Text Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 61 - 70 of 242Results Per Page: 10 20 50

O Helligaand, kom til as ned

Author: Michael Schirmer; Søren Jonassøn Appears in 9 hymnals Topics: Fourth Sunday after Trinity Sunday; Fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O Helligaand, kom til os ned, Din Bolig du i os bered Ved Ordets Lys og Stjerne! Du Himmel-Lys, som mørknes ei, Giv, at vi Sandheds Himmelvei Ved dig maa følge gjerne! Dit Skin Hvert Trin Os ledsage, Og forjage Mørkets Tanker, Som i vore Hjerter vanker! 2 Giv Kraft og Virkning ved dit Ord, Som Gud os sendte ned til Jord, Lad det som Luset brænde, At vi Gud Fader og Guds Søn Og Aanden, vores Del saa skjøn, I hellig Enhed kjende! Giv Tro, Giv Ro! Lær at haabe, Hjælp at raabe, Giv vi alle Kunde Jesus Herre kalde! 3 Du Visdoms rige Kildervæld, Som fylder hver gudfrygtig Sjæl, Lær os det her i Live, At vi ved Troens Enighed Med sand indbyrdes Kjærlighed Maa godt Eksempel give! Bøi du Vor Hu Til din Lære, Dig til Ære Hjælp at prise Gud, og hver Mand godt bevise! 4 Staa du os paa vor Vandring bi, Før os selv paa den rette Sti, Lad Foden ikke glide! Giv i vort Løb Bestandighed, Lær os dit Kors med Taalighed I Troens Kraft at lide! Trøst selv Vor Sjæl! I al Sorgen Vær du Borgen, Hvor vi trygge Kan i Nødens Tider bygge! 5 O byre Balsam, ædle Saft, Du os al overflødig Kraft Og Hjerte-Styrkning give, Naar vore Fienders Pileskud Bil os i Striden fordre ud, At vi mag stærke blive! Vor Sjæl Fuld vel, At de Plager, Som den nager, Kan forsvinde, Og vi Lægedom maa finde! 6 Lad os i Troens Hellighed Opnaa vort Lives Maal og Med, Og giv os denne Naade, At vi herefter kjende maa, Hvor vi umulig kan bestaa, Om Kjødet selv maa raade. Drag du Vor Hu, Sjæl og Grunde, At vi stunde Til det Høie, Og vort Hjerte til dig føie!

Min Sjæl og Aand, opmuntre dig

Author: Kingo Appears in 7 hymnals Topics: Fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Min Sjæl og Aand, opmuntre dig, At se hen ind i Himmerig. Hvor Jesus han opstiger! Vis hannem, hvad du mest attraar, Og se, du Troens Vinger faar, Hvormed du efter higer Og i den Glæde kiger! 2 Den Sky, som ham fra Øine tog, Den følger jeg, og tænker dog, Den skal ham ei bedække, Jeg jo maa trænge til ham ind I Tro, i Haab, i Sjæl og Sind, Han skal mig Haanden række, Min Andagt at opvække. 3 I hvideklædte Vidner, som Stod hos, der til sin Herredom Min Jesus mon opfare, I minde mig, jeg op skal staa, Og frem i hvide Klæder gaa, Naar han mig vil forklare Blandt Himlens Engleskare. 4 Til Himlen for mit Hoved hjem, Og jeg, som er hans Legems Lem, Vil glad i Aanden være, At jeg og engang komme kan Til det forjætted' Himlens Land, Min Kron' og Krans at bære, I evig Fryd og Ære. 5 Jeg veed og i mig Hjerte tror, At som han op til Himmels for, Han saa igjen skal komme. O, kom da, søde Jesus, kom Og aabne Himlens Helligdom For alle dine Fromme! O, gid den Tid var omme! 6 O Verden, hav da gode Nat! I Himlen er min Sjæle-Skat Jeg vil fra Jorden hige; Din Lyst, dit Guld, din Høihed ei Skal hindre mig oppaa min Vei; Farvel vil jeg dig sige, Kom, søde Himmerige!

O, at jeg vel var kommen hjem

Author: Nils J. Laache Appears in 2 hymnals Topics: Fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O, at jeg vel var kommen hjem Fra disse Ørkenen Hytter. O, var jeg lyk'lig naaet frem, Hvor Vandredragten jeg bytter; Staven og Spærdet lægges ned, Palmen jeg faar i deres Sted! O, hvor jeg stunder derefter. 2 Sjælen gaar træt og syg sin Gang, Trykket af Møie og Længsel, Veien er farlig, tung og trang, Teltet et Dødningefængsel; Men, o derhjemme, der er godt; Kjærlighed, Liv og Glæde blot Nydes i Himmelens Sale. 3 Synden den trykker tug og haard, Satan han ligger og lurer, Verden idag er som igaar, Frister og trænger og skurer. Kulden den vil i Sjælen ind, Giften i Tidens Veier og Vend Truer at røve mig Livet. 4 O, du Guds Isra'ls Fædreland! Er du end langt i det Fjerne? Staar du ei stille nu paa Stand Kongernes ledende Stjerne? Ser jeg ei nu i Stadens Rand? Jo, men det mørke Dødens Vand,– O–se, det ligger imellem! 5 Var jeg dog over–Mine med Og alle Guds Venner kjære! Var vi dog ind ad Landets led, O hvor jeg glad skulde være! Ofte jeg stunder hart derpaa, Gyser dog ved at skulle gaa Gjennem de iskolde Vande. 6 Men, naar vi engan ere der, Da skal vel Jublen begynde; Da skal vi i en samlet Hær Frem til Guds Throne os skynde; Da er jeg evig frelst og fri, Møie og Kamp er da forbi, Der er ei andet end Glæde. 7 Ja, jeg maa vinde Veine frem, Palmen at faa paa det sidste! Kampen maa være haard og slem, Kronen jeg ikke vil miste! Langt eller kort_og tungt at gaa, Lidet det er at regne paa, Intet–mod Himmelens Glæder.

Hvor blev Guds Jord et deiligt Sted

Author: Casper Boye Appears in 2 hymnals Topics: Fourth Sunday after Trinity Sunday; Fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Hvor blev Guds Jord et deiligt Sted At bygge paa, naar Broderfred Var overalt at finde; Naar Tvedragt maatte mødig gaa Fra Hus til Hus, og danke paa, Og fik ei Ly derinde! 2 Der klages vel med Suk og Sorg, At Lykken ei sin gyldne Borg Paa Jorden ret vil bygge; Men hor der Fred i Hyttens Vraa, Da slumrer Armod sødt paa Straa, Guds Engle den betrygge. 3 Se, alle Nattens Stjerner smaa Sandrægtelig paa Himlen staa Og til hverandre smile; O, vandred' Alle saa i Fred, Naar Sorgens Skygger falde ned, Da fandt vel Hjertet Hvile! 4 Bøi selv mit Hjerte, du min Gud, At Fristeren jeg viser ud, Naar Vredens Tanker stige; Paamind mig om din Kjærlighed, Paamind mig, kristens, om din Fred, At jeg maa se Guds Rige!

Saligheden er os nær

Author: Brorson Appears in 4 hymnals Topics: Twenty fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Saligheden er os nær; Op mit Hjerte, op min Tunge, Op om Jesu Navn at sjunge, Om hvor dyrebart det er! Alt, hvad i mig er, fryde Til min Frelsers Lov og Pris, At min Nyaarssang kan lyde Langt hen ind i Paradis! 2 O du kjære Jesu Navn! Min Forløsnings Morgenrøde, Paradisets Første-Grøde, Bange Sjæles Hvilestavn, Troens stærke Seiers-Fane, Haabets rette Ankergrund, Lyset paa min trange Bane, Ja udi min sidste Stund! 3 O det søde Jesu Navn! O det Navn foruden Lige. O mit søde Himmerige, O min Sjæles Redningshavn! O mit Hjertes Lyst og Længsel, O min søde Himmelskat, O min Glæde in min Trængsel, O mit Lys i Dødens Nat! 4 Jesus os til Trøst og Gavn Dette navn har villet bære, Men han maatte tidlig lære, At det var et Smertens Navn; Thi hans Blod det maatte rinde, Da han Frelser-Navnet fik, Og derved vor Jammers Minde Hannem ind i Sjælen gik. 5 Derfor findes nu for mig Dette Navn saa fuldt af Naade, At jeg mig i al min Vaade Derved glæder inderlig. Maa jeg kun min Jesus nyde Udi Troen fuldt og fast, Skulde det mig ei fortryde, Om end Verdens Grundvold brast. 6 O, jeg er en Synder stor! Det er al min Navne-Ære, Bedre kan det ikke være, Naar jeg hører Lovens Ord. Men fordi du, Jesus, levet, Og min Jammer paa dig tog, Derfor staar mit Navn indskrevet Deilig udi Livets Bog. 7 Jeg skal op i Dommen staa, Ind med Fryd i Himlen stige, Herske udi Jesu Rige Med en deilig Krone paa; Hvide Klæder, Palmegrene, Engledrik af Livets Flod, Dette nyder jeg alene For min Jesu Navn og Blod. 8 Nu det Navn, o Jesus, som Du for mig har villet bære, Lad det mig i Tanker være, Hvor jeg gaar i Verden om; Og i Dødens sidste Dvale Lad det kvæge Sjæl og Sind, At jeg maa om Jesus tale, Til jeg gaar i Himlen ind!

I Paradis er fagre Ord

Author: Landstad Appears in 4 hymnals Topics: Fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 I Paradis er fagre Ord, Hvor alle de Guds Helgen bor, Og skal hos Jesus blive, Sankt Paulus hen i Aanden rykt, Hvad har han tænkt, hvad har han tykt At Gud ham vilde give Det Syn i levend' Live! 2 I Paradis er fagre Ord, Som ingen sige kan paa Jord, Den Vise her er Daare; Men Salighed der var i dem, Et Minde Paulus dog bar hjem, Det trøsted ham saa saare, Naar han græd modig Taare. 3 Det var et saligt Øieblik; Men atter Sky for Solen gik, Og Natten sank derover, For Paradisets fagre Ord Han atter høre maa paa Jord De vrede Vandes Vover, Som bruse Sjælen over. 4 Ja her er Mørke, Nat og Nød, Med haarde Torne-Kvist is Kjød Han under Korset bøies; Gud hjælpe os, vi kunde dog Taalmodig bære dette Aag Og med Guds Naade nøies! Vi skal vel og op høies. 5 Thi Ordet af Guds Aand og Mund Saa sagtelig til Hjertets Grund Med søde Toner trænger. Langt borte fra vi lytte til Og glædes, Gud borttage vil Den Sky, som over hænger, Og for Guds Fylde stænger. 6 O Herre Gud, ryk Syn og Sind Engang til dig i Himlen ind, At høre Ord som hine, Og løft os op fra Dødsens Tvang Til Paradis med Englesang! Da glemmes Tidens Pine, Da slukkes Sorger mine.

Jeg ser dig, søde Lam, at staa

Author: Brorson Appears in 2 hymnals Topics: Twenty fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Jeg ser dig, søde Lam, at staa Paa Zions Bergetop. Men ak, den Vei, du maatte gaa, Saa tung, saa trang derop. O, Byrde, som paa dig var kast;, Al Verdens Skam og Last. Saa sank du i vor jammer ned Saa dybt, som Ingen veed. 2 Uskyldig' Lam! saa ynkelig Du vilde ofres hen. Din Kjærlighed har bundet dig, At faa os løst igjen. Du led og sled vort Fængsels Baand Med naglet fod og Haand. Du gik som Løve af din Grav. Vor Død du plyndred af. 3 Hver vrimler nu omkring din Stol En Flok saa hvid som Sne. Hvert Øie glimrer som en Sol, At det guds Lam maa se. Det Ord om Lammets Slaveri For os, for os at fri, Gjør, midt gland alle Angles Sang, Endnu den stærkest; Klang. 4 Tolv Gag' tolv tusind' har i Favn Enhver sin Harpe spændt. I Panden Lammets Faders Navn Gjør al den Slægt bekjendt. Det gaar som stærk Vandes Lyd, Naar de slaa an i Fryd! Guds Lam, som vandt os paradis, Dig ske Lov, Tak og Pris. 5 Tak, Abba! at du var saa god Mod Adams faldnes Kjøn; Og os til Frelse slagte lod Din den eenbaarne Søn. Dig prise nu hvert Aandedrag, Hvert Hjertepik og Slag. Ja Lam! for al den Del, du led, Tak, Tak i Evighed!

Min Sjæl, vær lystig, glad og fro

Author: Kingo Appears in 6 hymnals Topics: Twenty fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Min Sjæl, vær lystig, glad og fro, Og lad ei Verdens Kvide Forfærde dig, men tænk og tro, Du kan paa Jesus lide, Som haver efter denne Død Det Bedste udi Gjemme Til dig, at du i alskens Nød Dig ikke saart skal græmme. 2 Lad Hedninger, som intet Haab I Jesus Kristus have, Henjordes og med Jammers Raab Al deres Fryd begrave; Den Glæde holder jeg ei paa, Den maa sin Afsked tage. Som ikke længer kan bestaa End med mig Levnets Dage. 3 Men jeg fuldkommen tror og veed, At Jesus Krist, min Herre, Opstod til min Retfærdighed, Til evig Fryd og Ære; Jeg leve vil i ham og dø, Og hvile paa hans Naade, Og, om mit Kjød er kun som Hø, Dog er hans Død min Baade. 4 Thi, som han traadte under Fod Den Død, os vilde fælde, Og op igjen fra Døde stod Ved Guddoms Magt og Vælde, Saa skal vor' døde Ben og Krop Til evigt Liv og Ære Ved Jesu Værdskylds Kraft staa op Forklarede og skjære. 5 Og vi skal engang se den Dag, Da Jesus han vil komme Til de Udvalgtes Velbehag Og Trøst for alle Fromme, Med Over-Engles Røst og Skrig, Og Guds Basune røre, Sin Hjord henop til Himmerig Med Herre-Pragt at føre. 6 Derpaa skal de først komme frem, Som er i Kristus døde, Og vi, som leve, skal med dem Henrykkes til at møde Vor Jesus udi Skyen, som Af Naade vil os give, At vi i Himlens Herredom Hos Gud maa stedse blive. 7 Frisk op, min Sjæl, mistrøst dig ei, Om du end skal indtræde Ad en fuld tornet Sti og Vei Til denne store Glæde! Lad Kors og Kummer, Verdens Sorg Dit Hjerte intet bryde, I Himlens store Fryde-Borg Skal Glæde-Strømme flyde! 8 Frygt ei for Døden, men bered Dig villig til at tage Imod den Bægers Bitterhed, Naar du den faar at smage; Tænk paa den Kalk, som Jesus drak, Fuld af din Synde-Galde, Favn ham i Troen, giv ham Tak, Han dig vil til sig kalde! 9 Frygt ei for Graven, men gaa ud Af Verdens megen Jammer, Om raadne skal din Hold og Hud Udi dit Sovekammer; Du skal opreises uden Meen, Naar Kristus aabenbares, Og dine Lemmer hver og een Ved hannem skal forklares. 10 Styrk mig, o Gud, i denne Tro Mod Dødsens grumme Vaade, Lad Sjælen stedse finde Ro I Jesu Død og Naade! Jeg trøster mig i al min Ve, I Skjændsel og Vanære, At jeg skal Gud I Ære se; Hvor godt er der at være!

Guds Engle, de sig glæde

Author: Hans Neilsen Hauge Appears in 2 hymnals Topics: Fourth Sunday after Trinity Sunday; Fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Guds Engle, de sig glæde I Himlens Herlighed, Naar Syndere aftræde Fra Uretfærdighed, Sin Frelser stadig tjene, Lovsyngende hans Navn, Sig med Guds Børn forene, Hvem Jesus tar i Favn. 2 Det kosted Jesus Møie at vri vor Sjæl fra Ve; Betænke vi det nøie, Hvor svar hans Lidelse, Da maa vi alle sige, Det vist paa tide er Fra Syndens Vei at vige Og faa ham hjertens kjær. 3 Det er den dyre Gave, Vor Frelsere og Gud Vil af os alle have: Vor sjæl til Kirkebrud, Som dagligen vil stræve I Naadens Pagt at staa, For Jesus Kristus leve Og gjerne til ham gaa. 4 Naar Hjertet Glæden smager Ved Syn paa Evighed, I Hjertet da inddrager Sand Næsterkjærlighed, Som ei vil være lunken For Frelsens dyre Sag, Naar næsten er nedsunken I Synden Nat og Dag. 5 Den Kjærlighed tilraaber: Arbeid, arbeid med Flid, Den venligen os raader At nytte Nadens tid til Næsten at udrive Fra Syndens haarde Baand, Saahan kan lydig blive Det Livets Ord og Aand. 6 O, hvor denSjæl vil blive Af dybest Grund dog fro, Naar den vil ærlig give Sin Frelser Hjertets Tro! Da glædes vi tilhobe I Jesu Kjærlighed, Og glad vi begge raabe: Vær hilset, dyre Fred! 7 O, give Gud, at mange Maa lægges til det Tal, Hvis Ord og Daad og Sange Bekjende Kristi Kald, Hvor Kjærligheden findes Med ydmygt Sind i Pagt, Og Sjælen altid mindes At have Gud i Agt. 8 Vor Gud at give Ære Og tjene Næsten her, Lad det vort Livsmaal være Med hvad, vi har og er, Da midt i Døden have Vi Liv i Troens Fred Og Troens Naadegave: En evig Salighed!

Tænk naar engang den Taage er forsvunden

Author: Wexels Appears in 3 hymnals Topics: Fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Tænk, naar engang den Taage er forsvunden, Som her sig sænker over Livet ned; Naar dagen evig klar er hist oprunden, Og Lys omstraller hver af mine Fjed! 2 Tænk, naar engang er løsthver jordisk Gaade, Besvaret hvert "Hvorfor", jeg grunded' paa, Men kunde ei med al min Grublen raade, Tænk, naar jeg Herrens Vei skal klart forstaa! 3 Tænk, naar engang hver Hjertesorg er slukket, Hver Vunde lægt, og stillet hvert et Savn, Hver Smertens Taare visket af, og Sukket, Det dybe, svalt i Kjærlighedens Favn! 4 Tænk, naar engang med utildækket Øie Jeg ham skal se, hvem her jeg trode paa, Tænk, naar jeg hist mit Knæ skal for ham bøie, Naar jeg med Tak skal for hans Aasyn staa! 5 Tænk, naar engang jeg, uden Synd skal leve, Hver Tanke ren, hver Gjerning uden Brøst, Naar aldrig jeg behøver mer at bæve For Muligheden af en syndig Lyst! 6 Tænk, naar engang i Himlens gyldne Sale Jeg med den Ven, jeg her paa Jorden fandt, I Lyset om et evigt Liv skal tale Og om det Liv, der som en Drøm forsvandt! 7 Væk, Jesus, denne Tanke i mit Hjerte, Hvergang mig Veien tykkes lang og slem! Den sødt skal dæmpe hver en bitter Smerte Og lokke Smilet gjennem Taarer frem.