Text Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 1 - 10 of 23Results Per Page: 10 20 50

Jesu, dine dybe Vunder

Author: Heermann; N. Arctander Appears in 7 hymnals Topics: Langfredag ad Lyrics: 1 Jesu, dine dybe Vunder Og din smertefulde Død Trøster mig i alle Stunder Udi Livs og Sjæle-Nød. Falder noget Ondt mig ind, Straks jeg tænker i mit Sind Paa din Pine, som forbyder Mig at drive Skjemt med Lyder. 2 Om mit Kjød og Blod vil skjænke Sig med Syndelysters Skaal, Hvad du leed, jeg monne tænke, Og straks finde Ro og Taal. Sætter Satan ind paa mig, Som mit Skjold jeg viser dig, Dine Saar og Blode-Strømme, Straks maa han tilbage rømme. 3 Om mig Verden vil forlede Hen paa Lysters brede Plan, Hvor der er kun syndig Glæede, Jeg da skuer, Frelsermand, Dine Piners Byrde svar, Du for mig udstandet har, Saa kan jeg i Alvor blive, Og al Verdens Lyst fordrive. 4 Ja mod al Ting, som mig krænker, Give dine Vunder Kraft, Naar sig Hjertet i dem sænker, Finder jeg ny Levesaft; Din den himmelsøde Død Vender al min Nag og Nød:– At du Salighed mig bragte, Da du Døden for mig smagte. 5 Jeg paa dig min Tro har grundet, Du min ene Tilflugt sand, Og din Død har Do∂en bundet, Saa den mig ei døde kan; At jeg haver Deel i dig, Trøster, trygger, redder mig, Og din Naade mig har givet, At staa op til Lys og Livet. 6 Har jeg dig udi mit Hjerte, Du al Godheds Kilderspring, Jeg da finder ingen Smerte, End i Dødens sidste Sting. Ingen Fiende skader mig, Naar jeg skjuler mig i dig, Hvo med dine Saar sig dækker, Ham til5f Livet du opvækker. Used With Tune: [Jesu, dine dybe Vunder]

Naglet til et Kors paa Jorden

Author: Jakopanus fra Todi; B. G. Sporon Appears in 6 hymnals Topics: Jesu Død Langfredag Lyrics: 1 Naglet til et Kors paa Jorden Henger under Vredens Torden Himlens Herre og Guds Søn, Selv den eviggode Fader Ham i Kvalerne forlader, Hører tiende hans Bøn. 2 Ak, hvor ængstet og bedrøvet, Indtil Døden høit bedrøvet Er den ømme Frelsers Sjæl! Vredens fulde Kalk uddrikke Maa han, skal han, ellers ikke Naaes hans Agt og Syndres Vel. 3 Hvo kan tænke paa den Smerte Uden med at saaret Hjerte, Om endog en Synder leed? Men her leed den Evighøie,– Smelt, mit Hjerte, græd, mit Øie, Ak, her lider Hellighed! 4 For al Verdens Syndebrøde Maatte Jesus pinlig bøde, Taale Spot og Saar og Baand, Og tilsidst al Livets Kilde Maatte ogsaa dø, og vilde, Segned og opgav sin Aand. 5 Gode Frelser, kan jeg taale Kraften af en Guddoms-Straale, O, saa send den oven ned! Tend mig, at jeg maa, jeg Arme, Fuld af Aand og hellig Varme Kjende al din Kjærlighed! 6 O, lad aldrig nogensinde Korsets Træ mig gaa af Minde, Som dig, Frelsens Fyrste, bar! Men lad Kors og Død og Smerte, Tale, raabe i mit Hjerte, Hvad min Frelse kostet har! 7 Hjælp, at jeg min Synd begræder, Og mig altid varsom glæder Ved min Fred og Salighed! Kjøbt jeg blev, dit Navn ske Ære! Dyrekjøbt – ak, lad det være Varsel for mig ved hvert Fjed! 8 Af din Naade giv mig Kræfter, At jeg al Tid maa herefter, Det, jeg lever, leve dig! Dig, som døde, lad mig leve, Leve dig, som bød mig leve Ved den Død, du leed for mig! 9 Ja, Forsoner, lad mig være Ofret dig til Tak og Ære, Helliget dit Velbehag! Sonet ved den Død, du døde, Skal jeg dig frimodig møde Da paa hin den store Dag. 10 Nu, Forbarmer! jeg det haaber, Mens jeg af det Dybe raaber: Herre Jesu, styrk min Tro! Naar mit Legem dødt henfalder, Styrk min Sjæl, idet du kalder Den til Pardiests Ro! Used With Tune: [Naglet til et Kors paa Jorden]

Jesus, dine djupe vunder

Author: Joh. Heermann Appears in 1 hymnal Topics: Salmar til Kyrkjeaaret Langfredag Lyrics: 1 Jesus, dine djupe Vunder Og din Daude saar og strid Huggar meg i alle Stunder, I all Naud, som Hjartat lid. Renn meg nokot Vodt i Hug, Til di Pinsla ser eg bljug; Det skal Syndehugen kjøva: Dine Saar med Synd ei høva. 2 Um mitt Kjøt og Blod vil fagna Seg med urein Lyst og Traa, Braadt all Syndelyst maa tagna, Naar eg dine Saar sær sjaa, Renner Satan inn paa meg, Som min Skjold eg syner deg; I ditt Blod han ser meg tvegen, Og so rømer han er Begen. 3 Og um Vedi vil meg daara, Lokka ut paa villan Veg Til den Lyst, som føder Taara, Daa mitt Auga ser til deg, Til den Pinsla tung og hard, Som fyr meg du tolug bar; Det mot Fresting skal meg liva Og all syndug Lyst fordriva. 4 Ja mot alt, som Hjartat røyner, Er der Livd i Dauden din. Naar me Saal i deg seg løyner, Liv og Lækjedom eg finn. Under Krossen gror den Rot, Som fyr all mi Naud giv bot. Du meg lagad Liv og Sæla, Daa du bar all Daudens Fæla. 5 Ja, paa deg mi Tru er botnad, Du min dyre Frelsarmann! Ved din Daude Dauden brotnad, So han meg ei drepa kann. At eg heve Lut i deg, Det er Sigersvon fyr meg. For din Naade vil meg giva Raad aa standa upp og liva. 6 Hev eg deg uti mitt Hjarta, Du den djupe Livsens Brunn! Lat det daa mot Gravi svarta: Livet renni Daudens Stund. Ingen Fiend skader meg, Naar eg løyner meg i deg. Den, som med din Kross seg dekkjer, Du til Livet atter vekkjer.

O Guds Lam uskyldig

Appears in 6 hymnals Topics: Langfredag Til Høimesse Lyrics: 1 O Guds Lam uskyldig, Paa Korset ihjelslaget, Indtil Døden lydig, Hvor ilde du var plaget, For vor Skyld var du faaret, Har Verdens Synder baaret! Miskund' dig over os, o Jesus! 2 O Guds Lam uskyldig, Paa Korset ihjelslaget, Indtil Døden lydig, Hvor ilde du var plaget, For vor Skyld var du faaret, Har Verdens Synder baaret! Miskund' dig over os, o Jesus! 3 O Guds Lam uskyldig, Paa Korset ihjelslaget, Indtil Døden lydig, Hvor ilde du var plaget, For vor Skyld var du faaret, Har Verdens Synder baaret! Giv os din Fred, o Herre Jesus! Text Sources: Oldkirkelig: "Agnus dei," Paa tysk af N. Decius

Vær velsignet, Naadethrone

Appears in 6 hymnals Topics: Langfredag Lyrics: 1 Vær velsignet, Naadethrone, Tusind' Gange, at du var Villig Synden at forsone, Som dig selv fortørnet har! O, hvor fylder himmelsk Lyst, Tak og Kjærlighed mit Bryst, Naar min frelste Sjæl betænker, Alt, hvad Jesu Død mig skjænker! 2 Jeg omfavner dine mange Purpurrøde Slag og Saar, Og vil kysse tusind' Gange Hvert et Naglegab og Skaar! O, hvo kan den Kjærlighed O den svare Tørst, du led, For mig Arme løs at rive, O, hvo kan den Tørst beskrive! 3 Kom, min Læge, at forbinde Mit forknuste Sind og Mod! Lad mit arme Hjerte finde Redning i din Død og Blod! Tag den ganske Skade bort, Sommig Adams Fald har gjort, Og jeg selv har bragt tilveie, Ved din Pines blodig' Leie! 4 Skriv mig, Jesu, dine Vunder, Blod og Død i Sjælen ind, At jeg ser dem alle Stunder Trykt og prentet i mit Sind! Du alene er den Mand, Som min sjæl husvale kan; Lad mig her ved Korset kjende Din Forsonings Maal og Ende! 5 Disse Fødder vil jeg holde Som min Sjæls den faste Stavn, Mine Hænder vil jeg folde, Og dig spænde i min Favn; Lad mig finde Ly og Læ Under dette Livsens Træ! Sig: lad Sorgen borte blive, Jeg vil al din Synd fordrive!

Gak under Jesu Kors at staa

Author: Kingo Appears in 6 hymnals Topics: Langfredag Til Høimesse Lyrics: 1 Gak under Jesu Kors at staa, O kjære Sjæl og med Attraa Sign Jesu søde Mund, giv Agt, Paa, hvad han har til Afsked sagt! 2 Fra Korsets Træ min Jesus lod, Trods Belials den bitre Flod, Fremklinge Naadens fulde Røst Mig og enhver til Liv og Trøst. 3 Han først for sine Fiender bad: O kjære Fader, dem forlad; Thi hvad de gjøre, veed de ei Saa blind' er de paa Syndens Vei! 4 O Jesus, bed du og for mig, Du ser, hvor blind og skrøbelig Jeg er i al min Vei og Værk, Men ved din Bøn jeg bliver stærk! 5 Han dermed til sin Moder saa, Hvor jammerfuld hun monne staa, Som stødt igjennem Sjæl og Liv Med Morder-Sværd og Dræbe-Kniv. 6 En anden Søn han hende gav Til Lindring trøst og Støtte-Stav: Johannes, tag dig hendes Sag Som Moders din fra denne Dag! 7 Naar jeg, o Jesus, og skal staa Forladt forhadt, med Korset paa, Ja venneløs blandt Rov og Ran, Send et Guds Barn, som ta'r mig am! 8 Den Røver, som sin Synd fortrød, Og trøsted sig i Kristi Død, For hannem brød han Dødens Ris, Og ham tilsagde Paradis. 9 Lad mig og i min sidste Stund Faa Trøst af Jesu Aand og Mund, O, lad mig daglig bedre mig, Og faa en Lod i Himmerig! 10 Det fjerde Ord vær græsseligt, Og aldrig hørte Himlen sligt: "Min Gud! min Gud! hvi haver du I denne Nød forladt mig nu!" 11 For min Skyld blev du saa forladt, Og af Guds Vrede taget fat, At aldrig jeg forlades skal I Dødens grumme Dyb og Dal. 12 Guds Vredes Ild den tæred op Al Saften af hans usle Krop. Mig tørster! sagde han og fik Af Ædike saa sur en Drik. 13 Han tag–og sagde: Det er alt Fuldkommet, som er om mig talt, Hvad Vidne Skriften om mig bær, Til Prik og Punkt fuldkommet er. 14 Saa tog du i den sure Skaal Mit vellystfulde Synde-Maal, Jeg drak af Adam Synden først, Men du fik Giften i din Tørst. 15 Des har jeg Trøst i Hjerte-Rod, At jeg en evig Glæde-Flod For din den sure Drik skal faa Fra Lammets Fryde-Strøm og Aa. 16 Derefter Jesus gav et Raab Alt fuldt af Livsens store Haab, Han sagde: Fader i din Haand Befaler jeg min Sjæl og Aand! 17 Det Ord, det Ord sig trænger ind Udi mit Hjerte, Sjæl og Sind, Gid det og bli'r det sidste Ord, Jeg tale skal paa denne Jord.

Jesus dør, og Jorden ryster

Appears in 5 hymnals Topics: Jesu Død Langfredag Lyrics: 1 Jesus dør, og Jorden ryster; O mig Hjerte, skjelv du da! Dør da hen, I Synde-Lyster, Dør, og driver langt herfra! Thi nu døde Gud og Mand For den onde Lyst, som randt Op hos os fra Adams Tide, Deraf al den Dødsens Kvide. 2 Jesu, jeg din Død begræder, For jeg dertil Aarsag gav, I din Død jeg mig do glæder, Ja mit Støv udi min Grav, Thi mit Liv er i din Død, Og, der den dit Hjerte brød, Din den søde Naade-Kilde Mig til Liv opbriste vilde. 3 O min Jesu, gid jeg kunde, Jesu, gid jeg kunde dog Dø med samme Ord i Munde, Hvormed du din Afsked tog! Bøi, o bøi dit Hoved ed Til mig udi Dødsens Sved, At min Sjæl dit Kys maa nyde, Naar jeg skal min Aand udgyde!

So elskad Gud oss, at han gav

Author: Blix Appears in 1 hymnal Topics: Salmar til Kyrkjeaaret Langfredag Lyrics: 1 So elskad Gud oss, at han gav Sin kjære Son til Kross og Grav, At ikkje me skal Dauden sjaa, Men evigt Liv ved honom faa. 2 Naar du Guds Kjærleik grant vil sjaa, Til Golgata du ganga maa, Der Jesus til si Pina skrid Og saart fyr vaare Sunder lid. 3 Han gjeng til Spott og Slag og Saar, Til Daudedom fyr Misgjerd vaar. Han gjeng so bøygd og ber sin Kross Til Liv og Lækjedom fyr oss. 4 Guds sæle Son som Ljoset rein, Den Lytelause utan Mein, Han fyr vaar Synd i Dauden gjeng, Som Illgjerdsmann paa Treet heng. 5 Du Sol, som renn med gyllen Glans, Er Skuggen lik mot Ljoset hans. Og endaa Myrkret honom batt Ei liti Stund i Helheims Natt. 6 Aa Kjærleik, glimande som Gull, Aa Naadens Løyndom underfull! Du lyser gjenom Daudens Naud Som Glimestein med Loge raud. 7 So stend eg still ved Krossens Tre Og fell med Hjartans Graat paa Kne: Eg ser mi Synd so stor og fæl, Men Kjærleik din so søt og sæl. 8 Eg ser di Aasyn engleblid, Der bleik og blødande du lid. Eg ser ditt Auga slokna ut: Daa græt eg saart i Hjartesut. 9 Eg ser deg, der fyr oss du bed, Eg ser ditt Hovud luta ned, Eg ser deg døy med heilagt Mod: Daa maa vel Hjartat graata Blod. 10 So ser eg, kor mi Synd er stor, At du fyr meg so illa for. So fer eg, kor Guds Kjærleik skin Og straalar klaart fraa Krossen din. 11 Aa Kjærlik, Klærleik, lat meg daa Ditt Ljos Livsens Myrker sjaa, Og naar so kjem mi sidste Stund, So lys meg inn i sælan Blund!

Der helsat, Hovud høge

Author: P. Gerhardt Appears in 1 hymnal Topics: Salmar til Kyrkjeaaret Langfredag Lyrics: 1 Der helsat, Hovud Høge, Som blodat er og hædt! Du Hovud, som til Løge Med Tornekrans er klædt! Du Hovud, som er saarat Og fram med spottord synt, Men lyser no forklaarat, Med Sømd og Siger krynt! 2 Kven vaagad so vanvyrda Ditt væne andlitslag? all Jordi med si Byrda Skjelv fyr ditt Andedrag. Kven hev die fagre Kinner, Det Angnelag so mildt, Som ei sin Like finner, Daa stelt so saart og illt? 3 Min Jesus, du er sakad Og saarad fyre meg. For eg, eg skulde smakat Den Harm, som laag paa deg. Her stend eg illa raaben, til Dom og Daude seld. Vis meg ein Glimt av Naaden Og kvitta ut mi Gjeld! 4 Aa vil du ved meg kannast! Min Hyrding, fød meg fram! Og lat det paa meg sannast: Eg er ditt eiget Lamb, Som ved ditt Ord er alet Paa Livsens grøne Hamn Og høyrer til det Talet, Du kallade ved Namn! 5 Eg aldri burt vil ganga, So hald meg ved di Hand! Eg fast ved deg vil hanga, Naar du giv ut di And. Naar du i Dauden bleiknar, So sit eg ved din Fot Og djupt ditt Bilæt teiknar Inn i mi Hjarterot. 6 Eg vil deg alltid lova Av innste Saal og Sinn, Min Frelsar, fyr den Gaava, Som eg ved Krossen vinn. Lat meg mitt Auga festa Paa deg i all min Veg. Naar Hjartat daa vil breasta, So lat meg døy i deg! 7 Naar eg herfraa skal draga, So drag du ikkje av! Men mildt deg opendaga, Naar ned eg sig i Grav! Stig fram, naar Liv og Ande Er trengd i sidste Strid, Ver nær i verste Vande Og gjer min Burtgang blid! 8 Ver du min Skjøld og Boge, Naar Striden hardt stend paa! Lat meg den ilde Loge Ifraa ditt Auga sjaa! Naar det fraa Krossen lyser, Eg ser og ser meg sæl Og deg i Hjartat hyser, – So fer eg evig vel.

Her ser jeg ne da et Lam at gaa

Appears in 4 hymnals Topics: Langfredag Lyrics: 1 Her ser jeg nu et Lam at gaa, Som sig til Døden skynder, Et taaligt Lam, som bærer paa Al Verdens Sorg og Synder; Til Pinebænken staar hans Hu, Han siger: se, her staar jeg nu For Adams Kjøn at stride; Man viser alle Pine frem, Han svarer: gjerne! hvert et Lem Er færdigt til at lide. 2 Det Lam er Herren stor og stærk, Med Verdens Kjøn forbunden, Som Gud til vort Forløsningsværk Har ene dygtig funden. Gak hen, min kjære Søn, og lid For dem, som indtil evig Tid Min Vrede skulde smage! Den Straf er grusom ud at staa, Men Verdens Frelse staar derpaa; Vil du dig dem antage? 3 Jeg, Fader, vil af Hjertens Grund Mig i din Villie stikke, Lad komme kun den bitre Stund, Jeg denne Skaal vil drikke; Hvo hørte fOr slig Kjærlighed, Saa høi, saa dyb, som Ingen ved At tænke og at nævne? O Kjærlighed saa stærk og stor! Du fører den til Kors og Mord, For hvilken Klipper revne. 4 Paa Korsets Træ du pinte ham Med Nagler og med Spyde, Hvor saa man da det Offerlam Udi sit Blod at flyde! Hvor saa man da hans Hjerte slaa, Hver Aare som en Væk at gaa, Hans Rosenkinder blegne! O Lam, hvorledes skal jeg dig For saa ret ubegribelig En Kjærlighed begegne? 5 Mit Hjerte Dag og Nat til dig Af hellig Længsel brænder, Jeg mig i Troen idelig Til dig, min Frelser, vender; Du være skal mit Hjertes Ro, Ja, naar mit Hjerte gaar ito, Al min Fortrøstning blive; I dig jeg ene roser mig, Alt mit, det vil jeg evig dig Til Eiendom forskrive. 6 Din Liflighed med Frydesang Jeg Nat og Dag vil ære, Og til mit sidste Aandefang Di plat opofret være; Hver Tanke, Ord og Gjerning skal I dine Fodspors dybe Dal Som stille Vække rinde, Og alt det, du mod mig har gjort, Jeg vil i Hjertet prente stort, Din Død til evigt Minde. 7 Mit Hjerte skal en Rosendal Og Skattekommer hedde, Din største Skat en Himmelsal I hende vil berede; Bort Perlepragt og gyldne Skat, Som skinner kun i Verdens Nat, Jeg har en bedre funden; Den Skat, jeg have vil og faar, Er den, som er af Jesu Saar Og aabne Side runden. 8 Det skal jeg ogsaa al min tid Mig føre ret til Nytte, Det skal mig gjøre stærk i Strid, I Farlighed mig skytte, I Sorgen give Harpespil, Og naar mig Intet smage vil, Skal det min Manna blive, Min Vin, naar jeg af Tørst er mat, Naar jeg er ene og forladt, Mig Tiden sødt fordrive. 9 Mit Liv det er i Jesu Blod, Trods alle Dødens Pile; Gaar hele Verden mig imod, Jeg deri har min Hvile; Det lindrer alle Sjælesaar, Forfrisker Modet, naar jeg gaar Beklemt med svare Tanker; Naar mange Plagers Hvirvelvind Forvirre vil mit bange Sind, Da er hans Kors mit Anker. 10 Hans Blod mit Purpur v"re skal, Naar jeg engang maa tr"de Af denne Verdens Jammerdal Til evig Fryd og Glæde, MinKrone i Guds Himmelsal, Naar jeg som Solen skinne skal, Alt hvad mig skjænket bliver, Den Dag, jeg skal for Thronen gaa, Og Brud ved Jesu Side staa, Det alt hans Blod mig giver.