Text Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 31 - 40 of 129Results Per Page: 10 20 50

O se, hvor lifligt det dog er

Author: Haquin Spegel; Wallin; Wexels Appears in 2 hymnals Topics: Twenty third Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O se, hvor lifligt det dog er, At Brødre sommen bygge, Og have ret hverandre kjær Og fremme fælles Lykke! Som lægekraft af Balsam gaar, Af Broderenighed saa faar Et Folk sin rette Styrke. 2 Som Duggen giver Frugtbarhed, Naar den fra Himlen falder, Saaledes from Samdrægtighed Et Folkeliv fremkalder, Hvor Kraft, Velsignelse og Lyst Og Alt, hvad glæde kan et Bryst, I Raad og Daad vil spores.

Livets Krone at erlange

Author: Nils Holm Appears in 2 hymnals Topics: Twenty third Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Livets Krone at erlange, det jeg ofte tænker paa; Ofte er jeg, ak! saa bange, At jeg den skal ikke naa, thi jeg kjæmper ikke ret, bliver tidt af ikke naa, Thi jeg kjæmper ikke ret, Bliver tidt af Kampen træt; Ak, et fremmed Baand mig binder! Det jeg tidt med Sorg besinder. 2 Evigt Liv her eftertragte Burde jeg med al min flid; Han, som Døden for mig smagte, Var vel værd en stadig Id; Men her ser det ilde ud, O, forbarm du dig, min Gud1 Hvi skal jeg dig saa vanære, Saa ustadig altid være. 3 Et end fattes mig, o Herre; Et, som saa fornødent er, Dig forsfæstet, ak desværre! Har jeg ei endnu ret kjær. Skab det Hjerte udi mig, Som ei kan undvære dig, At mig Intet maa behage, Naar jeg ei din Fred kan smage. 4 Havde du, o Sjæl ret nøie, Siden du til Live kom, Stedse set til hine Høie, Hvor din Frelser har din Dom, Hvor en blodig Angestsved Faldt for dig til Jorden ned, Hvor han hængte i Vanære– Da du kunde salig være. 5 Nu, min jesus1 tag mit Hjerte, Dan du det til Stadighed; Læg du Mindet om din Smerte Dybt i dette Hjerte ned; Lad mig stedse skue dig, Som du blegned hen for mig; Dette Syn skal mægtigt blive Fremmed Baand at sønderrive. 6 Dig hver Aften at beskue Og hver Morgen hilse dig, Som af Kjærlighedens Lue, Ak, fortæret blev for mig, Hver en Stund i Aanden se golgata Getsemane: Dette her min Kamp skal være, At jeg Kronen hist ma bære! Text Sources: Af "Harpen"

Din Næste elsk af ganske Sjæl

Author: Ludv. M. Bjørn Appears in 2 hymnals Topics: Twenty third Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Din Næste elsk af ganske Sjæl, Det Bud kun kjendes for en Del; Det var vel Tid at lytte! Ak, Herre hjælp os, at i Dag Vi til dit stor Navns Behag Maa Daad til ordet knytte! 2 Naar Hjertet ei har Herren kjær, Da aabnes Haanden med Besvær, Det maa saa tidt erfares! Man glemmer ham, som Korset bar, Behandlet som et Vredens Kar; Hint aldrig kan forklares! 3 Et Offer Krist har bragt for mig, For al min synd tilstrækkelig; Thi skal det aldrig glemmes! Saa vil jeg da helt hjertelig Til Offer ham fremstille mig; Den Sag skal altid fremmes! 4 Da Jesus fattig, ringe sad, Han aldrig om en Penning bad; Den var ei blandt hans Glæder! Men Jesus, som saa herligt bor Blandt Engles store Jubelkor, Os om en Skjærv nu beder! 5 Hver Tjener vil han gi' sin Løn, Hver Hedning føre frem til Bøn Og hver en Nøgen klæde! Hvad vi nu gjør mod Herrens Smaa, deraf skal engang Høst vi faa Med stor og evig Glæde! 6 De hellige tre Konger bar frem til ham gyldne, skjønne Kar; det var saa stor en Gave! Min Gave kommer sligt ei nær, Men jeg har ham dog ogsaa kjær, Han ogsaa minskal have! 7 Vi, Venner, alle, som har kjær Den Ven, som er os stedse nær, Vil lægge paa hans Alter Den Gave, som vort Hjerte har Bestemt til ham, som er og var Vor Strengeleg og Psalter!

Fred i Jesu Død vi skulde

Author: Brorson Appears in 2 hymnals Topics: Twenty third Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Fred i Jesu Død vi skylde, Kunde, burde, alle faa; Hvert hans Saar er her tilfulde Pant, Bevis og Segl derpaa; Alle raaber og forkynder: Her er Fred, beklemte Synder! 2 Kom kun du, som sukker under Lovens Trudsel, mat og træt! Kan du ei af Jesu Vunder Fatte end hans Mening ret? Sandelig, han bar din Smerte, saa er du jo fri, mit Hjerte. 3 Nu far vel med alle dine Tordenstraaler, Sinai! Sandelig, han bar min Pine, Dermed er min Straf forbi; Hver en Draabe Blod, der flyder, Mig med Naade overgyder. 4 Jesus, hold kun Sjælen hjemme I din Smertes søde ro; Lad din aabne Side gjemme al min Længsel, Haab og Tro! Saa skal du i Paradiset Af mig evig vorde priset.

Min Jesus ene er mit Nøie

Appears in 4 hymnals Topics: Twenty-third Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Min Jesus ene er mit Nøie, Min Glæde og min dyre Skat; Vis, Verden, Pragt fra dine Høie, Hos Jesus glemmer jeg dig plat; Du er ei værd at tænke paa, Til Jesus staar al min Attraa. 2 Jeg mente før, at du var fager, Da jeg Lyst i din Daarskab tog, Men nu jeg Afsked fra dig tager Og finder, at du mig bedrog; Din Lyst er kun Bedaarelse Og ender udi evigt Ve. 3 Men du, som Sandhed er og Livet, Min Jesu, du mig daglig lær, At Ordet, som du os har givet, For Sjælen Aand og Livet er, Skjønt Verdens Børn det ikke se, Men Aandens Kraft og Liv bele. 4 Det undrer dem, naar Verden glædes, At dine Børn i Graad maa staa, At de foragt'lig undertrædes, Naar hine stolt paa Roser gaa: Men de, som her med Taarer saa, Til Høsten evig Glæde faa. 5 Din Haanhed, Spot og Tornekrone For Kjødets Træl ser ringe ud, Som kun tilbeder Lykkens Throne Og kjender ingen anden Gud, Men finder Røg og Dødsens Lugt, Naar Korsets Træ bær Livsens Frugt. 6 Kun dine Børn i Korsets Møie Faa Skatten, som der ned er lagt, Og ingen uden Troens Øie Kan se den rene Himmelpragt. Som Gud dem gjemmer i sit Skjød, Der følge dig i Spot og Død. 7 Med dig, min Frelser, vil jeg lide Nød, Haanhed, Spot Bedrøvelse; De her i Tro taalmodig stride, De skal paa hin Dag evig le; Her gaar du selv med dem i Strid, Og gi'er dem hisset evig Fryd. 8 Slaa ned hos mig al jordisk Tanke, Dæmp alle Kjødets Lyster plat, At jeg i dig maa daglig sanke Din Aands og Dyders dyre Skat; Du er min Perle og mit alt, Dig ene har jeg mig udvalgt. 9 Men lær mig nøie eftertænke, At være din, hvad det ret er; Mig i din Kjærlighed at sænke, Ei følge mit, men dit Begjær; Fonægte Alt og vælge dig, Dig elske og forglemme mig! 10 Da du dig gav for mig i Døden, Fornedred' du dig selv for mig Og saa for min Skyld ufortrøden I Vredens Hav nedsænkte dig; Hvor skulde jeg mig da undslaa Fra mig, min Gud, til dig at gaa! 11 Hjælp mig at vandre i din Villie Og i din trofast' Kjærlighed, At Intet mig maa kunne skille Ifra dit Venskabs Salighed, Indtil min Sjæl opnaar sin Havn Udi din evig kjærlig' Favn! 12 Mig værdig gjør med dig at lide, Læg paa dit Kors, det søde aag, Og hjælp mig i din Kraft at stride! Mit Navn staar jo i Livsens Bog, I Haanden har du tegnet mig, Og jeg er din evindelig. 13 Ld mig i dit Navn Seier vinde, Du, som først Seier for mig vandt, Og naar jeg dør, da lad mig finde Din Døds Kraft mig til Seiers Pant! Kom, milde Jesu, du er min, Kom, naar du vil, jeg er og din!

Far, Verden, far vel!

Appears in 2 hymnals Topics: Twenty-third Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Far, Verden, far vel! Jeg kjedes nu længer at være din Træl, De byrder, som du mig har byltet oppaa, Dem kaster jeg fra mig og vil dem forsmaa, Jeg river mig løs, og jeg kjedes nu ved Forfængelighed, Forfængelighed. 2 Hvad er det dog Alt, Som Verden opsminker med fager Gestalt? Det er jo kun Skygger og skinnende Glar, Det er jo kun Bobler og skrattende Kar, Det er jo kun Skrov-Is og Skarn og Fortræd Forfængelighed, Forfængelighed! 3 Hvad er mine Aar, Som smygende svinder og snigende gaar? Hvad er min Bekymring, mit tankefuld' Sind, Min Sorrig, min Glæde, mit Hovedes Spind? Hvad er mit Arbeide, min Møie, min Sved? Forfængelighed, Forfængelighed! 4 O Rigdom og Guld, Du Joderigs Afgud i skinnende Muld, Du est dog af Verdens bedragelig' Ting, Som voxer, aftager og vexles omkring, Du est dog i høieste Mærke og Med Forfængelighed, Forfængelighed! 5 Ak, Ære, hvad er, Hvad er dine Kroner og Krandse, du bær? Misundelse sidder dig altid paa Ryg, Du hemmelig stødes, og sjelden est tryg. Du ofte der snubler, hvor Andre de gled– Forfængelighed, Forfængelighed! 6 Ak, Yndest og Gunst, Du hastig opkomne og faldende Dunst, Du kunstig' Opblæsere, vistende Vind. Som tusind' har Øine og dog løber blind! Hvad est du, naar man dig ved Solen har set? Forfængelighed, Forfængelighed! 7 Ak, Venskab og Tro, Som alt efter Lykken vedst Fløiet at sno, Du smukke Vedragere, heldige Skalk, Som skuffer saa ofte i Drøvelsens Kalk! du est, som og jeg af forfatenhed ved, Forfængelighed, Forfængelighed! 8 Ak, kjødelig Lyst, Som Mangen med dødelig Læbe har kyst, Dit fængende Tønder, din flyvende Gnist Har Mangen i evige Luer henvist, Din Skaal synes Honning, men Drikken er led, Forfængelighed, Forfængelighed! _________________ 9 Saa far da, far vel! Du skal nu ei længer bedrage min Sjæl, Bedragelig' Verden, jeg takker dig af, Og sænker dig ned i Forglemmelsens Grav, Jeg længes at bøde min Sorrig og Nød I Abrahams Skjød, I Abrahams Skjød. 10 Der skal mine Aar Begyndes i Evigheds deilige Vaar, Der skal ikke Dagen ved Solen opgry, Ei Maanen tilmaale migRæ eller Ry; Men Jesus er Solen, hvis Straaler er stro'd I Abrahams Skjød, I Abrahams Skjød. 11 Min Rigdom og Guld Skal være af idet Bestandighed fuld, Den skal ikke Tyven bestjæle mig da, Den skal er Spidsfindighed skakre mig fra; Min Rigdom er fri for al Jorderigs Stød I Abrahams Skjød, I Abrahams Skjød. 12 Jeg Ære skal faa Fra Thronen, min Jesus han sidder oppaa, Mig Kronen skal gives med Herlighed fyldt. Med Blodet af lammet alt over forgyldt, Den faar jeg, om Satan end selv det fortrOd, I Abrahams Skjød, I Abrahams Skjød. 13 Med Yndest jeg skal Fremskinne blandt Englenes hellige Tal Misundeligt Øie mig ikke skal se, Guds Ansigt mig altid i Øine skal le, Der skal jeg bespotte den avindsyg' Død I Abrahams Skjød, I Abrahams Skjød. 14 Der har jeg en Ven, Min Jesus, som elsker og elskes igjen, Mit Øie der ser ham, saadan som han er, Han Kjærligheds Himmelblus stedse frembær, Ved Aanden staar Kjærlighed evig i Glæd I Abrahams Skjød, I Abrahams Skjød. 15 Min Lyst og min Fryd Forfriskes ved Engle-Basuner og Lyd, Men Gud er al Lysten for mig og for dem, Far op da, min Sjæl, og al Verden forglem! Men glem ei, at Lysten er evig og sød, I Abrahams Skjød, I Abrahams Skjød!

Hver mand skal tage vel i Agt

Appears in 1 hymnal Topics: Twenty-third Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Hver Mand skal tage vel i Agt Sin Øvrighed at lyde, Som haver over hannem Magt Og Rettighed at byde; Thi uden Gud er ei bered I Verden nogen Øvrighed, Den er af Gud beskikket. 2 Hvo som sin Øvrighed forsmaar Og imod den sig sætter Han imod Guds Anordning staar Og med Gud Herren trætter; Og alle de, der imodstaa, de over sig vist skulle faa Guds strenge Dom og Vrede. 3 De Vældige til Skræk er ei For dem, dei Gode gjøre, Men dem, som gaa paa Ondskabs Vei Og onde Ting udfOre; Vil du for Øvrigheden dig Ei frygte, lev da christelig, Og du dens Bifald vinder. 4 Se herrens Tjener den jo er, Sat dig til Gavn og Glæde; Men gjør du Ondt, da vid, den bær Sit Sværd med Magt og Vrede; Den fører Hevn og Dom og Straf Paa dem, som ei vil lade af At gjøre Næsten Skade. 5 Det derfor dig fornødent er Din Øvrighed at lyde, Og ikke blot for Straffen her At frygte dem, som byde, Men at du og ved Lydighed En god og ren Samvittighed For Gud maa altid have. 6 Gud Øvrigheden haver sat, At den et Bærn skal være, Du derfor skal den give Skat Og Told og Frygt og Ære; Bevis din rette Skyldighed Imod Enhver, som bedst du ved, Og som hans Stand det kræver. 7 Hjælp, Gud, at vi det gjøre maa, Hvad her dit Ord os lærer, At vi udi din Vilje gaa, Og Øvrigheden ærer! Lad overalt os frygte dig, Dig lyde, elske hjertelig, Og prise altid! Amen.

Jesum Jesum, Jesum sigter

Author: Ludämilie Elisabet; Brorson Appears in 2 hymnals Topics: Twenty-third Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Jesum, Jesum, Jesum sigter Alt mit Hjertes Ønske til, Og sig hermed sterkt forpligter, At jeg vil, hvad Jesus vil; Hjertet i ham glad og stil' Raaber: Herre, som du vil! 2 Han den Ene er og bliver, Som jeg elsker idelig, Jesus er det, som jeg giver, Hvad han haver givet mig. Har dit Blod slukt Vredens Ild, O saa før mig, som du vil! 3 Synes noget mig at nytte, Og det ei behager dig, O saa lad det fra mig flytte, Giv kun, hvad der tjener mig; Intet andet paa mig spild, Giv mig dig, og hvad du vil! 4 Og fuldfør din gode Vilje I og ved meg Nat og Dag, Saa skal ingen Nød mig skille Fra at elske dit Behag; Hjertet lægger dette til Midt i Døden som du vil! 5 Jesu, det er meer end meget, At jeg dig til Gave fik; Tag mit Hjerte som dit eget, Sæt det i den rette Skik, At jeg altid frist og mild Raaber: Herre, som du vil!

Giv Gud den Æra, han skal hava

Author: Blix Appears in 1 hymnal Topics: Hymns for the Church Year Twenty-third Sunday after Trinity Sunday; Twenty-third Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Giv Gud den Æra, han skal hava, Og Kongen den, han hava skal, So skal Guds Fred og Lukka lava Paa Landet ned som Dogg i Dal. 2 Det er Guds eigi Log og Læra, Daa han oss gav det Lovnads-Ord, At den, som vil Foreldri æra Skal bu med Fred paa Fedrajord. 3 Gud vil, me lyduge skal vera Mot kvar, som er til Styre sett, Og æra deim, som Kongsstav bera Og byggja Land med Log og Rett. 4 Men Gud me maa fyr Allting giva Vaart Hjarta og vaar heile Hug, Fyr honom trutt i Lydnad liva Av all vaar Styrke, Magt og Dug. 5 Aa elska Gud og Fedralandet, Kvar æra etter Rett og Skil Og standa trutt i Broderbandet: Det Herren visst velsigna vil. 6 Det Folk, som paa Guds Lovnad trudde Og Federne i Heider heldt, Det lukkeleg i landet budde, Naar gudlaust Folk til Dom vart selt. 7 So vil me Gud vaar Fader beda Aa signa Lyd og signa Land, Vaar dyre Fedra-Arv aa freda Og verna vel mot Uvens Hand. 8 Driv ut dei vonde Raad og Tankar, Som øyda Land og log bryt ned! Lat i di Tru oss festa Ankar Og bu med Frendar i din Fred! 9 Lat oss som Brøder saman byggja Og Ovund, Strid og Ufred fly! lat Tru og Kjærleik Landet tryggja Og Rettferd bu i Bygd og By! 10 Aa Gud velsigne land og Rike, Og giv vaart Folk din Fred og Ro! Din Naade aldri fraa oss vike, So Lukka maa i Landet gro!

Gud signe vaart dyre Fedraland

Author: Blix Appears in 1 hymnal Topics: Hymns for the Church Year Twenty-third Sunday after Trinity Sunday; Twenty-third Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Gud signe vaart dyre Fedraland Og lat det som Hagen bløma1 Lat lysa din Fred fraa Fjell til Strand Og Vetter fyr Vaarsol røma! Lat Folket som Brøder saman bu, Som Kristne det kann seg søma! 2 Vaart Heimland i Myrker lenge laag, Og Vankunna Ljoset gjøymde. Men Gud, du i Naade til oss saag, Din Kjærleik oss ikkje gløymde: Du sende ditt Ord til Norigs Fjell, Og Ljos yver Landet strøymde. 3 Og Norig det ligg vel langt i Nord, Og Vetteren varer lenge; Men Ljoset og Livet i ditt Ord Det ingen kann setja Stenge. Um Fjellet er høgt og Dalen trong, Ditt Ord heve daa sitt Gjenge. 4 So blømde vaart Land i Ljos og Fred, Det grodde so grønt i Lider. Men atter seig Natt paa Landet ned Med Trældom og tunge Tider. Og Folket det sukkad etter Ljos, Og du lyste upp umsider. 5 Og Morgonen rann, og Myrkret kvarv, Som lenge vaar Lykka skygde. Du atter oss gav vaar Fridoms Arv Og honom i Trengsla trygde. Du vernad vaart folk og gav oss Fred, Og Landet med Log me bygde. 6 Vil Gud ikkje vera Bygningsmann, Me faafengt paa Huset byggja. Vil Gud ikkje verja By og Land, Kann Vaktmann os ikkje tryggja. So vakta oss, Gud, so me kann bu I Heimen med Fred og Hyggja! 7 No er det i Norig atter Dag Med Vaarsol og Song i Skogen. Um Sædet enn gror paa ymist Lag, Det brydder daa etter Plogen. So signe daa Gud det gode Saad, Til Groren ein Gong er mogen!