dig sende, Som trøste i Trængsel skal din Sjæl Og lære dig mig at kjende vel, Og dig i al Sandhed lede. 11 Hvad jeg paa Jorden har lært og gjort, Det gjøre du skal og lære, Da kommer Guds Rige herligt, stort, Hans hellige Navn til Ære. Men vogt dig for Menn'skelærdoms Bud, Som skjæmmer Guds ædle Sandheb ud! Der lægger jeg dig paa Hjerte 12 Thi vil vi prise af Hjertens Grund Og love foruden Ende Gud Fader, at han af sin Mistkund Sin Søn vilde til os sende, Og nedslog i Jesu Kristi Død Synd, Helvede og al Døbsens Nød. Gud lade os dette kjende!

Mørket skjuler Jorderige

Author: Kingo Appears in 6 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Mørket skjuler Jorderige, Natten den er nu for Haand, Mørket vil mod Solen krige, Lægge Jesus hen i Baand. Slig en Nat var aldrig før, Himlen haver lukt sin Dør, Jesus, al vor Sol og Ære, Skal nu Nattens Skjændsel bære. 2 Den Forræder, Judas, tager Mørkheds Vaaben villig paa, Og i Aag med Satan drager, Som udi hans Hjerte laa. Dog ei Blus, ei Spyd, ei Stang Fanger Jesus denne Gang, Men at Kys og kjærlig Mine Ham forraader til sin Pine. 3 Kysset har alt Jesus borte, Kysset haver ham forraadt, Kysset vil hans Liv forkorte, Under Kysset Slangens Braad Skal ham med en giftig Pil; Under Dækket af et Smil Blev for Jesus Ang'ster spundne, Og hans rene Hænder bundne. 4 Var det kun om Sverd at gjøre, Og det kun om Magten gjaldt, Ei alene Malki Øre Blodigt den paa Jorden faldt; Men Guds Engle tusindfold Skulde, hevne denne Vold, Men han vil sig taalig skikke, Og Guds Vredes Kalk uddrikke. 5 Se, Disciplene de lade Dig i Sorgen ene staa, Fly, og lade dem, dig hade, Gjøre, hvad de kan formaa, Den, der kun Linklæde bar, Slap det fra sig ræd og snar, Og løb nøgen bort med Glæde, Fra din Pine langt at træde. 6 Hjerte Jesus, kjære Broder, Lysets Herre, hvorfor skal Natten, Syndens mørke Moder, Natten, Lasters Skjul og Dal, Dække dig med Mulm og Mørk? Hvorfor skal af Helved-Ørk Hine grumme Ulve springe, Dig til Gravens Mørke bringe? 7 O min Jesus, o jeg mindes, At jeg er et Mørkheds Barn, Og paa deres Talstok findes, Som i Lyders Natte-Garn Viklet var til evig Død, Derfor du dig villig bød For min Sjæles Lys at vaage Udi Døds og Nattens Taage. 8 Er du da en Fange bleven, Vel! jeg og en Fange var, Er ved dine Baand dog reven Fra de Lænker, som jeg bar; Jeg er bleven fri ved dig, Bind, mig til dig hjertelig, Lad mig og, o store Fange, Ind med dig til Livet gange!

Alene paa Gud fortrøster

Appears in 2 hymnals Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Alene paa Gud fortrøster Jeg mig udi min Angst og Nød; Hvo Lid til hannem fæster, Skal aldrig se den evig' Død. Endskjønt min Sjæl er bange, Jeg er kun Støv og Jord, Og mine Fiender mange, Dog tror jeg af Guds Ord, At Gud min Sjæl skal tvæge Alt paa sit Tilsagn god, Og være selv min Læge Og raade min Angest og Blod. 2 Din Sti berde mig, Herre, Vis mig din Vei til Salighed, I al min Nød du være Hos mig med din Barmhjertighed! Du est alt fuld af Naade, Vil ingen Synders Død; Derpaa jeg mig forlader, Saa har det ingen Nød. Din Søn har mig forhvervet Liv, Glæde, Himmerig, Og med sin Død fordærvet Min Død har han visselig. 3 Til dit Ord, Herre kjære, Staar al min Attraa og mit Sind; De, det ei følge, ere Med al sin egen Visdom blind'. Gud, hjælp mig arme Synder Paa denne vildsom' Ø, At jeg din Pris forkynder I Live og i Død! Du vil mig ei forlade, Du tro og gode Gud! Giv mig, at jeg maa hade Alt, som er mod dit Bud! 4 Se, Herre, fort Elende: Vi Mennesker i Fare staar, Paa Jammer er ei Ende, Som hver en Dag os overgaar. StOv, Muld vi ere Alle, Vor Tid den er saa kort, Som Grasset flux vi falde, Det er saa hatig gjort; Alt inden stalket Stunde, Naar som vi maindst det tro, Da gaar vort Liv tilgrunde,– Hvo kan imod Døden staa? 5 Derfor af Hjertens Grunde Paakalder jeg, o Herre, dig, At du vil dig miskunde Og aldrig vige bort fra mig1 Hjælp os i Dødsens Fare Og i vor sidste End', Løs os fra Djævlens Snare, Din Helligaand os send1 Vor Sjæl annam, o Herre, Udi din høire Haand! Dig ske Lov, Pris og Ære, Gud Fader og Søn og Aand!