Text Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 61 - 70 of 89Results Per Page: 10 20 50

Jesus han er Syndres Ven

Author: Joh. Schader; Brorson Appears in 4 hymnals Topics: Nineteenth Sunday after Trinity Sunday; Nineteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Jesus han er Syndres Ven, Dette Ord kan Døde vække, Og os aabne Himmelen, Naar os Helvede vil skrække; Haster, løber til ham hen! Jesus kan er Syndres Ven. 2 Jesus han er Syndres Ven, Derfor kom han ned paa Jorden. O den Glæde: Frelseren Selv et Menneske er vorden! Haster, løber til ham hen! Jesus kan er Syndres Ven. 3 Jesus han er Syndres Ven, Som for alle Syndre døde, Lagde derved Djævelen Og hans ganske Rige øde; Haster, løber til ham hen! Jesus kan er Syndres Ven. 4 Jesus han er Syndres Ven, Vil dem fri fra Synden gjøre, Straffen og Forbandelsen Skal dem aldrig mere røre; Haster, løber til ham hen! Jesus kan er Syndres Ven. 5 Jesus han er Syndres Ven, Endog de sig fra ham vendte, Hen ud i Fordærvelsen Og forsætlig Ondskab rendte; Haster, løber til ham hen! Jesus han er Syndres Ven. 6 Jesus han er Syndres Ven; Vil de kun saa sant forsage Ret for Alvor Djævelen, Gud vil gjerne mod dem tage; Haster, løber til ham hen! Jesus kan er Syndres Ven. 7 Jesus han er Syndres Ven, Vil sig nu med magt forbarme, Strækker ud mod Synderen Sine milde Naadens Arme; Haster, løber til ham hen! Jesus kan er Syndres Ven. 8 Jesus han er Syndres Ven, Arme Synder, lad dig sige, Vend dig om alvorligen! Du skal finde Naadens Rige. Haster, løber til ham hen! Jesus kan er Syndres Ven. 9 Jesus han er Syndres Ven; Ingen mer i Synden dvæle! Hør, hvor raaber Frelseren: Hid til mig, I arme Sjæle! Haster, løber til ham hen! Jesus kan er Syndres Ven. 10 Jesus han er Syndres Ven, Hører det, al Verdens Ender, Falder ind til Gud igjen, Som udbreder sine Hænder! Haster, løber til ham hen! Jesus kan er Syndres Ven.

Naar Verden med sin Glæde sviger

Author: Dorotea Engelbretsdatter Appears in 4 hymnals Topics: Nineteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Naar Verden med sin Glæde sviger, Naar Lykken ikke altid ler, Naar Kors af alle Hjørner kiger, Og stirrende ind til mig ser, Da veed jeg ingen bedre Naad, End fly til Jesus med min Graad. 2 Han skjønner bedst min ringe Evne, Og ser, jeg er af vek Natur, Langt mere, end jeg selv tør nævne, Jeg skrøbelige Kreatur; Jeg er dog kun som bare Støv, Og bævrer ofte som et Løv. 3 Sit Løfte vil han aldrig rygge, Om han iblandt end bøier mig, Des krummer' Træ, des bedre Krykke, Des mere han saa faderlig Vil kue Kjøbets syndig Kvist, Des bedre naar jeg Himlen hist. 4 Thi vil jeg mine Tanker svinge Til dig, som i det Høie bor, At mine Sukke lydt skal klinge Hen op i Helligdommens Kor; Til Paradis jeg længse bær, Og jeg er træt af Livet her. 5 Men Verdens Pile mig ei skræmme, Hvor hart den Buen spænde vil, Hvad kan al Verdens Pine klemme Mod Glæden, som er oventil? Een Dag hos dig er bedre Kaar, End snæve her i tusind Aar. 6 Der skal min Tro med glæde lønnes, Og alle Taarer tørres af, Og mine døde Ben skal grønnes Som Arons Kjep og Mandel-Stav; Da kan jeg Herrens Aasyn se, Og veed af ingen Verdens Ve. 7 Mit Hjerte du, o Jesus, lede Til dig, som jeg begjærer helst! For Jakob var din Trøst tilrede, Han saa dig, og hans Sjæl blev frelst; Hvo dig maa se et Øieblik, Forglemmer snart al Verdens Skik. 8 Paa Berget skued ikkun Peder Et Glimt af denne Fryde-Færd, Straks ønsker han og trolig beder At maatte gjøre Bolig der, Hvad mon han synes nu derved, Hvis Sjæl er i den Herlighed? 9 Hvor ypperlig har Moses glimret, Saa snart han dig i syne fik? Stor Klarhed af hans Aasyn tindred, Da du hos ham paa Berget gik, Thi af din glans blev han opfyldt Som Aftensky af Solen gyldt. 10 O, kunde Moses da saa skinne, Som saa dig kun den korte Tid, Langt mere jeg, naar jeg skal trine I Himlen for dit Aasyn blid, Og se dig, Livsens klare Sol, At sidde paa din Ærestol! 11 Mod alle Sorger kan det trøste, At du er mig en naadig Gud, Om da mit Hjerte vilde briste, Om Livets Lys ret nu gik ud, Saa er dog Sjælen fuld af Fryd, Og venter paa Basunens Lyd. 12 Hvor sødt skal mine Øine blunde I Graven med god Ro og Mag Fra alle Verdens Kvide-Stunde, Og hvil indtil Dommedag, Til Røsten sører mig det Bud: Staa op, du Døde, kom herud!

Jeg er en Fremmed her i Landet

Author: Dorotea Engelbretsdatter Appears in 3 hymnals Topics: Nineteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Jeg er en Fremmed her i Landet, Min Fardag ligger i mit Sind, Min Levetid er jammerblandet, Angst-Bølgen driver jevnlig ind; Sent stilles Verdens Trængsel dog, Jeg løses af det Plage-Aag. 2 Min Sjæl, din Uro skal vel lettes, Gud glemmer ikke gammel Pagt, Han lader dig alene trættes Paa denne Vei og Natte-Vagt, At skynde dig med haarde Kaar Fra fremmed Egn til Faders Gaard. 3 Langt borte blidelig han vinker, Hans Ord det søde bud mig bær, Brud'salen fuld af Stjerner blinker, Ak, var jeg allerede der! Ret smart saa ender han min Nød Og Sorg ved en sødsagte Død. 4 Kom, Jesus, naar min Tro er prøvet, Kom hent, hvad dit er, tag imod! Det skal ei blive dig berøvet, Du fæstet mig jo med dit Blod, Jeg længes, naadig Herre, hart, Min Elskede, du kommer snart!

Vor Jesu milde Hyrderøst

Author: Andr. Wright Appears in 2 hymnals Topics: Nineteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Vor jesu milde Hyrderøst LOd over bjerg og Dale; Et Frelsens Budskab, fuldt af Trøst, Som Hjertet kan husvale, I Ørken toned' ud: "Vend om, kom hjem til Gud Fra syndens brede Vei,– Nu Gud fordømmer ei Den, som i Troen kommer!" 2 Vi hOrte Røsten–Taarne flød; Thi Gud sig lod forbarme Og frelste fra en evig DOd Os tabte, dømte Arme. Han fødte ved fit Ord Og Daab en liden Hjord, Og samler den nu i Sin Kirkes Faaresti Til Næring og til Hvile. 3 Til denne Samling byde vi Enhver velkommen være,– De, som paa Orkens Taaresti Med Jesus Korset bære, V"r og velkommen hid For her en liden Tid I Kirkens Skygge fro At styrkes i den Tro, Som Gud ved Ordet virker! 4 O, hellige Treenighed, Velsigne dette Møde! Forstyr den Sikres falske Fred, Væk aandelige Døde! Trøst alle, som gjør Bod, Med Jesu dyre Blod! Fordriv den falske Aand, Styrk Troens svage Haand, Lad Kjærligheden brænde! 5 Lad Ordets rene Lære sand Hos os og Bore blive, Udbred dets Lys i alle Land, Din sande Kirke give En stadig Skriden frem, Indtil i Himlens Hjem Du salmer os, som tro, Fra Kedars usle Bo Til evig Glæde! Amen.

Mitt Hjarta, lova Herren

Author: Poliander Appears in 1 hymnal Topics: Hymns for the Church Year Nineteenth Sunday after Trinity Sunday; Nineteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Mitt Hjarta, lova Herren, Og alt, som er i meg, hans Namn! Mitt Hjarta, lova Herren, Gløym ei hans Velgjerd, allstødt jamn! Han som mun Synd tilgiva, Som lækjer dine Saar, Som naadig læt deg liva, So Dauden ei deg naar; Han som ny Kraft deg sinder, Gjer deg som Ørni ung, Han som deg ber paa Hender, Naar Tidi fell deg tung! 2 Sitt Ord til Ljos han sende, Og klaart hans Gjerning lyser fram. So naadig utan Ende Og evig mild og miskunnsam Han læt sin Vreide fara Fyr deim, som gjera Bot, Vil ingen Salve spara Fyr saarad Hjarterot. Og alle vaare Brester Han heve bøtt so mildt, – Som Aust er langt fraa Vester Langt syndi fraa oss skilt. 3 Som her ein Fader kjærleg Miskunnar sine arme Smaa, So læt og Gud oss ærleg Sin Naade ny kvar Morgon sjaa. Vaar Vesaldom han kjenner, Han veit, at Mold me er, Som Blom um Morgon renner Og burt um Kvelden fer; Naar Bedret kjem med Velde, So blæs det blomen av: So lett me og er felde, So nær me er vaar Grav. 4 Guds Miskunn eine varer Og stend ved Magt til evig Tid. Han sine Trugne sparer Og er si Kyrkja god og blid. Fraa himmelen han leider All Skapning med si Magt. De Englar, som med heider Stend um hans Kongsstol Vakt, De Velduge, som ærar Vaar Herre høg og stor, Og alle Heimsens Herar, Lovsyngje Gud i Kor!

Min Sjæl og Aand, opmuntre dig

Author: Kingo Appears in 7 hymnals Topics: Nineteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Min Sjæl og Aand, opmuntre dig, At se hen ind i Himmerig. Hvor Jesus han opstiger! Vis hannem, hvad du mest attraar, Og se, du Troens Vinger faar, Hvormed du efter higer Og i den Glæde kiger! 2 Den Sky, som ham fra Øine tog, Den følger jeg, og tænker dog, Den skal ham ei bedække, Jeg jo maa trænge til ham ind I Tro, i Haab, i Sjæl og Sind, Han skal mig Haanden række, Min Andagt at opvække. 3 I hvideklædte Vidner, som Stod hos, der til sin Herredom Min Jesus mon opfare, I minde mig, jeg op skal staa, Og frem i hvide Klæder gaa, Naar han mig vil forklare Blandt Himlens Engleskare. 4 Til Himlen for mit Hoved hjem, Og jeg, som er hans Legems Lem, Vil glad i Aanden være, At jeg og engang komme kan Til det forjætted' Himlens Land, Min Kron' og Krans at bære, I evig Fryd og Ære. 5 Jeg veed og i mig Hjerte tror, At som han op til Himmels for, Han saa igjen skal komme. O, kom da, søde Jesus, kom Og aabne Himlens Helligdom For alle dine Fromme! O, gid den Tid var omme! 6 O Verden, hav da gode Nat! I Himlen er min Sjæle-Skat Jeg vil fra Jorden hige; Din Lyst, dit Guld, din Høihed ei Skal hindre mig oppaa min Vei; Farvel vil jeg dig sige, Kom, søde Himmerige!

O kjære Sjæl, frygt aldrig mer

Author: Kingo Appears in 6 hymnals Topics: Nineteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O kjære Sjæl, frygt aldrig mer, Om al Ting surt i Verden ser, Og Herrens store Domme For Syndens Skyld vil falde ind, Vær dog frimodig udi Sind, Lad, hvad der vil, kun komme, Gud kjender dog de Fromme! 2 Jeg gruer ei, om jeg end saa, Al Verden vilde undergaa, Og ei, om Himlens Vrede I Luft og Hav og Jorden skjød Fordærvelse og giftig Død, Min Jesus skal dog lede Mig ud, og for mig bede. 3 Thi jeg ved Herrens gode Aand Beseglet er, og i Guds Haand Indtegnet udaf Naade; Han aldrig mig forglemme kan, Det trot jeg vist, og beder, han Vil ene for mig raade I Velstand og i Vaade. 4 Og, mens jeg er en Vandringsmand Paa Jorden, og til Himlens Land Meg Hu og Hjerte stunder, Jeg een udaf Guds Helgen er, Som udi Stride-Kirken her paa Jesu Død og Vunder Min Tro og Frelse grunder. 5 Imidlertid jeg frygte maa, Og idelig bevæbnet staa Mod Satan, Synd og Laster, Indtil min sidste Fiende faar Ved Jesu Død sit Banesaar, Som Døden fuldt omkaster, Hvor hart den mod mig haster. 6 Hvad Møie, Trængsel mig har mødt Fra første Dag, at jeg blev født, Det skal jeg nok forglemme, Naar jeg i Seier-Kirken skal Blandt Englenes og Helgens Tal Guds evig' Ære fremme Med Engle-Maal og Stemme. 7 Min Kjortel tor min Jesus hvid Udi sit Blod i Naadens Tid; Han vil mig ogsaa give Den lange, hvide Kjortel paa Hvormed jeg skal for Thronen staa, Der Engle lig at blive Og al min Sorg fordrive. 8 Da skal jeg faa i Hænde fat Den Seiers-Palme, som er sat til stor Triumf og Ære For Seieren, som Jesus lod Mig vinde ved sin Død og Blod: Den skal min Glæde være Som Seiers-Tegn at bære. 9 Da skal jeg for den Salighed, Som ved Guds Lam er mig bered, Gud Fader Ære sige, Hvortil Guds Helgen stemme vil, Og lægge deres Amen til, Som udi Himmerige Al Sans skal overstige. 10 Min Sjæl alt fuld af Længsel er, Og længes, mens jeg lever her, O Jesus, til den Glæde, Hvor alle Helgen tjene dig, Udi dit søde Himmerig: O, naar vil du tilstede Mig did henop at træde! 11 Hvor Modgang, Sygdom, Sorgers Kval Til Glæde sig forandre skal, Og mig ei mer omspende, Men al min Graad skal tørres af; Saa gaar jeg trøstig til min Grav Fra denne Tids Elende, Og faar en salig Ende.

Et Trin jeg atter har idag

Author: Aug. Francke; Ukjendt Appears in 4 hymnals Topics: Nineteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 At Trin jeg atter har idag Mod Evigheden vandret; Mit Sind, o Jesus, til dig drag I Troskab uforandret. O Kilde, hvoraf Livsens Vand Udstrømmer, øs dag Liv og Aand I mit afmægtig' Hjerte! 2 Jeg tæller Timer, Dage, Aar, Som synes mig saa lange; Før jeg fuldendes og opnaar Mit Maal, er jeg en Fange, Før du borttager udaf mig Den Del, som end er dødelig, Og jeg til Livet kommer. 3 Mit Hjerte blusser af den Glød, Din Kjærlighed antændte, Da du fra Verdens Favn og Skjød Mig drog og til dig vendte; Du er i mig, og jeg i dig, Dog søges endnu idelig En nærmere Forening. 4 O, at du kom, min Jesus, snart! Jeg tæller Øieblikke. Kom, førend jeg til Dødens Fart Og Afsked mig maa skikke! Kom dog udi din Herlighed, Se, hvor din Brud sig har bered Og Lænderne omgjordet! 5 Din hellig' Olje udgydt er, O Jesus, i mit Hjerte, Du er mig selv i Aanden nær, Skjønt jeg har Længsels Smerte. Din Brud sin lampe smykker har, Og daglig dit imødegaar Med Ønske dig at favne. 6 Kom! er den længselsfulde Røst, Kom! raaber din Veninde; Hun søger i dig al sin Trøst, Hun skriger: lad dig finde! O kom, du Guds enbaarne Søn! Du kjender mig, min Brudgom skjøn, Som haver mig trolovet. 7 Dog stiller Tid og Time jeg I dit Behag, o Herre; Jeg veed paa den, du vredes ei, Som gjerne vilde være Jo før jo hellere hos dig, Og derfor stræber idelig At vandre dig imøde. 8 Det er imidlertid min Ro, At Intet os kan skille, Du er min Brudgom huld og tro, Det kan al Sorg vel stille. Jeg veed dog, Dagen kommer snart, Da skal jeg holde Himmelfart Og Bryllupsfest med Glæde. 9 Jeg takker dig for hver en Dag, Som haster til sin Ende Foruden Nød og Hjertenag; O, at jeg ret maa kjende Din Godhed her, og haste frem Til dig i høie Himmelhjem, Hvor Dolen aldrig savnes! 10 Er Foden træt og Knæet mat Paa denne Himmelreise, Saa tag du mig ved Haanden fat, At Troen sig maa reise Med mere Mod og Munterhed At søge Himlens Hvilested Og daglig did opstige! 11 Min Sjæl, gaa frisk i Troen frem, Lad Intet dig forskrække! Dit Maal, som er Jerusalem Heroventil, lad trække Dit Sind fra Jordens Usselhed, Hast, hvad du kan, ja flyv afsted Med ivrig Længsels Vinger! 12 O Jesus, se, min Sjæl til dig, Sin Skat er alt opfaren! Skjønt Legemet er dødelig, Og kjødet altid Snaren, Det mig dog ikke hindre skal At søge dig i Himlens Sal; Jeg er alt hos min Jesus.

O, at jeg vel var kommen hjem

Author: Nils J. Laache Appears in 2 hymnals Topics: Nineteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O, at jeg vel var kommen hjem Fra disse Ørkenen Hytter. O, var jeg lyk'lig naaet frem, Hvor Vandredragten jeg bytter; Staven og Spærdet lægges ned, Palmen jeg faar i deres Sted! O, hvor jeg stunder derefter. 2 Sjælen gaar træt og syg sin Gang, Trykket af Møie og Længsel, Veien er farlig, tung og trang, Teltet et Dødningefængsel; Men, o derhjemme, der er godt; Kjærlighed, Liv og Glæde blot Nydes i Himmelens Sale. 3 Synden den trykker tug og haard, Satan han ligger og lurer, Verden idag er som igaar, Frister og trænger og skurer. Kulden den vil i Sjælen ind, Giften i Tidens Veier og Vend Truer at røve mig Livet. 4 O, du Guds Isra'ls Fædreland! Er du end langt i det Fjerne? Staar du ei stille nu paa Stand Kongernes ledende Stjerne? Ser jeg ei nu i Stadens Rand? Jo, men det mørke Dødens Vand,– O–se, det ligger imellem! 5 Var jeg dog over–Mine med Og alle Guds Venner kjære! Var vi dog ind ad Landets led, O hvor jeg glad skulde være! Ofte jeg stunder hart derpaa, Gyser dog ved at skulle gaa Gjennem de iskolde Vande. 6 Men, naar vi engan ere der, Da skal vel Jublen begynde; Da skal vi i en samlet Hær Frem til Guds Throne os skynde; Da er jeg evig frelst og fri, Møie og Kamp er da forbi, Der er ei andet end Glæde. 7 Ja, jeg maa vinde Veine frem, Palmen at faa paa det sidste! Kampen maa være haard og slem, Kronen jeg ikke vil miste! Langt eller kort_og tungt at gaa, Lidet det er at regne paa, Intet–mod Himmelens Glæder.

O Jesus, blest is he

Author: A. T. Russell Meter: 6.5.6.5.11.6.6.5 Appears in 3 hymnals Topics: The Church Year Nineteenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 O Jesus, blest is he Who Thine abideth: Thy light his steps in peace Securely guideth; On Thee our rock most high His hope endureth: Him of eternal rest, Him of eternal rest, Thy word assureth. 2 His care he casts on Thee, Nor evil feareth: Him on his heavenward way Thy presence cheereth. The world he leave for Thee; Thou art his treasure; The joys laid up in Thee, The joys laid up in Thee, No thought can measure. 3 What though on earth he mourn, His pain Thou healest; When all is dark and drear, Hope Thou revealest; Thou him in death wilt stay With consolation; Thou soon in bliss to be, Thou soon in bliss to be, His contemplation. Used With Tune: [O Jesus, blest is he]